Onsdag d. 8/11 2023 var en helt særlig dag for mig, for det var første gang, at jeg havde fornøjelsen af, at spise på en restaurant, der er tildelt en af de eftertragtede stjerner fra Michelin, og der var ingen tvivl om, at den gamle guide har helt ret, for Ti trin Ned er helt bestemt værd at køre en stor omvej efter. Det var nu egentlig slet ikke nødvendigt, for de ligger jo lige i mit lokalområde med placeringen på Skibbroen i det nye byområde Kanalbyen i Fredericia.

Min bedre halvdel og jeg har i længere tid gerne villet besøge Ti trin Ned, men det er bare aldrig rigtig blevet til noget, men da Daniel True fra Stepping Stone havde fået overtalt restaurantens sommelier til at teste en ølmenu til at matche den store oplevelse, som hos Ti Trin Ned kaldes Vores Verden, og tilmed til en på dagen særlig pris, så besluttede jeg, at jeg gerne ville invitere Lene-Christina ud, og da min gode ven og podcastmakker Niels Kristian og hans bedre halvdel Christina gerne ville tage turen fra Silkeborg til Fredericia, så blev det til en udflugt for podcastværter og hustruer, og det var slet ikke så ringe endda. Faktisk meget langt fra.

Det første der slog mig var, at alt på restauranten bare spiller max, helt fra velkomsten, hvor Mette Gassner, der er restaurantchef og ejer tager imod med smil og imødekommenhed til mit sidste stop, toilettet, hvor der også bare var fuld fokus på alt. Det lyder måske lidt underligt, men det var altså udover det sædvanlige. Da vi kom ind i selve restauranten, som desværre er alt for ringe besøgt på en almindelig onsdag, når man tager dagens pris i betragtning, men de havde haft nogle aflysninger, så fik vi hilst på alle aftenenes øvrige gæster. Det tænker jeg ikke er normal praksis, men det gav god mening, da det var førnævnte Daniel fra Stepping Stone, Peter fra Bad Seed Brewing og Simon fra Observartoriet, som også var repræsentanter for de tre bryggerier, der skulle udgøre ølindslaget i dagens ølmenu. Derudover var gæsterne Kasper Mundt, der er redaktør på Ølentusiasten og madbloggeren Johan Johansen, der er en del af Gastromand, så alle var på en eller anden måde en del af det samme fællesskab, selv om vi sad ved to borde.

Når man læser resten, og ser på billederne, så vil man opdage, at jeg faktisk ikke rigtig har fået taget billeder af øllet, men kun af maden, og at de billeder nok kunne være bedre. Det er der flere grunde til, men den vigtigste er faktisk, at det var nydelsen og selskabet, der var i højsædet, og så var lyser ikke super venligt i forhold til billeder, og det er egentlig ret fint. Bliv ved med det.

Da vi var fulgt til bords, så blev der serveret aftenens første øl, der også skulle være ledsager til de tre snacks, som blev serveret inden middagen, selv om de lige så kunne kaldes retter i menuen. Neu Pilsner fra Bad Seed var sat sammen med de tre snacks, og det virkede, i mine øjne, ret godt, selv om der måske er lidt meget bitterhed til stede. Her kunne dagens anden øl, som er den fuldstændig fremragende Tableau fra Observatoriet også sagtens have været en seriøs bejler. Faktisk tror jeg, at skulle man kun have en øl til alle retterne, så var det nok mit valg, men det var heldigvis ikke aktuelt, for vi fik så rigeligt med godt øl.

Alle de tre snacks var, som resten af maden i øvrigt, rigtig fremragende, og bestod af sprød blomst af jordskokker og kaviar, salat af kammusling med sylt og hummertærte med hindbær og hybenrose. Det lyder måske simpelt, men som man nok kan se, så var det ikke sådan.

Derefter fik vi præsenteret og serveret aftenens brød, som var surdejsbrød, grydebrød med urter og et maltbrød med valnødder. De tre brød, samt det utroligt lækre saltede smør fra Holstebro Mejeri, blev rigeligt suppleret under hele måltidet. Det var super lækkert og skulle man skære ind til benet, så behøvede man faktisk ikke andet, selv om jeg er lykkelig for, at vi fik alle de andre serveringer.

Først ret blev, som blev serveret med Tableau fra Observatoriet var rejer med græskar og æblevinagrette, og selv om øllet er ret simpelt, så passede det helt perfekt til den ret sarte ret med fine rå rejer, Hokkaido, græskarkerne og syrlighed fra bl.a. eddike.

Næste ret var anden gang vi stødte på den lokale sorthummer fra Trelde Næs, som i først emøde hace bær og hybenrose fra samme sted, så havde den i anden ombæring fået selskab af bl.a. forårsløg i en sfogliatella af kartofler og en sauce valle fra Havgus fra Arla Unika og løvstikke, og så lige en fin lille skefuld god kaviar på toppen. Dertil havde Lasse valgt Lobotomy fra Bad Seed, som have fin balance med lidt koriander og lime til de fine smage. Det var, som resten af aftenen ret godt arbejde fra en mand, der klart var mest på hjemmebane med vin, men som delte sine overvejelser og valg med os, men som også spurgte interesseret ind og bad om kritik. Det fungerede fint, for vi følte os tage seriøst og det gjorde det både lærerigt, men også hyggeligt og uformelt.

Jeg tror, at alle var ret glade for både mad og øl indtil videre, og næste servering var et stykke bagt pighvar med en fars med krydderurter, der blev serveret i en sauce på pighvar og essens af Karl Johan, der var ret intent til den lyse fik og der sprøde element på toppen. Retten serveres sædvanligvis med rødvin, da saucen er så intens, at den sagtens kan trække det, men i dagens anledning havde man valgt en double ipa’en Autumn Drops fra Stepping Stone, hvilket gav god mening, når man tænker over valget af vin, men ellers havde jeg nok ikke selv fundet på det, men den intense umami fra svampene gjorde, at det frugtige i øllet blev fremhævet, samtidig med, at bitterheden ikke tog overhånd, selv om den var til stede.

Som man nok har bemærket, så er der ikke voldsomt meget kød på menuen hos Ti trin Ned, og Mette er da også, så vidt jeg ved, vegetar, så mon ikke, at det også kunne smitte af på køkkenet, som hendes mand Rainer leder med kyndig hånd, men nu skulle vi alligevel til at stykke rosa canette, som blev srveres med en kompot af bagt blomme og et tilbehør af rødbede med trøffelcrouton, og her kom aftenens måske bedste og mest overaskende ølvalg i spil, for Lasse havde sat retten sammen med Svart fra Observatoriet, som Simon egentlig selv var lidt ked af var blevet valg. Det havde han dog slet ingen grund til, for de dybe og lidt jordede smage fra retten passede perfekt sammen med øllet, og de to ting spillede bare hinanden bedre. Øllet var både syrligt og fyldig på en gang, og har et slægtsskab med f.eks. Duchesse de Bourgogne eller Rodenbach Grand Gru, men var alligevel sin egen, men and og tilbehør var en glimrende ret med både fylde og dybde.

Efter den fine “hovedret”, så kom der en lille ganerenser i form af en skum på saltet citron og en granité på citronverbena. Super frisk og rigtig dejlig. Den kunne nærmest have udgjort det for en dessert i sig selv, men der kom faktisk endnu mere på bordet.

Efter ganerenseren, så var det blevet tid til, hvad der vel egentlig var, aftenens dessert, som var en flødecreme med honning, havesyresorbet og solbær. Dertil lidt skovmærke og sprød honningkiks. Det var ret frækt matchet med Friendly fra Stepping Stone, som er en syrlig øl med ret store mængder hindbær. Det viste sig, at det skulle være et ret fint match til en ret, som legede lidt med hjernes opfattelse af retten, for jeg var, ikke som den eneste, klar til at lægge lidt flere kræfter i skeen, end der reelt var brug for, da retten så så skarp ud, men i virkeligheden var den blød og lækker, mens øllet bød ind med syre og kant til retten. Det virkede altså rigtig godt.

Dernæst var det tid til kaffe, kage, chokolade og så lige en lille Adambier fra Bad Seed og så Respite fra Stepping Stone, der er en imperial stout, der er lige i skabet. Ingen mærkelige tilsætninger, men bare masser af velsmag. Begge gav noget fint til den lille kage med bær fra Himmerigsskov, der er ejernes gård, og som derfor er en naturlig leverandør af flere af aftenens råvarer, og den meget smukke fyldte chokolade fra samme sted.

Det var en helt gennemført og meget mindeværdig oplevelse, som jeg meget gerne anbefaler, for planen er, at man lige om lidt kan bestille en ølmenu på lige vilkår, som en af husets vinmenuer eller saftmenuen, og selv om det her er en ølblog, så vil jeg meget gerne vende tilbage engang og prøve en af vinmenuerne, for jeg er slet ikke i tvivl om, at det også er rigtig kompeptent.