Nytårsrant

2016 er gået, og en række bloggere fik sluttet det af med en række kåringer. Det synes jeg er en fin tradition, og jeg forventer at det gentages, når vi når december 2017. Mens vi venter på det, så skulle der jo gerne opleves en masse i øllets verden, som er værd at skrive om, uanset om det er for noget godt eller noget skidt, for begge dele er rigt repræsenteret i øjeblikket.

Jeg kårede Wildflower fra Ebeltoft som årets ølnyhed i 2016 og derfor håber jeg på, at jeg kommer til at opleve flere forrygende øl derfra i året der kommer. Ben har rigtig fint styr på såvel ipa, men absolut også på saison/farmhouse- øl, som f.eks. Le Sacre. Lad endelig flere øl fra dem komme i handel i nærheden af mit geografiske udgangspunkt.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den findes også i en juleudgave, som jeg desværre ikke har prøvet endnu.

Mine to favoritbryggerier fra de sidste par år, Alefarm og Amager, står begge foran udvidelser af kapaciteten og i Amagers tilfælde også en flytning. Begge står for et rigtig højt niveau og jeg håber på, at det gør dem endnu mere tilgængelige i 2017. Amager kan man allerede finde relativt bredt, men Alefarm fortjener i den grad at nå meget bredere ud.

2017 bliver også året hvor jeg skal til min første CBC/Mikkeller Beer Celebration, hvilket jeg glæder mig enormt meget til. Jeg lægger forsigtigt ud og tager en enkelt session, så der også bliver plads til en tur ud i København, hvis det da overhovedet giver mening efter mængden af spændende øl tilgængeligt på hver enkelt session. Jeg håber på en storslået oplevelse.

Ligeledes håber jeg, at jeg igen må få en masse spændende møder med ølnørder og bloggere fra hele landet. Det er altid superhyggeligt at være sammen med flokken af Odense- bloggere og det håber jeg, at der bliver lejlighed til igen snart. Jeg kunne bruge en guide mellem banegården og Dunkbar, som jeg endnu ikke har nået at besøge.

Generelt ønsker jeg, at det bliver et godt år for kvalitetsøl og for tilgængeligheden af dette. Alt for meget ligegyldigt og indimellem ringe øl henslæber tilværelsen på hylderne i supermarkederne, men sandelig også i specialforretningerne. Jeg har tidligere været kritisk i forhold til begrebet specialøl, som jeg finder ganske meningsløst. Det er et begreb, som de lidt større bryggerier og supermarkederne synes at være glade for. Desværre dækker det som regel over, i bedste fald, middelmådigt industrifremstillet øl, som tit er mere specielt, end det er godt. Der er naturligvis undtagelser, som f.eks. Limfjords Porter fra Thisted, Høkerbajer fra Hancock eller når man er så heldig at finde en nogenlunde frisk  Sierra Nevada eller Brewdog, mens bryggerier som Skovlyst, Braunstein, De Jyske Bryghuse og flere af de fynske spillere gerne må forsvinde langt væk for min skyld. De bringer intet interessant til hylderne og jeg  vil ærlig talt hellere have en kold Carlsberg, end jeg vil prøve at nyde deres øl.

Desværre kan man nok trække en linje fra dagligvarebutikkernes manglende interesse direkte over i Danske Ølentusiaster, der i 2016 kastede sig over anmeldelser af middelmådigt øl i reklamer fra Fakta, men det beskriver desværre nok meget godt ambitionerne hos landsorganisationen, hvor sigtet synes at være rette skarpt mod det helt brede publikum og lidt mindre på nørderne, hvor jeg efterhånden nok hører til i sidste kategori. Det siger i hvert fald en hel del, når årets bryggeri i Danmark ifølge medlemmerne af DØE er Thisted, der, udover samarbejdet med Mikkeller, ikke har markeret sig med en eneste mindeværdig øl sidste år. Man har også prøvet med en reformation af årets ølnyhed, der i år dækker over tre øl i forskellige styrker, hvor bryggerierne selv skulle indstille sine kandidater. Det ser dog ikke ud til, at bryggerierne er interesserede i kåringen, som ser ud til at blive en farce. Jeg vil i hvert fald overveje grundigt om jeg overhovedet gider deltage i en finalesmagning i år.

20161210_095028

En af de lokale Føtex- forretninger har verdens mindste ølafdeling, men har et ganske fint vintorv, hvor man kan finde alskens vin kategoriseret efter farve, land, type osv. De kalder den ikke en gang craft wine.

Når det drejer sig om øloplevelser uden for hjemmets fire vægge, så må jeg rette blikket med misundelse i retning af København, Århus og Odense, hvor der efterhånden er et fantastisk udbud af ølbarer og værtshuse, mens min egen by ikke rigtig har det helt vilde at byde på. Bedste bud på et rigtig godt udvalg finder man hos Eriksens Vinhandel, som i butikkens åbningstid også har vin- og ølbar. Særligt om sommeren synes jeg det er fantastisk at sidde ved rådhuspladsen med en kølig ipa eller syrlig øl i varmen. Desværre er Eriksen vokset ud af sine rammer og flytter uden for bymidten, hvilket efterlader os med to pubber, et par caféer og en række brune værtshuse. Begge pubber har et udvalg af ok øl, men er præget af Carlsberg og et relativt safe udvalg fra One Pint. Jeg savner igen fokus på et solidt udvalg. Måske jeg indimellem taler for meget om den slags, for min 8- årige spurgte den anden dag hvornår jeg åbner min bar. Måske man skulle kaste sig ud i det? Jeg savner i hvert fald en bar med fokus på øllet og ikke nødvendigvis på antallet af haner. Det må der være et marked for.

Det bliver spændende at se om der dukker nye trends op i 2017 eller om der er ting der langsomt dør ud. Jeg har f.eks. stadig til gode at blive overbevist om Ny Nordisk Øls store berettigelse på spillepladen. Hvorfor skulle jeg vælge en middelmådig øl med ukrudt, når der findes så meget godt øl med humle.

Der kommer måske lidt færre opslag her på bloggen i det kommende år, selv om jeg da ikke sigter efter det. Jeg kommer pga. arbejde og almindeligt familieliv i en ualmindelig familie med handicappet barn måske til at fokusere indlæggene på længere og mere holdningsbaserede skriv og beskrivelser af oplevelser, besøg, interview osv, samt øget fokus på øl og mad, som jeg går ret højt op i, mens der nok kommer lidt færre enkelte anmeldelser af øl. Så er der mere kød på det der kommer på bloggen, mens de lidt lettere, også at skrive og fylde ud med, anmeldelser af øl vil have lidt mindre fokus. Der vil stadig komme korte anmeldelser på Facebook, ligesom man kan følge mig på Untappd og Instagram. Jeg er i øjeblikket ved at læse og skal have testet en bog om netop mad og øl og forventer en anmeldelse på bloggen i løbet af en uge eller to.

Kort sagt må mit ønske for øllets verden være fokus. Fokuser på kvalitet og ikke på kvantitet.

Bør DØE begrave kåringen af årets nye danske øl?

Traditionen tro, når året nærmer sig sin slutning, så er det tid for kåringer af årets dit og dat. I øllets verden kåres Årets nye danske ølnyhed af medlemmerne af Danske Ølentusiaster (DØE), ligesom en række danske ølbloggere også i år vil give deres bud på en række priser. Sidste år kårede jeg f.eks. Amager Bryghus’ Batch 1000 som årets nye øl, mens den ikke vandt i DØE’s kåring. Vil du se hvad jeg i øvrigt valgte at hylde sidste år, så kig en gang her.

DØE har gennem længere tid været udsat for en del kritik og det samme gør sig gældende for Årets nye danske øl, hvor en del af kritikken har lydt på, at der var alt for mange kandidater, hvilket gjorde valget uoverskueligt for de fleste, da de færreste har prøvet over 1000 nye øl på et år. I en del år var vinderen som regel en sort og ganske stærk øl, så man prøvede med to kategorier. En for øl op til 5,9% og en fra 6% og op, hvilket i mine øjne gjorde kåringen lidt mere nuanceret. Uanset hvad man har gjort, så har der været kritik af afstemningen. Det har som regel været “venner” af foreningen der har været finalister, forstået på den måde, at det har været bryggerier, der har holdt rigtig mange smagninger for lokalafdelingerne og som har været synlige på Ølfestival og Øllets Dag. Det er der, i mine øjne, intet galt med, men det drejer måske fokus over på øl, som har et relativt bredt sigte, mens det smalle, nogle ville sige snobbede eller elitære,  øl bliver overset, selv om det dog er set, at lokalafdelinger kan stemme en meget smal øl i finalen, hvor de kan klare sig ret godt. I 2013 var mit lokale og tilsyneladende hedengangne fantombryggeri Frederiksodde Haandbryggerlaug ti stemmer fra en sejr med deres ganske glimrende Frederik III imperial stout. Den havde på ingen måde været bredt ude, men det understreger måske et andet problem med afstemningen, hvor relativt få mennesker stemmer og dermed skal der ikke mange stemmer til en finaleplads eller en sejr. For er det rimeligt, at det er omkring 200 mennesker, der tegner en forening med adskillige tusinde medlemmer? Og hvordan kan man aktivere flere medlemmer, hvis mancreelt ønsker en national afstemning?

Willemoes jul har ofte været kandidat og er det igen i år med en sort dobbeltbock. Det er en ok øl, men årets nyhed er det ikke.

I min tid som lokalformand blev lokalafdelingerne taget med på råd i forhold til idéer og forslag til en fornyelse og et af mine/lokalafdelingens forslag var, at antallet af kandidater på en eller anden måde skulle begrænses. Hvis det er et succeskriterie, så er det i den grad lykkedes i år. I år er der indført tre kategorier, en kategori op til 4%, én op til 7% og én til de stærke fra 7,1% og op, men kadidatfeltet er i den grad indskrænket.

Kandidaterne kan ses her.

Som man kan se, så har bryggerierne selv skulle indstille øl til årets kåring og der har tilsyneladende ikke været den helt store interesse. Det ligner lidt de sædvanlige kandidater, krydret med nogle helt usandsynlige vindere. Jeg ved ikke rigtig hvad det gør ved begrebet årets nye øl, når øl er i flertal, men jeg finder det måske en smule udvandet, når man bliver ved med at finde på nye kategorier. Næste år kan vi så kåre årets hvedeøl, årets alkoholfri øl, årets letløbende pilsner osv. I forhold til de nye øl jeg har drukket det seneste år, så tror jeg ikke, at jeg finder en af mine helt store favoritter i feltet. Der er bestemt nogle rigtig fine kandidater mellem de indstillede øl, som jeg ikke ville ryste på hovedet af, men samtidig er det måske ikke min største danske øloplevelse. Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at jeg er ret glad for Ugly Duck og Indslev og jeg har været rigtig glad for White Rabbit, samt deres Nothing but trouble- serie, som jeg mener ville være helt i top at have med (var de fra 2015?), selv om jeg faktisk har været ret tilfreds med White IPA, som var en dejlig sommerøl og Red Ale, som også fik en rigtig fin omtale her

Af de indstillede kandidater ville den her være en fin kandidat


Hverken White Rabbit eller den problemfyldte er dog med på listen, men man kan jo evt., som medlem, indstille dem, da der åbent for indstilling af medlemmernes kandidater resten af året. Det kunne jo også skabe plads til nogen af de meget oplagte kandidater fra Alefarm Brewing, Amager Bryghus, Mikkeller og To Øl, og jeg har sikkert glemt flere. Der er i hvert fald fine kandidater nok fra de ovenstående. Ja, man kunne da også nævne Ebeltofts fremragende Wildflower IPA eller La Sacre Saison.
Jeg indrømmer, at jeg ikke har smagt alle finalisterne, men jeg tør ud fra kendskab til de deltagende bryggerier love, at vi skal finde vinderne, blandt de indtil videre kendte kandidater, blandt Indslev, Det lille Bryggeri, Hornbeer eller Midtfyn, men det er naturligvis svært at sige, når man ikke har været alle kandidater igennem og dermed kun har sine fordomme eller gisninger.

Jeg vil dog tillade mig at konkludere, at hvis ikke der sker et eller andet, så der indløber en lang række nye kandidater, så bør dette være den sidste kåring i regi af DØE. Der har i mange år været meget få der stemmer og nu er der tilsyneladende også meget få bryggerier, der egentlig er interesseret i kåringen, så måske er der ikke den store grund til at fortsætte den. Hvis både medlemmer og flertallet af bryggerierne ikke deltager, så bliver det jo udelukkende et mediestunt, hvor DØE får lidt presseomtale og formanden eller en af de tidligere formænd får lov til at komme i Go Morgen, Go aften, Aftenshowet osv. 

Lad os se hvad der sker henover december måned, men mine forventninger er ret små og jeg forestiller mig ikke, at årets patient kan reddes for alvor.
 

 

Årsmøde, smagning og en stor ære

I tirsdags var jeg af sted til årsmøde i Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. Som nogen læsere sikkert ved, så har jeg været aktiv i lokalafdelingen i en del år, både i forbindelse med planlægning og gennemførsel af Øllets Dag og som aktiv i bestyrelsen, hvor jeg, udover et par års civilt medlemskab, også fik lov til at være formand i to år. Sidste år trak jeg mig frivilligt fra bestyrelsesarbejdet og arbejdet med Øllets Dag pga. sygdom, og selv om jeg måske har skåret lidt ned på deltagelsen i arrangementer, når jeg nu ikke selv må være medbestemmende på datoer, så holder jeg stadig meget af at komme til arrangementerne. Jeg har lært en masse fantastiske mennesker at kende, og nyder at være sammen med dem. Der har, som bekendt, været en del debat på de Facebook om foreningens berettigelse og om foreningens initiativer, som, indrømmet, ikke alle er lige gode, men endnu en gang oplevede jeg, at i hvert fald vores lokalafdeling har sin klare berettigelse.

Inden årsmødet var foreningen, som sædvanen byder, vært for en øl. Generalen, som altid har lidt skiftende øl, havde bl.a. altid fremragende Orval. God start på aftenen.

Et årsmøde kan jo hurtigt blive en formel omgang, men heldigvis kan man jo hurtigt få formalia overstået, når der ikke er den store kamp om tillidsposter, så til lykke til Kirsten Samsøe og bestyrelsen med genvalg og nyvalg og mange tak for indsatsen til David og Kuno. I har, i hvert fald i min tid i bestyrelsen, leveret et fremragende stykke arbejde med de opgaver I løste. Til årsmødet uddeles også en række diplomer for forskellige ting, såsom årets værtshus, som igen i år gik til Eriksens Vinhandel og årets øl i Fredericia, en brown ale jeg ikke har smagt og til årets håndbryg, som gik til de gæve gutter fra Depotgården, der havde klonet St. Bernardus abt. 12.

Til sidst blev der uddelt et særligt diplom, som betyder særlig meget her på matriklen. Lokalafdelingen har ved særlige lejligheder uddelt diplomer til lokale æresmedlemmer. I år valgte de igen at uddele et diplom, som jeg var den glade og stolte modtager af. Det betyder faktisk noget, at blive anderkendt for den lokale indsats for det gode øl. Der er ingen tvivl om, at min holdning er, at det er lettere at påvirke folk og deres oplevelser af det gode øl, hvis man er i samme lokale og der flytter man altså ikke noget ved at stå udenfor og skælde ud. 

Jeg er oprigtig vanvittig beæret over anerkendelsen. Så har indsatsen ikke været helt uden grund.

Jeg bliver indimellem beskyldt for at være en ølsnob, og det skal såmænd nok passe, men jeg mener, at der er brug for, at vi skubber til folk, og ikke mindst ølentusiaster, så de får andre oplevelser, end dem de finder i supermarkederne, så de også oplever de sure, det bitre, det skøre og det fantastisk velbryggede og opdager, at en ipa til 50 kroner måske smager fire gange så godt, som en til 12. Jeg har helt sikkert været en helt anden type formand, end min forgænger Karsten Ejby, der solgte foreningen helt anderledes, end jeg har gjort det. Jeg har nok været mere nørdet i min tilgang, der måske har været lidt mindre spektakulær, men åbenbart slet ikke så ringe endda. Endnu en gang skal der lyde et varmt og stort tak til bestyrelsen, der har set et eller andet i min indsats.

Selv om billedet er fra i aftes og ikke fra smagningen, så er det nu stadig en glimrende øl og en moderne dansk klassiker.

Efter årsmødet gik vi over til ølsmagning, som jeg for længe siden var blevet bedt om at stå for. Egentlig burde jeg måske slet ikke have afholdt den og have overladt den til en flok amagerkanere, men jeg valgte nu alligevel at takke ja og holde en Amager Bryghus- smagning. Jeg havde i fællesskab med Beershoppen i Kolding og Henrik Feldthaus fundet ni øl, der på sin måde repræsenterede det som Amager, i mine øjne, er kendt for. Der var meget humle og der var noget sort, og så var der selvfølgelig samarbejder med udenlandske bryghuse og bryggere. Der burde selvfølgelig have været en Imperial Café Latte Brown Ale, men den var desværre ikke tilgængelig i passende mængder. Det som smagerne til gengæld fik var en række øl, som alle er ganske markante i forhold til humle eller stilart. Selv om Papsø måske nok synes, at de lokale er svære at imponere, så er det jo ikke alle, der rater eller untapper, så fik smagningen og ikke mindst øllet masser af ros. Mindst ros fik de to saison’er jeg havde valgt at tage med, mens Green Green Banshee i den anden ende var en rigtig crowdpleaser, selv om den er en ret voldsom omgang. Jeg bedømmer den også selv helt i top, men er ikke sikker på, at jeg ville kunne drikke en hel. Til gengæld er det jo en fremragende deleøl. Alle der følger lidt med her på bloggen ved, at jeg elsker humle og at jeg synes, at der er få i Danmark, der behandler humlen bedre end Amager, om nogen overhovedet, så jeg håber, at Amagerdrengene er ok med, at jeg har udsat ca. tres lokale entusiaster for en ordentlig omgang humle. De var glade for det.

Aftenens smageprogram med undertegnede som tvivlsom baggrund.

Øllets Dag 2016

Der har på Facebook henover sommeren været en del debat omkring Danske Ølentusiasters rolle og berettigelse.  Jeppe Jarnit-Bjergsø følte sig endnu en gang, og ganske forståeligt, forbigået i forbindelse med uddeling af priser fra foreningen. Hans måde at udtrykke sin skuffelse på, synes jeg personligt er mindre snedig, men ham om det. Det medførte en længere debat hos både Stovt og Danske Ølentusiaster og mine holdninger kom vist også frem. DØE er for mig stedet jeg går hen og får nogle hyggelige timer i selskab med gode mennesker. Det er ikke altid, at øllet er lige spændende eller udfordrende, men selskabet fejler intet. Så kan man måske argumentere for, at jeg burde gå til møde i Danske Hyggeentusiaster i stedet, men fred nu med det.

Et område, hvor DØE i hvert fald gør en kæmpe indsats er på Ølfestivfal og på Øllets Dag. Festivallen er hvert år et tilløbsstykke og der er også masser af spændende og godt øl, men der er også en masse øl, som jeg ikke gider smide poletter efter, men der er helt sikkert noget for enhver. Øllets Dag er altid den første lørdag i september og markeres mange steder i landet, men på vidt forskellig måde. Jeg har selv været med til at arrangere Øllets Dag i Fredericia i en del år, i 2014 og 2015 som formand for lokalafdelingen, så jeg er muligvis lidt farvet, men jeg synes, at der er fundet en fornuftig form, som tiltrækker rigtig mange mennesker.

wp-image-286244560jpg.jpg

Udsigten fra standen, som den så ud det meste af dagen

I år var jeg ikke med til at arrangere og deltog som frivillig på Indslev/Ugly Ducks stand og det var en ganske populær stand, hvor vi havde et fint udvalg af både hvedeølssortimentet, men også IPA, farmhouse og stout fra den grimme ælling. Der var fuld knald på hele dagen, men jeg gør det gerne igen. Det er altid hyggeligt, at snakke og servere godt øl til glade mennesker.

På grund af travlheden, så havde jeg ikke så meget tid til at komme rundt på pladsen som jeg plejer, men jeg nåede da rundt om smage lidt forskelligt. Beershoppen i Kolding havde bl.a. en god blanding af dansk øl og surt fra det store udland. Der var klassiske sure belgiere, men også svenske Brekeriet var på standen. Semilokale Gildet Bryuglaug deltog i deres sidste event, inden de trækker stikket. De havde nogle af deres fine øl med, men særligt Løbesod var fin. Det var, ikke overraskende, en kulsort og egentlig ret bitter sag. Ud af asken opstår efter sigende Pink Stripe Brewing, som bl.a. vil fokusere på øl med en kvindevenlig sødme. Det lyder ikke som mit førstevalg, men det er jo spændende at følge lokale tiltag. Det lykkedes mig i år ikke at smage noget fra Hornbeer, men der var vist heller ingen nyheder på standen, ligesom jeg stort set ikke fik smagt noget fra det brede fynske udvalg, altså Indslev undtaget. Jeg havde glædet mig til at smage Emperor of California fra Randers Bryghus, da jeg havde læst rigtig fine ting om den, men den var en udpræget skuffelse. Sød, maltet og bitter på en ikke særlig charmerende måde. Humlearomaen var ikke eksisterende. Måske flasken ikke havde været behandlet pænt, men det var ikke ret godt. Ebeltoft havde også sendt en Mayflower IPA, som er en forløber for den fremragende Wildflower. Ikke et godt valg, da Wildflower er både friskere og bedre. Til gengæld var folk rigtig glade for deres Damn Dark Stout V.

wp-image-2095971487jpg.jpg

Dagens store skuffelse. Den levede slet ikke op til det forventede

Dagens bedste øloplevelser kom, igen i år, fra Carlsbergs stand, hvor det lokale bryggeri, som sædvanligt, havde lagt et stort stykke arbejde i standen i hjembyen. Respekt for det. De havde udover øl i eget navn og i Jacobsens også et udvalgt af Brooklyn Brewery med og der var flere perler i blandt. Dagens højeste rating på Untappd gik til 2015 udgaven af Black Ops, som bare er en fantastisk øl, men også Bel Air Sour trak smil på læben. Derudover var der en ukendt øl ude label, som slet ikke var så ringe endda, for nu at tale jysk.

Udover øl, så var det muligt at se et arbejdende brygværksted, smage på matchningen af ost og øl, ligesom der natturligvis var mad på pladsen. Underholdningen var endnu en gang lagt i hænderne på det odenseanske bluesband Harpin’ Wolf & The Black Sheep. Der var gæster på pladsen, som måske kom mere for dem, end de gjorde for øllet, men det er der også plads til.

20160903_100100

Dagens besdst bedømte øl på Untappd

Arrangementet ramte lige der, hvor jeg mener, at DØE kan påvirke og inspirere forbrugerne. De får en lang række muligheder for at prøve øl, som de ellers aldrig ville købe og folk er nysgerrige. Hvis vi får dem på pladsen, så er der muligheder i at skubbe dem forbi Ale no. 16 og classic. Deltagermæssigt vurderer jeg det også som en succes. Et arrangement som Copenhagen Beer & Whisky trak, så vidt jeg ved 1800 mennesker fordelt på tre dage, mens arrangementet i Fredericia trak mellem 1300 og 1500 på en enkelt dag.

Jeg er klar igen næste år. Jeg ved hvor stort et engagement der ligger bag og hvor stort et arbejde. Det deltager jeg meget gerne i.

Besøg på Indslev 

Forrige fredag drog godt halvtreds medlemmer af Danske Ølentusiaster i Fredericia, samt en koldingensisk ølpusher, en lille tur ned bus til Fyn, hvor Indslev havde lovet en smagning og rundvisning. Lad mig sige fra start. Det var en ganske forrygende aften, hvor stemningen steg til store højder.

Vi blev delt i tre hold, hvor der var to hold i bryggeriet til rundvisning, mens det sidste begyndte med en smagning, som Mike fra bryggeriet stod for. Mike har en underholdende stil, som gjorde smagningen ganske sjov og øllet fejlede bestemt heller ikke noget. Der var en fin blanding af produkter fra Indslev, samt fra Ugly Duck og fra Ghost Brewery. Sidstnævnte har jeg ikke smagt tidligere, men et lille Golden Shower var noget bedre, end det måske umiddelbart lyder. Dens fætter Golden Eye har jeg tidligere skrevet om og den er slet ikke så ringe endda. Vi nåede også omkring de to fadlagrede med korkprop, Saison du Chardonnay får sit eget indlæg snart, mens serien Nothing but trouble måtte indkøbes i gårdbutikken. Det var næsten slut med serien, men flere valgte, at smide lidt penge efter dem. Umiddelbart en forrygende idé. 

image

For mig var Ghost Brewery en nyhed og Golden Shower er slet ikke så tosset endda


Det er måske en af de hurtigste smagninger jeg har deltaget i, men de øvrige to hold skulle jo også nå en smagning, så vi måtte en tur ud i bryggeriets kulde, hvor brygger Stefan Peter Adler viste rundt mellem tappelinje, lagertanke og træfademed spændende indhold.
image

Stefan fortalte spændende om brygningen og de lokale håndbryggere fik lidt tips og råd med hjem i posen


Stefan er en spændende og meget vidende fortæller, så selv om det var lidt fodkoldt, så var humøret stadig i top. Måske fadene med Rye Porter fra 2013 også spillede ind. Det vil jeg næsten tro. 
image

Ikke nyskabende, men forbandet velbrygget


I noget opløftet stemning, og efter en forrygende aften, gik turen igen mod Jylland, hvor en del fortsatte aftenen med noget godt øl på Perhaps.
image

Min aften sluttede på Perhaps med denne lidt skuffende øl

Årets Ølnyhed

Så er det igen blevet den tid på året, hvor medlemmerne af Danske Ølentusiaster skal kåre årets nyheder på den danske ølscene og det plejer gerne at medføre noget debat, hvor bloggere, ratebeerians m.fl. som regel er ude med riven i forhold til de ti kandidater, der ender i finalen. Der har ikke været nogen særlig debat i år, men mon ikke der kommer noget, når vi kender finalisterne? 

Afstemningen kører i første omgang måneden ud, hvorefter man finder fem finalister i hver af de to kategorier. En øl under 6% og en over. Jeg ved faktisk ikke helt, hvorfor man har valgt at dele på den måde, men det er nok heller ikke så relevant. Jeg synes, igen i år, at der er uoverskueligt mange kandidater og jeg har af gode grunde på ingen måde smagt dem alle, men jeg har naturligvis afgivet mine stemmer.

Ikke overraskende, hvis man følger bloggen, så faldt valget i den stærkeste kategori på Amager Bryghus Batch 1000, som vel er den bedste danskproducerede IPA til dato. Jeg har skrevet om den flere gange og kårede den også som vinder i årskavalkaden i december. Hvis ikke den når til finalen, så er der noget galt med afstemningen eller medlemmerne af DØE.

image

Jeg var aldrig i tvivl om mit valg i den stærke kategori

I den lette kategori faldt mit valg på Alefarm Brewing Favorite Pastime, som er en glimrende og rigtig letdrikkelig hvede pale ale, der er i rigtig flot balance. En rigtig sommerøl, der måske ikke vinder innovationspriser, men som bare er fantastisk god. Den tror jeg til gengæld ikke på kommer i finalen. Den har næppe været bredt nok ude og har måske heller ikke fået nok omtale. Det er synd, men jeg har store forventninger til Andreas og Alefarm i 2016. Jeg tror det bliver stort.

image

Det var desværre det bedre bedste billede Jeg kunne finde, men øllen er fremragende

Sidste år bar der noget debat om forudsigeligheden i finalisterne på DØE Århus’ side på Facebook og imellem lokalformand i Ålborg Gert Svanborg og undertegnede, så gættede vi alle finalisterne. Jeg er ikke sikker på, at det er helt så let i år, men jeg giver den gerne et skud. 

Jeg forventer, at se en del fynsk øl, som vi plejer med Willemoes Jul i spidsen. Den plejer at være sikker. Derudover har Vestfyn flere skud i bøssen, som jeg forventer at se i finalen, da man har indledt et samarbejde med mediegøgleren Jim Lyngvild, der fik lov til at holde tale til Ølfestival 2015, samt har haft en forside på bladet. De tre, fra det faste sortiment, med korkprop er slet ikke så ringe og mindst en af dem ender i finalen.

Midtfyns er som regel også fast inventar i finalen og i år har de jo fine muligheder i kategorien for mediepersonligheder og gimmickøl. Der er kommet en ny Chilli Klaus- øl og intet mindre end to øl, der bærer Claus Holms silhuet.
Jørgen Fogh Rasmussen plejer også at have mindst en kandidat og i år kunne det godt blive Charlies Cool Porter. Den kom ud lige omkring Øllets Dag og var med på flere af stederne rundt i landet. Han har dog også lavet en Chili Lakrids Stout og den slags plejer at klare sig godt.

Et frisk bud kunne også være, at Royal Unibrews nye serier Lottrup og Schiøtz byder ind med en finalist, da de er ude i hele landet, er relativt billige og den ene serie er tilsat frugt og krydderier. Det kunne mange sikkert godt falde for.

Ugly Duck plejer også at være godt med, men i år har jeg lidt sværtede at pege på, hvilken af deres øl, der evt skulle i finalen. Bedst chance har måske Golden Eye eller Double Retro, der begge er rigtig fine øl, men det burde være Nothing but trouble- serien, der kommer med. Det er simpelt hen fremragende øl. 

image

Nothing but trouble er testet og godkendt til Xbox.

I samme åndedrag kunne man nævne Ghost Brewing Beast BA- serien, der ligeledes er fremragende stout i forskellige fadlagrede udgaver. De fleste, hvis jeg husker ret, på fade fra Stauning, der også lagde træ til Limfjordsporter i en fadlagret udgave, der bestemt også var en oplevelse, men som næppe kommer i finalen. Der kunne lakridsudgaven til gengæld godt være kandidat, da den var ude i Netto og til en pris, der nok ikke skræmmer mange væk.

Der er sikkert mange, der forventer andre kandidater og der kunne sikkert sagtens findes kandidater fra Munkebo, Humleland, Kongebryg, Ølsnedkeren og mange andre, mens jeg anser det for usansynligt, at vi kommer til at se To Øl, Mikkeller, Evil Twin, Dry and Bitter og mange fra der segment. De udgiver for mange øl, de er relativt dyre og skal findes i specialforretninger.

Giv endelig jeres bud på finalisterne. Det kunne være sjovt.

En uge med farvel

Den forgangne uge har været lidt speciel. Jeg har gennem de sidste fire år været medlem af bestyrelsen af Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. De sidste to år har jeg endda fungeret som formand. I onsdags var det så slut.

Det har været nogle rigtig sjove og spændende år, der egentlig startede for længere tid siden, da jeg kom med i planlægningen af Øllets Dag og blev admin i afdelingens gruppe på Facebook og senere på siden. (Skulle bestyrelsen læse med og ønske det, så fortsætter jeg gerne med siden). Set i lyset af det sidste års tid, hvor jeg har kæmpet med en sygemelding og den almindelige udfordring med et handicappet barn, så var det tid til at slutte og overlade ansvaret til andre. Heldigvis overlader jeg pladsen til min næstformand, som nok skal klare opgaven fint. Den tomme plads i bestyrelsen blev også fyldt ud af et meget kompetent medlem, så det skal nok gå fint. Der er jo også noget rart over, at man selv får lov til at vælge, at det er slut. Der har da også været opfordringer på at forsætte, så helt skidt kan det ikke have været.

image

En formand er blevet træt og trækker sig. (Foto: Danny Brockhoff)

Jeg er klar over, at mange ølnørder Ikke nødvendigvis har de store tanker om Danske Ølentusiaster og deres medlemmer, men jeg har haft rigtig mange fine oplevelser i min tid i foreningen og jeg vil helt sikkert også fortsætte fremover. Til gengæld vil jeg nu nyde, at jeg kan komme når smagningerne starter og så sætte mig og nyde øllet, uden at skulle have sat sig ind i det på forhånd eller at skulle fise rundt med smagsprøver. En vigtig del af foreningen er også Det sociale og jeg har mødt mennesker jeg ellers ikke ville være kommet i kontakt med. Nogle af dem kan jeg i dag kalde venner. Er der noget bedre, end at dele gode øloplevelser med gode venner?

Mit sidste årsmøde som formand inkluderede naturligvis også en efterfølgende smagning, som blev varetaget af Bo og Fabian aka Far & Søn, der diskede op med ost i verdensklasse, samt fem øl fra bryghuset.

image

De fem øl fra Far & Søn havde alle potentiale, men var desværre lidt underkarbonerede. Mine fem ekstra testeksemplarer får lige lidt tid, så skulle det ikke være et problem

Bo holdt en spændende smagning, hvor han fortalte levende om forskellige kunstværker han har været involveret i. Det inkluderer bl.a. øl med kvindelig kønsbehåring. Rygtet vil vide, at det var en ganske sur øl.

image

Bryggeren undervejs i smagningen


Enkelte deltagere savnede noget fylde i øllene, som de på trods af alkoholstyrken fandt ret lette i mundfylden. Det kunne man dog ret let rette op på, da det var medbragt en lang række flasker med udtræk og essenser af urter og træ. På den måde kunne man hurtigt ændre øllets fremtoning og karakter. Det lykkedes f.eks. bartenderen at lave en ret velsmagende Tuborg. Selv er jeg ret begejstret for tilførslen af ristet træ direkte i porter og stout. Fadlagring på sekunder har et vist potentiale.
image

Porteren var nok min favorit på aftenen

Jeg er ikke i tvivl om, at Far & Søn nok skal finde en plads i den danske ølverden og Jeg glæder mig til at følge rejsen, da jeg altid har hygget mig rigtig godt i selskab med Bo og håber, at det kommer lejlighed til det igen fremover.

Untappd

I det seneste nummer af ØLentusiasteN er der en artikel, der giver et bud på hvad Untappd er for en størrelse. Artiklen/indlægget er skrevet af undertegnede og jeg tænker, at det godt kan klare en offentliggørelse her også.

Har du undret dig over hvad Untappd er for en størrelse? Så kommer her et bud.

Du kender sandsynligvis Ratebeer og måske også BeerAdvocate, som begge er sider, hvor man kan finde øl og give dem en bedømmelse, ud fra forskellige kriterier som udseende, aroma, smag osv. I sammenligning er Untappd langt mere simpel i sit udgangspunkt. I sidste ende ligner toplisterne over danske øl og bryggerier dog hindanden en del, selv om Danmarks bedste bryggeri på Untappd er noget af en overraskelse.

Untappd benytter selv sloganet Drink Socially og det er da også langt hen ad vejen et socialt medie, som f.eks. Facebook og Twitter, mere end det er et grundigt og dybdeborende anmeldelsessite.

Helt grundlæggende er tanken, at når man alligevel er i gang med at nyde en god øl, så kan man jo lige så godt dele det med vennerne. Undertegnede har en lang række venner på Facebook, som ikke interesserer sig voldsomt for øl, og som derfor ikke gider følge mine rejser ud i øllets verden. De slipper og jeg kan dele mine øloplevelser med folk, der udelukkende er mine ”venner” med det formål, at se statusopdateringer om netop øl. Untappd har ikke en like- knap, men til gengæld er der en toast- knap, så man skåler frem for at like. Det giver jo ganske god mening, når man tager typen af opdateringer i betragtninger. Ligesom på de mere gængse sociale medier er der i Untappd også en mulighed for at tjekke ind, der hvor man drikker sin øl. Lokaliteterne findes i et samarbejde med siden Foursquare, der leverer real time lokalitetscheckins. En funktion alle sociale medier har i dag.

Untappd leverer en realtivt simpel bedømmelsesdel, men man kan dog godt undlade at give en bedømmelse og bare tjekke ind. Undertegnede er venner med flere bryggere eller ansatte på bryghuse og de nøjes som regel med et checkin, frem for en egentlig bedømmelse. Det giver dem mulighed for, at deltage i et socialt ølfællesskab, samtidig med, at de kan holde sig gode venner med kolleger fra andre bryghuse.
image

Selve bedømmelsen er en vurdering af det samlede indtryk af øllet og skal altså ikke, som f.eks. på Ratebeer, deles op i øllets forskellige elementer. Der gives mellem 0 og 5 stjerner, der dog kan deles i kvarte stjerner. Der er også plads til en kort beskrivelse/anmeldelse af øllet, men pladsen begrænses til 140 tegn og har dermed maksimalt samme længde, som et tweet på Twitter, hvilket naturligvis ikke giver de store muligheder for at komme grundigt omkring, men som er fint til at give et hurtigt indtryk af øllet.

Untappd har også et gamification- element, hvor man tildeles forskellige badges alt efter hvilke og hvor mange øl man smager. Det kan være alt fra type- eller landespecifikke badges, som det kan være relateret til helligdage og lignende. Det har i sig selv ingen praktisk funktion, men det giver et sjovt element til oplevelsen.
image

Untappd findes på nettet på http://www.untappd.com, men det er mest logisk at tilgå Untappd som app fra telefon. Den er altid lige ved hånden, så man kan finde nærmeste bar, bryggeri eller om der er andre, der drikker øl i nærheden, derudover er den udstyret med kamera, så man også kan forevige det øl man drikker. Og ja, der er også et badge, når man har haft tilstrækkelig mange checkins ledsaget af et billede.

Lille Øllets Dag

Traditionen tro arrangerede lokalafdelingen af Danske Ølentusiaster Lille Øllets Dag, som er en hyldest til håndbrygget øl. Vi har efterhånden kørt det nogle år og niveauet synes at blive højere for hvert år. I år var ingen undtagelse.

Arrangører og bestyrelse mødtes til en Tripel Karmeliet og et rundstykke, inden vi begyndte at sætte pavilloner op, så vi kunne være klar til bryggernes ankomst.

image

Vejret så ikke for lovende ud, men så er det jo godt at have så store pavilloner, at man bare overdækker haven

Klokken 10 var keggerators, fadølsanlæg, køletasker og meget andet på plads og de første gæster begyndte at dukke op.

image

I løbet af dagen var rigtig mange mennesker forbi haven i Erritsø

Der var, som nævnt, rigtig meget godt øl og jeg må indrømme, at jeg ikke fik smagt det hele, men jeg fik vist det jeg skulle have og så lidt til. Jeg håber, at jeg ikke blev for vrøvlet til sidst. Det blev i hvert fald snakket igennem om øl, humle, malt, gær, sygdom, helbred, barndomsminder og gode røverhistorier.

image

Ousens Haandbryggeri serverede en brett ipa og en ganske humlet ipa, som fik meget ros, men ikke formåede at vinde.

Som sædvanlig havde Søren Kok gang i grillen, hvor han tryllede fantastiske burgere med pulled pork frem og husorkesteret Harpin’ Wolf & the Black Sheep spillede deres version af klassisk blues.

image

Ikke et vanvittig godt billede af bandet, men håber de lever med det

Efter en lang og, på flere måder, våd dag stemte gæsterne på årets håndbryg i Fredericia og sejren gik til de modne herrer fra Depotgården i Fredericia. De havde frembragt en rigtig fin porter. Hjertelig til lykke til dem. Det er ingen skam at tabe til en god øl.

image

Jeg har desværre ikke et billede at vinderøllet, men jeg har da et billede af de unge herrers bar

Det var endnu en gang en rigtig dejlig dag, hvor hygge, godt øl og musik var i højsædet. Vi fik trampet Pia og Tex’ græsplæne godt ned (tak fordi vi må) og skoene var godt våde, men jeg glæder mig allerede lidt til næste år. Så må brygget planlægges i bedre tid, så det bliver en vinder.

image

Dygtige bryggere snakker øl

Et andet take på kvindeøl

Som nævnt i forrige skriv, så blev jeg, måske inspireret af DØE’s konkurrence, bedt om at finde en god kvindeøl på hjemmatriklen. Egentlig bad Fru Ousen mig bare om at finde en god øl, som vi begge ville nyde at dele. Den opgave tog jeg naturligvis gerne på mig og gik en tur på det eksterne lager.

Jeg kom tilbage med et par muligheder, men endte med en øl fra Danmarks måske bedste bryghus. De har brygget en kulsort og stærk øl, som de har valgt at lagre på portvinsfad. Fru Ousen er ret god til øl og holder også meget af portvin, så det virkede som et logisk valg, at gå Porto med Amager Bryghus Gone Porto.

Gone Porto er en imperial stout med ganske mange procenter. Den er kulsort med lysebrunt tæt skum, der holder overraskende længe, de mange procenter taget i betragtning.

Aroma og smagsbeskrivelser er naturligvis udarbejdet i samarbejde med Fru Ousen. I aromaen fornemmede vi lakrids, kaffe, chokolade, lidt ristede noter og tonsvis af portvin. Det var ikke for sjov, at øllet har ligget i portvinsfade.

Smagen gav anledning til at tale om en kraftig og fed mundfylde, der havde præg af egetræ, ristet kaffe, lakrids og en markant sødme med kraftige indslag af portvin. Derudover blev der også nævnt skovbund, uden det skal forståes som noget skidt. Det hang rigtig fint sammen og sluttede med en god bitterhed, der balancerede det søde ret godt.

image

Amager Bryghus har endnu en gang begået en rigtig fin øl.

Vi var begge enige om, at det er en rigtig god øl, der på trods af sine markante smagsnoter og potente alkoholstyrke på 10%, gør sig rigtig fint til begge køn.

Man behøver ikke pakke øllet ind i kunstige begreber for at sælge det til kvinder. Det skal bare være godt nok.