Jeg har igen i år givet et bud på en rute med en række øl, som jeg synes, at det kunne være værd at opleve på Ølfestival, som løber af stablen i Lokomotivværkstedet i næste uge. Det er på ingen måde en udtømmende liste, og jeg vil da klart anbefale, at man kigger forbi festivalens hjemmeside og ser hvad andre har forslået som gode ruter. Alternativt så tager man bare en helt tilfældig rute og smager på lige det, som man har allermest lyst til.
BLAS (C-15)
BLAS, som sådan næsten er lokalt for mig, er måske ikke allermest kendte for deres lagerøl, men det burde de måske være. De har for nylig lanceret en tjekkisk inspireret pilsner, der, i mine øjne, sidder lige i skabet. Den er brygget efter dekotionsmetoden og har en super flot balance mellem malt, fylde og humle.
Bad Seed (C-08)
Bad Seed brygger noget af det allerbedste klassiske tysk inspirerede lagerøl i Danmark, så her ville jeg gå efter deres nyklassiker Neu, der er ret fremragende, eller måske prøve deres schwarzbier Svart, som er blevet til i samarbejde med svenske Stigbergets.
Meny (B-26)
Jeg er så heldig, at jeg ofte får lov til at smage månedens øl i Meny. Øllet bliver til i samarbejde mellem Meny Øllauget og et dansk bryggeri. Det er der kommet en del rigtige fine øl ud af, og blandt dem vil jeg gerne anbefale en dobbelt udgivelse, hvor de har samarbejdet med Alefarm og Too old to die Young, der har brugt de samme humler i henholdsvis en west coast ipa og en moderne hazy.
Håndbryg (B-17 og D-22)
Jeg synes jo altid, at det er sjovt at se, hvad der rører sig i hobbykredse. Det kunne jo være, at den næste store oplevelse gemmer sig netop her. Der er heldigvis flere gode muligheder hos både Håndbryggerstanden og f.eks. hos Herodes. Jeg har flere år fået rigtig spændende og gode øloplevelser her.
Peders (C-17)
Peders er et af mine absolutte favoritsteder, når jeg besøger hovedstaden, så når de deltager på Ølfestival, så synes jeg, at det afkræver et besøg. Der er flere øl, der ville være interessante, men jeg ville gå efter Pleasanti Streets Look, Omotivværkstedet, der er et dobbelt fadlagret blend af barley- og wheatwine.
Amager (D-10)
Her er jeg måske nok lidt forudindtaget, da jeg selv er frivillig for Amager, særligt på jyske ølfestivaler, men jeg er jo indimellem bag hanerne af en grund. Amager brygger glimrende øl, måske særligt west coast ipa’er og stærke stout, så det må jo næsten blive en af de to stilarter, så derfor synes jeg, at man skal gå efter Freedom & Whiskey, der er kulsort, stærk og har hygget sig i godt to år på bourbon- fade.
Deeper Roots (B-23)
Jeg har i det mørke Nordjylland fået serveret Odsherred Classic af bryggeren, og der har jeg rigtig fine minder om. Den gør lige præcis det, som en classic skal gøre. Den er let, let drikkelig og har alligevel tilpas med karakter til, at det ikke bliver kedeligt op nogen måde. Søren skulle vist også have en ret fin bock, som man fint kunne teste ved samme lejlighed.
Lille Holmgaard Bryghus (B-27)
Simon og Allan, der er far og søn, er måske ukendte for mange, men vi er i Ord om Øl blevet ret glade for dem og deres øl. De har en lang række forskellige øl, men jeg vil gerne anbefale, at man prøver Oude Bertel, der syrlig sag med masser af bær, der har været en tur omkring et fad, der tidligere har været brugt på Cold Hand Winery.
Stepping Stone (C-05)
Jeg kan ret godt lide hazy ipa og gerne de lidt stærkere af dem. Der brygges flere rigtig fine af den slags i Danmark, men få gør det bedre end Stepping Stone, så med Arrogant Display of Kindness har de lavet en øl, som jeg vil glæde mig til at smage. Den har fået et ordentligt skud New Zealandske humler, så det kan næsten kun blive lækkert.
Fanø Bryghus (D-05)
Siden sidste år er Fanøs tidligere brygmester Steve Rold rejst hjem til USA, men inden han rejste, så bryggede han en imperial pastry stout, som fik navnet To Tusinde Tak, da det samtidig blev hans bryg nummer 2000 i Danmark. Der lækre dessert- aromaer af chokolade, vanilje og kage. Tak til Steve. Jeg vil savne det årlige festivalbillede.
Eller det er det faktisk ikke, men jeg sad lige den anden dag og tænkte over, at jeg nærmest aldrig brugte den her old school WordPress- blog længere. Derfor gik jeg lige ind på redigeringsdelen og så opdagede jeg sørme, at det i dag er ti år siden, at jeg første gang gav lyd fra mig herinde. Jeg skrev ikke meget. Det var mere sådan et hej til verden og det lød i alt sin korte og enkle lyd sådan her:
Mangler Danmark endnu en blog om øl? Sikkert ikke, men nu kommer der alligevel en. Kan jeg mon tilbyde noget, som ikke allerede er derude? Det ved jeg ikke med sikkerhed, men jeg er helt sikker på, at jeg har mindst ligeså meget at byde på, som de fleste af de danske blogs, der er derude og som jeg læser med glæde. Jeg vil tilstræbe, at der kommer blogindlæg om kommercielt øl, men jeg vil, som udgangspunkt ikke give dem karakterer her på bloggen. Der vil man i stedet kunne benytte min profil på http://www.untappd.com, som jeg sikkert også vil linke til under de enkelte blogindlæg. https://untappd.com/user/ousen Der vil også blive lagt vægt på diskussioner af ølscenen generelt. Det kan være indlæg om regionalt øl, nyt nordisk øl, enkelte bryggerier osv. Jeg håber, at den samlede mængde af danske ølblogs vil øge interessen om godt øl.
En lille håndbryg hjemme i køkkennet og også det første billede af øl på bloggen tilbage i juli 2014
Jeg ved stadig ikke rigtigt om Danmark manglede endnu en blog om øl, for der var godt mange gode dengang, men eftersom bloggen stadig er her og den indimellem genererer lidt reaktioner, hovedsagligt på sociale medier, så tager jeg det som et ja. Der er i hvert fald en lille smule interesse, selvom hele begrebet blog har flyttet sig meget i de ti år jeg har været med. Mange af de gamle findes ikke mere som klassisk blog, eller også opdaterer de ikke mere. De første år mødtes jeg engang imellem med de odenseaske ølbloggere, men det sker desværre ikke rigtigt længere og det er egentlig en skam, for det var altid hyggeligt og lærerigt, når Triplealehead, Rock on Beer, Stovt og Beertalk var selskabet til f.eks. Pale Ale Festival på C4. I dag er det vist kun Martin og Stovt, der er aktiv som gammeldags blog, men man kan stadig finde Beertalk på SoMe og Alex Rock laver ting på Youtube. Mange andre har været der, og nogle er der stadig, men jeg synes ikke, at jeg selv er så god til at få fulgt med på andres ting, og det er på mange måder en skam, for jeg går ud fra, at der stadig findes nogle gode old school ting derude. Så er du eller I ikke nævnt, så er det ikke af ond vilje, men jeg har virkelig nydt, når jeg har mødt mange af jer andre bloggere derude og når vi har fået en øl og en snak. Undervejs er der kommet nye fællesskaber, som f.eks. Beerbloggers.dk, som jeg blev en del af fra starten. Egentlig startede det ved med ønsket om at samle de enkelte bloggeres årlige kåringer af dette og hint til en samlet award med online show, der skulle samle både branche og bloggere. Ikke alle var fans, for nu at sige det mildt, men det blev en succes og er nu en årligt tilbagevendende ting, hvor mange samles for at fejre den danske ølscene. Det er altså ganske hyggeligt.
Generelt har tingene flyttet sig over på platforme som, især, Instagram, hvor man hurtigt kan opdatere og få noget ud til følgerne, og jeg er der selv, men jeg synes faktisk egentlig slet ikke ret godt om platformen til formidling af øl. Der er for få ord til rådighed for en gammel mand som, men alligevel er det jo oftest her, at jeg får lagt tingene op alligevel og ikke sjældent må jeg redigere, fordi man ikke rigtig kan få lov til at uddybe ens oplevelse. Jeg får som oftest kun lavet min fredagsøl, som til gengæld er lavet, mens jeg smager øllet og dermed er min spontane oplevelse af en øl. I virkeligheden gider brugere af Instagram nok slet ikke læse en masse ord, men er der mest for billederne, men der altså ikke meget bloggerfølelse over det for mig. Mere en amatørfotograf med en smartphone med et nogenlunde kamera, men jeg formår nok heller ikke, at få det maximale ud af den slags platforme. Jeg har måske nok mange ord selv og kan også godt lide at læse dem. Jeg er ikke så god til, at være i klæd ud tøj og lade det handle om mig og ikke om øllet. Jeg er en gammel sur mand på den måde, men jeg anderkender fuldt ud, at det netop er mig, der ikke er så god til at følge med hen, hvor der er clout og interaktioner på de medier.
Jeg tror, at den store fokus på netop SoMe har fjernet det jeg mener og det jeg synes lidt fra bloggen, og måske savner jeg det lidt, men heldigvis får jeg afløb for mine mange ord og en del af mine holdninger til øl og øllets verden i det fælles barn jeg har med Niels Kristian, der har bloggen A word on Beers, nemlig Ord om Øl, for hvad skulle vi eller kalde kombinationen af vores to blognavne. Det hygger jeg mig virkelig med at lave, og føler også, at vi efterhånden har fået nogenlunde styr på det, når vi siger en masse ord. Måske det i virkeligheden er podcasten, og ikke kun vores, der på mange måder redder holdningerne i den danske blogger- og ølverden, for her er der som regel plads til at synes og mene noget mere dybdegående og det viser sig, at det faktisk er rimelig let, når man skal finde gæster til episoderne. Det er også lidt sjovt, når man står til en ølfestival og skænker smagsprøver, at blive genkendt på stemmen og min latter, og ikke på udseende. Podcasten har også givet nye fælleskaber, for det er helt klart hyggeligt, når der lige bliver givet et lille shout out i en anden podcast.
Jeg tror aldrig, at jeg bliver træt af en god klassisk west coast og Wookiee fra Amager, og oprindeligt Port Brewing, er noget af det bedste for mig. Her et frisk billede fra denne uge.
De ti år har bragt virkelig mange gode oplevelse med en masse gode folk og har også givet mig muligheden for, at jeg kan tage rundt som frivillig for Amager Bryghus, hvor man også kan møde mig. Må jeg så gerne skrive om Amager Bryghus på bloggen eller tale om dem i podcasten? Jeg gør det i hvert fald indimellem, men om det bliver utroværdigt ved jeg ikke. Det kom i hvert fald i stand fordi en arrangør af en ølfestival mente, at jeg nok kendte bryghuset bedre end ham, men de var ikke ikke klar på en tur til Jylland. Efter flere gange at have spurgt, så endte Papsø med at foreslå, at jeg jo slev kunne vlre Amager til de festivaler omkring Trekantsområdet, og sådan blev det. Jeg tager stadig ud med Søren, og han fortjener faktisk langt mere kredit for det, end jeg selv gør, for han er oftere af sted og er manden, der fikser tingene, hvis de driller. Jeg snakker bare. I starten var jeg lidt nervøs for, om jeg ville være en slags indtrængende, når jeg som blogger, der indimellem har ment lidt skarpe ting, som at landet måske havde for mange bryggerier, men det har ikke været tilfældet, for når vi er ude, så er vi der som en del af et fællesskab, hvor vi altid kan tale om tingene, og hvor vi hygger os sammen. Det bliver bevist for mig, hver gang, at jeg er til et event, enten som bryggeri eller som mig selv, at vi er der af de samme grunde, nemlig kærligheden til øllet.
De ti år har her på bloggen og ude i virkeligheden ført mange gode ting med sig. Jeg har været så heldig, at jeg sammen med Beerbloggers var med til at modtage Den danske Ølpris, jeg har været i radioen for at tale om øl, jeg har lagt opskrifter op, jeg har talt om antallet af bryggerier, jeg har talt om øl, jeg har holdt smagninger og rigtig meget andet. Det meste har været en fornøjelse.
Undervejs er der kommet nye stilarter til, nogle er næsten forsvundet igen, andre er blevet hypet, nogle helt tredje er kommet tilbage fra skammekrogen og sådan vil det nok altid være. Nogle mennesker vil give 215 for en ipa, mens andre vil give 25, og der skal være plads til begge typer øldrikkere.
Handlen med øl har også flyttet sig markant. I dag er der masser af muligheder for at købe øl, uanset hvor man bor, for er der ikke en specialbutik i nærheden, så er der altid en webshop. Mange supermarkeder kan også byde ind med godt øl i tørre om mindre grad, og det synes jeg er glimrende. Jo flere mennesker der møder godt og spændende øl, des bedre.
Den anden dag til en fodbold kamp drak jeg en gave fra M&M, der dækker over Mads og Morten, Mr. Beerbq og Morten smager øl, der har foræret mig lidt håndbryg, og den var i øvrigt god, det er også noget af det, som fælleskaber fører med og der er virkelig dygtige folk derude, der indimellem gerne vil give en øl.
Øllet har altid været det bærende for mig. Det gode øl, det nye øl, det klassiske øl, for uanset hvad jeg har skrevet, sagt eller på anden vis kommunikeret, så har det altid været med en kærlighed til øl, og jeg bilder mig ind, at jeg med årene er blevet lidt rundere, også rent fysisk.
Måske er jeg klar til ti år mere med Ousen om Øl, hvem ved. Jeg kan nok slet ikke lade være.
På fredag starter den årlige Ølfestival, som Danske Ølentusiaster arrangerer i Lokomotivværkstedet i København. Jeg har efterhånden deltaget en hel del gange, og glæder mig faktisk til det hver eneste gang, for niveauet på udstillerne er ret højt igen. Der var lige nogle år, hvor mange af de helt spændende øl ikke kom fra udstillende bryggerier, men fra importører og distributører, men den udvikling er blevet vendt, så de seneste udgaver har været på et rigtig flot niveau. Der er en fin blanding af udstillere, så der er noget for alle, uanset om man er en hardcore ølnørd, eller om man bare kommer for det sociale og hyggelige. En ekstra anbefaling skal være, at begge dele er vigtigt. Husk at smage noget spændende øl, som du ikke kender i forvejen, men vær også social og få snakket om det øl I smager. Det er super vigtigt.
Jeg stræber altid efter, at jeg får prøvet øl fra bryggerier, som jeg på forhånd kender, og som jeg ved, at jeg sætter pris på, men jeg skal også forbi nogle af de mindre og måske nyere bryghuse, der kan byde på noget, som jeg i hvert fald ikke kender. Det behøver ikke, at være nye stilarter eller store revolutioner, men mindre kan bestemt gøre det, så længe øllet er velbrygget.
Mine anbefalinger skal ikke læses som en planlagt rute, men mere som ti steder jeg skal besøge i løbet af lørdag, hvor jeg har billet til begge sessions. Nogle steder skal jeg smage en bestemt øl, mens jeg andre steder nok tager beslutningen, når jeg står foran standen.
Min festival starter som regel med, at Thomas skænker mig en Humlemord fra Det lille Bryggeri, hvor man efterhånden er nået til nummer 20 i rækken. Den har han faktisk allerede serveret for mig en gang, men den fejler bestemt intet, så den tradition kunne sagtens fortsætte. Det lille Bryggeri har en voldsomt stort sortiment med, men jeg kunne godt lokkes til at prøve noget mørkt og stærkt på et tidspunkt. Det kunne f.eks. være de fadlagrede udgaver af Day Ender, om er et collab med Fanø Bryghus. (Stand C-07)
Ikke overraskende skal jeg også forbi Amager Bryghus, som jeg jo selv skænker lidt øl for fra tid til anden. Der er et ret bredt udvalg af fadlagrede Outlaws, som jeg gerne vil anbefale alle sammen, men jeg vælger nok selv, at gå efter Gluttony, der er en del af den udgåede Sinner Series, og er et orgie i humle og bitterhed. Derudover skal jeg nok lige smage et par af de nye øl. Det kunne fint være Turmoil in Wankendorf, som er en märzen og den fadlagrede stout Freedom & Whiskey. (Stand C-10)
Jeg skal helt sikkert lige forbi Kasper Brew Co og give et kram og en lille dans til Kasper Wendelboe, fordi det skal jeg bare og så er Fog tha Police bare altid en rar drikkeoplevelse. Derudover skal jeg jo nok også lige have smagt på deres syrlige saison Lost in time and space, som har været gemt og glemt i tre år på fade, men nu er blevet fundet og sluppet fri. (Stand C-22)
Smag noget håndbryg. Det er altid interessant at se, hvad der rører sig på hobbyplan rundt omkring i Danmark. På Ølfestival er der masser af muligheder for netop det. Man kunne jo smutte forbi Herodes, der altid har noget spændende med. Sidste år missede jeg vist fuldstændig deres stand og det var en kæmpe fejl, for jeg har gennem årende fået nogle rigtig gode oplevelser hos dem. Der er et bredt udvalgt af forskellige stilarter fra en Paloma sour over en bearnaise øl til deres første kommercielle øl Sårt FL#DE. (Stand D-13). Håndbryggerstanden på B-17 har med garanti også en spændende oplevelse eller to at bryde på. Der er som regel mulighed for en god snak om øllet, hvor bryggerne som regel selv skænker det.
Drik noget saison. Der er adskillige muligheder for at finde noget rigtig fint saison. Jeg skal helt afgjort forbi Gamborg og smage deres nye Bella med hyldeblomst, for den oprindelige var rigtig dejlig. Gamborgs gode ven fra Thyras Bryg har også en glimrende brettet udgave med, og så har de jo deres to fælles med druer. Jeg foretrækker den hvide, men giv da begge et skud. Derudover har bryggerier som Slowburn, BLAS, Gamma og Ølsnedkeren, igen sammen med Thyra, udgaver af stilen med. Saison er for mig en fantastisk allround øl, som kan rigtig meget, både for sig selv, men også sammen med rigtig meget mad, hvor man ofte ville vælge en pilsner.
Jeg skal helt afgjort forbi Gamborg Bryghus efter en helt specifik øl, som jeg har anbefalet i podcasten Det bare øl, så den skal også på min egen liste. I Ord om Øl kaldte Stefan Octo X Blueberry Vanilla Marshmallow Lassi Gose for økonomisk selvmord, så nu har de selvfølgelig brygget en udgave, der er endnu dyrere at brygge i form af Octo X Triple Dark Berry Vanilla Marshmallow Lassi Gose. Der er ca. 1500 bær og for 18 kroner vanilje pr. liter øl, og hvis det smager bare lige så godt, som udgaven med blåbær, så er det en oplevelse, som man skal unde sig selv. Måske de har taget hele gimmick- apparatet med, så der er slush ice på toppen. (Stand B-07)
Bad Seed Brewing er klart et must for mig. Det lader til, at alt hvad de rører ved, bare ser ud til at lykkes for dem. Jeg skal i hvert fald smage på Urhell, som er seneste udgivelse i deres Braufrisch- serie. Jeg smagte den ud på fredag aften i forbindelse med MBCC, hvilket man høre et klip med i episode 160 af Ord om Øl. Den oplevelse gentager jeg gerne. Der er også en ny amerikansk lager og et collab med Hazy Bear, der ser spændende ud. (Stand C-08)
Jeg kommer med garanti også til at kigge forbi Thisted Bryghus for lige at hilse på, men bestemt også for lige at se om der skulle være en lille smule Limfjordsporter og Juleporter i de fadlagrede udgaver, der begge har været en tur omkring fade fra Thy Whisky. Jeg har før smagt fadlagrede udgaver af dem, og det har været ret fremragende, så det er en klar anbefaling. Skulle man være til sort ipa, så er der få, der laver det bedre end Thisted, som med Limfjords IPA har brygget en, der vel nærmest er definitionen på stilen. Den er altid værd at drikke. (Stand- C18)
Jeg kommer nok heller ikke udenom, at jeg godt kunne sige noget pænt om Danmarks hemmeligste bryggeri Spybrew, men jeg ved faktisk ikke helt, om den øl jeg nu nævner, faktisk er til at drikke, men Jens er før lykkedes med, at få brygget noget lækkert øl med chili, så jeg er måske nødt til at prøve Flames from Hell – insanity edition, men det skal jo nok være som den sidste øl, for man kan angiveligt ikke smage andet de næste tyve minutter. Egentlig vil jeg jo nok gå efter Rigtig Hjert’lig, der er en belgisk tripel, som Jens fortalte os historien bag, da han var gæst i Ord om Øl. Jeg har bare aldrig fået den smagt, så det skal der rettes op på. (Stand- D10)
Der er så mange bryggerier, som jeg rigtig gerne vil besøge, så her kunne stå rigtig mange forskellige, som Fanø, Rockabilly, Dry & Bitter, Deeper Roots, Baby Steps, BLAS, Kolding Gaardbryggeri og rigtig mange andre, men mon ikke jeg i løbet af en lang lørdag får kigget rundt til rigtig mange, uddelt et kram, en skål og snakket lidt vel rigeligt. Min sidste anbefaling er i hvert fald, at I skal hygge jer, husk at drikke en masse vand, få lidt mad og så smag noget, som I ikke tror er noget for jer, eller måske noget fra et bryggeri, som I ikke normalt drikker øl fra.
Onsdag d. 8/11 2023 var en helt særlig dag for mig, for det var første gang, at jeg havde fornøjelsen af, at spise på en restaurant, der er tildelt en af de eftertragtede stjerner fra Michelin, og der var ingen tvivl om, at den gamle guide har helt ret, for Ti trin Ned er helt bestemt værd at køre en stor omvej efter. Det var nu egentlig slet ikke nødvendigt, for de ligger jo lige i mit lokalområde med placeringen på Skibbroen i det nye byområde Kanalbyen i Fredericia.
Min bedre halvdel og jeg har i længere tid gerne villet besøge Ti trin Ned, men det er bare aldrig rigtig blevet til noget, men da Daniel True fra Stepping Stone havde fået overtalt restaurantens sommelier til at teste en ølmenu til at matche den store oplevelse, som hos Ti Trin Ned kaldes Vores Verden, og tilmed til en på dagen særlig pris, så besluttede jeg, at jeg gerne ville invitere Lene-Christina ud, og da min gode ven og podcastmakker Niels Kristian og hans bedre halvdel Christina gerne ville tage turen fra Silkeborg til Fredericia, så blev det til en udflugt for podcastværter og hustruer, og det var slet ikke så ringe endda. Faktisk meget langt fra.
Det første der slog mig var, at alt på restauranten bare spiller max, helt fra velkomsten, hvor Mette Gassner, der er restaurantchef og ejer tager imod med smil og imødekommenhed til mit sidste stop, toilettet, hvor der også bare var fuld fokus på alt. Det lyder måske lidt underligt, men det var altså udover det sædvanlige. Da vi kom ind i selve restauranten, som desværre er alt for ringe besøgt på en almindelig onsdag, når man tager dagens pris i betragtning, men de havde haft nogle aflysninger, så fik vi hilst på alle aftenenes øvrige gæster. Det tænker jeg ikke er normal praksis, men det gav god mening, da det var førnævnte Daniel fra Stepping Stone, Peter fra Bad Seed Brewing og Simon fra Observartoriet, som også var repræsentanter for de tre bryggerier, der skulle udgøre ølindslaget i dagens ølmenu. Derudover var gæsterne Kasper Mundt, der er redaktør på Ølentusiasten og madbloggeren Johan Johansen, der er en del af Gastromand, så alle var på en eller anden måde en del af det samme fællesskab, selv om vi sad ved to borde.
Når man læser resten, og ser på billederne, så vil man opdage, at jeg faktisk ikke rigtig har fået taget billeder af øllet, men kun af maden, og at de billeder nok kunne være bedre. Det er der flere grunde til, men den vigtigste er faktisk, at det var nydelsen og selskabet, der var i højsædet, og så var lyser ikke super venligt i forhold til billeder, og det er egentlig ret fint. Bliv ved med det.
Da vi var fulgt til bords, så blev der serveret aftenens første øl, der også skulle være ledsager til de tre snacks, som blev serveret inden middagen, selv om de lige så kunne kaldes retter i menuen. Neu Pilsner fra Bad Seed var sat sammen med de tre snacks, og det virkede, i mine øjne, ret godt, selv om der måske er lidt meget bitterhed til stede. Her kunne dagens anden øl, som er den fuldstændig fremragende Tableau fra Observatoriet også sagtens have været en seriøs bejler. Faktisk tror jeg, at skulle man kun have en øl til alle retterne, så var det nok mit valg, men det var heldigvis ikke aktuelt, for vi fik så rigeligt med godt øl.
Alle de tre snacks var, som resten af maden i øvrigt, rigtig fremragende, og bestod af sprød blomst af jordskokker og kaviar, salat af kammusling med sylt og hummertærte med hindbær og hybenrose. Det lyder måske simpelt, men som man nok kan se, så var det ikke sådan.
Derefter fik vi præsenteret og serveret aftenens brød, som var surdejsbrød, grydebrød med urter og et maltbrød med valnødder. De tre brød, samt det utroligt lækre saltede smør fra Holstebro Mejeri, blev rigeligt suppleret under hele måltidet. Det var super lækkert og skulle man skære ind til benet, så behøvede man faktisk ikke andet, selv om jeg er lykkelig for, at vi fik alle de andre serveringer.
Først ret blev, som blev serveret med Tableau fra Observatoriet var rejer med græskar og æblevinagrette, og selv om øllet er ret simpelt, så passede det helt perfekt til den ret sarte ret med fine rå rejer, Hokkaido, græskarkerne og syrlighed fra bl.a. eddike.
Næste ret var anden gang vi stødte på den lokale sorthummer fra Trelde Næs, som i først emøde hace bær og hybenrose fra samme sted, så havde den i anden ombæring fået selskab af bl.a. forårsløg i en sfogliatella af kartofler og en sauce valle fra Havgus fra Arla Unika og løvstikke, og så lige en fin lille skefuld god kaviar på toppen. Dertil havde Lasse valgt Lobotomy fra Bad Seed, som have fin balance med lidt koriander og lime til de fine smage. Det var, som resten af aftenen ret godt arbejde fra en mand, der klart var mest på hjemmebane med vin, men som delte sine overvejelser og valg med os, men som også spurgte interesseret ind og bad om kritik. Det fungerede fint, for vi følte os tage seriøst og det gjorde det både lærerigt, men også hyggeligt og uformelt.
Jeg tror, at alle var ret glade for både mad og øl indtil videre, og næste servering var et stykke bagt pighvar med en fars med krydderurter, der blev serveret i en sauce på pighvar og essens af Karl Johan, der var ret intent til den lyse fik og der sprøde element på toppen. Retten serveres sædvanligvis med rødvin, da saucen er så intens, at den sagtens kan trække det, men i dagens anledning havde man valgt en double ipa’en Autumn Drops fra Stepping Stone, hvilket gav god mening, når man tænker over valget af vin, men ellers havde jeg nok ikke selv fundet på det, men den intense umami fra svampene gjorde, at det frugtige i øllet blev fremhævet, samtidig med, at bitterheden ikke tog overhånd, selv om den var til stede.
Som man nok har bemærket, så er der ikke voldsomt meget kød på menuen hos Ti trin Ned, og Mette er da også, så vidt jeg ved, vegetar, så mon ikke, at det også kunne smitte af på køkkenet, som hendes mand Rainer leder med kyndig hånd, men nu skulle vi alligevel til at stykke rosa canette, som blev srveres med en kompot af bagt blomme og et tilbehør af rødbede med trøffelcrouton, og her kom aftenens måske bedste og mest overaskende ølvalg i spil, for Lasse havde sat retten sammen med Svart fra Observatoriet, som Simon egentlig selv var lidt ked af var blevet valg. Det havde han dog slet ingen grund til, for de dybe og lidt jordede smage fra retten passede perfekt sammen med øllet, og de to ting spillede bare hinanden bedre. Øllet var både syrligt og fyldig på en gang, og har et slægtsskab med f.eks. Duchesse de Bourgogne eller Rodenbach Grand Gru, men var alligevel sin egen, men and og tilbehør var en glimrende ret med både fylde og dybde.
Efter den fine “hovedret”, så kom der en lille ganerenser i form af en skum på saltet citron og en granité på citronverbena. Super frisk og rigtig dejlig. Den kunne nærmest have udgjort det for en dessert i sig selv, men der kom faktisk endnu mere på bordet.
Efter ganerenseren, så var det blevet tid til, hvad der vel egentlig var, aftenens dessert, som var en flødecreme med honning, havesyresorbet og solbær. Dertil lidt skovmærke og sprød honningkiks. Det var ret frækt matchet med Friendly fra Stepping Stone, som er en syrlig øl med ret store mængder hindbær. Det viste sig, at det skulle være et ret fint match til en ret, som legede lidt med hjernes opfattelse af retten, for jeg var, ikke som den eneste, klar til at lægge lidt flere kræfter i skeen, end der reelt var brug for, da retten så så skarp ud, men i virkeligheden var den blød og lækker, mens øllet bød ind med syre og kant til retten. Det virkede altså rigtig godt.
Dernæst var det tid til kaffe, kage, chokolade og så lige en lille Adambier fra Bad Seed og så Respite fra Stepping Stone, der er en imperial stout, der er lige i skabet. Ingen mærkelige tilsætninger, men bare masser af velsmag. Begge gav noget fint til den lille kage med bær fra Himmerigsskov, der er ejernes gård, og som derfor er en naturlig leverandør af flere af aftenens råvarer, og den meget smukke fyldte chokolade fra samme sted.
Det var en helt gennemført og meget mindeværdig oplevelse, som jeg meget gerne anbefaler, for planen er, at man lige om lidt kan bestille en ølmenu på lige vilkår, som en af husets vinmenuer eller saftmenuen, og selv om det her er en ølblog, så vil jeg meget gerne vende tilbage engang og prøve en af vinmenuerne, for jeg er slet ikke i tvivl om, at det også er rigtig kompeptent.
Da jeg den anden dag var en tur omkring en af de lokale COOP- butikker, så fik jeg øje på det seneste skud på stammen i Vestfyns Willemoes- serie, nemlig Cold IPA, og da jeg vidste, at jeg havde en anden udgave af samme stilart hjemme i køleskabet, så fik jeg lyst til en lille side by side smagning af to meget forskellige bryggeriers bud på den nyeste variation over ipa, for der må næsten nødvendigvis være forskel på Hazy Bear og Vestfyn, når man tænker på alle de kæmpestore forskelle der er på de to, både i forhold til størrelse, udbredelse og niveau af hype og omtale. Hazy Bear har fået en masse velfortjent ros igennem et stykke tid, mens Willemoes nok får en smule mindre, men dog har jeg set en del på SoMe, der har været glade for deres bud på netop cold ipa. Hvor Hazy Bear er en ny spiller, så er Willemoes efterhånden ret gammel på markedet, og selv om de største nørder nok ikke rigtigt anderkender det, så tror jeg, at Willemoes bl.a. med deres porter, deres belgiske fortolkning og ikke mindst deres årgangsjuleøl har været med til at flytte en del i forhold til øl og måske også har været gateway for en del mennesker i deres ølrejse.
For at lave en reel sammenligning, så liner jeg lige lidt facts op. Jeg har som nævnt købt Willemoes Cold IPA i en COOP, SuperBrugsen i Erritsø, til den nette sum af 22 kroner, mens Frozen Sipper er indkøbt hos Drinkabeer til 59 kroner, så der er naturligvis forskel på prisen, og dermed måske også på målgruppen? Begge er ca. lige stærke, hvor fynboen holder 6,2%, så kommer århusianeren ind på 6% rent, så der ligner de hinanden. De er så vidt jeg kan se det også i omegnen af lige gamle, da jeg går ud fra, at de begge har fået et års holdbarhed af bryggerne. Cold IPA har en bedst før dato 11/5 2024, mens Frozen Zipper har datoen sat til 22/5 2024, så hvis det passer, så er det ikke alder, der kommer til at spille ind i forhold til humle og alder. Der er selvfølgelig forskel på opbevaring i butik, da Drinkabeer har øllene på køl, inden de sendes ud. Til sammenligning står øl, der ikke er fra Carlsberg eller Royal Unibrew, ikke på køl i butikken hos COOP, hvilket jo er en forskel. De havde i øvrigt også flere forskellige batches på hylden, men jeg valgte at tage af de nyeste bagerst. Som man kan se, så har jeg også valgt to ens glas, der jo skulle fremhæve aromaerne i ipa, og de er begge vasket af og skyllet grundigt inden skænkning. Det er egentlig ikke ofte nok, at jeg gør det på den måde, men jeg synes det gav mening her.
Hvis nogen ikke lige helt er med på hvad en cold ipa er, så er det helt kort fortalt en ipa, ofte med enten majs eller ris, der er tilsat for at give fylde, men også en tør slutning. Cold kommer af, at den er gæret noget køligere end en ipa normalt er, og der er derfor udgaver med både lagergær og alegær, eller både og. Jeppe, der er brygger på netop Hazy Bear, var med i episode 96 af Ord om Øl, hvor han fortæller mere om stilarten, og selv om jeg ikke er helt upartisk, så synes jeg helt bestemt, at det er et lyt værd, for der er en god blanding af nørd og tilgængelighed i Jeppes viden og formidling af øl og netop stilarten her.
Jeg havde linet op til en fin fotosession i haven, for at øllene skulle præsentere sig som de sommerøl, som jeg forventede, at de skulle være, men så kom den danske sommer forbi, og jeg rykke på den overdække terrasse, hvor poseringen måtte finde sted. Som man kan se, så er der meget klart et forskelligt udtryk i forhold til farve. Jeg fristes næsten til at skrive, som forskellen mellem pilsner og classic, for Willemoes har helt åbenlyst fået lidt mere farve, og dermed forventer jeg også mere brødskorpe og malt i smagen, men det slår faktisk allerede an i aromaen, der er klart mere maltbåren, en Sipperen er det. De har begge klare indslag fra humlerne, som for Willemoes’ vedkommende er Chinook, Galaxy og Cascade, mens Hazy Bear har benyttet Citra, Cascade og Columbus, så de er jo egentlig ikke milevidt fra hinanden i forhold til at blande nogle klassiske ipa- humler med nogle mere moderne i forhold til frugtnoter. Det tropiske er klart mest markant i aromaen hos Frozen Sipper, hvor jeg fornemmer citrusfrugter, melon, ananas og en lille smule krydderurter. Hos Willemoes får jeg krydderurterne først, hvor de sammen med brødskorpe og korn ligger forrest, men der også noget appelsin eller mandarin over det, men det er klart mere båret af malt, når man laver sammenligningen. Begge to dufter rigtig fint, men jeg er måske nok selv mest til det mere humlede og lette fra Hazy Bear, men er man derimod i humør til mere klassiske ipa- noter, så tro jeg faktisk, at man ville blive ret glad for Willemoes.
I munden er Cold IPA en ret behagelig oplevelse, for der er klart forbindelse mellem aroma og smag. Jeg får en fin maltet fornemmelse med korn og brød, men også en god frugtighed i form af appelsin, lidt strå, harpiks og så bitterhed som hvid appelsinskal og grapefrugt. Frozen Sipper er til sammenligning meget lettere og har nærmest mundfylde som en pilsner, dortmunder eller noget i den stil. Der er slet ikke samme fylde, men den virker på den måde lidt mere frisk og perlende, selvom den ser ud til, at være en lille smule mindre karboneret. Igen har den en mere frisk og tropisk humlekarakter med stikkelsbær, melon og noget ananas, men der er også, som hos den anden, også citrusfrugter med grapefrugt. Der lidt mindre harpiks, men der er klart noget bitterhed til stede, som er rigtig fint.
Der er helt klart slægtsskab mellem de to, men der er også en relativt stor forskel i både aroma, farve, smag og bitterhed, også det skal der nok også være, når man tager prisforskellen med i ligningen, for jeg er mest til den dyre, ikke fordi den er dyr, men den virker mere elegant og har en lidt friskere humleprofil, men jeg er helt sikker på, at andre vil foretrække den anden, men det er helt sikkert en smagssag, for på den måde, så synes jeg måske ikke, at de smager 100% af prisforskellen, hvis det giver mening. Der er nok gået mere humle pr. liter på Frozen Sipper, mens en del af forskellen i pris nok også er et udslag af stordriftsfordele og automatisering? Det vil jeg gætte på, og det sidste trækker måske for nogen craft ud af ligingen, men for andre er det nok også fuldstændig ligegyldigt. Skal jeg være rigtig hård ved Cold IPA fra Willemoes, så bliver bitterheden en lille smule uelegant, når man når ned igennem øllen, og her ville den være fin som deler, for så når den ikke dertil, mens Frozen Sipper ikke bliver skarp på samme måde, men det er måske også en del af forskellen på klassik moderne west coast ipa, og så på moderne west coast, hvor jeg, og her må nørder og bryggere gerne være uenige, lidt ser dem her i samme familie.
Forleden røg jeg i en debat om smager godt til prisen, som jeg synes er et forvrøvlet begreb, for øllet smager præcis af det samme, uanset prisen, men man kan jo godt synes, at noget er for dyrt i forhold til smagsoplevelsen, men så taler vi value for money, og det er bare noget helt andet for mig. Smager de to her så god til prisen? Det gør de klart, for de er begge velsmagende øl, som jeg meget gerne drikker igen, men det gør jeg gerne uanset prisen, men jeg anderkender også, at hvis pris kontra smag er et parameter, så tror jeg faktisk nok, at man måske skal gå efter Willemoes, og så finde en at dele med. Selv tror jeg nok, at hvis jeg bare skulle vælge en af de to, så ville jeg tage Frozen Sipper, og så bare dele den med mig selv.
Jeg har indkøbt lidt forskelligt påskeøl i et par supermarkeder, og jeg vil faktisk gerne sende en lille anbefaling efter dem alle sammen, da de på hver sin måde vil kunne gøre det godt i forbindelse med påskens forskellige retter, enten på frokostbordet eller måske til en omgang påskelam.
I en af de lokale Dagli’Brugsen- forretninger fandt jeg til min overraskelse de to påskeøl fra Ebeltoft Gaardbryggeri, nemlig Påskebryg og Påske IPA. IPA’en har jeg vist jeg nok omtalt i rosende vendinger tidligere, men gør det gerne igen. Jeg har også lige genbrugt billedet fra dengang. Jeg tror nok, at jeg har lært lidt om billeder siden dengang. Det håber jeg i hvert fald. Det er en ret ligetil hazy ipa med diskret bitterhed, men med en fin fylde og smag af maltene, der giver lidt lyst brød og en smule sødme, men vigtigst en god blød fylde til øllet, der har en god omgang frugt i aroma og smag. Det bliver ikke en af de allertungeste oplevelser i forhold til tropiske frugter, men sammen med noter af citrus, så er de bestemt til stede. Jeg har før med held drukket den til en sildemad, men den kunne nok også klare nogle æg, måske med rejer.
Den anden fra bryggeriet er Påskebryg, som er en maibock, der jo er en lys bock med en bid af humle, som giver et noget mere bittert bid, end mange andre bock- typer. Jeg har selvfølgelig fået bortskaffet flasken, inden jeg skriver disse linjer, så jeg er ikke sikker på hvilke humler, der er benyttet i øllet, men jeg fornemmer noget moderne i smagen, der giver en klassisk tysk stilart en god kant. Det er på samme tid sødmefuldt og let bittert, hvilket helt sikkert også vil gøre sig godt på et frokostbord.
Tredje øl er fra Svaneke på Bornholm, og det er også en øl, som jeg plejer at købe hvert år, for den rammer bare et eller andet hos mig, som jeg ikke nødvendigvis helt ved hvad er, men det virker for mig. Den er købt i SuperBrugsen, som har den hvert år, men jeg synes også, at have set den i Rema1000. Påskefrokost kombinerer to stilarter, som jeg holder meget af, nemlig ipa og saison. Man får den relativt lette krop med lys malt og med brød og let sødme, og så får man på samme tid bid fra humle med citrus og lidt harpiks, mens saisonen byder ind med nelliker og peber. Begge stilarter kan bære noget bitterhed, så det er selvfølgelig også til stede, inden det hele slutter ret tørt. Det er øl, der kræver noget modspil fra den mad, som den skal sættes sammen med, så jeg kunne godt anbefale den som en outsider til lammet, eller til nogle krydrede lune retter på frokostbordet, hvor den med garanti vil kunne noget.
Sidste øl i denne omgang har jeg også fået tidligere og er fra Ørbæk, hvor Andreas og hans hold har brygget Bock Bock, og netop bock er en stilart, som de plejer at have ret godt styr på. Fornyligt smagte jeg en tørhumlet Humbock fra dem, og det var altså ret lækkert, og selv om den her nok er en tand mindre markant, så kan den bestemt noget på frokostbordet, for den er lige præcis, hvad jeg forventer i en bock fra Ørbæk. Den er brygget helt traditionelt med dekoktionsmæskning, der giver en god karamelliseret maltfylde, der naturligvis gør øllet sødt og fyldigt, men også med en lille smule rugbrød, der går over en i frugtighed, som man kan finde i søde æbler eller måske en blomme? Humlen giver lidt bitterhed og citrus, der vil kunne skære igennem fedme og krydret mad, så her er vi igen i de lune/varme retter med lidt fedt og krydderier, hvor jeg er sikker på, at den vil gøre det rigtig fint. En frikadelle- eller leverpostejsmad vil helt sikkert også kunne lege med her. Jeg snuppede den i kurven ved samme lejlighed som de to fra Ebeltoft, men jeg har set den i flere supermarkeder, så den skulle jo være til at finde derude.
Jeg er ikke på 5 ud af 5 på nogen af de fire øl, men jeg vil med glæde drikke alle fire igen en anden gang, og de vil helt sikkert kunne gøre det godt til en påskefrokost de kommende dage, og da de er tilgængelige i almindelig handel, så skulle de jo også være til at få fat på, selv om man er ude i sidste øjeblik, så hvis man mangler lidt øl, så er det bare af sted efter dem.
I den kæmpe kasse øl, som jeg fik i gave fra Bryghuset Møn, og om derfor nok skal markeres med reklame, har jeg fundet to gange ipa frem. En almindelig ipa og en dobbelt udgave af stilarten, nemlig den økologiske Klintholm India Pale Ale og Nyord Dobbelt IPA. Jeg har faktisk har smagt begge engang for nogle år siden, og egentlig husker den ene som en god old school oplevelse, mens den anden var ok.
Denne gang smagte jeg på Klintholm først, og det er stadig ret old school med en god portion maltsødme, der giver mindelser af brød og lidt korn. I aromaen er der også en omgang noget krydderurt, strå og en let citrus. I afslutningen er der lidt appelsinskal og en del bitterhed, der faktisk giver noget friskhed og balance til en øl, der nok eller ville blive for sød. Balance er nok det vigtigste ord, som jeg vil sætte på den her, for den er nok mest i den engelske retning, og ikke moderne i sit udtryk, men det gør ikke noget, selv om jeg ikke er helt oppe at ringe, for det smager rigtig fint, og hvis man er sporet ind på, så fungerer netop en engelsk ipa ret fint til noget mad med lidt fut på krydderier og fedt, så her ville den fungere rigtig fint. Jeg vil bestemt heller ikke sige nej tak, hvis den stod foran mig igen.
Næste øl i glasset må jo så være Nyord, som jeg på forhånd forventede ville være mere i samme stil, men med mere kraft på alkohol og fylde, for vi er lige gået to procent op fra 5.5 til 7.5. Der er også kommet lidt mere farve på, så vi er skiftet fra en fin orange til en lidt mørkere rødlig, hvilket også signalerer det lidt mere old school udtryk. I næsen er det igen malt, der umiddelbart dominerer med lidt sukker, mørkere brød, strå, appelsinmarmelade og en lille smule af noget krydret, som jeg har lidt svært ved at placere. I smagen er der lidt mere brød, som har noget sødme, men også en fornemmelse af lidt karamel, sukker, fugt og så er bitterheden noget mere markant og med fornemmelse af nåletræ. Det er meget i familie med den første, men der er bare lidt mere af det hele, men frugten bliver mere sød og marmeladeagtig. For nogle år siden, da Mad Scientist kun var et lokalt bryggeri, var jeg i Ungarn på sommerferie, og i det spirende ølmiljø var det sådan her, at de lavede alt ipa. Det var egentlig ok, og det er det også, når det kommer fra Danmark, selv om de største nørder/snobber nok skal kigge et andet sted, men jeg tro også, at Møn brygger til en anden målgruppe, og der er jeg sikker på, at det her, nok kan ramme ret fint. Igen ville den gå godt til noget mad med en del fylde og fedme, måske et frækt bud til lammekølle og flødekartofler?
Så kom der igen en af de der lange pauser på bloggen, men det er jo slet ikke så vigtigt, for nu sidder jeg jo ved tastaturet igen, så forhåbentlig kommer der noget godt ud af det.
Lørdag d. 3/3 2023 bevægede jeg mig med stor forventning mod Fredericia Brewpub, der lagde lokaler til tredje runde af en beer battle mellem Jørgen Henriksen, der er står bag ølafdelingen i Kvickly Middelart og Henrik Feldthaus fra Beershoppen i Kolding. De har, som titlen på blogindlægget antyder, tidligere krydset klinger to gange tidligere. En gang i Kolding og en gang i Middelfart, begge gange med en hjemmebanesejr til følge, så nu skulle de mødes lige omkring i midten på neutral bane i Fredericia.
Mere end 60 mennesker havde købt billet til de fem runder, samt mad og en fadøl, og da arrangementet var sat til klokken 18.00, så lagde vi ud med smørrebrød og en Urquell som ledsager. Smørrebrød og god pilsner kan jo ikke gå helt galt, og det gjorde det da heller ikke, så mætte og klar kunne aftenens kamp gå i gang. Fredericia Brewpubs ejer var i aftenens anledning også blevet ring announcer, og han fik linet regler op. Fem runder, hvor Henrik og Jørgen på skift skulle vælge en dansk og en udenlandsk øl indenfor de givne stilarter. De første fire runder var indenfor en given stilart, mens sidste runde var fri leg, hvor de to måtte vælge frit.
Lad mig med det samme slå fast, at jeg ikke gik skuffet hjem. Alt fra øl, over mad til aftenenes selskab var i top. Alle var mødt ind med den rigtige indstilling, hvor man var klar på at blive overrasket, imponeret og også prøve noget øl, som i hvert fald ikke alle, var helt på hjemmebane i. Det er altid godt, når man får skubbet lidt til sine grænser, også de ølmæssige, og det var der afgjort nogen, der fik i løbet af aftenen.
Første runde havde temaet lagers, og Jørgen lagde ud med en skotsk pilsner i tysk stil fra Newbarns. Jeg havde ikke tidligere mødt øl fra bryggeriet, men det var en ren og klassisk, og ikke mindst velbrygget øl, som ramte rigtig godt i stilen. Henrik fulgte op med en dansk øl fra hans hjemmebane i Kolding. For mig ramte den ikke stilarten, da den havde en utalt fornemmelse af gær i både aroma og smag, men den gik nu alligevel hen og vandt første runde til min gruppes undren. Den første var langt mere ren og indenfor det man forventer af pilsner og helles, men publikum bestemmer, og dermed gik sejren til Kolding. Retfærdigvis skal det siges, at vi fik lov til at tete en flaske mere, og den var langt mere ren, men havde stadig lidt gær- fornemmelse.
I anden runde skulle der dystes i ipa, og begge kombattanter var gået moderne og hazy, og denne skulle de danske farver forsvares af Pølsemageren fra Fyn, der dog havde været omkring Sjælland for at finde sin øl, som kom fra Gamma Brewing, der jo plejer at have godt styr på deres ipa’er, og det havde de bestemt også med Sworn, som er en dipa med masser af frisk tropisk frugt. Den var meget frisktappet, og jeg fik en lille smule hop burn, som trak det lidt ned for mig. Henrik havde fundet nogen af de, i mine øjne, allerbedste på det moderne haze i Europa, nemlig Overtone fra Skotland i samarbejde med engelske Northern Monk, som med deres dipa Can’t help myself lige ramte den en tand bedre hos mig. Den var lidt mere afstemt i bitterhed, sødme og frugtighed. Publikum var enige, og dermed blev det til endnu en tæt sejr til Henrik og Beershoppen.
Tredje runde bragte os endnu engang til det skotske, men denne gang i form af den syrlige runde, hvor Jørgen havde fat i en meget moderne øl med jordbær og laktose. Strawberry woo woo fra Vault City har jeg smagt tidligere og været ret glad for. Det var jeg igen, men den delte alligevel vandene ved det bord jeg sad ved, for det er samtidig med det syrlige også en ret sød og fyldig øl, da jeg formoder, at laktosen er tilsat rundhåndet. Det skal man være til, og er man det, så fik man en god omgang flydende rødgrød med fløde. Op imod den var Grollach fra Dry & Bitter, som er en moderne gose med brombær. På mig fremstod den desværre lidt tyndbenet og manglede mere frugt og måske også lidt mere salt, som jo er en af de ting, der er særlig for netop gose som stilart. Hos publikum blev jordbærrene også vindere over brombær, og dermed fik Jørgen reduceret og spændingen var dermed intakt, inden de to sidste runder.
Fjerde omgang var en rigtig lækker fadlagret runde, hvor begge deltagere var gået med imperial stouts i fadlagrede udgaver. Den udenlandske, som jo denne gang var valgt af Henrik, blev BA Ten Fidy fra Oscar’s Blues, der jo, i hvert fald i den rene udgave, er en klassiker i min bog, men som bestemt ikke var blevet ringere af en omgang fadpræg fra bourbonfade. Mine noter på øllet fra aftenen siger det nok egentlig meget fint. Lækker fadpræg. Kakao, chokolade, lidt lakrids, vanilje, virkelig elegant lavet. Den danske øl, som Jørgen havde med, var fra et af hans danske favoritbryggerier, nemlig Fanø. De har tidligere haft både et rødt og et hvidt bryllup på gaden, og i år er Black Wedding så kommet til. Hvor de andre har været på rødvinsfade og på hvide portvinsdfade, så har den sorte udgave hygget sig på et dansk Stauningfad, og det har helt afgjort også gjort gode ting for øllet, som fremstårret rundt og blødt, når man tænker på de høje procenter. Jeg får masser af mørk og dyb chokolade, ristede kaffenoter, ristet bitterhed og så er det hele indkapslet af en rund og lækker whisky. Det er svært, når man er oppe imod klassekerne, men her lykkedes det både hos mig og hos publikum, at løbe med sejren til Fanø.
Sidste og afgørende runde var runden med fri leg, og her var de to kæmpere gået i forskellig retning, selv om Henrik ramte noget, som vi måske lige havde været igennem, for han var med sin danske øl, gået med netop føromtalte White Wedding, som jeg synes er en fantastisk fadlagring, der birklig viser hvad hvid portvin kan tilføre en stærk og meget dyb sort øl. På mange måder minder oplevelsen om den sorte udgave, men den har en anderledes dybde og kompleksitet, og er lidt lettere og har en smule syre fra vinen, som bestemt også byder ind med fine ting. Jørgen var gået klassisk belgisk med en chimay grande reserve fermentee en barriques 2019, der havde alt det, som man gerne vil have i en mørk belgier. Sødme, let krydret fornemmelse, mørke frugter og en god omgang kandis, mens jeg fandt det krydrede dejligt afdæmpet, mens lagringen på træ havde givet en fin fornemmelse af vanilje og netop træ. Det fingerer rigtig godt, men måske en kende bedre hos publikum ,der havde den som vinder af runden, mens jeg var mere på Fanø og White Wedding.
Dermed stod det klart, at det var Jørgen Pølsemager, der løb med den afgørende sejr, hvis vi går ud fra, at de to kamphaner kan holde sig fra endnu en dyst. Det virkede han ret tilfreds med, men uanset hvem der løb med sejren, så synes jeg, at de rigtige vindere var dagens publikum, og måske ølscenen generelt, for det er arrangementer som det her, der lokker folk af huse, og ikke kun de sædvanlige nørder, for der var masser af mennesker, der i hvert flad aldrig har været til de samme smagninger, som jeg har. Det er måske også fordi, at jeg kommer for sjældent ud, men det kunne også være, at den slags smagninger appellerer bredere og dermed kan fungere som gateway ind i det gode øl? Det håber jeg meget, og man kunne sagtens forestille sig andre dyster rundt omkring i landet.
Der skal selvfølgelig lyde et kæmpestort tillykke til Jørgen med sejren. Håneretten er altid en rigtig dejlig ret at have.
Efter smagningen blev en del hængene og fik måske lige en lille øl eller to mere, og her fik jeg måske aftenens allerbedste øl, da Fredericia Brewpub havde Marhal Zhukov’s fra Cigar City på hanen, og det er godt nok svært at være utilfreds, når man har en nærmest perfekt klassisk russian imperial stout i glasset. Der var flere af konkurrencens øl, der var ret tæt på, men nok ingen, der helt var på det niveau.
Med de store udfordringer, som vi oplever i samfundet, så kan det måske være svært at få enderne til at nå sammen, når man skal ud at handle julegaver, juletræ, julemad og ikke mindst til årets juleøl, så jeg har prøvet at kigge lidt på, om man ikke kunne finde nogle fornuftige bud på juleøl til forskellige af julebordets glæder, og i den forbindelse har jeg været en tur i Rema 1000, hvor jeg har fundet to forslag til en jule- ipa fra. Min tanke var, at ipa klæder en sild med karrysalat ret fornuftigt, men da de begge er af den halvgamle skole med en del bitterhed, så kan de nok også tage kegler til lidt flere af julefrokostens serveringer.
Særligt den første i glasset, som kommer fra Indslev Bryghus på Fyn. Sidste år sendte de Red & Green Jule ipa på gaden første gang, og jeg var egentlig ret positiv overfor den, selv om den var et opgør med, hvad jeg forbinder med Indslev, som jo egentlig er kendt for en masse varianter med hvede. Til gengæld har de gennem årene brygget en masse rigtigt fint ipa i deres Ugly Duck Serie, så selv om det er en Indslev, så er grundlaget for en god ipa bestemt til stede.
Mørk ipa, på grænsen til en amber, men den er klart værd at kigge efter
Øllet som er på 6.3% er til den mørke side for en ipa, vi er måske næsten ovre i en hoppy amber, for den er en flot ravfarve med et let rødt skær. Aromaen byder på sødme, lidt karamel, malt og lidt brødskorpe, men også på lidt blomstrede ting og citrus. Alle de nævnte ting kan man også finde i smagsbilledet, men der er også et anstrøg af noget mere tropisk og så er der en ret fin balance mellem sødmen og den moderat bitre slutning, der også giver et skud nåletræ, som klæder den ret godt. Som man kan fornemme, så synes jeg, at det er et rigtig fornuftigt glas øl til pengene, da value for money er ret fin.
Har man ikke læst med tidligere, så ved man, at jeg ikke er så glad for udtrykket god til prisen, for det antyder, at havde været en dyrere øl, så havde den smagt dårligere. Value for money er mere dækkende, for øllet ændrer sig ikke. Den ville stadig være super fornuftig, selv om den havde kostet det dobbelte eller tredobbelte.
Jeg købte den egentlig som mit bud til en ledsager til karrysilden/den hvide sild med karrysalat, men umiddelbart, så tror jeg mere, at jeg ville sætte den til en kryddersild med rødløg, men den kunne nok også bære en medister eller leverpostej, hvor den moderate bitterhede kunne bryde fedmen. Det er måske heller ikke så ringe, hvis en øl kan dække mere end en ret.
Dagens anden øl kommer fra Thisted og er også brygget til Rema 1000. Julesne på 5.8% er en noget lysere ipa, der ikke byder på samme sødme og fylde, men som klart har noget malt og sødme i smagsbilledet, mens den i aromaen er klart mere citrusbåret med mandarin og lidt appelsin, men som i den første, så finder jeg også nogle af de der florale ting. De søde citrusfrugter kan også findes i smagen, hvor jeg får en klar fornemmelse af appelsinskal og en lille smule stenfrugt. I baggrunden er der noget malt og brødskorpe, som medvirker til, at man får en relativt sød fornemmelse, men en lettere øl, end den lidt mørkede fra Indslev. Heldigvis kommer der en god bitterhed på bagkant, så det bliver ret fint balanceret det hele. Det er måske ikke verdens største ipa, men den gør lige præcis det, som jeg regnede med, at den ville, for den er på mange måder ret klassisk med den bitre slutning, som jeg er sikker på ville kunne skære igennem det fede fra både hvide sild og karrysalat.
Fin lys orange ipa med klassiske ipa kvaliteter
Der er efterhånden flere rigtigt fine jule ipa’er på markedet, og mange vil måske nok sige, at der jo ikke er meget jul i dem, men hvad er jul i en øl egentlig? Skal det være mørke og stærke krydderbomber, som ville overdøve meget af maden? Jeg synes klart, at ipa’er har sin berettigelse på julebordet, men om de nødvendigvis skal være i jueludgaver er jeg ikke sikker på, men hvis det er det, som kan bringe dem ind, hvor de virker, så gerne for mig.
Næste gang kigger jeg, hvis jeg når at skrive om det, på øl, som jeg tror vil gå godt til nogle af de lune retter på julebordet.
Så gik der igen alt for lang tid, hvor jeg ikke har fået skrevet noget old school blog, men til mit eget ynkelige forsvar, så har jeg sagt mange Ord om Øl sammen med Niels Kristian, ligesom der også kommer ord i eget regi på min Facebook- side og på Instagram, så jeg har på ingen måde været inaktiv, men det har måske nok været lidt svært at finde noget at mene noget om, som jeg ikke allerede har ment og skrevet noget om et par gange allerede, og så hygger jeg mig gevaldig meget med podcast- formatet, og heldigvis får vi da ros for vores ord, så mon ikke de vil blive ved at komme i en lind strøm hver anden torsdag?
I lørdags var vejret indstillet på sommer, mens der er efterår på menuen, mens jeg skriver dette. Med hjem fra i lørdags havde jeg bl.a. IPA fra Thisted, som er en tilpasset/ny udgave af en øl, som tidligere har fungeret langt dårligere end nu. Den er faktisk ganske fin.
Normalt så deltager jeg i Øllets Dag i Fredericia, hvor jeg jo gennem årene har været med til at arrangere dagen, bl.a. som lokalformand og bestyrelsesmedlem, men i år var det anderledes. Som en del nok ved, så er jeg ret vild med Amager Bryghus, som jeg selv gennem længere tid prøvede at lokke til festivaller i Jylland, men i stedet for at Amager kom selv, så endte det med, at vi var tre kammerater, der blev til en slags jysk festivalcrew for Amager. Vi er stadig to i gang forskellige steder rundt omkring, og nu har Søren og jeg selv været udsat for den store glæde, at nogen har villet lokke det jyske hold af sted til et event langt hjemmefra. Kjeld, som er brygger på Thisted Bryghus, har gennem et par år prøvet at lokke mig, og dermed os, en tur til Thisted og til Thisted Ølefestival, som holdes på bryghuset i samarbejde med de lokale ølentusiaster, og i år lykkedes hans projekt, og vi startede bilen i Fredericia i fredags og kørte mod Thy. Det skulle blive en tur, som vi på ingen måde kom til at fortryde, for sikke dog en gæstfrihed vi blev mødt med lige fra det øjeblik vi satte vores fødder på bryghuset. Indenfor fem minutter drak vi frisk Thy Pilsner på fad og ligeså hurtigt blev vi, sammen med de også nys ankomne folk fra Spybrew, serveret hjemmelavet lasagne med tilbehør. Kjeld havde lovet, at han ville finde overnatning til os, og i løbet af kort tid blev vi afhentet af den ene halvdel af vores værtspar, som efter lidt hygge på bryghuset tog os med hjem til fruen, hvor vi hyggede lidt tid med lidt øl, bl.a. en rigtig fin hjemmebrygget stout. Næste morgen mødte mig med en fremragende udsigt og fantastisk morgenmad med hjemmebagte boller og rugbrød med rigtig god ost fra Thise Mejeri. Det kunne virkelig noget. Fra lørdag til søndag fik vi endda selskab af Jonas fra Fanø Bryghus, så hyggen blev kun endnu bedre. I løbet af de dage vi var der servicerede vores vært os også som chauffør mellem hjem og bryghus. Vi er blevet inviteret tilbage næste år, og allerede inden jeg har skrevet noget om selve festivalen lørdag, så kan jeg da godt afsløre, at det tager vi gerne imod, hvis Amager vil have os af sted igen, for det hele spillede som det skulle i forhold til det hele.
Vi ankom og gik i seng i mørke første aften, men sikke dog en udsigt der mødte mig udenfor mit værelse lørdag morgen. Fantastisk udsigt over Thisted Bredning
Lørdag blev vi i god tid kørt til bryghuset, hvor Øllets Dag skulle markeres i et kæmpestort telt, hvor alle udstillerne stod i to lange rækker på langsiderne. Det fungerede rigtig fint, og det virkede ikke voldsomt pakket, selv om der på forhånd var udsolgt med 1300 biletter, hvilket jeg synes var ret imponerende, men som en af de lokale sagde, så sker der jo heller ikke så meget andet. Det gjorde der til gengæld til Øllets Dag, for jeg har faktisk ikke fået taget så mange billeder, da vi havde relativt travlt det meste af dagen, men der var rigelig tid til hygge og snak med gæster og andre udstillere. Jeg hørte kun rosende ord om arrangementet, og det nærmeste vi kom utilfredshed var på grund af, at vi havde det positive problem, at vi løb tør for et par af de øl vi havde med, men alle seks varianter blev taget rigtig fint imod.
Lidt stemning fra teltet først på dagen.
Vi fik skænket en masse øl, og det er klart mit indtryk, at alle de andre bryggerier, som i flæng, foruden Amager, f.eks. talte Gamma, Spybrew, Det lille Bryggeri, Schwesterbrau, Slowburn og en del flere mere lokale, men der var også plads til en række håndbryggere, der også lod til at have en rigtig fin dag. Jeg nåede ikke ret meget omkring i løbet af dagen, så mine smagsprøver var koncentreret om egen stand med lidt afstikkere til den andre, der stod i nærheden.
Da dagen lukkede for gæster, så var der efterfest, og der blev der bedre tid til at få smagt på lidt øl fra de andre bryggerier, hvor nogle stykker vente hanerne og lod det resterende øl stå til venlig selvbetjening. Jeg tror nok, at jeg fik taget det Spybrew, som tilkom mig.
Codename Thy som er et collab mellem Thisted og Spybrew og så et lille glas 2650 pilsner. Et par stykker af det øl, som vi fik til maden til efterfesten.
Efter en omgang rigtig lækker hjemmelavet mad, så stod den på rundvisning på bryggeriet, hvor Kjeld med flere bød på fine røverhistorier, sjove anekdoter og spændende smagsprøver. Jeg kan da godt løfte sløret for, at der sker noget, indtil videre spændende nyt senere på året, og at Limfjordsporter uden lakrids faktisk er ret godt. Den gad jeg godt have på markedet frem for den med ekstra lakrids, bare lige hvis Kjeld og Aage læser med.
Trætte og glade blev vi hentet af vores vært efter en rigtig fin dag og aften, og med sådan en gæstfrihed og sådan et værtsskab, så er det ikke underligt, at flere af de sjællandske bryggerier kommer igen år efter år. Jeg håber meget, at flere vil komme til, både som udstillere og som gæster, for det her er altså et ret fint arrangement, som på fineste vis slår fast, at øl er en social ting, som ikke bliver ringere i godt selskab. og med fin mad og god livemusik.
Ousen om øl 