Så er der kun fem dage til et af årets højdepunkter i Danske Ølentusiaster. De fleste vil nok mene, at det store højdepunkt er festivalen i maj måned og jeg er da også, sammen med nuværende og tidligere medlemmer af lokalbestyrelsen, i København den weekend, men vi når ikke rigtig til festival.
Øllets Dag er dog vores ting og vi er nu i gang med de sidste forberedelser til på lørdag. Øllet til foreningens stande er i hus, en række bryghuse og bryggerier har meldt deres ankomst, der er booket musik, slagteren med de prisvindende grillpølser kommer og griller, der er ost, der er delikatesser.
Mens jeg skriver dette, så tester jeg lige en øl, som jeg forventer vil være på pladsen på lørdag. En ganske behagelig oplevelse, som nok ikke vil udfordre entusiasten, men som kan være et trin på vejen til specialøl for “begynderen”.
Find mere info om bryggerier, musik osv på lokalafdelingens Facebook-side