Ølfestival 2016

Sidste weekend var jeg en tur i København med en mindre flok øltosser, der fornægter festivalen, men i stedet tager en rundtur på fornuftige værtshuse i hovedstaden. Danske Ølentusiaster havde dog spurgt om undertegnede havde lyst til at deltage i festivalen, så jeg forlod selskabet og tog en tur i Lokomotivværkstedet, som siden sidste år har dannet rammerne om festivalen. Det er en langt bedre ramme, end dem som Tap1 kunne byde på. Jeg vil ikke bruge meget krudt på selve arrangementet for det kørte upåklageligt, da først jeg var inde. Der var dog flere i køen, det var lidt utilfredse med, at der kun var en kø, således at de ikke oplevede en fordel I forhold til forsalg af billetter. Jeg fik heller ikke stiftet bekendtskab med kvaliteten af maden, så det springer vi let og elegant hen over.

image

Tidligere på året var jeg en tur på Amager Bryghus i forbindelse med et samarbejdsbryg mellem Amager og Nøgne Ø fra Grimstad i Norge. Mit første stop var derfor hos Amager, hvor jeg havde planlagt, at smage på The Gay Gondolier, som er resultatet af brygdagens anstrengelser. Det er en imperial café latte brown ale, som jeg i første omgang rigtig godt kunne lide, men som intet kaffe havde over sig. Senere på dagen tikkede en besked fra Henrik Papsø ind, at jeg måske havde fået en anden øl serveret, så tilbage til Amager. I andet forsøg ramte vi plet. Lækker, fyldig og med masser af kaffe i aroma og smag. Den er allerede bestilt på flaske, så den kan gensmages i lidt større kvantum. Amager havde flere fine øl med på deres stand, bl.a. samarbejdsbryg med flere norske bryggerier.

Derefter var planen lidt mere åben, selv om jeg på forhånd havde lavet en checkliste over ting jeg gerne ville smage, så jeg fortsatte videre til Thisted Bryghus for at smage på Beer Geek Limfjords Porter, som naturligvis er et samarbejde mellem Thisted og Mikkeller. Jeg er ikke helt sikker på, hvem af de to der vinder mest på det samarbejde, men Mikkeller kunne måske komme ud på et marked, hvor de ikke har været. Spørgsmålet er om det er noget Mikkel ønsker, mens Thisted kan komme ud til de mere nørdede øldrikkere. Spørgsmålet er her om de har evner og øl til det. Nok snak om bryggerierne, for øllet er slet ikke så tosset. Der er klart mest Beer Geek over øllet, som er fyldigt med tydelig kaffe og lakrids, mens røgen fra Limfjordsporter er gemt noget i baggrunden. En rigtig fin øl, men jeg tror stadig, at jeg hellere vil have de to øl hver for sig.

Undervejs til mit næste stop hos Indslev kom jeg forbi Det lille Bryggeri, der vanen tro serverede mig et Humlemord. Altid en fin oplevelse med masser af aroma og bitterhed. På samme vandring gjorde jeg et forsøg på at kunne lide Mark fra Herslev, denne gang i en udgave med kirsebær, som er den bedste i serien indtil videre, men som stadig ikke tilfører syrligt øl noget, der ikke findes bedre andre steder.

image

Hos Indslev lagde jeg forsigtigt ud med en White IPA, der også er deltager i Kvicklys årlige ølfestivalsafstemning. Det er en frisk og dejlig øl, som jeg sagtens kunne drikke nogle stykker af på en varm sommerdag. Hos Indslev var mit vigtigste punkt, at jeg skulle smage på Hr. Hjortbøl, som er et samarbejde mellem Indslev og Kolding Bryglaug, hvor Hr. Hjortbøl var medlem. Søren Hjortbøl nåede desværre ikke, at være med til at brygge dette samarbejdsbryg, da han desværre alt for tidligt gik bort i oktober sidste. Øllet er en fin hyldfest til ham. Stærkt, kraftfuldt og egentlig også ganske bittert, som en det sig hør og bør for en amerikansk inspireret, men også med karamel og frugt.Den glæder jeg mig til at gensmage. På Indslevs stand blev det til flere smagsprøver, som alle var rigtig fine.

image

I samme område var en af de store ting på festivalen, nemlig Urquell i en helt frisk og  udgave fra tank. En rigtig dejlig sprød og let bitter øl, der klart beviser, at hvis blot øllet er frisk og velbrygget, så behøver man ikke altid mere end det. Glimrende øl. Randers Bryghus holdt til lige ved siden af og efter en frisk pilsner, så var det igen tid til lidt sort øl. Midnight Oil leverede en rigtig fin oplevelse. Kraftig, sød, bitter, ristet. Alt hvad en stærk stout skal byde på. Når Randers lægger sig i selen, så kan de lave rigtig fint øl.

Det blev også til et længere besøg hos Det belgiske Hus, hvor Triplealehead stod bag baren. Jeg lod ham bestemme øllet og fik et par glimrende oplevelser med Brekeriet og Cycles Sunny State, der bød på citrusfrugt med appelsin, samt Mikkellers Drinkin’ in Berliner, som også var en rigtig lækker frugtig og syrlig øl. Senere på dagen blev det til mere frugt fra Mikkeller, da jeg på Mikkeller & Friends røg i den ganske fremragende Spontanblueberrytriple.

image

Udover de nævnte øl, så bød dagen på en række smagsprøver, som det egentlig ikke er værd at nævnte, eller som bare er forsvundet lidt i glemslen. Nogle af DØE’s favoritbryggerier var deciderede skuffelser og bør ikke kunne vinde flere priser i en periode. Dertil er øllet simpelt hen ikke interessant eller godt nok.

Jeg gentager meget gerne besøget næste år. Det er en rigtig hyggelig festival, hvor der er meget godt øl, meget middelmådigt øl og ikke mindst er der rigtig fint selskab. Jeg havde mange fine snakke med udstillere, bryggere, bloggere, gamle bekendte fra DØE og senere på dagen en glimrende tur ud i byen med venner fra Fredericia.

image

Jeg fik ikke rigtig taget så mange billeder, men Beerticker har en rigtig fin reportage fra festivalen, hvor billederne er rigtig gode

På øljagt i supermarkedet 2

Anden del af min indkøbstur bragte mig en tur i Bilka, hvor jeg bl.a. så et tilbud fra Thisted Bryghus, der involverede de tre øl med amerikanske bynavne og så de tre, der bærer navn på humler. Jeg købte en af hver og vil her skrive lidt om Pilgrim, som er en oatmeal stout.

Før jeg overhovedet nåede til at skænke øllet, så var det allerede lidt bagude på point, da det er lykkedes for Thisted at trykke på vås-knappen. Den får lige et par linjer om, at kvinder ikke tror de kan lide mørkt øl, før de smager en oatmeal stout. Jeg køber ikke det sludder om, at der skulle findes særlige øl til kvinder. Der findes kort og godt øl, noget er godt og noget er skidt, men ikke alle øl rammer alle mennesker.

Serien fra Thisted skal tilsyneladende sætte fokus på de enkelte humler, men er alligevel forskellige øltyper, hvilket ikke er et logisk valg, hvis man vil lave en reel sammenligning eller bare vise forskellighederne. Pilgrim er en engelsk humle med lidt citrusfrugt og en krydret aroma. Her flyttet den sammen med en blød og sødlig stout, der dog har en lille syrlig note. Der er tydeligt præg af havren, som giver en blød (smooth) mundfylde og følelse, der ikke rummer meget bitterhed eller ristede toner. Aromaen er relativt svag og har ikke meget humle over sig. Det virker lidt underligt, når man har navngivet øllen efter en humle.

image

Pilgrim ser ud og dufter som den skal. Desværre er det en ret uinteressant øl


Pilgrim er ikke en dårlig øl, men den er bare ikke ret interessant. Slet ikke når man tænker på, hvor godt sort øl de faktisk kan brygge i Thisted.

Senere på dagen var jeg en tur ude st køre med familien og da vi tilsyneladende var løbet tør for salt, så røg jeg lige en tur i DagliBrugsen i Egeskov uden for Fredericia og der fik jeg øje på den nye Påske Pale Ale fra Jacobsen, som jeg lige sneg med i kurven. Jeg kender Michael Rahbek fra bryggeriet og derfor skal jeg selvfølgelig prøve en ny øl derfra.

Hvis vi skal bruge finalisterne fra Danske Ølentusiaster som målestok, så har vi med en finalist i næste afstemning at gøre. Det er en lys ravfarvet øl med et holdbart hvidt skum. Aromaen er ikke voldsomt stor, men har tydeligt præg citrushumle og lidt karamel. Den har en meget behagelig, og lidt fed, mundfylde, som balanceres af bitterheden, der ikke er kraftig eller snerpende, men som afrunder øllet rigtig fint. Noget der i øvrigt vagte begejstring hos Fru Ousen, så det må jo være en form for kvindeøl.

image

En godt balanceret pale ale, der vil gøre sig rigtig fint til en påskefrokost


Hvis man sammenligner Påske Pale Ale med en klassisk amerikansk udgave, så kunne man måske ønske lidt mere smæk på aromaen med noget frugt og citrus, men det er måske til en anden målgruppe, end den Jacobsen sigter på. Til gengæld er det en rigtig velbrygget øl, der er rigtig vel balanceret.

Indtil videre er det den klart bedste af de fire supermarkedsøl. Om den holder den status må vi se, når jeg har været ude at handle igen.

Årets Ølnyhed

Så er det igen blevet den tid på året, hvor medlemmerne af Danske Ølentusiaster skal kåre årets nyheder på den danske ølscene og det plejer gerne at medføre noget debat, hvor bloggere, ratebeerians m.fl. som regel er ude med riven i forhold til de ti kandidater, der ender i finalen. Der har ikke været nogen særlig debat i år, men mon ikke der kommer noget, når vi kender finalisterne? 

Afstemningen kører i første omgang måneden ud, hvorefter man finder fem finalister i hver af de to kategorier. En øl under 6% og en over. Jeg ved faktisk ikke helt, hvorfor man har valgt at dele på den måde, men det er nok heller ikke så relevant. Jeg synes, igen i år, at der er uoverskueligt mange kandidater og jeg har af gode grunde på ingen måde smagt dem alle, men jeg har naturligvis afgivet mine stemmer.

Ikke overraskende, hvis man følger bloggen, så faldt valget i den stærkeste kategori på Amager Bryghus Batch 1000, som vel er den bedste danskproducerede IPA til dato. Jeg har skrevet om den flere gange og kårede den også som vinder i årskavalkaden i december. Hvis ikke den når til finalen, så er der noget galt med afstemningen eller medlemmerne af DØE.

image

Jeg var aldrig i tvivl om mit valg i den stærke kategori

I den lette kategori faldt mit valg på Alefarm Brewing Favorite Pastime, som er en glimrende og rigtig letdrikkelig hvede pale ale, der er i rigtig flot balance. En rigtig sommerøl, der måske ikke vinder innovationspriser, men som bare er fantastisk god. Den tror jeg til gengæld ikke på kommer i finalen. Den har næppe været bredt nok ude og har måske heller ikke fået nok omtale. Det er synd, men jeg har store forventninger til Andreas og Alefarm i 2016. Jeg tror det bliver stort.

image

Det var desværre det bedre bedste billede Jeg kunne finde, men øllen er fremragende

Sidste år bar der noget debat om forudsigeligheden i finalisterne på DØE Århus’ side på Facebook og imellem lokalformand i Ålborg Gert Svanborg og undertegnede, så gættede vi alle finalisterne. Jeg er ikke sikker på, at det er helt så let i år, men jeg giver den gerne et skud. 

Jeg forventer, at se en del fynsk øl, som vi plejer med Willemoes Jul i spidsen. Den plejer at være sikker. Derudover har Vestfyn flere skud i bøssen, som jeg forventer at se i finalen, da man har indledt et samarbejde med mediegøgleren Jim Lyngvild, der fik lov til at holde tale til Ølfestival 2015, samt har haft en forside på bladet. De tre, fra det faste sortiment, med korkprop er slet ikke så ringe og mindst en af dem ender i finalen.

Midtfyns er som regel også fast inventar i finalen og i år har de jo fine muligheder i kategorien for mediepersonligheder og gimmickøl. Der er kommet en ny Chilli Klaus- øl og intet mindre end to øl, der bærer Claus Holms silhuet.
Jørgen Fogh Rasmussen plejer også at have mindst en kandidat og i år kunne det godt blive Charlies Cool Porter. Den kom ud lige omkring Øllets Dag og var med på flere af stederne rundt i landet. Han har dog også lavet en Chili Lakrids Stout og den slags plejer at klare sig godt.

Et frisk bud kunne også være, at Royal Unibrews nye serier Lottrup og Schiøtz byder ind med en finalist, da de er ude i hele landet, er relativt billige og den ene serie er tilsat frugt og krydderier. Det kunne mange sikkert godt falde for.

Ugly Duck plejer også at være godt med, men i år har jeg lidt sværtede at pege på, hvilken af deres øl, der evt skulle i finalen. Bedst chance har måske Golden Eye eller Double Retro, der begge er rigtig fine øl, men det burde være Nothing but trouble- serien, der kommer med. Det er simpelt hen fremragende øl. 

image

Nothing but trouble er testet og godkendt til Xbox.

I samme åndedrag kunne man nævne Ghost Brewing Beast BA- serien, der ligeledes er fremragende stout i forskellige fadlagrede udgaver. De fleste, hvis jeg husker ret, på fade fra Stauning, der også lagde træ til Limfjordsporter i en fadlagret udgave, der bestemt også var en oplevelse, men som næppe kommer i finalen. Der kunne lakridsudgaven til gengæld godt være kandidat, da den var ude i Netto og til en pris, der nok ikke skræmmer mange væk.

Der er sikkert mange, der forventer andre kandidater og der kunne sikkert sagtens findes kandidater fra Munkebo, Humleland, Kongebryg, Ølsnedkeren og mange andre, mens jeg anser det for usansynligt, at vi kommer til at se To Øl, Mikkeller, Evil Twin, Dry and Bitter og mange fra der segment. De udgiver for mange øl, de er relativt dyre og skal findes i specialforretninger.

Giv endelig jeres bud på finalisterne. Det kunne være sjovt.

Ølfestival

Det er vist længe siden jeg har begavet omverdenen med et lille skriv, så det må der naturligvis laves om på. Siden sidst har jeg bl.a. været en tur i København og til Danske Ølentusiasters festival om lørdagen, der i år var flyttet fra Tap1 til Lokomotivværkstedet, hvilket viste sig at være en fantastisk idé. Der var meget bedre plads og desuden var der et rigtig fint udendørs areal, hvor man kunne få lidt frisk luft i grønne omgivelser. Det brugte jeg nu ikke meget tid på. Det spændende øl bar indendørs, så der opholdt jeg mig mest. Der har været noget kritik af toiletfaciliteterne, men jeg oplevede på intet tidspunkt en kø, der tog længere tid end et par minutter. Måske de ekstra vogne var kommet senere til?

Jeg tog allerede fredag til København, da jeg var for nærig til DSB’s priser og der var en fin mulighed med Gomore. Jeg blev hentet på arbejde, men havnede så på Islands Brygge, som ganske vist ikke var lige der jeg gerne ville lande, men så kunne jeg gå til Hovedbanen med et par stop undervejs.image

Andet stop på turen var på Mikkeller i Viktoriagade, hvor norske Lindheim havde overtaget en stor del af hanerne. Bryggeren sad også i baren, men jeg fik desværre ikke vekslet mange ord med ham, da han var på vej ud til lidt aftensmad og jeg skulle videre til min søster, inden han var tilbage, men han virkede som en hyggelig fyr. Jeg havde aldrig hørt om Lindheim, men jeg fik prøvet tre forskellige. To syrlige med frugt, som virkelig havde markant aroma og smag af frugt, samt en gose, der var rigtig speciel. Nok ikke en man drikker meget af, men meget spændende.image

Efter en hyggelig aften og overnatning i Valby var det af sted til Lokomotivværkstedet og festivalen. Jeg ankom i god tid, hvilket var heldigt, da køen voksede med stor hast bag mig. I køen fik jeg lige hilst på Svein fra No BS Brewing, som jeg også løb på senere. Efter lidt ventetid åbnede dørene og de frivillige var rigtig effektive, så der var hurtigt poletter i lommen og glas i hånden. De første stop var hos Amager Bryghus, Det Lille Bryggeri og Ugly Duck til to lyse bitre og en sort fadlagret vanilje og kaffeøl. Dejlig start.

Derefter mødtes jeg med Bo Rino Christiansen fra Kunstbryggeriet Far & Søn, samt hans far og et par venner. Bo havde været på festivalen soden torsdag og havde lavet et godt og grundigt forarbejde, så han var placeret i guiderollen. En rolle han udfyldte så glimrende. Jeg fik i hvert fald smagt på øl, som jeg nok på forhånd ikke ville have gået efter. F.eks. ville jeg gerne ikke have kunnet lide Jim Lyngvilds nye ølserie Fejdahl, men de to jeg smagte var rigtig fine og kan bestemt anbefales til prisen, hvis man nu alligevel skulle opholde sig i et supermarked. Jeg har ikke fået taget grundige noter eller voldsomt mange billeder fra dagen, da hygge, samvær og øl blev prioriteret, men Røgsplat fra Svaneke var spændende, ligeså med No 7 fra Abelgren & Ramvad, som var en rigtig fin porter ned rug. Bo havde selv været involveret i Æble og Pære fra Herodes, som er en af øllene brygget med vandregæren og indtil videre klart den bedste. 

Et af festivalen absolutte højdepunkter var dog Limfjordsporter, som Thisted Bryghus havde valgt at lagre på et fad fra Stauning Whisky. Det havde bestemt gjort noget godt og spændende for en i forvejen fremragende øl. Røgen var lidt mindre markant, men dog til stede og der var kommet noter af vanilje, ligesom den var lidt sødere. Intet mindre end glimrende. image

Jeg sprang til gengæld helt over øllene fra konkurrencen om det bedste kvindeøl, men fik lov til at finde den bedste kvindeøl på hjemmatriklen. Mere om det i næste blogpost.

Beerticker har leveret en masse glimrende billeder fra festivalen. De kan ses her.

Næste weekend holder Danske Ølentusiaster i Fredericia Lille Øllets Dag, som er vores fejring af lokalt håndbryg. Det plejer at være en glimrende dag med godt øl, god mad og god blues. Jeg har selv to øl med. En brett pale ale med Citra, der hedder Play that funky music, samt 5 minutes alone, som er en pale ale/ipa med en række spændende humler. Mere om det i næste uge.image

Sidste omgang supermarkedssortsyn

Så er det blevet tid til de sidste to sorte øl fra de fredericianske supermarkeder. Jeg kunne sagtens have valgt et par andre fra både danske og udenlandske bryggerier, men hvis ikke det skal udvikle sig til en uendelig historie, så lader vi dagens to øl sætte punktum.

Vi er i to vidt forskellige ender af det spektret for porter og stout, hvor den ene er en for stilarterne meget let øl, mens den anden er alt hvad man Lan ønske sig.

Vi starter på Fyn, hvor Refsvindinge står bag Mors Stout, der fremstår mørkebrun med et støvet gråligbrunt skum, der bliver liggende på toppen længe.

Aromaen bærer præg af af sødlig sukkeraroma og en svag note af malt, mens smagen er meget let, på grænsen til det vandede og mørkt sukker går igen i smagen, der også har lidt ristede noter og slutter med en let syrlighed.

Samlet set byder Mors Stout ikke på nogen store udfordringer i forhold til at tackle smagsoplevelsen. Der sker simpelt hen for lidt. Den minder om Uglens Stout fra Aldi, som dog er noget billigere og dermed er et bedre køb.

image

Mors Stout i en lidt voldsomt skænket udgave

Seriens sidste øl er også klart den bedste og det relativt klart. Vi skal en tur til Thisted, hvor den vel nærmest legendariske Limfjords Porter brygges. Det er en kulsort porter eller måske en double brown stout, som der står på etiketten. Det er i hvert fald en udgave af baltic porter, som er en undergæret type.

Den er som sagt kulsort og har er fint relativt holdbart lysebrunt skum.

Aromaen byder på lakrids, kaffe og en klar røget note, hvilket livet godt for smagen.

Smagen er præget af de mørke og ristede malte, der giver fornemmelse af kaffe, karamel, mørk sirup og endnu en gang slutter det med en omgang røg. Øllet har en rigtig god balance mellem det søde, bitre og røgede.

Limfjords Porter er en fantastisk øl, som vel er den øl i Danmark, der byder på den bedste value for money. Man kan finde mange og meget dyrere portere og stout, der på ingen måde byder på samme oplevelse og det er en af mine go to øl jeg aldrig bliver træt af.

image

Danmarks bedste øl til prisen?