Anmeldelse: Small Batch Brewery Del 1

For et par dage siden fik jeg uventet besøg fra en tidligere kollega, der for nogle år siden valgte at stoppe som lærer og flytte på tværs af landet, for at drive Pension Sandbogaard i Allinge på Bornholm. Nu har de sat deres hus til salg, så jeg gætter på, at livet som værtspar er godt for dem, for de vil tilsyneladende ikke tilbage igen. Bornholm er jo også en dejlig ø, så det er måske ikke så uforståeligt. 

Jeg modtog et fint udvalg af ni forskellige øl.

Som sagt, så kiggede hun, sammen med sin mand, forbi Casa Ousen, da hun havde forladt klippeøen med en smagekasse fra Small Batch Brewery Bornholm, som var tiltænkt mig. Jeg har  tilsyneladende ikke tidligere havde smagt øl fra, så det bragte glæde i det lille hjem.

Jeg har valgt at dele øllet op i lidt forskellige grupper, som måske giver mening. I hvert fald vil jeg i dette indlæg kigge på de første fire øl, som også er dem, som jeg har fået smagt indtil videre. Det drejer sig om Pale Ale og de tre øl, som er en del af en single hop serie med navnet Dirty Dozen, så jeg er næppe helt igennem den serie. Det bliver selvsagt ikke verden længste anmeldelser, når der skal være plads til fire i et indlæg, men mon ikke det går an?

Vi er ude i en lys pale ale med et flot hvidt skum. 

Øllet kom langvejs fra og havde stået i en varevogn, så det var behageligt afkølet, så jeg tog chancen og åbnede No. 1 Pale Ale, som er en lys orange øl med en fin karbonering og et godt solidt hvidt skum. Aromaen byder på citrus, harpiks, men også en sød frugtagtig note. Det er faktisk ret fint. I munden møder man først en sukkeragtig sødme, der går over i citrusfrugter og slutter med grapefrugt og harpiks. Det er en ret bitter øl, som sender tankerne hen på en old school west coast ipa, hvilket er fint nok, da vi i lang tid nærmest kun har kunnet få meget lidt bitre ipa’er og pale ales. Det er ret solidt og smager fint, men der vindes næppe priser for innovation og overraskelse.  

I glasset er det en fin og let hazy øl, så der er uden tvivl kommet en smule humle i.

Anden øl på bloggen er den første af de tre Dirty Dozen, nemlig nummer 1, som skal showcase Citra. Desværre giver den ikke alverden fra sig i aromaen, men hvis jeg går ud fra, at bryggeriet giver en holdbarhed på et år, så er flasken også fra juli og dermed har aromaen nok været lidt skarpere, end den er nu. De aromaer jeg får, minder på mange måder om føromtalte Pale Ale og byder på grapefrugt, lidt hø og en fornemmelse af malt. Det billede går igen i smagen, hvor jeg savner noget af det tropiske, som Citra kan bidrage med og det hele slutter ret bittert. Det er egentlig ret solidt, men som showcase for en enkelt humle, så lykkes det ikke helt. Jeg ville gerne prøve en helt frisk flaske, for som den står nu, så bliver det en tand for bittert og for let i aromaen til helt at komme op at ringe. 

En lille smule mørkere end Citra- udgaven, men også med et mere holdbart skum

Tredje øl, og anden single hop, er Nummer 8, som skal lære os noget om Nelson Sauvin og, i modsætning til Citra, så kan man faktisk klart fornemme humlens karakteristika i aromaen, som byder på hyldeblomst, sødme, krydderurter og en smule malt. Mundfølelse og smag er som den første i serien og byder derfor på malt, sødme, bitterhed, men igen skinner humlen klarere igennem med en bæragtig sødme, men også med bitterhed og en let krydret note. Den opleves noget mindre bitter, end Citra- udgaven og det klæder øllet godt, da jeg lettere oplever humlen, når den ikke gemmes bag bitterhed. Det er en solid øl, som ligger et sted omkring old school west coast ipa. 

En flot næsten helt sort øl, men en smule lys kan lokkes til at skinne igennem.

Sidste øl i denne omgang er Dirty Dozen 5.1, som også stikker helt ud, og som måske derfor burde omtales i et andet indlæg, men nu er den drukket og oplevelsen er nogenlunde frisk i hukommelse. Den er, som nummer 5, brygget med Cascade, som jo klassisk giver grapefrugt i aroma og smag. I denne øl gør humlen bestemt gavn, men den bliver ikke klart udstillet, som i de andre øl, da man, som nummeret også antyder, er ude i et ekstranummer i form af en sort ipa/cascadian dark ale, som ellers er en lidt glemt stilart. Den byder på ristede noter og citrus i aromaen og det går igen i smagsbilledet, som tydeligt har ristet malt, sødme, en smule lakrids, en fin fylde og en del citrus med grapefrugt. Det er naturligvis bittert, da både sorte malte og humle kan give bitterhed, men der er fylde og sødme nok til at bære det. Jeg er faktisk ret begejstret for den her. Der er alt for få gode sorte ipa’er, men den her drikker jeg meget gerne igen, for den er altså ret lækker. 

På øljagt i supermarkedet 4

Jeg har taget endnu en tur ud at handle og kiggede naturligvis efter lidt øl, som jeg troede på ville kunne give en god oplevelse.

image

En ok øl, men ikke så god som hukommelsen sagde

Jeg manglede et par småting, som jeg kunne få i Fakta, som indimellem er leveringsdygtig i et par anstændige tilbud og denne uge var der lidt forskellige fra Svaneke Bryghus, som ikke virkede helt tossede. Der var bl.a. en saison, en blonde, en pilsner, men også en øl, som jeg egentlig havde fine minder om, nemlig deres sorte ipa Grunge. Jeg gik på gymnasiet midt i halvfemserne, så navnet alene burde jo være nok. Jeg huskede Grunge som en øl med ristet malt med aroma og smag af humle, der serveret frisk var intet mindre end et fremragende køb. Enten har Fakta fået gamle flasker på hylderne, eller også har Svaneke ændret opskriften/sparet på humlen, for det eneste humlen bidrager med er en meget pågående bitterhed, som ikke er behagelig i længden. Til tretten kroner er den pengene værd, men et fremragende køb er det ikke længere.

image

Ølsnedkeren har begået en rigtig fin øl, der bestemt er de ca tyve kroner værd

Få meter fra min arbejdsplads ligger der en Løvbjerg, som startede med et rigtig fint øludvalg, da de åbnede for nogle år siden, men som så mange andre supermarkeder, så er udvalget skrumpet lidt. Dog har der på det seneste været lidt fremgang at spore. Bl.a. har de altid to varianter fra Ølsnedkeren og jeg lagde lidt Jyske Dollars i kurven. Den læner sig op ad westcoast ipa’erne, med en spinkel krop som baggrund for en masse humle, der bringer grapefrugt, citrus og harpiks og bitterhed. Det er måske ikke voldsomt elegant, men det virker ganske glimrende. En rigtig god øl til prisen.

Nu tror jeg, at der kun mangler lidt konklusion om øl i supermarkederne, hvilket kommer i en snarlig post.

Half ‘n half med den onde tvilling

For et stykke tid siden købte jeg Evil Twin og spanske Naparbiers to samarbejdsbryg Light Raven og Dark Raven, henholdsvis en lys og en sort session- IPA.

Jeg har gode minder om blandingen af to øl fra Evil Twin, da Yin og Yang udkom for nogle år siden, så jeg besluttede mig for at prøve de to hvert for sig og som half’n half.

Jeg fandt et par smageglas frem og gik i gang med at skænke, hvilket ikke var helt ligetil, for begge øl havde en voldsom skumudvikling, så det var ikke muligt at skænke af en omgang. Dette medførte, att der kom bundfald med i glassene. Naturligvis tydeligst i den lyse, som ellers havde et flot hvidt skum og en aroma præget af citrus og tropisk frugt, mens den mørke fætter mest bar præg af kakao på en støvet måde, samt lidt lakrids.

Smagsmæssigt var den lyse også mest interessant med en, for alkoholstyrken, relativt stor fylde og en fin smag af tropisk frugt og god bitterhed, mens den mørke ravn mest havde den støvede kakao og lakrids, krydret med let citrus fra humlen. Let syrlig og moderat bitter.

Hver for sig en henholdsvis ordinær og måske lidt skuffende oplevelse, men måske en blanding af de to gav mening?

image

Efter en del hælden fik jeg vist skænket tre nogenlunde præsentable glas øl

Det gjorde det. Ingen tvivl om det. Det støvede fra den mørke forsvandt og efterlod kakao- noterne friskere og med mindre lakrids, mens de friske smage fra humlen i den den lyse trådte mere frem og afslørede en fin smag af passionsfrugt og et hint af mango.

Blandingen i lige dele gav en helt fin dark ipa, cascadian dark ale eller hvad vi nu vil kalde stilen. Ikke prangende, men helt fin.