Øl og ferie på Bornholm

Jeg har været lidt ramt på både lysten til at skrive, men også på overskuddet til det. Jeg kæmper med depression og en lidt speciel situation omkring min handicappede søn, mit job og hvad det medfører af udfordringer har nok taget lidt af mit overskud. Derfor har der mest været lidt opslag på Facebook og på Instagram, men nu er der kommet lidt ro på og jeg tror, at der kommer lidt overskud igen. Det plejer faktisk, at give lidt bare at skrive.

I år gik familiens sommerferie til Bornholm, hvor vi med udgangspunkt i Sandvig havde en fantastisk uge. Vi boede på Pension Sandbogaard, som jeg gerne vil sende min varmeste anbefaling. Det er virkelig hyggeligt og morgenmaden er fremragende. Værtsparret er der heller intet dårligt at sige om, men det vidste jeg egentlig godt på forhånd, for det e ren tidligere kollega og hendes mand, der for nogle år siden sprang ud i et eventyr i den anden ende af Danmark.

Jeg havde hjemmefra besluttet, at på Bornholm må man kun drikke Bornholmsk øl. Det holdt jeg næsten, men mere om det senere.

På Sandvig Is Kalas nød jeg den her ret fine øl fa Beer Here. Udsigten er mere end almindelig svær ikke at holde af.

Sandvig byder måske ikke umiddelbart på de store øloplevelser, men der gemmer sig nu alligevel lidt godt øl rundt omkring, for bl.a. på pensionatet kunne man købe øl fra Small Batch Brewery i Rønne, ligesom det også var muligt at finde Beer Here. Med fødderne på kanten af Østersøen, så er det svært at være utilfreds og hos Is Kalas kunne sønnen få en fremragende is, men de voksne fik noget andet og ingen havde grund til at klage over noget. Udvalget af øl var ikke stort og priserne var ikke tilsvarende små, men faktisk et ret fint lille sted til en stille øl. Og så er det jo også meget Instagram- venligt, hvis man har den slags tilbøjeligheder.

Jeg fik desværre ikke taget billeder med maden på Ølstauan, men der var både tomme tallerkener og tomme glas.

Allinge er en fin lille gåtur fra Sandvig og i Allinge skal der lyde en meget klar anbefaling til Ølstauan, som ligger i Havnegade. Her har de altid øl på hanerne fra de tre bornholmske bryghuse, Svaneke, Small Batch og Penyllan, her i kraft af Beer Heer. Vi var forbi et par gange for at kombinere min interesse for øl med den generelle interesse for at få noget at spise. Ølstauan er nemlig, udover at være ølstue, også et ganske fint spisested. Det er ikke serveringer i Michelin- klassen, men rigtig godt og solid, men vigtigst af alt, veltillavet og velsmagende mad. Vi var ret glade for kortets tre B’er i form af biks, bajer og bearnaise, der blev serveret til en mere end rimelig pris på 150 kroner. Det er en virkelig god biksemad med lækkert mørt kød, gode kartofler, løg og så ikke mindst et spejlæg. Alt er altså som det skal være, men Ølstauan smider også lige en gang hjemmesyltede rødbeder og en velsmagende og fed bearnaise oveni. Det midterste B, bajeren, er en øl efter eget valg i baren. Jeg må erkende, at jeg begge gange jeg spiste der gik efter Beer Here, den ene gang med en Underphil, som er en let, og letdrikkelig, sparkling ale og den anden gang med en Karma Citra, måske i kaffeudgaven. Det husker jeg faktisk ikke. Vi prøvede også børnefisken og de tre B’ers fætter, den bornholmske sildetallerken, som stod til samme pris og som også kom med en snaps. Igen var alt mere end tilfredsstillende.

Danmarks måske bedste fish & chips serveret på bakke, som vi også kender det fra Warpigs. Jeg nød en fin west coast ipa fra Mikkeller til, som skar gennem fedt og syrlighed ret godt.

En af dagene måtte jeg til frokost gå på kompromis med et meget klart dogme på turen. Jeg havde hjemmefra bestemt, at når jeg er på Bornholm, så drikker jeg bornholmsk øl og det lykkedes næsten at holde, for jeg havde på Facebook set, at Christian Skovdahl fra Penyllan/Beer Here havde udråbt fish & chips på Mikkeller Bar i Årsdale til at være noget af det bedste indenfor kategorien, så det måtte naturligvis testes og lad mig bare sige, at vi ikke blev skuffede. Frisk fisk i en god og sprød dej, Gode fritter, mushy peas og sauce tatarre. Det var uden sammenligning det bedste fish & chips jeg erindrer at have fået i Danmark. Jeg fik engang en udgave med røget kuller i Irland, som minderne i hvert fald gør bedre. Det gør minder jo nogengange men den bornholmske udgave gjorde det virkelig godt. Vi valgte at sidde indenfor, men ellers var det endnu et af de steder, hvor Østersøen var et fremragende tapet til en øl eller lidt fisk. Endnu en gang var vi også i godt og kompetent selskab med den irske bartender. Han havde tid og lyst til en sludder og til at komme med gode bud på øl.

Der var ikke skyggen af regn, men en Rainy Day stout var nu alligevel ret fin i solen.

Vi var naturligvis også en tur omkring Svaneke og var også forbi bryghuset, men der var mange mennesker og der er også lidt mere turistet, end de øvrige ølsteder vi besøgte. Folk kender Svaneke fra supermarkederne og de ligger da også helt i top over danske supermarkedscraft- bryggerier. Vi havde andre planer, end et heldagsbesøg, så det blev bare til en enkelt Rainy Day Stout, som var en rigtig fin stout, som ikke stak voldsomt ud, men som havde masser ristede noter af kaffe og malt, men som også bød på en del chokolade. Det var slet ikke så dumt.

En af smagsprøverne fra rundvisningen på Penyllan. Om jeg husker ret, så har jeg en ipa i glasset. Muligvis Beer Here Hopfix eller Hoppunch.

Turens klart største ølmæssige højdepunkter skulle findes på Tejn Havn, hvor Pennyllan holder til. Der sker vist ikke meget andet i Tejn, men som ølnørd, så er det bestemt et besøg værd. Ikke alene er øllet fremragende, men Jessica og Christian er også begge fantastiske mennesker, at være sammen med. Jeg var forbi to gange, en gang med familie og så en gang uden. Det første besøg var en tirsdag eftermiddag, hvor jeg sneg mig med på den ugentlige rundvisning og ølsmagning. Jeg tror det er første gang jeg har været til en smagning, hvor smageglasset var et 40 cl glas. Smagningen kostede 200 kroner og bød på rundvisning og fire smagsprøver. Christian gjorde dog klart fra start, at det bestemt var muligt med refills, så ingen behøvede gå tørstige fra smagningen. Jeg tror dog ikke, at nogen benyttede sig af det, altså udover mig, der vist fik at par ekstra smagsprøver både før og efter. Fru Ousen var i hvert fald ikke nødvendigvis rigtig imponeret over mit tidsforbrug eller de ekstra smagsprøver. Et godt råd er, at har man familie med, som ikke nørder øl helt enormt, eller bare er børn, så er det en god idé, at have delt sig op, hvis man vil deltage i smagningen. Tejn er, som allerede skrevet, ikke verdens mest spændende by, at slå to- tre timer ihjel i. Christian kom godt ind omkring ingredienser, bryggemetoder og generelle røverhistorier om øl og ølhistorie. Det var alt sammen helt som det skulle være. Selve smagningen bød på en fadlagret pilsner fra Penyllan, som var opkaldt efter Svanekes brygmesters nyligt afdøde mor Paula. En smuk gestus fra kollegaer, som havde lånt Svanekes pilsnergær til brygget. De næste to øl var fra Beer Here, en ipa og så Ammestout, som er en milkstout med nescafé, som ifølge Christian er den eneste “kaffe”, der fungerer i netop den øl. Selve smagningen sluttede med en tur i Penyllans barrel room, hvor vi havde et lille glas Nina med. Nina har jeg tidligere vrøvlet om ovre på Youtube. Selve rummet var mørklagt og kun oplyst med stearinlys. Det gav en fantastisk stemning, som næsten blev andægtig.

Nina i stearinlysets skær i Penyllans barrel room

Penyllan skiller sig klart ud blandt de bornholske bryggerier med fadlagringer og et ganske andet prisniveau, som følger med processen og den tid, som fadlagring kræver. I mine øjne er det noget af det mest spændende, som Danmark har at byde på for tiden. Samtidig brygges der også Beer Here, som på en eller anden måde er moderne old school med bitterhed og klarhed i deres ipa’er og stouts uden kage.

Dideriks i Sandvig er endnu et af de der steder, hvor udsigten bare tager kegler. Øllet var også ret fint.

Vi nåede desværre ikke omkring Rønne, udover da vi ankom til øen og da vi frolod den igen, så derfor kom jeg ikke omkring Small Batch. Det må blive næste gang. Jeg fik dog en ganske fin ipa/pale ale på Dideriks Veranda i Sandvig.

Udover øllet så lavede vi selvfølgelig en masse andet også og jeg vil meget gerne anbefale, at man smider 80 kroner pr. deltager efter rundvisningen Hammershus for børn og barnlige sjæle, særligt hvis man tilhører en af kategorierne. Jeg har tidligere besøgt ruinen, men har syntes at det var lidt kedeligt, men en levende guide, som undervejs gav os opgaver i fortællingen gjorde det meget spændende. Jeg fik f.eks. lov til at være Christian IV. Det er jo ikke så ringe endda.

Small Batch Brewery Porter

Det er efterhånden længe siden, at jeg, via Pension Sandbogaard, fik foræret en kasse øl fra Small Batch Brewery. Jeg fik skrevet et indlæg om de første fire øl, men så kom julen og de to juleøl blev drukket med glæde, særligt deres tripel med kirsebær var fin og bød på en anderledes oplevelse, mens den mørke belgier bevægede sig i duppel- land og var en helt ok version af sådan en. Desværre fik jeg intet skrevet om dem, da der jo var jul og det måske ikke er så voldsomt socialt, at sidde og tage noter, mens man er i godt selskab. Det er egentlig en skam, når nu bryggeriet har været så flinke at forære mig øllet, så det må jeg jo se om jeg kan rette op på.

Porter er en helt klassisk udgave af stilarten. Sort og med et godt beige skum på toppen. Aromaen byder på ristede noter, lidt sukker og en masse lakrids. I munden er der ikke en voldsomt fyldig porter, men det er måske her porteren adskiller sig fra en stout? Smagen har tydeligt ristede noter og ret meget lakrids, selv om det ikke er brugt i brygget. Udover lakrids er der også en klar røget fornemmelse, der klæder den fint. Derudover er der en smule kaffe og chokolade, inden det hele ender med en fin bitterhed.

Det er, når alt gøres op, en ret fin og klassisk porter, der leverer hvad man kan forvente af en porter. Small Batch vinder nok ingen priser for nyskabelse, men det er heller ikke et krav, for det her er ret fint og meget solidt.

Anmeldelse: Small Batch Brewery Del 1

For et par dage siden fik jeg uventet besøg fra en tidligere kollega, der for nogle år siden valgte at stoppe som lærer og flytte på tværs af landet, for at drive Pension Sandbogaard i Allinge på Bornholm. Nu har de sat deres hus til salg, så jeg gætter på, at livet som værtspar er godt for dem, for de vil tilsyneladende ikke tilbage igen. Bornholm er jo også en dejlig ø, så det er måske ikke så uforståeligt. 

Jeg modtog et fint udvalg af ni forskellige øl.

Som sagt, så kiggede hun, sammen med sin mand, forbi Casa Ousen, da hun havde forladt klippeøen med en smagekasse fra Small Batch Brewery Bornholm, som var tiltænkt mig. Jeg har  tilsyneladende ikke tidligere havde smagt øl fra, så det bragte glæde i det lille hjem.

Jeg har valgt at dele øllet op i lidt forskellige grupper, som måske giver mening. I hvert fald vil jeg i dette indlæg kigge på de første fire øl, som også er dem, som jeg har fået smagt indtil videre. Det drejer sig om Pale Ale og de tre øl, som er en del af en single hop serie med navnet Dirty Dozen, så jeg er næppe helt igennem den serie. Det bliver selvsagt ikke verden længste anmeldelser, når der skal være plads til fire i et indlæg, men mon ikke det går an?

Vi er ude i en lys pale ale med et flot hvidt skum. 

Øllet kom langvejs fra og havde stået i en varevogn, så det var behageligt afkølet, så jeg tog chancen og åbnede No. 1 Pale Ale, som er en lys orange øl med en fin karbonering og et godt solidt hvidt skum. Aromaen byder på citrus, harpiks, men også en sød frugtagtig note. Det er faktisk ret fint. I munden møder man først en sukkeragtig sødme, der går over i citrusfrugter og slutter med grapefrugt og harpiks. Det er en ret bitter øl, som sender tankerne hen på en old school west coast ipa, hvilket er fint nok, da vi i lang tid nærmest kun har kunnet få meget lidt bitre ipa’er og pale ales. Det er ret solidt og smager fint, men der vindes næppe priser for innovation og overraskelse.  

I glasset er det en fin og let hazy øl, så der er uden tvivl kommet en smule humle i.

Anden øl på bloggen er den første af de tre Dirty Dozen, nemlig nummer 1, som skal showcase Citra. Desværre giver den ikke alverden fra sig i aromaen, men hvis jeg går ud fra, at bryggeriet giver en holdbarhed på et år, så er flasken også fra juli og dermed har aromaen nok været lidt skarpere, end den er nu. De aromaer jeg får, minder på mange måder om føromtalte Pale Ale og byder på grapefrugt, lidt hø og en fornemmelse af malt. Det billede går igen i smagen, hvor jeg savner noget af det tropiske, som Citra kan bidrage med og det hele slutter ret bittert. Det er egentlig ret solidt, men som showcase for en enkelt humle, så lykkes det ikke helt. Jeg ville gerne prøve en helt frisk flaske, for som den står nu, så bliver det en tand for bittert og for let i aromaen til helt at komme op at ringe. 

En lille smule mørkere end Citra- udgaven, men også med et mere holdbart skum

Tredje øl, og anden single hop, er Nummer 8, som skal lære os noget om Nelson Sauvin og, i modsætning til Citra, så kan man faktisk klart fornemme humlens karakteristika i aromaen, som byder på hyldeblomst, sødme, krydderurter og en smule malt. Mundfølelse og smag er som den første i serien og byder derfor på malt, sødme, bitterhed, men igen skinner humlen klarere igennem med en bæragtig sødme, men også med bitterhed og en let krydret note. Den opleves noget mindre bitter, end Citra- udgaven og det klæder øllet godt, da jeg lettere oplever humlen, når den ikke gemmes bag bitterhed. Det er en solid øl, som ligger et sted omkring old school west coast ipa. 

En flot næsten helt sort øl, men en smule lys kan lokkes til at skinne igennem.

Sidste øl i denne omgang er Dirty Dozen 5.1, som også stikker helt ud, og som måske derfor burde omtales i et andet indlæg, men nu er den drukket og oplevelsen er nogenlunde frisk i hukommelse. Den er, som nummer 5, brygget med Cascade, som jo klassisk giver grapefrugt i aroma og smag. I denne øl gør humlen bestemt gavn, men den bliver ikke klart udstillet, som i de andre øl, da man, som nummeret også antyder, er ude i et ekstranummer i form af en sort ipa/cascadian dark ale, som ellers er en lidt glemt stilart. Den byder på ristede noter og citrus i aromaen og det går igen i smagsbilledet, som tydeligt har ristet malt, sødme, en smule lakrids, en fin fylde og en del citrus med grapefrugt. Det er naturligvis bittert, da både sorte malte og humle kan give bitterhed, men der er fylde og sødme nok til at bære det. Jeg er faktisk ret begejstret for den her. Der er alt for få gode sorte ipa’er, men den her drikker jeg meget gerne igen, for den er altså ret lækker.