Klumme: Er der for mange bryggerier i Danmark?

Nogen gange kan man uforvarende komme til at stikke sin hånd i en hvepserede og andre gange gør man det med helt åbne øjne. For et par uger siden gjorde jeg det sidste.

Udklip1

Oles svar satte mig i et dilemma, for skulle jeg lave en lang liste over overflødige bryghuse eller måske, som én foreslog, lave den korte med dem der ikke var overflødige. Jeg besluttede mig for, at det ikke skulle være nogen af delene, da det ikke ville blive vise mine holdninger på den rigtige måde.

Jeg ved, at jeg på ingen måde er alene med mine synspunkter, da de, udenfor referat, kan findes rundt i ølmiljøet. Jeg har bl.a set fremtrædende medlemmer fra DØE  give udtryk for, at der er en del bryghuse derude, som ikke er særligt interessante. Samme opfattelse kan man også finde hos bryggere og ansatte på bryggerier og bryghuse, når man har dem på tomandshånd. Ingen tør for alvor adressere elefanten i rummet, men holdningen er der.

Nogen vil måske synes, at jeg vælger krysterens vej ud, når jeg ikke laver listerne, for det tog ikke mange minutter, før der var klare reaktioner på min kommentar om overflødighed. De fleste af reaktionerne kom fra bryggere fra små lokale bryghuse, som på en eller anden måde må have følt sig ramt og har haft behov for en kommentar. Flere pointerer også, at jeg er meget subjektiv og må definere hvad jeg mener med overflødig, så det vil jeg prøve i det følgende.

Naturligvis er mit udsagn subjektivt. Det vil det nødvendigvis være, når det er båret af min holdning til antallet af danske bryghuse og deres relevans. Jeg kunne måske prøve en objektiv tilgang, hvis vi lader som det findes, og kigge på udbud og efterspørgsel, som parameter for nødvendighed. Hvis et bryghus kan klare sig økonomisk og løbe rundt, så er der jo en forretning og dermed kunne man argumentere for, at bryghuset er relevant på markedet.

Hvad mener jeg så med, at der er for mange, der er overflødige på markedet? For mig har det naturligvis noget med øllet at gøre, og om jeg ville savne det, hvis det forsvandt fra markedet. Svaret er, at jeg ser rigtig mange små bryghuse, som brygger stort set de samme øltyper. Det er ofte variationer over en linje med en brown ale, en form for pale ale, en hvede, måske noget belgisk og så nogle forskellige sæsonbryg.  En af de bryggere, der deltog i debatten pointerede, at alle øl ikke behøver at være ekstreme og at der er brug for klassikerne fra Tørerøvelse Bryghus (hans udtryk). Det kan fint være, at de har succes med det lokalt og at det sælger til de lokale, men kunne man ikke lige så godt finde de oplevelser hos f.eks. de store supermarkedsspillere fra Ørbæk og Thisted eller fra naboen i næste lille flække i Tørerøvelse- størrelse?

Når jeg f.eks. kigger på de deltagende bryggerier i det relativt nye initiativ Det Fri Øl, så er der ikke mange jeg for alvor ville savne. Nogle af dem har jeg aldrig smagt øl fra og man kan ikke savne noget man aldrig har kendt, men der er også bryghuse på listen, som ikke rigtig tilfører noget, som jeg ikke kan få andetsteds og som, i mine øjne, ganske simpelt hen ikke lever op til samarbejdets eget manifest. Jeg bakker 100% op om tankerne bag, særligt når det kommer til tankerne om fri og lige adgang til markedet, men jeg har samtidig et problem med f.eks. dette punkt “Som brygger arbejder du for mangfoldighed og innovation indenfor branchen“, når en del af de deltagende bryghuse på ingen måde har meget med mangfoldighed at gøre eller er specielt innovative. Det uanset om de kommer fra Tørerøvelse eller fra et større bryghus. Når jeg kigger ned over listen, så er det der egentlig mest springer i øjnene, hvilke bryghuse, som kunne være på listen, men som åbenbart har valgt, at det ikke er noget de ønsker. Indimellem kunne man godt få tanken, at der naturligvis eksisterer andre afhængighedsforhold, som tager sit udgangspunkt omkring Mikkeller, men det måske bare løs snak.

Uden i øvrigt at have nogen mellemværender med manden, så kunne man måske argumentere for, at vi ikke behøver en hel række af små jyske bryghuse, hvor Martin Schau er brygmester. Vi kunne måske næsten nøjes med et? Når jeg kigger på listen over de bryghuse, hvor han står ved gryderne, så har jeg smagt øl fra flere af dem, men kan faktisk ikke huske dem fra hinanden. De har måske en vigtig lokal forankring, der kan være nok så vigtig. Det gør sig i hvert fald gældende for et af mine lokale bryggerier, Fri Bryg fra Børkop. Jens har fundet en model, hvor han satser helt lokalt med staldørssalg af growlere fredag og lørdag, hvilket har vist sig at være en fin succes. Selv om jeg selv ikke kommer der så ofte, så er mit indtryk, at det går rigtig fint, og så er han jo relevant for sit område. Et vigtigt kriterie for den succes er selvfølgelig, at Jens kan brygge øl og kan sin klassikere uden fejl. Et af de største flop på den danske ølscene var vel også et, for mig, lokalt projekt, nemlig Fredericia Bryghus, som blev stiftet af pengefolk uden passion og med en brygmester, der før sin ansættelse aldrig havde brygget øl. De anede ikke hvad de lavede og gik fortjent nedenom og hjem. Man har, i mine øjne, også et ansvar over for lokalbefolkningen, hvis man er et lille lokalt bryghus. Det er fint nok, at markedet tilsyneladende kun er til brown ale, hvedeøl, en form for classic osv, men hvis ikke man kan brygge dem ordentligt, så er det at snyde folk til at tro, at man er noget særligt, hvis vi forudsætter, at de ikke er de store eventyrlystne ølforbrugere. Min oplevelse gennem en række smagninger er desuden, at de fleste mennesker faktisk ikke er så låste og gerne vil have nye oplevelser i øllets verden. På Fyn har de en distributør, der hedder Eventyrligt øl fra Fyn, som, naturligvis, består af en række fynske bryghuse, selv om to bryggerier er på listen flere gange med mere end et brand. Reelt set, så er der kun et bryggeri på listen, dere arbejder målrettet med udvikling af øltyper og stilarter, mens resten ikke rigtig tilfører noget nyt, hvilket gør at jeg næppe ville savne dem, hvis de skulle forsvinde fra markedet.

Der er altså en del ting, der kan gøre et bryghus relevant. Har man styr på sit håndværk, kender man sit produkt og sine råvarer og bringer man noget nyt og/eller særligt til et allerede stort marked. Et godt eksempel kunne være Ebeltoft Gaardbryggeri, der i en del år havde været et fint bryghus, men de bragte ikke rigtig noget til markedet, som jeg ikke kunne undvære. Dermed falder de måske ind under prædikatet overflødig, men efter de fik Ben Howe forbi og, så vidt jeg ved, blev de første danskere med en New England ipa på markedet, så røg de pludselig helt til tops på listen over relevante danske bryggerier. At der tilmed kom nogle forrygende saison/farmhouse- øl på gaden også, gjorde dem bestemt ikke mindre relevante.

20180421_143957

Da jeg for nylig var til Holstebro Ølfestival fik jeg dette skrækeksempel på overflødighed fra Struer Håndbryg. Det skulle tilsyneladende være en stout, men var en rødbrun sag, der på alle parametre fejlede. Så kan det sagtens være, at man har en fin lokal forankring, men hvis man på den måde får bildt de lokale ind, at sådan skal den type altså være, så vildleder man forbrugeren og er til skade for markedet.

Det er altså ikke nødvendigvis en statisk ting, hvis jeg finder et bryggeri overflødigt eller det modsatte. Der er da mange bryggerier, som jeg tidligere gladeligt har købt øl fra, som jeg ikke længere rigtig smider penge efter, da de enten har været svingende, skuffende eller måske simpelt hen ikke har fornyet sig. Det er lidt et tveægget svær, for jeg kunne da rigtig godt tænke mig, at Amager Bryghus, som bestemt ikke er overflødige, havde Batch 1000 i fast sortiment, men den sælger tilsyneladende ikke nok til at godtgøre det. Til gengæld ville de for evigt være relevante, hvis de bare bliver ved med at brygge Todd the Axeman og Double Black Mash. Jeg har tidligere været en lidt hård kritiker af Thisted de sidste par år og var det ikke for Limfjords Porter (SIC), så ville jeg faktisk ikke savne dem, men måske er netop den øl nok til at de er relevante. Listen kunne sagtens blive meget længere, men hvis man hopper over på min Untappd eller kigger på mine omtaler af øl her på bloggen eller ovre på Facebook, så tænker jeg, at man har et nogenlunde billede af min præferencer indenfor øl.

Video: Stone IPA

Endnu engang prøver jeg med det der videohalløj. Jeg har drukket en klassisk ipa fra Stone Brewing i Berlin og vrøvler lidt om den og om øl i supermarkederne.

Et lille videorant

For knap et par uger siden satte jeg mig ved bordet og pakkede en kasse øl ud. Den video har jeg allerede delt på Youtube og på Facebook. Da jeg var færdig med at pakke ud kom jeg til at skænke en øl og snakke videre. Det blev til tyve minutter uden manuskript eller noter. I får det hele uredigeret og som jeg umiddelbart tænkte det, da jeg sad der. Noget har måske ændret sig og jeg er aldrig uimodtagelig for debat og argumenter for noget andet end min holdning.

Unfair konkurrence på det danske ølmarked?

Tidligere i dag har Det fri Øl, som jeg tidligere har skrevet om, delt nedenstående på deres side på Facebook.

De små, danske bryggerier skal betale 33 procent mere i gebyr til Dansk Retursystem for flasker.

Stigningen træder efter planen allerede i kraft fra nytår.

Tore Jørgensen, formand for Det Fri Øl, er rystet og skuffet over Dansk Retursystem.

Han oplever stigningen i gebyr på 33 procent som en teknisk handelshindring og ikke udtryk for fri og fair konkurrence – en af mærkesagerne for Det Fri Øl.

”De små bryggerier er tvunget til betale stigningen i gebyr på 33 procent. Modsat de store bryggerier har vi ikke mulighed for og råd til at vælge andre typer emballage, fx genopfyldelige flasker og dåser, og dermed slippe for gebyrstigningen.

Stigningen i gebyr på vores flasker fra Dansk Retursystem er derfor konkurrenceforvridende til fordel for de store bryggerier.

Det Fri Øl kæmper for fri og fair konkurrence. Initiativet fra Dansk Retursystem er et godt billede på, at markedet for øl i Danmark ikke er frit og fair. De små bryggerier kommer til at lide unødigt på grund af den store stigning i gebyr, og jeg er sikker på, at initiativet vil skabe oprør blandt de små bryggerier. Forbrugerne kommer desuden nok desværre til at betale mere for det gode øl,” udtaler Tore Jørgensen.

Billedresultat for dansk retursystemOvenstående er simpelt hen helt og gennemført utilstedeligt, når man ser på hvem, der ejer og sidder i bestyrelsen hos Dansk Retursystem. Godt 85% af aktierne ejes af en sammenslutning af Carlsberg, Royal Unibrew, Thisted Bryghus, Bryggeriet Fuglsang og Hancock Bryggerierne, mens de sidste 15% hovedsagligt ejes af Harboe. De sidste lige godt 0,1% deles af Bryggeriet Vestfyn med 0,1% og Mineralvandsfabrikken Frem har imponerende 0,01%.

Det Fri Øls billede.

Jeg er helt på linje med Det Fri Øl, hvis man tænker på udbredelsen af øl fra de småuafhængige bryggerier. Dansk Retursystem har her truffet et valg, der udelukkende kommer deres ejerkreds til gode, mens den ligger hindringer i vejen for de små bryggerier. Man kan sagtens gætte på årsagerne, som kan spænde helt fra at deres uduelige automater ikke kan håndtere godkendte flasker til at ejerkredsen er bekymret for deres markedsandel af det såkaldte specialøl.

 

Jeg skal kraftigt opfordre Folketinget, Forbrugerombudsmanden, SKAT, eller hvem pokker der i sidste ende kan gøre noget, til at få adskilt Dansk Retursystem fra private kommercielle interesser og enten afskaffe systemet helt eller få det gjort meningsfuldt. I øjeblikket aner butikkerne, som oftest, intet om reglerne for hvilke flasker de skal modtage, deres automater er oftest ulækre og dårligt vedligeholdt, og så giver det simpelt hen ingen mening, at vinflasker, flasker fra stærk alkohol og et udvalg af plasticflasker og dåser er fritholdt fra pantsystemet.

Jeg er 100% tilhænger af tanken om pant, men der skal være mening med galskaben.

Nytårsrant

2016 er gået, og en række bloggere fik sluttet det af med en række kåringer. Det synes jeg er en fin tradition, og jeg forventer at det gentages, når vi når december 2017. Mens vi venter på det, så skulle der jo gerne opleves en masse i øllets verden, som er værd at skrive om, uanset om det er for noget godt eller noget skidt, for begge dele er rigt repræsenteret i øjeblikket.

Jeg kårede Wildflower fra Ebeltoft som årets ølnyhed i 2016 og derfor håber jeg på, at jeg kommer til at opleve flere forrygende øl derfra i året der kommer. Ben har rigtig fint styr på såvel ipa, men absolut også på saison/farmhouse- øl, som f.eks. Le Sacre. Lad endelig flere øl fra dem komme i handel i nærheden af mit geografiske udgangspunkt.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den findes også i en juleudgave, som jeg desværre ikke har prøvet endnu.

Mine to favoritbryggerier fra de sidste par år, Alefarm og Amager, står begge foran udvidelser af kapaciteten og i Amagers tilfælde også en flytning. Begge står for et rigtig højt niveau og jeg håber på, at det gør dem endnu mere tilgængelige i 2017. Amager kan man allerede finde relativt bredt, men Alefarm fortjener i den grad at nå meget bredere ud.

2017 bliver også året hvor jeg skal til min første CBC/Mikkeller Beer Celebration, hvilket jeg glæder mig enormt meget til. Jeg lægger forsigtigt ud og tager en enkelt session, så der også bliver plads til en tur ud i København, hvis det da overhovedet giver mening efter mængden af spændende øl tilgængeligt på hver enkelt session. Jeg håber på en storslået oplevelse.

Ligeledes håber jeg, at jeg igen må få en masse spændende møder med ølnørder og bloggere fra hele landet. Det er altid superhyggeligt at være sammen med flokken af Odense- bloggere og det håber jeg, at der bliver lejlighed til igen snart. Jeg kunne bruge en guide mellem banegården og Dunkbar, som jeg endnu ikke har nået at besøge.

Generelt ønsker jeg, at det bliver et godt år for kvalitetsøl og for tilgængeligheden af dette. Alt for meget ligegyldigt og indimellem ringe øl henslæber tilværelsen på hylderne i supermarkederne, men sandelig også i specialforretningerne. Jeg har tidligere været kritisk i forhold til begrebet specialøl, som jeg finder ganske meningsløst. Det er et begreb, som de lidt større bryggerier og supermarkederne synes at være glade for. Desværre dækker det som regel over, i bedste fald, middelmådigt industrifremstillet øl, som tit er mere specielt, end det er godt. Der er naturligvis undtagelser, som f.eks. Limfjords Porter fra Thisted, Høkerbajer fra Hancock eller når man er så heldig at finde en nogenlunde frisk  Sierra Nevada eller Brewdog, mens bryggerier som Skovlyst, Braunstein, De Jyske Bryghuse og flere af de fynske spillere gerne må forsvinde langt væk for min skyld. De bringer intet interessant til hylderne og jeg  vil ærlig talt hellere have en kold Carlsberg, end jeg vil prøve at nyde deres øl.

Desværre kan man nok trække en linje fra dagligvarebutikkernes manglende interesse direkte over i Danske Ølentusiaster, der i 2016 kastede sig over anmeldelser af middelmådigt øl i reklamer fra Fakta, men det beskriver desværre nok meget godt ambitionerne hos landsorganisationen, hvor sigtet synes at være rette skarpt mod det helt brede publikum og lidt mindre på nørderne, hvor jeg efterhånden nok hører til i sidste kategori. Det siger i hvert fald en hel del, når årets bryggeri i Danmark ifølge medlemmerne af DØE er Thisted, der, udover samarbejdet med Mikkeller, ikke har markeret sig med en eneste mindeværdig øl sidste år. Man har også prøvet med en reformation af årets ølnyhed, der i år dækker over tre øl i forskellige styrker, hvor bryggerierne selv skulle indstille sine kandidater. Det ser dog ikke ud til, at bryggerierne er interesserede i kåringen, som ser ud til at blive en farce. Jeg vil i hvert fald overveje grundigt om jeg overhovedet gider deltage i en finalesmagning i år.

20161210_095028

En af de lokale Føtex- forretninger har verdens mindste ølafdeling, men har et ganske fint vintorv, hvor man kan finde alskens vin kategoriseret efter farve, land, type osv. De kalder den ikke en gang craft wine.

Når det drejer sig om øloplevelser uden for hjemmets fire vægge, så må jeg rette blikket med misundelse i retning af København, Århus og Odense, hvor der efterhånden er et fantastisk udbud af ølbarer og værtshuse, mens min egen by ikke rigtig har det helt vilde at byde på. Bedste bud på et rigtig godt udvalg finder man hos Eriksens Vinhandel, som i butikkens åbningstid også har vin- og ølbar. Særligt om sommeren synes jeg det er fantastisk at sidde ved rådhuspladsen med en kølig ipa eller syrlig øl i varmen. Desværre er Eriksen vokset ud af sine rammer og flytter uden for bymidten, hvilket efterlader os med to pubber, et par caféer og en række brune værtshuse. Begge pubber har et udvalg af ok øl, men er præget af Carlsberg og et relativt safe udvalg fra One Pint. Jeg savner igen fokus på et solidt udvalg. Måske jeg indimellem taler for meget om den slags, for min 8- årige spurgte den anden dag hvornår jeg åbner min bar. Måske man skulle kaste sig ud i det? Jeg savner i hvert fald en bar med fokus på øllet og ikke nødvendigvis på antallet af haner. Det må der være et marked for.

Det bliver spændende at se om der dukker nye trends op i 2017 eller om der er ting der langsomt dør ud. Jeg har f.eks. stadig til gode at blive overbevist om Ny Nordisk Øls store berettigelse på spillepladen. Hvorfor skulle jeg vælge en middelmådig øl med ukrudt, når der findes så meget godt øl med humle.

Der kommer måske lidt færre opslag her på bloggen i det kommende år, selv om jeg da ikke sigter efter det. Jeg kommer pga. arbejde og almindeligt familieliv i en ualmindelig familie med handicappet barn måske til at fokusere indlæggene på længere og mere holdningsbaserede skriv og beskrivelser af oplevelser, besøg, interview osv, samt øget fokus på øl og mad, som jeg går ret højt op i, mens der nok kommer lidt færre enkelte anmeldelser af øl. Så er der mere kød på det der kommer på bloggen, mens de lidt lettere, også at skrive og fylde ud med, anmeldelser af øl vil have lidt mindre fokus. Der vil stadig komme korte anmeldelser på Facebook, ligesom man kan følge mig på Untappd og Instagram. Jeg er i øjeblikket ved at læse og skal have testet en bog om netop mad og øl og forventer en anmeldelse på bloggen i løbet af en uge eller to.

Kort sagt må mit ønske for øllets verden være fokus. Fokuser på kvalitet og ikke på kvantitet.