Memory Lane: Hancock Beer

Jeg har endnu en gang taget en lille vandring ned ad Mindernes Allé og har kigget på en dansk øl, som ikke hører til blandt de mest nørdede eller den mest nyskabende.  

Da jeg gik på gymnasiet midt i 90’erne havde You’ll Never Walk Alone, som vel nok mest er kendt fra Kolding, flere filialer rundt i det jyske. Stedet spillede en relativt vigtig rolle i min ølrejse og vi kom der ganske ofte, selv om vi fra starten nok ikke helt var gamle nok. Jeg husker blandt andet, at man kunne købe et stempelkort og tage på The Beer Tour of the World, som udløste en t-shirt, når man var igennem hele turen. Jeg husker faktisk ikke helt, om jeg rent faktisk fik den t-shirt, men hvis jeg gjorde, så må det have været den dyreste jeg nogensinde har ejet.

Hvad jeg til gengæld husker ret tydeligt er, at vi ret ofte drak Hancock Beer og det giver jo god mening, når man kigger på vores budget. Den kom i store flasker, holdt en fornuftig alkoholprocent og var nogenlunde letdrikkelig, men var alligevel ikke en pilsner eller fadøl, så vi kunne også lade som om, at vi var meget specielle.

Nu tænkte jeg så, at jeg ville prøve den igen og jeg tror i hvert fald, at det er ti år siden jeg sidst har smagt netop denne øl fra Hancock. Hancock er jo kendt for, at de udelukkende brygger undergæret øl og at de altid benytter Saaz som humle. Derudover giver de øllet lang tids lagring, hvilket burde give øllet gode betingelser for at blive godt.

Efter lidt behørig afkøling, så måtte Hancock Beer stå sin prøve og jeg var egentlig ret spændt på, om jeg mon stadig ville få en god oplevelse ud af den. Lad mig bare starte med at slå fast, at man bliver ikke blæst bagover af noget nyskabende eller store aromaer eller smage, men det er faktisk heller ikke nødvendigt. 

Den er, som billedteksten også siger det, en fin strågul med et fint hvidt skum. Farven er måske lige en anelse mørkere, end en standard pilsner, men det er helt som man forventer af en lys bock eller maibock.

Den går som en helles bock og den ser både strågul og fin ud. Den ser i hvert fald ud, som man kan forvente

Aromaen er let sød fra malt, men har også lidt græs, hø og en lille bitte smule majs, som dog forsvinder efter lidt tid i glasset. Det er alt sammen, som man kan forvente det fra en klassisk bock.

Smagen er, som aromaen, præget af malt, som også her giver en del sødme, som mild karamel, men som samtidig giver en relativt fyldig fornemmelse, når man tager i betragtning, at vi har med en lager at gøre. Der er ikke meget bitterhed at spore i smagsbilledet, som til gengæld hele tiden har en alkoholfornemmelse kørende, men det bliver ikke voldsomt. 

Alt i alt, så var jeg egentlig positivt overrasket over Hancock Beer, men skal jeg være helt ærlig, så var forventningerne heller ikke voldsomt høje og så er det jo let ikke at blive skuffet. Det er en solid bock, hverken mere eller mindre. Man fornemmer, at Hancock ved hvad de laver og at de har taget en klar stilling til netop det, så derfor kan man sagtens sige ja tak, hvis man bliver budt. Det vil jeg i hvert fald gøre.    

Langtidstilberedt svineskank med øl

I går var jeg en tur i køkkenet med et par svineskanke, lidt Carlsberg 1883, selleri, kartofler, grønkål, blåskimmelost og lidt andre småting. Jeg tog lidt billeder undervejs, så jeg tænkte, at jeg lige ville dele en slags opskrift med jer, men husk nu, at en opskrift altid kun er vejledende for jeres egen kreativitet.

Jeg lagde ud med at finde lidt krydderurter og krydderier. Køkkenet kunne byde på timian, rosmarin, laurbær og enebær. Jeg smed det hele i bunden af en stor bradepande. Jeg synes, at både timian og rosmarin går glimrende til mad, der skal hygge sig i mange timer, men du vælger bare det du helst vil have.

Krydderurterne fik følgeskab af løg, hvidløg, gulerødder og pastinak. Jeg tror nok, at der var tre gulerødder, tre pastinakker, et løg og fire fed hvidløg. Ovenpå satte jeg de to svineskanke på højkant, så så meget af sværen som muligt var fri. Jeg havde forinden ridset sværen i tern og gnedet med rigeligt salt og lidt friskkværnet peber.

Kød og urter fik følgeskab af to dåser Carlsberg 1883, da jeg sigtede efter malt og sødme til retten, men man kunne med stor succes have valgt f.eks. en Sort Hvede fra Indslev, som jeg synes er fremragende i den slags retter. Igen vælger du det, som du synes vil være bedst. Det hele blev sat i ovnen og den blev tændt på 125-130 grader, som jeg vurderede ville være passende til de fem timer jeg havde til rådighed. Man kan helt sikkert både tilberede ved lavere temperarur og i længere tid, men sikkert også omvendt. Grill er med garanti heller ikke en skidt idé.

Da kød og urter var kommet i ovnen, så ordnede jeg en selleri, smed en god skive smør på toppen og satte det i ovnen sammen med kødet.

Efter omtrent tre en halv time tog jeg bradepanden ud af ovnen og sigtede stegeskyen, det efterhånden karameliserede øl og de absolut meget møre og søde urter fra. Jeg satte også en gryde kartofler over og da bradepanden alligevel var tom et øjeblik, så deglacerede jeg den med lidt vand og en god balsamisk eddike. Væsken fik sammen med en del af grøntsagerne en tur med stavblenderen og blev passeret i en sigte, for derefter at komme en tur i en kasserolle med en lille smule fond, hvor jeg lod det stille og roligt koge ind. Inden servering justerede jeg for syre, sødme og salt, samt gav den en lille smule mel sigtet på toppen, så fedtet blev bundet og saucen tyknet en smule.

De kogte kartofler blev sigtet og dernæst røg de ned i bradepanden sammen med kødet, blev vendt med lidt fedtstof og det hele røg tilbage i ovnen.

For at det hele ikke skulle blive alt for tungt og brunt, så lavede jeg en lille salat til retten. Jeg havde en pose skyllet og klargjort grønkål, som jeg gav følgeskab af en pære, lidt løgspirer, valnødder og en Mammenblu fra Mammen Ost i Bjerringbro. Det hele blev vendt i en dressing af olivenolie, æblecidereddike, grov sennep, honning, salt og peber.

Ca. 45 minutter inden servering tog jeg sellerien ud af ovnen og lod den hvile lidt. Derefter skar jeg den i ca. en cm tykke skiver, som blev stegt i smør.

Der er nu noget smukt over et stykke kød, eller rettere to, med sprød svær hele vejen rundt. Benene var lige til at trække ud og man kunne, hvis man ønskede det, fint bruge kødet til pulled pork.

Mine evner indenfor anretning er måske ikke de bedste i verden, men sådan noget langtidstilberedt vinteragtigt mad er jo heldigvis ofte rustikt.

Jeg valgte at servere samme øl, som også var i maden. Det fungerede faktisk ret godt, da malten og kulsyren klarede både fedt og salt helt fint. Man kunne også sagtens have valgt en noget stærkere øl, hvor alkoholen også havde spillet en rolle. En mere frisk og bitter øl, som en ipa eller pale ale havde nok også klaret jobbet.

Hotdogs med ølkarameliserede løg

Når man er alene hjemme med en 6- årig, så skal der selvfølgelig serveres drengemad. Sønnen ønskede hotdogs og sådan blev det.

Han ønskede wienerpølser, hvilket jeg finder lidt kedeligt, men heldigvis kan men jo lave sit eget twist på den klassiske danske hotdog.

Jeg valgte, at lave en omgang karameliserede rødløg.

image

Rødløg, mørk musical, balsamico eddike og en mørk lagerøl fra Ebeltoft

Jeg snittede to rødløg i tynde halve skiver og lod dem lige så stille sautere i en pande med lidt salt.

image

Løg sauteres til de er bløde og klare

Dernæst røg der en skefuld mørk muscovadosukker på efterfulgt af balsamico.

image

En god skefuld eddike på

Til sidst en god sjat Mørk Lager fra Ebeltoft og så skal det bare hygge sig en tre kvarters tid.

image

Løgene simrer med øl i tre kvarter

Det færdige resultat blev ca sådan her.

image

Det endelige resultat

Justér evt. med salt, peber, eddike og sukker.

Tidligere på dagen lavede jeg en lille agurkesalat- agtig ting. Jeg halverede en agurk og fjernede kernerne, skar den i skiver, inden jeg nedsænkede agurkerne i en lage af æblecidereddike, sukker, salt, peber, sennepsfrø og korianderfrø.

image

Agurkesalat

Jeg valgte at bruge en sønderjysk kålpølse, to slags hjemmelavet ølsennep (en med pale ale og en med stout), den klassiske amerikanske French’s Yellow sennep, ketchup, Shiracha chilisauce og en chipotle hot sauce.

Chili og sennep i to forskellige kombinationer.

image

Det her slår den klassiske danske hotdog med længder