På øljagt i supermarkedet 1

Når jeg er ude at handle, så kan jeg ikke lade være med at kigge efter gode tilbud på anstændigt øl og jeg får da også købt lidt indimellem. Jeg kørte for et stykke tid siden en lille serie med sort øl fra supermarkederne og nu outrigger jeg en gang mere, men uden det sorte dogme. Denne gang må jeg købe præcis den type og farve, som jeg får lyst til, men jeg må kun besøge det enkelte supermarked en gang, dog kan jeg godt købe mere end en øl.

Det første supermarked bliver Rema 1000, der ligger lige om hjørnet. De har generelt ikke det store udvalg, men der er dog altid Limfjordsporter og Wiibroe Porter i sortimentet.

Da jeg var der den anden dag havde de dog to øl fra Kona Brewing fra Hawaii, som røg ned i kurven.

Den første var Big Wave, som er en let golden ale, der har en spinkel krop og en let bitter slutning. Den er ikke dårlig, men gør heller ikke noget særligt væsen af sig. Den ville sikkert have gjort det fint en varm sommerdag, men i den danske vinter var den ikke det store sus.

image

Lys, let, let bitter og lidt kedelig

Anden servering var Castaway som er en ipa i klassisk amerikansk stil med en relativt tør profil, der bakkes op af citrus, harpiks og bitterhed. Den havde ikke den store aroma eller ret kraftig humlesmag, så Jeg mistænker, at den ikke var helt frisk. Det var synd, for den får generelt fine bedømmelser på Ratebeer og Untappd. Jeg fandt den ret kedelig, da den manglede nogle vigtige elementer for en ipa.

image

En ipa som i en friskere udgave kunne være en rigtig fin øl.

Ingen af dagene to øl overbeviste mig om, at Kona er et super valg, hvis man går efter en god øl i supermarkedet, selv om den ene helt sikkert har potentiale til mere.

Bedre valg i Rema vil klart være de tidligere nævnte sorte øl eller måske en London Pride fra Fuller’s.

Grimme ællinger

Som følgere af min Facebook- side vil vide, så havde jeg for et par uger siden besøg af Mike fra Indslev Bryggeri, som bragte mig en lille leverance af et udvalg, af de nyeste øl fra Ugly Duck. Jeg takker endnu en gang og kvitterer gerne med lidt omtale på bloggen. Reglen er naturligvis, at jeg siger min mening, uanset om den er positiv eller negativ.

image

Udvalget i min beermail fra Indslev Bryggeri

Første øl, i det ellers hovedsageligt, sorte selskab, var Golden Eye, som er en gylden og let sødlig øl, der er gæret med belgisk gær, som giver det der særligt belgiske. Det er dog ikke en helt klassisk belgier, da der er tilsat en vis mængde humle, som giver en fin bitterhed, men også en frisk aroma af den tilsatte Simcoe. Det er dog mere en gylden belgier, end det er en IPA eller APA, så forventer man en humledomineret øl, så bliver man skuffet. Jeg kunne nu ret godt lide den og tænker, at man sagtens kan tage et par stykker, eller mere, på en festlig aften.

image

Gylden belgier med et strejf amerikaner


Den næste i pakken, der blev befriet fra sit fængsel var Double Retro IPA, som er en klassisk moderne IPA med humler, der var moderne for ti år siden, men som måske er forsvundet lidt de sidste par år. Det er en let tåget orange IPA, der har en rigtig fin aroma fra de tilsatte humler Cascade, Columbus og Chinook. Der er altså godt gang i harpiks og grape. Øllet er med sine 9% ganske fyldigt og vi bevæger os vel også i omegnen af en double IPA, der ofte er relativt sød under bitterheden. Double Retro blev smagt helt frisk, så humlen stod helt klart i billedet og leverede på både aroma, smag og bitterhed. På ingen måde en nyskabende IPA, men en heldigste en af slagsen, for Den smager sgu godt.
image

Retro øl og et spil jeg vel har spillet i mere end tyve år, CM/FM, så der var dobbelt retro


Mens folkeafstemningen blev fulgt, så blev den kulsorte stout Nothing but Trouble nydt. Det er en stærk, sød og bitter imperial stout på 11%, som er brygget sammen med Menno fra hollandske De Molen. Martin fra Stovt deltog i øvrigt på brygdagen og har skrevet om det her.

Nothing but Trouble er som nævnt både stærk, sød og bitter, men derudover fornemmes røg i både aroma og smag og jeg formoder, at man fra starten har søgt en grundøl, der skulle smides på et udvalg af træfade, ganske som det jo også er sket. I sin rene form er Nothing but Trouble ikke den mest spændende stout fra hverken Ugly Duck eller De Molen, til gengæld er den uforskammet godt lavet, så jeg glæder mig til de fadlagrede udgaver.

image

Den rene udgave, som i høj grad beder om lidt træfad