DBBA2020: Årets danske Bryggeri

Som I sikkert allerede ved, og kunne se her i går, så prøver Beerbloggers.dk sig med et online award show, hvor der skal kåres vindere i en række kategorier.

Det plejer jo at være heromkring, at de enkelte bloggere kårer deres vindere, så det gør jeg naturligvis også i år. Mine vindere er naturligvis de samme som mine nomineringer.

Første kåring er Årets Bryggeri, og mellem flere værdige kandidater har jeg valgt @aabenbryg, som i et meget mærkeligt år har været ret synlige. De har åbnet bar i Århus, pop-up i Kødbyen, offentliggjort planer om en kommende udvidelse i netop Kødbyen og så har de generelle holdt et rigtig flot niveau på øllet.

Kort og godt, så har Åben gjort det rigtig flot i et svært år.

Kraftige boblere på min liste er helt klart Penyllan og Jessica for igen i år at være kompromisløse i tilgangen til øllet. Det gælder faktisk også Beer Here, som også gør præcis det, som Christian synes de skal.

Amager Bryghus fortjener i den grad også et shout out for deres indsats i 2020. De smed en lang, lang række nye øl ud, de kom på dåser, men vigtigst af alt, så fadlagrede de Double Black Mash på fade fra Woodford Reserve. En af mine favoritøl sammen med min yndlingsbourbon. Det er næsten i sig selv nok til at vinde