Ølfestival 2019: Hvad skal du smage?

Stolen Fruit fra Åben er helt klart en anbefaling værd

På torsdag går det løs med Danske Ølentusasters årlige ølfestival i Lokomotivværkstedet. Det er, som læserne af en ølblog nok allerede ved, en tredages festival. Der er allerede udsolgt både fredag og lørdag, så har du ikke købt billet, så giver det sig selv, at du skal af sted torsdag.

Igen i år er der på forhånd lavet en online festivalguide, der giver et overblik over events, udstillere og ikke mindst over øllet. Man kan bl.a. oprette en beugerprofil, så man kan gemme sine forhåndsfavoritter, så man ikke glemmer dem, når man har fået de første fem smagsprøver. Guiden findes her.

Jeg har et par anbefalinger i forhold til selve festivalen, inden jeg kommer til mine anbefalinger af øl.

  • Kom i god tid, hvis du gerne vil ind fra begyndelsen af en dag, da køen indimellem har været relativt lang. Stemningen er som dog god og der bliver delt lidt øl og smagsprøver, så tag evt. en enkelt deler med og brug ventetiden fornuftigt.
  • Når du er inde, så hav på forhånd besluttet om der er øl på din liste, som du bare ikke vil gå glip af og smag så dem først. Måske er det en populær øl, som bliver udsolgt på et tidspunkt. Man ved jo aldrig.
  • Spild ikke din tid på meget lange køer. Der er så meget fint øl rundt på standene, så brug tiden på øl og ikke på køer.
  • Festivallen en polet- festival, så smid ikke dine poletter efter hvad som helst. Jeg ville undgå øl, som er bredt tilgængeligt i almindelig handel. Det kan man altid smage en anden gang og ofte også billigere, hvis det er en faktor.
  • Husk mad og vand indimellem
  • Hvis vejret er til det, så gå ud og få lidt lys og luft i haven.

Og nu til det vigtigste, for hvad kommer jeg til at gå efter på lørdag, hvor jeg deltager? Listen er lavet i helt vilkårlig rækkefølge, så det er ikke en rangordning af mine prioriteringer

Tiergarten fra Ugly Duck er på lørdag og jeg kan på et tidspunkt findes med et glas af den i min hånd

Og nu til det vigtigste, for hvad kommer jeg til at gå efter på lørdag, hvor jeg deltager? Listen er lavet i helt vilkårlig rækkefølge, så det er ikke en rangordning af mine prioriteringer

  • Stand C-05: Det belgiske Hus. Distributøren fra Fyn har de sidste år været udskænkere af nogle af min felstivalhøjdepunkter og har en en bred vifte af af både dansk og udenlandsk øl på standen. Øllen skifter og man er derfor nødt til at kigge forbi, for lige at se hvad de har på. Der plejer at være en god blanding af surt, humlet og sort.
  • Stand C-27: Broaden & Build. De har endnu ikke oprettet øl i guiden, men kombinationen af Michelinkok fra Noma og Søren Parker fra Dry & Bitter gør, at jeg helt sikkert kigger forbi. I samme åndedrag kunne man kigge forbi Dry & Bitter på stand C-20.
  • Stand D-06: Amager Bryghus. Amager er altid garant for godt øl. Der er mange spændende øl med i år og en del, som jeg ikke har smagt endnu, så der kommer jeg nok til at bruge lidt tid. Der er bl.a. flere af øllene, som er “rester” fra netop overståede MBCC, som f.eks. Fuel to fire, men også deres samarbejde med Gamma er værd at smage.
  • Stand D-01: Fanø Bryghus. Fanø var for nogle år siden ret hypet, men har så haft nogle lidt mere anonyme år. Nu er de igen på vej frem og flere har omtalt deres imperial stout Red Wedding som en af sidste års allerbedste nye øl. Den har de taget med og suppleret den med årgang 2019. Jeg kigger helt afgjort forbi.
  • Stand C-03: Åben. Åben er en af de nye stjerner og jeg sætter både øllet og bagmændene højt. Jeg skal helt sikkert forbi og smage Stolen Fruit, som er en berliner weisse, der har fået en kæmpe omgang bær. De har også deres flagskib Bryg 61 med, så har du ikke allerede prøvet den, så kan det kun gå for langsomt
  • Stand D-15 og A-14. Herodes og Håndbryggerne. Herodes er altid garant for en interessant oplevelse og sidste års stout med tonkabønner var gennemført fremragende, men der er altid noget godt at komme efter. Jeg er ikke altid helt lige så imponeret over håndbryggerne, men der gemmer sig indimellem en perle eller to i udvalget. Kig forbi og se hvad der rører sig blandt hobbybryggerne.
  • Stand A-29: Ugly Duck. Indslev er blevet overtaget af Vestfyns, men brygger stadig med Torben ved kedlerne på landevejen mellem Middelfart og Odense. Til årets festival har de et udvalg af deres fadlagerede øl med, som jeg helt sikkert synes man skal kigge forbi og smage på. Jeg har smagt et par stykker og det er rigtig godt øl. Jeg kan afgjort findes med et glas Tiergarten lørdag.
  • Stand D-11. One Pint. One Pint medbringer igen i år et kæmpestort udvalg og har bl.a. en række ret spændende øl fra engelske Beavertown med. Særligt spændt et jeg på Spresso og Heavy water, men jeg kan altid overtales til en 8- ball. Jeg kunne helt sikkert også presses til en Lervig, Rogue eller måske en Uiltje
  • Stand C-04. Det lille Bryggeri. Jeg har en tradition, der gør at jeg som regel starter min festival med et Humlemord hos Det lille Bryggeri. Det har ikke været lige godt hver gang og jeg husker faktisk heller ikke rigtig, hvorfor det blev sådan, men sådan er det. Det lille bryggeri har mere end tyve øl med og særligt deres jubilæumsøl kunne være værd at gå efter.
  • Stand D-02: Gamma Brewing. Sidst, men bestemt ikke mindst, så er jeg nødt til at anbefale Gamma Brrewing. De er helt på toppen af det danske humlelandskab for tiden. De har om nogen 100% styr på NEIPA og friske humlebomber. Jeg kan sikkert overtales til at smage alle deres øl, men Big Doink er i hvert fald noget af det fineste jeg har fået et stykke tid.

Jeg har helt sikkert misset indtil flere gode udstillere og øl, men jeg er sikker på, at det klarer I sagtens selv at rode bod på.

Klumme: Er der for mange bryggerier i Danmark?

Nogen gange kan man uforvarende komme til at stikke sin hånd i en hvepserede og andre gange gør man det med helt åbne øjne. For et par uger siden gjorde jeg det sidste.

Udklip1

Oles svar satte mig i et dilemma, for skulle jeg lave en lang liste over overflødige bryghuse eller måske, som én foreslog, lave den korte med dem der ikke var overflødige. Jeg besluttede mig for, at det ikke skulle være nogen af delene, da det ikke ville blive vise mine holdninger på den rigtige måde.

Jeg ved, at jeg på ingen måde er alene med mine synspunkter, da de, udenfor referat, kan findes rundt i ølmiljøet. Jeg har bl.a set fremtrædende medlemmer fra DØE  give udtryk for, at der er en del bryghuse derude, som ikke er særligt interessante. Samme opfattelse kan man også finde hos bryggere og ansatte på bryggerier og bryghuse, når man har dem på tomandshånd. Ingen tør for alvor adressere elefanten i rummet, men holdningen er der.

Nogen vil måske synes, at jeg vælger krysterens vej ud, når jeg ikke laver listerne, for det tog ikke mange minutter, før der var klare reaktioner på min kommentar om overflødighed. De fleste af reaktionerne kom fra bryggere fra små lokale bryghuse, som på en eller anden måde må have følt sig ramt og har haft behov for en kommentar. Flere pointerer også, at jeg er meget subjektiv og må definere hvad jeg mener med overflødig, så det vil jeg prøve i det følgende.

Naturligvis er mit udsagn subjektivt. Det vil det nødvendigvis være, når det er båret af min holdning til antallet af danske bryghuse og deres relevans. Jeg kunne måske prøve en objektiv tilgang, hvis vi lader som det findes, og kigge på udbud og efterspørgsel, som parameter for nødvendighed. Hvis et bryghus kan klare sig økonomisk og løbe rundt, så er der jo en forretning og dermed kunne man argumentere for, at bryghuset er relevant på markedet.

Hvad mener jeg så med, at der er for mange, der er overflødige på markedet? For mig har det naturligvis noget med øllet at gøre, og om jeg ville savne det, hvis det forsvandt fra markedet. Svaret er, at jeg ser rigtig mange små bryghuse, som brygger stort set de samme øltyper. Det er ofte variationer over en linje med en brown ale, en form for pale ale, en hvede, måske noget belgisk og så nogle forskellige sæsonbryg.  En af de bryggere, der deltog i debatten pointerede, at alle øl ikke behøver at være ekstreme og at der er brug for klassikerne fra Tørerøvelse Bryghus (hans udtryk). Det kan fint være, at de har succes med det lokalt og at det sælger til de lokale, men kunne man ikke lige så godt finde de oplevelser hos f.eks. de store supermarkedsspillere fra Ørbæk og Thisted eller fra naboen i næste lille flække i Tørerøvelse- størrelse?

Når jeg f.eks. kigger på de deltagende bryggerier i det relativt nye initiativ Det Fri Øl, så er der ikke mange jeg for alvor ville savne. Nogle af dem har jeg aldrig smagt øl fra og man kan ikke savne noget man aldrig har kendt, men der er også bryghuse på listen, som ikke rigtig tilfører noget, som jeg ikke kan få andetsteds og som, i mine øjne, ganske simpelt hen ikke lever op til samarbejdets eget manifest. Jeg bakker 100% op om tankerne bag, særligt når det kommer til tankerne om fri og lige adgang til markedet, men jeg har samtidig et problem med f.eks. dette punkt “Som brygger arbejder du for mangfoldighed og innovation indenfor branchen“, når en del af de deltagende bryghuse på ingen måde har meget med mangfoldighed at gøre eller er specielt innovative. Det uanset om de kommer fra Tørerøvelse eller fra et større bryghus. Når jeg kigger ned over listen, så er det der egentlig mest springer i øjnene, hvilke bryghuse, som kunne være på listen, men som åbenbart har valgt, at det ikke er noget de ønsker. Indimellem kunne man godt få tanken, at der naturligvis eksisterer andre afhængighedsforhold, som tager sit udgangspunkt omkring Mikkeller, men det måske bare løs snak.

Uden i øvrigt at have nogen mellemværender med manden, så kunne man måske argumentere for, at vi ikke behøver en hel række af små jyske bryghuse, hvor Martin Schau er brygmester. Vi kunne måske næsten nøjes med et? Når jeg kigger på listen over de bryghuse, hvor han står ved gryderne, så har jeg smagt øl fra flere af dem, men kan faktisk ikke huske dem fra hinanden. De har måske en vigtig lokal forankring, der kan være nok så vigtig. Det gør sig i hvert fald gældende for et af mine lokale bryggerier, Fri Bryg fra Børkop. Jens har fundet en model, hvor han satser helt lokalt med staldørssalg af growlere fredag og lørdag, hvilket har vist sig at være en fin succes. Selv om jeg selv ikke kommer der så ofte, så er mit indtryk, at det går rigtig fint, og så er han jo relevant for sit område. Et vigtigt kriterie for den succes er selvfølgelig, at Jens kan brygge øl og kan sin klassikere uden fejl. Et af de største flop på den danske ølscene var vel også et, for mig, lokalt projekt, nemlig Fredericia Bryghus, som blev stiftet af pengefolk uden passion og med en brygmester, der før sin ansættelse aldrig havde brygget øl. De anede ikke hvad de lavede og gik fortjent nedenom og hjem. Man har, i mine øjne, også et ansvar over for lokalbefolkningen, hvis man er et lille lokalt bryghus. Det er fint nok, at markedet tilsyneladende kun er til brown ale, hvedeøl, en form for classic osv, men hvis ikke man kan brygge dem ordentligt, så er det at snyde folk til at tro, at man er noget særligt, hvis vi forudsætter, at de ikke er de store eventyrlystne ølforbrugere. Min oplevelse gennem en række smagninger er desuden, at de fleste mennesker faktisk ikke er så låste og gerne vil have nye oplevelser i øllets verden. På Fyn har de en distributør, der hedder Eventyrligt øl fra Fyn, som, naturligvis, består af en række fynske bryghuse, selv om to bryggerier er på listen flere gange med mere end et brand. Reelt set, så er der kun et bryggeri på listen, dere arbejder målrettet med udvikling af øltyper og stilarter, mens resten ikke rigtig tilfører noget nyt, hvilket gør at jeg næppe ville savne dem, hvis de skulle forsvinde fra markedet.

Der er altså en del ting, der kan gøre et bryghus relevant. Har man styr på sit håndværk, kender man sit produkt og sine råvarer og bringer man noget nyt og/eller særligt til et allerede stort marked. Et godt eksempel kunne være Ebeltoft Gaardbryggeri, der i en del år havde været et fint bryghus, men de bragte ikke rigtig noget til markedet, som jeg ikke kunne undvære. Dermed falder de måske ind under prædikatet overflødig, men efter de fik Ben Howe forbi og, så vidt jeg ved, blev de første danskere med en New England ipa på markedet, så røg de pludselig helt til tops på listen over relevante danske bryggerier. At der tilmed kom nogle forrygende saison/farmhouse- øl på gaden også, gjorde dem bestemt ikke mindre relevante.

20180421_143957

Da jeg for nylig var til Holstebro Ølfestival fik jeg dette skrækeksempel på overflødighed fra Struer Håndbryg. Det skulle tilsyneladende være en stout, men var en rødbrun sag, der på alle parametre fejlede. Så kan det sagtens være, at man har en fin lokal forankring, men hvis man på den måde får bildt de lokale ind, at sådan skal den type altså være, så vildleder man forbrugeren og er til skade for markedet.

Det er altså ikke nødvendigvis en statisk ting, hvis jeg finder et bryggeri overflødigt eller det modsatte. Der er da mange bryggerier, som jeg tidligere gladeligt har købt øl fra, som jeg ikke længere rigtig smider penge efter, da de enten har været svingende, skuffende eller måske simpelt hen ikke har fornyet sig. Det er lidt et tveægget svær, for jeg kunne da rigtig godt tænke mig, at Amager Bryghus, som bestemt ikke er overflødige, havde Batch 1000 i fast sortiment, men den sælger tilsyneladende ikke nok til at godtgøre det. Til gengæld ville de for evigt være relevante, hvis de bare bliver ved med at brygge Todd the Axeman og Double Black Mash. Jeg har tidligere været en lidt hård kritiker af Thisted de sidste par år og var det ikke for Limfjords Porter (SIC), så ville jeg faktisk ikke savne dem, men måske er netop den øl nok til at de er relevante. Listen kunne sagtens blive meget længere, men hvis man hopper over på min Untappd eller kigger på mine omtaler af øl her på bloggen eller ovre på Facebook, så tænker jeg, at man har et nogenlunde billede af min præferencer indenfor øl.