Øllets Dag 2019

Inden der kunne drikkes øl, så skulle der lige køres lidt panser først. Rækkefølgen er vigtig og jeg ville ikke undvære nogen af delene.

I lørdags var det den første lørdag i måneden og dermed fejrede DØE Øllets Dag rundt omkring i landet. Jeg valgte, som jeg plejer, mit lokale arrangement i Fredericia, men havde i år ikke nogen abejdsopgaver, da jeg tog hjemmefra. Faktisk mødte jeg lidt senere ind i år, da jeg lige skulle dyrke en anden hobby først, så jeg kom først på pladsen over middag.

The Beaning og Life er en session styrke pastry stout. Overaskende meget fylde og smag for sine beskedne 4.9%

Fredag aften havde jeg været til opvarmningssmagning med Beershoppen og Frerderik Hoppe fra Hoppe Beer, der havde en fælles stand og jeg var vist kommet til at love min hjælp, hvis de havde brug for det, så der gik naturligvis ikke mange sekunder før jeg stod og skænkede øl. Der var naturligvis øl fra Hoppe Beer, mens Beershoppen havde Autumn Haze fra Åben og en række rigtig fine polske øl med. Jeg brugte langt hovedparten af dagen bag hanerne, men nåede også forbi flere af de andre boder og få lidt øl. Der flere rigtig fine øl, men nogle af højdepunktene var The Beaning of Life fra To Øl og Moksa.

Et andet højdepunkt var standen fra EUC, hvor der er indrettet et lille bryggeri, som benyttes i undervisningen på skolen. Som jeg delte på Facebook for nyligt, så har jeg deltaget i en brygdag derude, og derfor var det et højdepunkt, at se øllet blive taget vel imod på pladsen. Stefan havde også en super fin og sprød pilsner med Mosaic med. Den var fremragende i solen og ramte et dry spot.

Rum’n’Dark fra Bøgedal var en rigtig fin og ret fyldig øl, som havde et lille hint af rom. Det måtte gerne have trådt mere ferm i smagsbilledet.

Tour de Biere havde også en stand, hvor de præsenterede øl fra nogle af de bryggerier, som de havde besøgt på deres tur rundt landet og højdepunktet var klart fra Bøgedal, men der var også et par andre, der ikke gjorde nogen særlig skade på tungen.

Herfra kunne man jo egentlig bare læse mine blogposts fra de tidligere år, for alt var i det store hele som det plejede i Fredericia. Dagen blev afviklet på Ryes Plads, hvor der var stillet boder op hele vejen rundt. Gæsterne købte poletter i lokalafdelingens stand, som så kunne bruges rundt ved de forskellige udstillere, hvad enten det var bryggere, butikker eller om det var en stand bemandet af foreningens frivillige.

Rene fra Malt og Humle rammer i sin beskrivelse flere ting jeg er enig i. Dagen er nok i virkeligheden slet ikke for mig, men mere for den almindelige øldrikker, som måske en gang imellem tager en “spændende” øl med hjem fra Brugsen eller Bilka ( Brugsen fra Erritsø serverede faktisk Willemoes Helles, som jeg synes er en ret hæderlig helles) , men måske noget mindre for mig, som gerne kører længere efter en god øl eller køber den på nettet. Jeg hørte, som Rene også anfører i Kolding, at man måske ikke fik den helt vilde vejledning alle steder og det er jo et problem, hvis formålet med dagen er, at Hr og Fru Danmark skal lære lidt om det gode øl.

Den her fremragende gueuze fra Cantillon var ikke en del af dagens officielle program, men Rene fra Beershoppen var så umanerlig rar, at han lige delte en årgang 2013.

Helt generelt så synes jeg, at dagen var rigtig fin og rigtig hyggelig, men for mit vedkommende kunne jeg godt trænge til fornyelse hele vejen rundt om arrangementet. Jeg tror, at man skal kigge på placeringen, som på mange måder er rigtig god, men som også er udfordret i forhold til toiletforhold og plads. Det er indimellem meget trangt, når der er så mange mennesker på samme tid. Området ved Urbania og Tøjhuset kunne værre et oplagt bud. Det ville også give langt bedre mulighed for at kombinere øl og mad, da man ikke ville være begrænset til en bod fra en lokal slagter. Jeg synes også, at niveauet på de deltagende bryghuse og bryggerier er alt for svingende. Der er meget langt fra de bedste til de mindst gode på pladsen, og jeg savner i den grad lidt mere af det nye og spændende øl fra Danmark. I mine øjne kunne man sagtens reducere antallet af deltagende bryghus og udstillere, uden at de ville være savnet. De har sjældent nye øl med og mange af dem ligner hinanden. Manglen af mange af de spændende bryggeirer kunne også hænge sammen med, at Fredericia endnu ikke har en rigtig god bottle shop. Der mangler udvalg og det holder i hvert fald nogen tilbage fra at deltage, når man ikke kan henvise til en lokal forhandler, ligesom jeg hørte fra nogle af udstillerne af poletafregningen ikke var helt tilfredsstillende for dem. De stod reelt set og forærede alt deres øl væk og tabte penge samtidig. Det skal man se på, hvis ikke man skal miste udstillere. Kritikken kan også høres, når det handler om Ølfestival i Lokomotivværkstedet.

Så selv om jeg faktisk havde en rigtig fremragende dag og med al sandsynlighed kommer igen næste år, så skal opfordringen lyde på, at man gentænker, i hvert fald dele af, konceptet og kigger på sted, udstillere og evt. også om poletsystemet og prisen til udstillerne er den rigtige.

Video: Penyllan Nina

Jeg har brugt en mindre formue på de fire damer fra Penyllan og har haft Nina i glasset. Jeg tror faktisk ikke, at jeg helt fik udtrykt min begejstring nok, men jeg var faktisk ret begejstret. Jeg brugte åbenbart lidt længere tid end sædvanligt.

Voodoo Brewery og Mikkeller Shop

Jeg har nogle gange bestilt øl fra Mikkellers webshop og hver gang har det været en rigtig fin oplevelse. Det går altid hurtigt og prisen for levering er rigtig fin. Denne gang fik jeg endda lidt rabat, ikke fordi jeg efterspurgte det eller fordi de havde nogen særlig grund til. Jeg havde lavet en lille fejl og fik ikke afgivet min bestilling ordentligt, men det blev løst og jeg sparede lidt penge. Det er sgu rigtig fin service.

20170922_165818.jpg

Udover de fem øl, så blev pakken leveret med et par klistermærker og en neopren- agtig kølekappe til falsker

Jeg så på Mikkellers side på Facebook, at de havde et bundle fra Voodoo Brewery, som er et amerikansk bryggeri fra Meadville, Pensylvania, selv om det altså er øl og ikke honningvin, de har kastet sig over. Jeg har ikke tidligere smagt meget øl fra Voodoo, ret præcist havde jeg smagt 10 cl fordelt på to øl til MBCC 2017 i Øksnehallen. Begge var kraftige stouts, som havde været en tur omkring bourbonfade og begge var rigtig fine.

Der var nu ingen stouts at spore i pakken fra Mikkeller, men derimod en række nogenlunde traditionelle stilarter, enkelte havde fået et lille skud op ad alkoholstigen, men ellers var der ikke de store vilde udskejelser.

Første øl i pakken, som jeg prøvede, var White Magick of the Sun, som er en belgisk wit på 7,3%, som ikke rigtig imponerede mig. Den var fin nok, men manglede noget friskhed.

Dernæst testede jeg Hoodoo. Det er en ret traditionel ipa, der er brygget med syv forskellige humler, der alle begynder med C, så masser af grapefrugt, citrus og harpiks. Den virkede måske ikke helt topfrisk, men egentlig fin nok.

20170923_213128.jpg

Billedet er ikke alt for godt, men Voodoo Love Child er en rigtig fin øl

Næste på blokken var Voodoo Love Child, der i udgangspunktet er en mere interessant øl, end de to foregående. Det er en belgisk tripel, bryggeriets egen Gran Met, der er lagret tre måneder på frugt, i form af surkirsebær, hindbær og passionsfrugt. Der er meget klare noter af frugt, særligt kirsebær og en tropisk note, som jeg tilskriver passionsfrugten. Hindbær trådte ikke rigtig klart frem for mig. Frugten har ikke hele overtaget og der er ingen tvivl om, at vi har at gøre med en tripel. Gran Met var faktisk den sidste af øllene jeg drak, men den var faktisk rigtig fin. Det er en klassisk tripel. Lys, let sødlig, god mundfylde og med meget klare gærnoter. Den er rigtig godt skruet sammen og måske den bedste i pakken. Det er på en eller anden måde en ærlig øl, der ikke leget med stilarten, men i stedet hylder den og det gør den ret godt.

Voodoo brygger også en amerikansk brown ale, Winona’s big brown ale, der er brygget på Maris Otter og en række af mørkere malte, der giver masser af karamel og chokolade i smagen. Humlen byder ind med citrus og bitterged til at balancere sødmen. Øllet holder 7,3% alkohol, men det fornemmer man nu ikke, der mangler måske faktisk en lille smule fylde, for at øllet spiller 100%. Det er nu en ret fin brown ale, når nu det skal være. Det er ikke en stilart jeg ret ofte drikker. Det er sådan en slags øllets traktor, det er ofte solidt, kører stabilt, men ikke ret hurtigt eller interessant. Sangen som navnet er inspireret af, synes jeg til gengæld holder hele vejen.

20170929_174043

Killapilz var en ret perfekt partner til et par tyske pølser med kraut, kartoffel, bretzel og sennep

Det efterlader os med kun en øl tilbage, nemlig Killapilz, som vel er noget i retning af en imperial kellerbier eller måske bare slet og ret en velhumlet guldøl på 7,5%. Ifølge Voodoo, så er det en blanding af tysk, tjekkisk og polsk pilsner tilsat otte forskellige europæiske humler. Der er brugt pilsnermalt og wienermalt, så vi har at gøre med en øl, der har en relativt spinkel krop, men alligevel fornemmer man brødagtig malt i smagen, som fra humlen for græs, hø, lidt citrus og en fornemmelse af lidt krydderurter. Den starter let sødlig, men fremstår alligevel ret sprød og fin. Jeg var ret begejstret for den i den sammenhæng, som jeg indtog den i.

Alt i alt er jeg måske ikke helt faldet på halen over Voodoo Brewery. Det er alt sammen meget solidt og velbrygget. Det var vel ret beset kun wit’en, der egentlig skuffede med sin udtalte sødme og manglende friskhed. Jeg var samtidig ret tilfreds med de to tripeler og med kellerbieren, så det var sådan lidt både og. Jeg synes helt bestemt, at der er valuta for pengene i Mikkellers tilbud og synes sagtens man kan smide sine penge den vej, hvis man er til godt øl, uden alt for mange store armbevægelser, for det er altså ret velbrygget.

Besøg på Amager Bryghus

Kort før påske havde Henrik Papsø fra Amager Bryghus inviteret undertegnede, samt nogle fynske bloggere, til at besøge bryghuset, mens der var besøg fra norske Nøgne Ø. Det takkede jeg naturligvis ja tak til. Når de bedste i Danmark og Norge slår sig sammen, så vil det da være ok at kigge dem lidt over skuldrene og måske få et par tips til egne bryg.

Lad mig straks sige, at det blev en afsindig hyggelig dag på Amager og i København, men dybgående interviews og lange fotoreportager blev det ikke til, men mindre kan nok også gøre det.

Papsø havde opfordret til at møde tidligt op, så jeg tog af sted med bussen dagen i forvejen, så jeg kunne være med fra dagens start. Det nåede jeg dog ikke helt, da René Hulgreen, der er brygger på Amager, havde været i gang i mindst et par timer, da jeg dukkede op kort efter klokken 8, så “spændende” processer som afvejning af malt og valsning var længe overstået og der kunne startes stille og roligt med en kop kaffe og lidt hyggesnak.

image

Dagens hårdtarbejdende hold og ølblogger Christian Scheffels arm

I løbet af morgenen kom alle involverede efterhånden frem til bryghuset og bryggere, pr- folk, direktører og bloggere gik i bryghuset, hvor der blev mæsket ind til dagens samarbejdsbryg mellem de to bryggerier. Når der samarbejdsbrygges, så skal det som regel være noget særligt og denne dag skulle der brygges Imperial Café Latte Brown Ale, eller i hvert fald noget, der ligger tæt på. Kort sagt en stærk Brown ale med amerikansk humle og laktose.

image

René, Alf og Rune på arbejde ved anlægget

Selve brygprocessen er der jo egentlig ikke de store revolutioner i og bortset fra størrelsen på anlægget og lidt automatiserede processer, så er der jo ikke himmelvid forskel på det professionelle anlæg og mit lille anlæg. Der mæskes ind og temperaturen holdes indtil udæskningen og så koges der med humle og sukker. Amager er dag ved at vokse ud af deres rammer, da alle tanke konstant er i brug og alle bryg er udsolgt, stort set inden der brygget, så de mangler plads og overvejede en flytning i større rammer, men på en måde der økonomisk giver mening. Nøgne Ø havde det helt anderledes, da de jo er blevet opkøbt af et de store norske bryggerier, så giver muligheder for at brygge i større rammer på core- øllene. Mon opkøb af de små bliver noget vi kommer til at se i Danmark? Jeg tror det.

Undervejs i processen var der masser af plads til at tale øl generelt, men bestemt også til at få et par tips om brygningen. Jeg havde bl.a. en rigtig fin lille snak om IPA med Amagers norske bryggerassistent Andreas, hvis tilgang til IPA minder en del om min egen, så det er nok ikke helt dumt, det jeg selv går og roder med.

image

Andreas i gang med en lidt større tilsætning af sukker, end jeg er vant til


Lige så vigtigt som øllet var det sociale i sådan en dag, hvor mange er samlet, så mens Andreas, Rune og Alf passede kedlerne, så kunne vi andre gå lidt til og fra brygget, mens der var god tid til snak om musik, rulleskøjter, arbejde og meget mere. Frokosten var også ganske glimrende. John fra Johns hotdog Deli dukkede op og grillede nogle fremragende ben, som blev serveret med bagte kartofler. Der var vist også noget salat.
image

Papsø fandt lidt spændende, hovedsageligt, lidt ældre øl


Efter brygdagen gik turen mod Ørsted Ølbar, hvor der var tap takeover med de to bryggerier. Det var masser af glimrende øl på, men jeg blev faktisk ikke hængende så længe, for i baren hang Bo fra Far & Søn sammen med Kasper Wendelboe, der står bag bloggen Humulus, men som også et barchef på Banksia, der holder til i de lokaler, hvor Den tatoverede Enke lå tidligere. Kasper behøvede ikke overtale længe, før jeg tog imod invitationen om en rundvisning. Banksia er et superhyggeligt og afslappet sted med godt øl, cocktails og mad. Maden fik jeg ikke smagt i denne omgang, men jeg kommer gerne igen med det formål.
image

En ganske kunstfærdig cocktail fra Banksia. Den smagte ganske glimrende


Alt i alt en fuldstændig fremragende dag, din både blev rigtig lærerig, men også rigtig hyggelig. Jeg var lidt træt, da jeg stod op næste morgen og bevægede mig på arbejde. Det havde været en ganske lang torsdag, som først sluttede et stykke inde i fredag. Jeg gør det dog meget gerne en anden gang.

Chili con Carne af en slags

Jeg har altid brugt madlavning som en slags frirum eller meditation. Jeg slapper enormt meget af, når jeg laver mad. Det samme gør sig gældende, når jeg brygger øl. Det skulle jeg måske gøre noget mere?

Jeg trængte til lige at få tankerne på afstand og en gang slow cooking var nok lidt lettere, end et spontant bryg.

Jeg gik på rov i køleskab og basislager og fandt ingredienser til noget, der kunne ende som chili con carne.

Jeg havde den anden dag købt en klassisk grydesteg af oksetykkam på tilbud. Ikke det mest elegante stykke kød, men bestemt et smagfuldt stykke og sammenholdt med basislagerets udvalg, så kunne det skåret i mindre stykker fint ende i en krydret og hyggelig omgang chili.

imageJeg lagde ud med at pudse lidt sener og en smule fedt fra, men som man kan se, så havde kødet en fin marmorering.

Jeg brunede det krydrede kød godt af i olie ved kraftig varme. Jeg brunede det af flere omgange, så kødet fik mulighed for at stege og ikke koge.

Imens lagde jeg to tørrede chilier i blød i kogende vand.image

Da kødet var brunet godt af sænkede jeg varmen og lod tre skalotteløg og tre rødløg i tynde halve skiver hygge sig med fem fed hvidløg i ca ti minutter.image

Mens løg og hvidløg hyggede sig ristede jeg de tørre krydderier på en pande, så aroma og smag blev aktiveret, inden de skulle en tur i en kaffekværn.image

Endelig lavede jeg to glas soltørrede tomater til en slags tomatpuré i en minihakker.image

Da tomatpuré og krydderier var klar røg kødet tilbage i gryden med løg og hvidløg. Det fik følgeskab af krydderierne, den store chili hakket uden kerner, tomatpuré, en kop espresso, lidt røget paprika og en dåse flåede tomater.image

Naturligvis manglede der en rigtig vigtig ingrediens. Der var intet øl tilsat og den slags går jo ikke, så jeg gik på fjernlageret, for at finde en velegnet mørk øl. Valget faldt på en Red Cow fra Hornbeer, der er en fyldig og let sødlig brown ale, der ville gå ganske fint med chilien og krydderierne.image

Lidt mere end halvdelen af øllet røg gryden sammen med lidt af vandet fra de tørrede chilier og det hele fik en omgang med grydeskeen. Samtidig kom Chipotle- chilien og en stang kanel i og det hele røg i en 110° varm ovn i ca seks timer.image

Efter fem timer tog jeg gryden ud af ovnen og tilsatte to dåser kidneybønner. Jeg tog også lige en smagsprøve og konstaterede, at det manglede lidt styrke. Jeg fiskede Chipotlen op og hakkede den fint og tilsatte den igen sammen med tørret chilipulver og lidt chipotle hot sauce. Bagefter gryden røg tilbage i ovnen i en time mere, inden jeg serverede med en klat creme fraiche og lidt mere hot sauce.image