Jeg plejer ikke, at kaste mig ud i dybdegående anmeldelser af enkelte øl, men når man siger ja til at modtage et anmeldereksemplar, så skylder man en seriøs anmeldelse.

Martin fra www.stovt.dk har sammen med Bo Rino Christiansen fra Kunstbryggeriet Far & Søn brygget en imperial stout med figner og lagret med eg. Det er jo et godt udgangspunkt for en god oplevelse, hvis det bliver gjort ordentligt og det skulle der være gode muligheder for her, hvis øllet er samme standard som bloggen, hvor Martin svinger sin sprogligt elegante pen. Jeg vil lade Martin præsentere Kunstbryggeriet Far & Søn, da jeg ikke sikker på, at jeg kan gøre det bedre end det her.

Jeg glædede mig til at stifte bekendtskab med Bos øl, da jeg flere gange har læst om det, men da Kunstbryggeriet endnu ikke er kommercielt, så har det været lidt svært tilgængeligt og mit eksemplar havde det heller ikke helt let med postvæsenets behandling af forsendelser.

Derfor måtte der iværksættes en nødplan, så jeg kunne få fingrene i en ny og da Alex Rock og Martin havde inviteret mig med til en hyggelig dag med håndbryg og øl, så lå det jo lige for, at bringe et eksemplar hjem fra den dag, hvor Bo i øvrigt også dukkede op med lidt forskelligt øl fra Kunstbryggeriet Far & Søn. Det gjorde ikke forventningerne mindre, da det var rigtig fine øl. Han viste sig derudover, i øvrigt på linje med Martin og Alex, at være en rigtig fin fyr. Jeg måtte derfor tage de kritiske briller på og prøve at se bort fra det, da jeg smagte på øllet.

Jeg fandt øllen frem og sørgede for, at jeg havde god tid, da en blog ved navn Stovt naturligvis står bag en kraftig sag. Vi har at gøre med en imperial stout på 10%, hvor der som nævnt er tilsat figner og lagret med eller på eg. Der er brugt brugt en række fine humletyper og malte, så basen skulle være på plads.

Jeg valgte, at skænke øllet i mit relativt nyindkøbte stoutglas og det tog sig da også smukt ud i glasset. Kulsort med et kraftigt lysebrunt skum, der dog hurtigt og knitrende faldt sammen og blev liggende som et tyndt lag i ret lang tid, inden det helt forsvandt, men skumkrone er heller ikke let på så stærk en øl.

Allerede da øllen blev knappet op kunne man fornemme en markant aroma og opskænkningen gjorde bestemt ikke oplevelsen mindre. Man kunne fornemme ristede noter fra mørk malt, alkohol, frugter, chokolade og en meget let fornemmelse af røg. Fru Ousen tog også et lille snus til glasset og mumlede noget om lakrids. Det opfangede min næse dog ikke, men lækkert var det.

Aromaen lover en stor oplevelse og det var derfor med stor spænding, at jeg smagte på det kulsorte bryg. Kunne det nu leve op til løfterne? Det korte svar er ja. Smagen er naturligvis kraftig med stor fylde. Det er ristet mørk malt, der giver smag af først kaffe, chokolade og sødmefuld smag af figner. Jeg var i tvivl om man ville kunne fornemme de tilsatte figner, men de står faktisk ganske flot i smagsbilledet. Den lakrids jeg ikke fangede i aromaen, synes jeg til gengæld kan anes i smagen, inden eg, lidt røg og en let bitter slutning sætter ind.

En så kraftig sag tager naturligvis sin tid, og kunne muligvis egne sig som deleøl. Fru Ousen fik da også en lille smagsprøve, men ellers nød jeg den i langt over en time, hvor de beskrevne aromaer skiftede lidt karakter. Røgen trådte lidt mere frem og egen blev også lidt mere markant i smagen. Fignernes sødme blev ikke mere markant, men selve smagen af figner blev mere figenagtig. Jeg har ikke rigtig en bedre beskrivelse.

Jeg prøvede ikke at blive rygklapper eller fanboy og ledte efter fejl i øllet, men der er ikke rigtig noget at sætte en finger på. Det er en stout lige efter min smag. Skulle man endelig finde en lille detalje, så virkede karboneringen lidt prikkende, lige da øllet blev skænket, men det aftog hurtigt og efterlod en fed og blød mundfølelse.

Alt i alt er det en rigtig god øl, der klart er helt i top over de nye danske stouts jeg har prøvet i meget lang tid. Klart stærkere end de sorte kandidater i Danske Ølentusiasters afstemning om årets ølnyheder og den bør uden tvivl blive en del af det faste sortiment, når Kunstbryggeriet Far & Søn bliver kommercielt bryghus, hvilket skulle ske i løbet af en overskuelig fremtid og holdes standarden, så bør det blive en succes.

Jeg hyggede mig gevaldigt med både øllet og med anmeldelsen, så mon ikke jeg kaster mig over en anmeldelse i ny og næ. Det er i hvert fald svært, at sige nej, når man bliver spurgt.