På fredag starter den årlige Ølfestival, som Danske Ølentusiaster arrangerer i Lokomotivværkstedet i København. Jeg har efterhånden deltaget en hel del gange, og glæder mig faktisk til det hver eneste gang, for niveauet på udstillerne er ret højt igen. Der var lige nogle år, hvor mange af de helt spændende øl ikke kom fra udstillende bryggerier, men fra importører og distributører, men den udvikling er blevet vendt, så de seneste udgaver har været på et rigtig flot niveau. Der er en fin blanding af udstillere, så der er noget for alle, uanset om man er en hardcore ølnørd, eller om man bare kommer for det sociale og hyggelige. En ekstra anbefaling skal være, at begge dele er vigtigt. Husk at smage noget spændende øl, som du ikke kender i forvejen, men vær også social og få snakket om det øl I smager. Det er super vigtigt.
Jeg stræber altid efter, at jeg får prøvet øl fra bryggerier, som jeg på forhånd kender, og som jeg ved, at jeg sætter pris på, men jeg skal også forbi nogle af de mindre og måske nyere bryghuse, der kan byde på noget, som jeg i hvert fald ikke kender. Det behøver ikke, at være nye stilarter eller store revolutioner, men mindre kan bestemt gøre det, så længe øllet er velbrygget.
Mine anbefalinger skal ikke læses som en planlagt rute, men mere som ti steder jeg skal besøge i løbet af lørdag, hvor jeg har billet til begge sessions. Nogle steder skal jeg smage en bestemt øl, mens jeg andre steder nok tager beslutningen, når jeg står foran standen.
- Min festival starter som regel med, at Thomas skænker mig en Humlemord fra Det lille Bryggeri, hvor man efterhånden er nået til nummer 20 i rækken. Den har han faktisk allerede serveret for mig en gang, men den fejler bestemt intet, så den tradition kunne sagtens fortsætte. Det lille Bryggeri har en voldsomt stort sortiment med, men jeg kunne godt lokkes til at prøve noget mørkt og stærkt på et tidspunkt. Det kunne f.eks. være de fadlagrede udgaver af Day Ender, om er et collab med Fanø Bryghus.
(Stand C-07) - Ikke overraskende skal jeg også forbi Amager Bryghus, som jeg jo selv skænker lidt øl for fra tid til anden. Der er et ret bredt udvalg af fadlagrede Outlaws, som jeg gerne vil anbefale alle sammen, men jeg vælger nok selv, at gå efter Gluttony, der er en del af den udgåede Sinner Series, og er et orgie i humle og bitterhed. Derudover skal jeg nok lige smage et par af de nye øl. Det kunne fint være Turmoil in Wankendorf, som er en märzen og den fadlagrede stout Freedom & Whiskey. (Stand C-10)
- Jeg skal helt sikkert lige forbi Kasper Brew Co og give et kram og en lille dans til Kasper Wendelboe, fordi det skal jeg bare og så er Fog tha Police bare altid en rar drikkeoplevelse. Derudover skal jeg jo nok også lige have smagt på deres syrlige saison Lost in time and space, som har været gemt og glemt i tre år på fade, men nu er blevet fundet og sluppet fri.
(Stand C-22) - Smag noget håndbryg. Det er altid interessant at se, hvad der rører sig på hobbyplan rundt omkring i Danmark. På Ølfestival er der masser af muligheder for netop det. Man kunne jo smutte forbi Herodes, der altid har noget spændende med. Sidste år missede jeg vist fuldstændig deres stand og det var en kæmpe fejl, for jeg har gennem årende fået nogle rigtig gode oplevelser hos dem. Der er et bredt udvalgt af forskellige stilarter fra en Paloma sour over en bearnaise øl til deres første kommercielle øl Sårt FL#DE. (Stand D-13).
Håndbryggerstanden på B-17 har med garanti også en spændende oplevelse eller to at bryde på. Der er som regel mulighed for en god snak om øllet, hvor bryggerne som regel selv skænker det. - Drik noget saison. Der er adskillige muligheder for at finde noget rigtig fint saison. Jeg skal helt afgjort forbi Gamborg og smage deres nye Bella med hyldeblomst, for den oprindelige var rigtig dejlig. Gamborgs gode ven fra Thyras Bryg har også en glimrende brettet udgave med, og så har de jo deres to fælles med druer. Jeg foretrækker den hvide, men giv da begge et skud. Derudover har bryggerier som Slowburn, BLAS, Gamma og Ølsnedkeren, igen sammen med Thyra, udgaver af stilen med. Saison er for mig en fantastisk allround øl, som kan rigtig meget, både for sig selv, men også sammen med rigtig meget mad, hvor man ofte ville vælge en pilsner.
- Jeg skal helt afgjort forbi Gamborg Bryghus efter en helt specifik øl, som jeg har anbefalet i podcasten Det bare øl, så den skal også på min egen liste. I Ord om Øl kaldte Stefan Octo X Blueberry Vanilla Marshmallow Lassi Gose for økonomisk selvmord, så nu har de selvfølgelig brygget en udgave, der er endnu dyrere at brygge i form af Octo X Triple Dark Berry Vanilla Marshmallow Lassi Gose. Der er ca. 1500 bær og for 18 kroner vanilje pr. liter øl, og hvis det smager bare lige så godt, som udgaven med blåbær, så er det en oplevelse, som man skal unde sig selv. Måske de har taget hele gimmick- apparatet med, så der er slush ice på toppen.
(Stand B-07) - Bad Seed Brewing er klart et must for mig. Det lader til, at alt hvad de rører ved, bare ser ud til at lykkes for dem. Jeg skal i hvert fald smage på Urhell, som er seneste udgivelse i deres Braufrisch- serie. Jeg smagte den ud på fredag aften i forbindelse med MBCC, hvilket man høre et klip med i episode 160 af Ord om Øl. Den oplevelse gentager jeg gerne. Der er også en ny amerikansk lager og et collab med Hazy Bear, der ser spændende ud.
(Stand C-08) - Jeg kommer med garanti også til at kigge forbi Thisted Bryghus for lige at hilse på, men bestemt også for lige at se om der skulle være en lille smule Limfjordsporter og Juleporter i de fadlagrede udgaver, der begge har været en tur omkring fade fra Thy Whisky. Jeg har før smagt fadlagrede udgaver af dem, og det har været ret fremragende, så det er en klar anbefaling. Skulle man være til sort ipa, så er der få, der laver det bedre end Thisted, som med Limfjords IPA har brygget en, der vel nærmest er definitionen på stilen. Den er altid værd at drikke.
(Stand- C18) - Jeg kommer nok heller ikke udenom, at jeg godt kunne sige noget pænt om Danmarks hemmeligste bryggeri Spybrew, men jeg ved faktisk ikke helt, om den øl jeg nu nævner, faktisk er til at drikke, men Jens er før lykkedes med, at få brygget noget lækkert øl med chili, så jeg er måske nødt til at prøve Flames from Hell – insanity edition, men det skal jo nok være som den sidste øl, for man kan angiveligt ikke smage andet de næste tyve minutter. Egentlig vil jeg jo nok gå efter Rigtig Hjert’lig, der er en belgisk tripel, som Jens fortalte os historien bag, da han var gæst i Ord om Øl. Jeg har bare aldrig fået den smagt, så det skal der rettes op på.
(Stand- D10) - Der er så mange bryggerier, som jeg rigtig gerne vil besøge, så her kunne stå rigtig mange forskellige, som Fanø, Rockabilly, Dry & Bitter, Deeper Roots, Baby Steps, BLAS, Kolding Gaardbryggeri og rigtig mange andre, men mon ikke jeg i løbet af en lang lørdag får kigget rundt til rigtig mange, uddelt et kram, en skål og snakket lidt vel rigeligt. Min sidste anbefaling er i hvert fald, at I skal hygge jer, husk at drikke en masse vand, få lidt mad og så smag noget, som I ikke tror er noget for jer, eller måske noget fra et bryggeri, som I ikke normalt drikker øl fra.
Øllet har en ret kraftig mundfylde, men det er jo også at forvente, når man tager i betragtning, at det er en dobbeltmæsket øl. Det giver altid en del power. I munden får jeg først en fornemmelse af sødme med lidt mørk sukker, karamel, lidt frugt, chokolade, men også en meget behagelig let syrlighed, bare lige en lillebitte note, som træder frem efter lidt tid i glasset. Tonkabønne går naturligvis også igen i smagen. Den er lidt svær at definere, for selv om jeg synes, at den dufter af vanilje, så er det ikke helt den rigtige beskrivelse af smagen, som godt nok henleder tankerne til vanilje, men det er det tydeligvis ikke. Uanset hvad, så synes jeg det er ret lækkert. Det er en stærk øl og man fornemmer også lidt alkohol, men det er på ingen måde anmasende eller ubehageligt, men med 13.8%, så er det svært helt at undgå.
jeg af en eller anden grund ikke forbi. Jeg hørte eller fine ting om en kraftig vaniljeagtig stout, så mon ikke der sidder en eller to derude, som allerede har smagt den. Jeg håber, at det her på en eller anden måde kommer bredere ud, for det har den fortjent. Det kunne sagtens have været en Amager Bryghus eller måske Lervig eller Amundsen fra Norge, hvor de også gerne leger med tilsætninger. Den kunne også være spændende at smage i fadlagrede udgaver. Jeg tænker bourbon eller måske rom.
Omnipollo er om nogen kongerne af adjuncts og har efterhånden brygget en bred vifte af dessert-, is- og kageøl. En af de mest legendariske er vel nok deres samarbejde med Buxton om Yellow Belly, der med sin specielle emballage giver et helt særligt udtryk. Den kan vi tale om en anden dag, for her har vi fat i den særlige Sundae- udgave af føromtalte øl. Vi har at gøre med en kraftig stout på 12%, der har været en tur omkring tønder, der tidligere har opbevaret bourbon og det er man i øvrigt ikke i tvivl om, hverken når man stikker næsen i øllet eller når man smager på det.
flydende kage glider ned. Det er sødt, bittert, masser af chokolade, kaffe, vanilje, bourbon, der er kiks og lidt fornemmelse af Snickers. Det hele ligger over en klar alkoholisk fornemmelse, som dog ikke kammer over. Det er en ret vild øl, som faktisk er bedre end sit ophav, som jeg har fået et par gange og finder en lille smule overhypet.
Ousen om øl 