Category Archives: IPA

Ti anbefalinger til Ølfestival 2024

Posted on by Standard Svar

På fredag starter den årlige Ølfestival, som Danske Ølentusiaster arrangerer i Lokomotivværkstedet i København. Jeg har efterhånden deltaget en hel del gange, og glæder mig faktisk til det hver eneste gang, for niveauet på udstillerne er ret højt igen. Der var lige nogle år, hvor mange af de helt spændende øl ikke kom fra udstillende bryggerier, men fra importører og distributører, men den udvikling er blevet vendt, så de seneste udgaver har været på et rigtig flot niveau. Der er en fin blanding af udstillere, så der er noget for alle, uanset om man er en hardcore ølnørd, eller om man bare kommer for det sociale og hyggelige. En ekstra anbefaling skal være, at begge dele er vigtigt. Husk at smage noget spændende øl, som du ikke kender i forvejen, men vær også social og få snakket om det øl I smager. Det er super vigtigt.

Jeg stræber altid efter, at jeg får prøvet øl fra bryggerier, som jeg på forhånd kender, og som jeg ved, at jeg sætter pris på, men jeg skal også forbi nogle af de mindre og måske nyere bryghuse, der kan byde på noget, som jeg i hvert fald ikke kender. Det behøver ikke, at være nye stilarter eller store revolutioner, men mindre kan bestemt gøre det, så længe øllet er velbrygget.

Mine anbefalinger skal ikke læses som en planlagt rute, men mere som ti steder jeg skal besøge i løbet af lørdag, hvor jeg har billet til begge sessions. Nogle steder skal jeg smage en bestemt øl, mens jeg andre steder nok tager beslutningen, når jeg står foran standen.

  1. Min festival starter som regel med, at Thomas skænker mig en Humlemord fra Det lille Bryggeri, hvor man efterhånden er nået til nummer 20 i rækken. Den har han faktisk allerede serveret for mig en gang, men den fejler bestemt intet, så den tradition kunne sagtens fortsætte. Det lille Bryggeri har en voldsomt stort sortiment med, men jeg kunne godt lokkes til at prøve noget mørkt og stærkt på et tidspunkt. Det kunne f.eks. være de fadlagrede udgaver af Day Ender, om er et collab med Fanø Bryghus.
    (Stand C-07)
  2. Ikke overraskende skal jeg også forbi Amager Bryghus, som jeg jo selv skænker lidt øl for fra tid til anden. Der er et ret bredt udvalg af fadlagrede Outlaws, som jeg gerne vil anbefale alle sammen, men jeg vælger nok selv, at gå efter Gluttony, der er en del af den udgåede Sinner Series, og er et orgie i humle og bitterhed. Derudover skal jeg nok lige smage et par af de nye øl. Det kunne fint være Turmoil in Wankendorf, som er en märzen og den fadlagrede stout Freedom & Whiskey. (Stand C-10)
  3. Jeg skal helt sikkert lige forbi Kasper Brew Co og give et kram og en lille dans til Kasper Wendelboe, fordi det skal jeg bare og så er Fog tha Police bare altid en rar drikkeoplevelse. Derudover skal jeg jo nok også lige have smagt på deres syrlige saison Lost in time and space, som har været gemt og glemt i tre år på fade, men nu er blevet fundet og sluppet fri.
    (Stand C-22)
  4. Smag noget håndbryg. Det er altid interessant at se, hvad der rører sig på hobbyplan rundt omkring i Danmark. På Ølfestival er der masser af muligheder for netop det. Man kunne jo smutte forbi Herodes, der altid har noget spændende med. Sidste år missede jeg vist fuldstændig deres stand og det var en kæmpe fejl, for jeg har gennem årende fået nogle rigtig gode oplevelser hos dem. Der er et bredt udvalgt af forskellige stilarter fra en Paloma sour over en bearnaise øl til deres første kommercielle øl Sårt FL#DE. (Stand D-13).
    Håndbryggerstanden på B-17 har med garanti også en spændende oplevelse eller to at bryde på. Der er som regel mulighed for en god snak om øllet, hvor bryggerne som regel selv skænker det.
  5. Drik noget saison. Der er adskillige muligheder for at finde noget rigtig fint saison. Jeg skal helt afgjort forbi Gamborg og smage deres nye Bella med hyldeblomst, for den oprindelige var rigtig dejlig. Gamborgs gode ven fra Thyras Bryg har også en glimrende brettet udgave med, og så har de jo deres to fælles med druer. Jeg foretrækker den hvide, men giv da begge et skud. Derudover har bryggerier som Slowburn, BLAS, Gamma og Ølsnedkeren, igen sammen med Thyra, udgaver af stilen med. Saison er for mig en fantastisk allround øl, som kan rigtig meget, både for sig selv, men også sammen med rigtig meget mad, hvor man ofte ville vælge en pilsner.
  6. Jeg skal helt afgjort forbi Gamborg Bryghus efter en helt specifik øl, som jeg har anbefalet i podcasten Det bare øl, så den skal også på min egen liste. I Ord om Øl kaldte Stefan Octo X Blueberry Vanilla Marshmallow Lassi Gose for økonomisk selvmord, så nu har de selvfølgelig brygget en udgave, der er endnu dyrere at brygge i form af Octo X Triple Dark Berry Vanilla Marshmallow Lassi Gose. Der er ca. 1500 bær og for 18 kroner vanilje pr. liter øl, og hvis det smager bare lige så godt, som udgaven med blåbær, så er det en oplevelse, som man skal unde sig selv. Måske de har taget hele gimmick- apparatet med, så der er slush ice på toppen.
    (Stand B-07)
  7. Bad Seed Brewing er klart et must for mig. Det lader til, at alt hvad de rører ved, bare ser ud til at lykkes for dem. Jeg skal i hvert fald smage på Urhell, som er seneste udgivelse i deres Braufrisch- serie. Jeg smagte den ud på fredag aften i forbindelse med MBCC, hvilket man høre et klip med i episode 160 af Ord om Øl. Den oplevelse gentager jeg gerne. Der er også en ny amerikansk lager og et collab med Hazy Bear, der ser spændende ud.
    (Stand C-08)
  8. Jeg kommer med garanti også til at kigge forbi Thisted Bryghus for lige at hilse på, men bestemt også for lige at se om der skulle være en lille smule Limfjordsporter og Juleporter i de fadlagrede udgaver, der begge har været en tur omkring fade fra Thy Whisky. Jeg har før smagt fadlagrede udgaver af dem, og det har været ret fremragende, så det er en klar anbefaling. Skulle man være til sort ipa, så er der få, der laver det bedre end Thisted, som med Limfjords IPA har brygget en, der vel nærmest er definitionen på stilen. Den er altid værd at drikke.
    (Stand- C18)
  9. Jeg kommer nok heller ikke udenom, at jeg godt kunne sige noget pænt om Danmarks hemmeligste bryggeri Spybrew, men jeg ved faktisk ikke helt, om den øl jeg nu nævner, faktisk er til at drikke, men Jens er før lykkedes med, at få brygget noget lækkert øl med chili, så jeg er måske nødt til at prøve Flames from Hell – insanity edition, men det skal jo nok være som den sidste øl, for man kan angiveligt ikke smage andet de næste tyve minutter. Egentlig vil jeg jo nok gå efter Rigtig Hjert’lig, der er en belgisk tripel, som Jens fortalte os historien bag, da han var gæst i Ord om Øl. Jeg har bare aldrig fået den smagt, så det skal der rettes op på.
    (Stand- D10)
  10. Der er så mange bryggerier, som jeg rigtig gerne vil besøge, så her kunne stå rigtig mange forskellige, som Fanø, Rockabilly, Dry & Bitter, Deeper Roots, Baby Steps, BLAS, Kolding Gaardbryggeri og rigtig mange andre, men mon ikke jeg i løbet af en lang lørdag får kigget rundt til rigtig mange, uddelt et kram, en skål og snakket lidt vel rigeligt. Min sidste anbefaling er i hvert fald, at I skal hygge jer, husk at drikke en masse vand, få lidt mad og så smag noget, som I ikke tror er noget for jer, eller måske noget fra et bryggeri, som I ikke normalt drikker øl fra.

To kolde fra kassen

Posted on by Standard Svar

Da jeg den anden dag var en tur omkring en af de lokale COOP- butikker, så fik jeg øje på det seneste skud på stammen i Vestfyns Willemoes- serie, nemlig Cold IPA, og da jeg vidste, at jeg havde en anden udgave af samme stilart hjemme i køleskabet, så fik jeg lyst til en lille side by side smagning af to meget forskellige bryggeriers bud på den nyeste variation over ipa, for der må næsten nødvendigvis være forskel på Hazy Bear og Vestfyn, når man tænker på alle de kæmpestore forskelle der er på de to, både i forhold til størrelse, udbredelse og niveau af hype og omtale. Hazy Bear har fået en masse velfortjent ros igennem et stykke tid, mens Willemoes nok får en smule mindre, men dog har jeg set en del på SoMe, der har været glade for deres bud på netop cold ipa. Hvor Hazy Bear er en ny spiller, så er Willemoes efterhånden ret gammel på markedet, og selv om de største nørder nok ikke rigtigt anderkender det, så tror jeg, at Willemoes bl.a. med deres porter, deres belgiske fortolkning og ikke mindst deres årgangsjuleøl har været med til at flytte en del i forhold til øl og måske også har været gateway for en del mennesker i deres ølrejse.

For at lave en reel sammenligning, så liner jeg lige lidt facts op. Jeg har som nævnt købt Willemoes Cold IPA i en COOP, SuperBrugsen i Erritsø, til den nette sum af 22 kroner, mens Frozen Sipper er indkøbt hos Drinkabeer til 59 kroner, så der er naturligvis forskel på prisen, og dermed måske også på målgruppen? Begge er ca. lige stærke, hvor fynboen holder 6,2%, så kommer århusianeren ind på 6% rent, så der ligner de hinanden. De er så vidt jeg kan se det også i omegnen af lige gamle, da jeg går ud fra, at de begge har fået et års holdbarhed af bryggerne. Cold IPA har en bedst før dato 11/5 2024, mens Frozen Zipper har datoen sat til 22/5 2024, så hvis det passer, så er det ikke alder, der kommer til at spille ind i forhold til humle og alder. Der er selvfølgelig forskel på opbevaring i butik, da Drinkabeer har øllene på køl, inden de sendes ud. Til sammenligning står øl, der ikke er fra Carlsberg eller Royal Unibrew, ikke på køl i butikken hos COOP, hvilket jo er en forskel. De havde i øvrigt også flere forskellige batches på hylden, men jeg valgte at tage af de nyeste bagerst. Som man kan se, så har jeg også valgt to ens glas, der jo skulle fremhæve aromaerne i ipa, og de er begge vasket af og skyllet grundigt inden skænkning. Det er egentlig ikke ofte nok, at jeg gør det på den måde, men jeg synes det gav mening her.

Hvis nogen ikke lige helt er med på hvad en cold ipa er, så er det helt kort fortalt en ipa, ofte med enten majs eller ris, der er tilsat for at give fylde, men også en tør slutning. Cold kommer af, at den er gæret noget køligere end en ipa normalt er, og der er derfor udgaver med både lagergær og alegær, eller både og. Jeppe, der er brygger på netop Hazy Bear, var med i episode 96 af Ord om Øl, hvor han fortæller mere om stilarten, og selv om jeg ikke er helt upartisk, så synes jeg helt bestemt, at det er et lyt værd, for der er en god blanding af nørd og tilgængelighed i Jeppes viden og formidling af øl og netop stilarten her.

Jeg havde linet op til en fin fotosession i haven, for at øllene skulle præsentere sig som de sommerøl, som jeg forventede, at de skulle være, men så kom den danske sommer forbi, og jeg rykke på den overdække terrasse, hvor poseringen måtte finde sted. Som man kan se, så er der meget klart et forskelligt udtryk i forhold til farve. Jeg fristes næsten til at skrive, som forskellen mellem pilsner og classic, for Willemoes har helt åbenlyst fået lidt mere farve, og dermed forventer jeg også mere brødskorpe og malt i smagen, men det slår faktisk allerede an i aromaen, der er klart mere maltbåren, en Sipperen er det. De har begge klare indslag fra humlerne, som for Willemoes’ vedkommende er Chinook, Galaxy og Cascade, mens Hazy Bear har benyttet Citra, Cascade og Columbus, så de er jo egentlig ikke milevidt fra hinanden i forhold til at blande nogle klassiske ipa- humler med nogle mere moderne i forhold til frugtnoter. Det tropiske er klart mest markant i aromaen hos Frozen Sipper, hvor jeg fornemmer citrusfrugter, melon, ananas og en lille smule krydderurter. Hos Willemoes får jeg krydderurterne først, hvor de sammen med brødskorpe og korn ligger forrest, men der også noget appelsin eller mandarin over det, men det er klart mere båret af malt, når man laver sammenligningen. Begge to dufter rigtig fint, men jeg er måske nok selv mest til det mere humlede og lette fra Hazy Bear, men er man derimod i humør til mere klassiske ipa- noter, så tro jeg faktisk, at man ville blive ret glad for Willemoes.

I munden er Cold IPA en ret behagelig oplevelse, for der er klart forbindelse mellem aroma og smag. Jeg får en fin maltet fornemmelse med korn og brød, men også en god frugtighed i form af appelsin, lidt strå, harpiks og så bitterhed som hvid appelsinskal og grapefrugt. Frozen Sipper er til sammenligning meget lettere og har nærmest mundfylde som en pilsner, dortmunder eller noget i den stil. Der er slet ikke samme fylde, men den virker på den måde lidt mere frisk og perlende, selvom den ser ud til, at være en lille smule mindre karboneret. Igen har den en mere frisk og tropisk humlekarakter med stikkelsbær, melon og noget ananas, men der er også, som hos den anden, også citrusfrugter med grapefrugt. Der lidt mindre harpiks, men der er klart noget bitterhed til stede, som er rigtig fint.

Der er helt klart slægtsskab mellem de to, men der er også en relativt stor forskel i både aroma, farve, smag og bitterhed, også det skal der nok også være, når man tager prisforskellen med i ligningen, for jeg er mest til den dyre, ikke fordi den er dyr, men den virker mere elegant og har en lidt friskere humleprofil, men jeg er helt sikker på, at andre vil foretrække den anden, men det er helt sikkert en smagssag, for på den måde, så synes jeg måske ikke, at de smager 100% af prisforskellen, hvis det giver mening. Der er nok gået mere humle pr. liter på Frozen Sipper, mens en del af forskellen i pris nok også er et udslag af stordriftsfordele og automatisering? Det vil jeg gætte på, og det sidste trækker måske for nogen craft ud af ligingen, men for andre er det nok også fuldstændig ligegyldigt. Skal jeg være rigtig hård ved Cold IPA fra Willemoes, så bliver bitterheden en lille smule uelegant, når man når ned igennem øllen, og her ville den være fin som deler, for så når den ikke dertil, mens Frozen Sipper ikke bliver skarp på samme måde, men det er måske også en del af forskellen på klassik moderne west coast ipa, og så på moderne west coast, hvor jeg, og her må nørder og bryggere gerne være uenige, lidt ser dem her i samme familie.

Forleden røg jeg i en debat om smager godt til prisen, som jeg synes er et forvrøvlet begreb, for øllet smager præcis af det samme, uanset prisen, men man kan jo godt synes, at noget er for dyrt i forhold til smagsoplevelsen, men så taler vi value for money, og det er bare noget helt andet for mig. Smager de to her så god til prisen? Det gør de klart, for de er begge velsmagende øl, som jeg meget gerne drikker igen, men det gør jeg gerne uanset prisen, men jeg anderkender også, at hvis pris kontra smag er et parameter, så tror jeg faktisk nok, at man måske skal gå efter Willemoes, og så finde en at dele med. Selv tror jeg nok, at hvis jeg bare skulle vælge en af de to, så ville jeg tage Frozen Sipper, og så bare dele den med mig selv.

Påskeøl fra supermarkedet

Posted on by Standard Svar

Jeg har indkøbt lidt forskelligt påskeøl i et par supermarkeder, og jeg vil faktisk gerne sende en lille anbefaling efter dem alle sammen, da de på hver sin måde vil kunne gøre det godt i forbindelse med påskens forskellige retter, enten på frokostbordet eller måske til en omgang påskelam.

I en af de lokale Dagli’Brugsen- forretninger fandt jeg til min overraskelse de to påskeøl fra Ebeltoft Gaardbryggeri, nemlig Påskebryg og Påske IPA. IPA’en har jeg vist jeg nok omtalt i rosende vendinger tidligere, men gør det gerne igen. Jeg har også lige genbrugt billedet fra dengang. Jeg tror nok, at jeg har lært lidt om billeder siden dengang. Det håber jeg i hvert fald. Det er en ret ligetil hazy ipa med diskret bitterhed, men med en fin fylde og smag af maltene, der giver lidt lyst brød og en smule sødme, men vigtigst en god blød fylde til øllet, der har en god omgang frugt i aroma og smag. Det bliver ikke en af de allertungeste oplevelser i forhold til tropiske frugter, men sammen med noter af citrus, så er de bestemt til stede. Jeg har før med held drukket den til en sildemad, men den kunne nok også klare nogle æg, måske med rejer.

Den anden fra bryggeriet er Påskebryg, som er en maibock, der jo er en lys bock med en bid af humle, som giver et noget mere bittert bid, end mange andre bock- typer. Jeg har selvfølgelig fået bortskaffet flasken, inden jeg skriver disse linjer, så jeg er ikke sikker på hvilke humler, der er benyttet i øllet, men jeg fornemmer noget moderne i smagen, der giver en klassisk tysk stilart en god kant. Det er på samme tid sødmefuldt og let bittert, hvilket helt sikkert også vil gøre sig godt på et frokostbord.

Tredje øl er fra Svaneke på Bornholm, og det er også en øl, som jeg plejer at købe hvert år, for den rammer bare et eller andet hos mig, som jeg ikke nødvendigvis helt ved hvad er, men det virker for mig. Den er købt i SuperBrugsen, som har den hvert år, men jeg synes også, at have set den i Rema1000. Påskefrokost kombinerer to stilarter, som jeg holder meget af, nemlig ipa og saison. Man får den relativt lette krop med lys malt og med brød og let sødme, og så får man på samme tid bid fra humle med citrus og lidt harpiks, mens saisonen byder ind med nelliker og peber. Begge stilarter kan bære noget bitterhed, så det er selvfølgelig også til stede, inden det hele slutter ret tørt. Det er øl, der kræver noget modspil fra den mad, som den skal sættes sammen med, så jeg kunne godt anbefale den som en outsider til lammet, eller til nogle krydrede lune retter på frokostbordet, hvor den med garanti vil kunne noget.

Sidste øl i denne omgang har jeg også fået tidligere og er fra Ørbæk, hvor Andreas og hans hold har brygget Bock Bock, og netop bock er en stilart, som de plejer at have ret godt styr på. Fornyligt smagte jeg en tørhumlet Humbock fra dem, og det var altså ret lækkert, og selv om den her nok er en tand mindre markant, så kan den bestemt noget på frokostbordet, for den er lige præcis, hvad jeg forventer i en bock fra Ørbæk. Den er brygget helt traditionelt med dekoktionsmæskning, der giver en god karamelliseret maltfylde, der naturligvis gør øllet sødt og fyldigt, men også med en lille smule rugbrød, der går over en i frugtighed, som man kan finde i søde æbler eller måske en blomme? Humlen giver lidt bitterhed og citrus, der vil kunne skære igennem fedme og krydret mad, så her er vi igen i de lune/varme retter med lidt fedt og krydderier, hvor jeg er sikker på, at den vil gøre det rigtig fint. En frikadelle- eller leverpostejsmad vil helt sikkert også kunne lege med her. Jeg snuppede den i kurven ved samme lejlighed som de to fra Ebeltoft, men jeg har set den i flere supermarkeder, så den skulle jo være til at finde derude.

Jeg er ikke på 5 ud af 5 på nogen af de fire øl, men jeg vil med glæde drikke alle fire igen en anden gang, og de vil helt sikkert kunne gøre det godt til en påskefrokost de kommende dage, og da de er tilgængelige i almindelig handel, så skulle de jo også være til at få fat på, selv om man er ude i sidste øjeblik, så hvis man mangler lidt øl, så er det bare af sted efter dem.

To gange ipa fra Møn

Posted on by Standard Svar

I den kæmpe kasse øl, som jeg fik i gave fra Bryghuset Møn, og om derfor nok skal markeres med reklame, har jeg fundet to gange ipa frem. En almindelig ipa og en dobbelt udgave af stilarten, nemlig den økologiske Klintholm India Pale Ale og Nyord Dobbelt IPA. Jeg har faktisk har smagt begge engang for nogle år siden, og egentlig husker den ene som en god old school oplevelse, mens den anden var ok.

Denne gang smagte jeg på Klintholm først, og det er stadig ret old school med en god portion maltsødme, der giver mindelser af brød og lidt korn. I aromaen er der også en omgang noget krydderurt, strå og en let citrus. I afslutningen er der lidt appelsinskal og en del bitterhed, der faktisk giver noget friskhed og balance til en øl, der nok eller ville blive for sød. Balance er nok det vigtigste ord, som jeg vil sætte på den her, for den er nok mest i den engelske retning, og ikke moderne i sit udtryk, men det gør ikke noget, selv om jeg ikke er helt oppe at ringe, for det smager rigtig fint, og hvis man er sporet ind på, så fungerer netop en engelsk ipa ret fint til noget mad med lidt fut på krydderier og fedt, så her ville den fungere rigtig fint. Jeg vil bestemt heller ikke sige nej tak, hvis den stod foran mig igen.

Næste øl i glasset må jo så være Nyord, som jeg på forhånd forventede ville være mere i samme stil, men med mere kraft på alkohol og fylde, for vi er lige gået to procent op fra 5.5 til 7.5. Der er også kommet lidt mere farve på, så vi er skiftet fra en fin orange til en lidt mørkere rødlig, hvilket også signalerer det lidt mere old school udtryk. I næsen er det igen malt, der umiddelbart dominerer med lidt sukker, mørkere brød, strå, appelsinmarmelade og en lille smule af noget krydret, som jeg har lidt svært ved at placere. I smagen er der lidt mere brød, som har noget sødme, men også en fornemmelse af lidt karamel, sukker, fugt og så er bitterheden noget mere markant og med fornemmelse af nåletræ. Det er meget i familie med den første, men der er bare lidt mere af det hele, men frugten bliver mere sød og marmeladeagtig. For nogle år siden, da Mad Scientist kun var et lokalt bryggeri, var jeg i Ungarn på sommerferie, og i det spirende ølmiljø var det sådan her, at de lavede alt ipa. Det var egentlig ok, og det er det også, når det kommer fra Danmark, selv om de største nørder/snobber nok skal kigge et andet sted, men jeg tro også, at Møn brygger til en anden målgruppe, og der er jeg sikker på, at det her, nok kan ramme ret fint. Igen ville den gå godt til noget mad med en del fylde og fedme, måske et frækt bud til lammekølle og flødekartofler?

Juleøl til en fornuftig pris

Posted on by Standard Svar

Med de store udfordringer, som vi oplever i samfundet, så kan det måske være svært at få enderne til at nå sammen, når man skal ud at handle julegaver, juletræ, julemad og ikke mindst til årets juleøl, så jeg har prøvet at kigge lidt på, om man ikke kunne finde nogle fornuftige bud på juleøl til forskellige af julebordets glæder, og i den forbindelse har jeg været en tur i Rema 1000, hvor jeg har fundet to forslag til en jule- ipa fra. Min tanke var, at ipa klæder en sild med karrysalat ret fornuftigt, men da de begge er af den halvgamle skole med en del bitterhed, så kan de nok også tage kegler til lidt flere af julefrokostens serveringer.

Særligt den første i glasset, som kommer fra Indslev Bryghus på Fyn. Sidste år sendte de Red & Green Jule ipa på gaden første gang, og jeg var egentlig ret positiv overfor den, selv om den var et opgør med, hvad jeg forbinder med Indslev, som jo egentlig er kendt for en masse varianter med hvede. Til gengæld har de gennem årene brygget en masse rigtigt fint ipa i deres Ugly Duck Serie, så selv om det er en Indslev, så er grundlaget for en god ipa bestemt til stede.

Mørk ipa, på grænsen til en amber, men den er klart værd at kigge efter

Øllet som er på 6.3% er til den mørke side for en ipa, vi er måske næsten ovre i en hoppy amber, for den er en flot ravfarve med et let rødt skær. Aromaen byder på sødme, lidt karamel, malt og lidt brødskorpe, men også på lidt blomstrede ting og citrus. Alle de nævnte ting kan man også finde i smagsbilledet, men der er også et anstrøg af noget mere tropisk og så er der en ret fin balance mellem sødmen og den moderat bitre slutning, der også giver et skud nåletræ, som klæder den ret godt. Som man kan fornemme, så synes jeg, at det er et rigtig fornuftigt glas øl til pengene, da value for money er ret fin.

Har man ikke læst med tidligere, så ved man, at jeg ikke er så glad for udtrykket god til prisen, for det antyder, at havde været en dyrere øl, så havde den smagt dårligere. Value for money er mere dækkende, for øllet ændrer sig ikke. Den ville stadig være super fornuftig, selv om den havde kostet det dobbelte eller tredobbelte.

Jeg købte den egentlig som mit bud til en ledsager til karrysilden/den hvide sild med karrysalat, men umiddelbart, så tror jeg mere, at jeg ville sætte den til en kryddersild med rødløg, men den kunne nok også bære en medister eller leverpostej, hvor den moderate bitterhede kunne bryde fedmen. Det er måske heller ikke så ringe, hvis en øl kan dække mere end en ret.

Dagens anden øl kommer fra Thisted og er også brygget til Rema 1000. Julesne på 5.8% er en noget lysere ipa, der ikke byder på samme sødme og fylde, men som klart har noget malt og sødme i smagsbilledet, mens den i aromaen er klart mere citrusbåret med mandarin og lidt appelsin, men som i den første, så finder jeg også nogle af de der florale ting. De søde citrusfrugter kan også findes i smagen, hvor jeg får en klar fornemmelse af appelsinskal og en lille smule stenfrugt. I baggrunden er der noget malt og brødskorpe, som medvirker til, at man får en relativt sød fornemmelse, men en lettere øl, end den lidt mørkede fra Indslev. Heldigvis kommer der en god bitterhed på bagkant, så det bliver ret fint balanceret det hele. Det er måske ikke verdens største ipa, men den gør lige præcis det, som jeg regnede med, at den ville, for den er på mange måder ret klassisk med den bitre slutning, som jeg er sikker på ville kunne skære igennem det fede fra både hvide sild og karrysalat.

Fin lys orange ipa med klassiske ipa kvaliteter

Der er efterhånden flere rigtigt fine jule ipa’er på markedet, og mange vil måske nok sige, at der jo ikke er meget jul i dem, men hvad er jul i en øl egentlig? Skal det være mørke og stærke krydderbomber, som ville overdøve meget af maden? Jeg synes klart, at ipa’er har sin berettigelse på julebordet, men om de nødvendigvis skal være i jueludgaver er jeg ikke sikker på, men hvis det er det, som kan bringe dem ind, hvor de virker, så gerne for mig.

Næste gang kigger jeg, hvis jeg når at skrive om det, på øl, som jeg tror vil gå godt til nogle af de lune retter på julebordet.

DIPA fra supermarkedet

Posted on by Standard Svar

Supermarkedsøl har ikke altid det bedste navn, og måske særligt ikke de hazy ipa’er, som ikke mange rigtigt er lykkedes med, når det har drejet som aroma og smag. Jeg forestiller mig, at det er en udfordring, at holde prisen et sted, hvor den almindelige ølkunde i supermarkedet vil betale prisen, og samtidig have brugt råvarer nok. Derudover kan leveriden også være en udfordring, for en NEIPA, DIPA, New England IPA har ikke den samme levetid, som man oftest ser i supermarkdernes ølafdeling. Alligvel følte jeg, at jeg godt turde tage chancen, for jeg havde faktisk hørt pæne ting om den ene af de to øl, som jeg tog med hjem, mens den anden var fra et bryggeri, som burde kunne løse opgaven.

Første øl var fra fynske Schiøtz, der som de fleste nok ved, er ejet af Royal Unibrew og bliver brygget på et lille bryganlæg, der ligger på Albani. Schiøtz har ikke just fået mange rosende ord med på vejen fra den mere nørdede del af den danske ølscene, hvilket der nok er flere grunde til, men de to mest åbenlyse er nok, at deres øl for det første ikke har været vanvittig interessante, og i hvert fald i starten, ikke var konsistente i kvalitet og smag. For det andet, så er der afgjort også nogen der stejler, når man drikker øl fra en af de store spillere på markedet, der suger på successen fra de små. Jeg fik kort efter etableringen en rundvisning på bryggeriet i en anden forbindelse end bloggen, og der kan ikke være diskussion om det er craft, som Schiøtz brygger, for det er det, men det har bare ikke nødvendigvis været rigtig godt craft. Om Royal Unibrews position er blevet forbedret på det seneste ved jeg ikke, men de har i hvert fald gennem deres webshop og deres online smagninger givet mindre spillere på markedet en god mulighed for at komme bredere ud. Ros for det.

På det seneste har jeg læst pæne ord om en øl fra Schiøtz, så da jeg så den i SuperBrugsen i Erritsø ved Fredericia, så røg den i kurven sammen tre andre øl, hvor den ene er den næste i dette indlæg.

Hazy Double IPA er faktisk et ret hæderligt bud på en prisvenlig hazy, som den almindelige forbruger måske vil betale for

Juicy Galaxy, findes også på Untappd som Hazy Double IPA, byder på det man kan forvente i typen i forhold til en fyldig og blød maltbaggrund med tydelig hvede. Den er på 7.3% alkohold, som vel er meget passende for en DIPA. Aromaen havde masser af søde citrusfrugter, men var ellers ikke super overvældende. Til gengæld var der masser af frugt i smagen, som bød på flere citrusnoter, men også en del mango og passionsfrugt. Afslutningen var lidt bitter med en snert af det havde fra appelsinskal. Hvis ikke det lyder som en nyskabelse, så var det det heller ikke, men det var faktisk ret godt. Jeg er ikke helt sikker på, hvor frisk den var, men den har stået lyst og lunt i butikken, så den kunne godt være lidt faded. Den kan selvfølgelig også bare være lidt svagere fra start, men det er bare et bud. Jeg plejer gerne, at være advokat for synspunktet, at en øl bliver hverken værre eller bedre af, at den har været billig, men at value for money er en anden ting, og til en flad tyver, så får man godt nok fin værdig for pengene. Det er ikke en topklasse hazy ipa, men jeg synes bestemt ikke, at bryggerne på Schiøtz har noget at skamme sig over. Jeg drikker den i hvert fald gerne igen.

Double Hazy fra Brewdog er måske en lille snas bedre end den fra Schiøtz, men de er ret tæt på hinanden.

Den anden øl i denne lille smagning af haze fra Brugsen, er fra skotske Brewdog, som har en øl ude, som holder ca. samme alkoholstyrke, nemlig 7.2%, og som også ligger meget tæt på i farven. Den findes på markedet under flere navne, men i Brugsen var det altså Double Hazy, der stod på dåsen, men den findes også under navnet O-G Hazy. Den minder på mange måder om den foregående. Farven er tæt på, ligesom mundfylde og cremethed heller ikke er langt fra. Den har måske en lille smule mere blødhed, men de er tætte her. Til gengæld virker både aroma og smag en lille my friskere her. Der igen citrusfrugter en masse, men der er også en lille smule urtet og grønt, inden vi igen møder pasionsfrugt og mango. I smagen bliver det igen til et møde med de tropiske frugter og lidt strå og citrus, der faktisk er ret godt balanceret i forhold til sødme og en lille smule dank bitterhed.

Brewdog har måske et lille overtag her, men de er rigtig tæt på hinanden, og begge to kan man sagtens servere, uden at skamme sig over noget. Brewdog er lige en tier dyere, men om den så smager af ti kroner mere, synes jeg ikke man kan afgøre. Hvor Schiøtz er mere ren frugt, så har Brewdog lidt andre noter også. Det er en smagssag. Måske friskhed og emballage også har noget at gøre her.

Køb den ene eller den anden, eller måske dem begge, og se om ikke det kunne være noget for dig. Jeg tror faktisk, at NEIPA kan være ok i supermarkedet efter det her.

Video: Equilibrium MC2

Posted on by Standard Svar

Jeg har haft en NEIPA fra Equilibrium i glasset. Jeg havde sat lys op og tændt kameraet, så jeg kunne jo lige så godt dele det med jer.

Jeg vrøvlede på engelsk om øllet, men jeg håber, at I alligevel gider se på det og lytte til mine mange ord.

Jeg vrøvler om NEIPA efter det nye logo

Ølvalg 2020

Posted on by Standard 1

Danske Ølentusaster har sammen med Skanderborg Bryghus skudt Ølvalg 2020 i gang. Der skal stemmes om hvilken af tre kandidater, der er den bedste ipa. Skanderborg Bryghus har i samarbejde med DØE (Danske Ølentusiaster), brygget tre undergenrer af IPA.

DØE skriver selv følgende på hjemmesiden:

“De tre øl er Danske Ølentusiasters egen produktion i samarbejde med Skanderborg Bryghus, og opskrifterne bygger på en bred vifte af gode IPA’er og lavet med tanke på at repræsentere hver øltype bedst muligt.”

Du kan finde mine reaktioner på de enkelte øl i videoerne nedenfor. Jeg savner bl.a. lidt mere info på etiketterne. Det gør jeg sådan set stadigvæk, men det viser sig, at det hele kan findes her.


De tre øl er en klassisk engelsk, en west coast og en moderne NEIPA. De sælges i samarbejde med Salling Group og kan desuden findes i udvalgte Meny. Øllene er lanceret op til første lørdag i september, der jo som bekendt er Øllets Dag i DØE- regi. Jeg kan dog læse mig frem til på nettet, at ikke alle kunne finde de tre øl i deres lokale butikker. Min lokale Meny var ikke blandt de udvalgte og min kone kunne ikke finde dem i Bilka. Jeg fandt dem i Føtex, men de havde ikke fået nogen særlig fokus eller placering i butikken. De stod sammen med de øvrige slagtilbud på ølhylderne, som ganske vist er blevet lidt bedre hos Salling Group, men nogen god reklame for tiltaget var det ikke. Jeg kunne heller intet finde om valget i nogen reklamer fra de deltagende supermarkeder.

Første øl i glasset var den engelske IPA Den lange sørejse. Jeg savner noget info om øllene på etiketten. Det viser sig, at det kan man finde på hjemmesiden.

Jeg har jo selv været med til at arrangere Årets Ølnyhed i DØE, så jeg er som udgangspunkt helt med på, at konkurrencer og kåringer kan skabe gode ting for DØE, men også for det vindende bryghus. I dette tilfælde forstår jeg dog ikke konceptet. Jeg ved simpelt hen ikke hvem der vinder på det her. DØE har smidt alle æg i en kurv, men har ikke kigget på kurven før de smed. Man har valgt, eller er blevet valgt, af et bryghus, der ikke på nogen måde er kendt for at brygge ipa. På de sociale medier kan man godt få det indtryk, at de faktisk slet ikke er kendt for at brygge godt øl generelt. Vinder DØE på det? Vinder Skanderborg Bryghus på det? Får vi flere gode øl i Salling Group ud af det? Jeg tror, at svaret er nej til alle spørgsmålene.

Først og fremmest tror jeg DØE taber, fordi øllene simpelt hen ikke er gode repræsentanter for deres stilart. Dernæst tror jeg, at de kunne risikere at tabe andre bryggerier. Hvorfor støtte DØE i form af annoncer og reklamer, hvis Skanderborg alligevel er husbryggeriet. Selv om beskyldninger om Thisted som DØE’s husbryggeri, så har de vel trods alt aldrig haft så tæt forbindelse til maskinrummet. Det klæder ikke en uafhængig forbrugerorganisation. For det tredje så svækker det, endnu engang, DØE’s image blandt de øldrikkere, der ikke er en del af foreningen. Igen støtter DØE middelmådigheden og ikke det gode øl. Det tror jeg desværre allerede er historien om dette ølvalg.

Anden øl i glasset var Den nye humlejuice

Jeg ser heller ikke Skanderborg som de store vindere, men her kan jeg sagtens tage fejl. Hvis man kan sælge de her øl som benchmarks for stilarterne, så vinder Skanderborg måske lidt på salget. Til gengæld taber øllet. Hvis man kigger lidt på hjemmesiderne før de tre øl, så har de alle tre måneder på bagen, inden de overhovedet kom til salg. En ipa skal, i mine øjne, være frisk og ikke lagres. Derfor giver en alder på tre måneder ingen mening. Endnu mindre giver to års holdbarhed fra tappedato. Det kan ikke være en ølmand, der har foretaget den vurdering.

Kort sagt, så synes jeg, at det er et helt forfejlet initiativ. Det er dårligt solgt og dårligt udført, men kunne det have været reddet? Det tror jeg faktisk ret let, at det kunne. Man kunne som afløser for årets ølnyhed kåre årets øltype, hvilket i år så ville være ipa. Læg det ud til bryggerierne med en opfordring til at brygge deres bedste ipa, som skal være tilgængelig i en bestemt mængde til et bestemt tidspunkt og få det ud i samarbejde med f.eks. Salling Group eller en anden med bredde nok i distributionen. Kommer der så ikke alt for mange øl? Hvis vi tager erfaringerne fra årets ølnyhed med, så bliver det nok ikke et kæmpe problem, men så har alle fået buddet og DØE ville ikke have forfordelt alle andre end Skanderborg. Forslaget kræver nok lidt finpudsning, men det kunne man jo nok nå inden næste Øllets Dag.

Tredje øl var De bitre humler

Anmeldelse: Barrier Brewing Co. O-Ren Rishi

Posted on by Standard Svar

Den anden dag genså jeg Kill Bill vol. 2 og kom derfor i tanke om denne øl, som jeg købte med hjem fra Kihoskh, da jeg var til Mikkeller Beer Celebration.

20180519_212532.jpgO- Ren Rishi er, omend stavet lidt anderledes, den karakter, som i filmen spilles af Lucy Lui. Det er måske derfor, at øllet er tilsat noget så asiatisk som hvid the med fersken. Jeg ved det ikke.

Vi har at gøre med en ipa, der er tilsat the, hvilket kan give rigtig fine øl, men det kan også give en lidt træls bittered.

Øllet fremstår med en fin hazy orange farve med et tykt og klæbrigt hvidt skum og en behagelig karbonering.

Aromaen leder tankerne hen mod tropiske og søde frugter med meget klare noter af fersken med et lille syrligt tvist.

Smagen er ret meget som aromaen. Der er masser af sødme med en fornemmelse af malt, inden man får et tydeligt skud fersken og så en balanceret bitterhed.

Ret fin, super forfriskende og let drikkelig, men uden for alvor at imponere sådan rigtig meget.