Jeg har et stykke tid haft dårlig samvittighed over for Claus Christensen fra Munkebo og Coolship. Han forærede mig for længe siden et par flasker af den øl, Birkebark Raw Ale, som han har lavet på det fynske museum ved Ladby. Du kan læse mere om selve processen her, men kort fortalt, så er øllet brygget i en udhulet træstamme, hvor opvarmningen er sket ved hjælp af varme sten. Der er, som navnet mere end antyder, benyttet birkebark i forbindelse med filtrering, men der er også tilsat enebær og malut. Øllet er ikke, som man ellers gør med moderne øl, blevet kogt, inden det er sat til gæring. Der er heller ikke tilsat humle til brygget. Deraf betegnelsen raw ale, da vi har med den rå urt at gøre.

Jeg har fået smagt på den første flaske ret frisk og har sidenhen smagt øllet endnu engang i forbindelse med en smagning hos Beershoppen i Kolding. Øllet havde udviklet sig en del på den tid, og derfor har jeg også gemt den sidste flaske, som Claus forærede mig. Det kunne jo være, at jeg har en perle stående i køleskabet.

Øllet er en fin rødlig brun uklar med et meget hurtigt forsvindende skum. Det virker som om karboneringen er ret livlig, hvilket også er oplevelsen, når man smager på øllet. Aromaen har et klart urtet præg, som jeg formoder kommer fra malurten, men der er også en lille pruttet note, som heldigvis hurtigt damper af, inden en lille smule syrlighed giver sig til kende.

I munden er det en ret let øl, i forhold til, hvad man måske ville tro ud fra farven. Den har klare sødlige noter af røde frugter, som f.eks. kirsebær, inden en let røget fornemmelse tager over. Jeg ved ikke, om det stammer fra malt, opvarmede sten eller måske fra gæringen, som Beertalk gætter på. Sammen med røgen fornemmes lidt urtede og jordede noter, som jeg tilskriver enebær. Oplevelsen slutter syrligt med et lille eddikeagtigt svirp.

Birkebark Raw Ale er en sjov størrelse, for jeg kan egentlig godt lide den, men det bliver alligevel næppe min favoritøl. Det er lidt spøjst med raw ale, som man måske kunne tænke ville mangle et eller andet, men det gør den egentlig ikke, men den er væsentlig anderledes end meget andet øl og derfor vil den nok have svært ved at finde et stampublikum. Den rammer næppe ned i det meget nørdede segment, men er nok også for vild til den almindelig forbruger. Som oplevelse på museet tror jeg den er helt rigtig.