To kolde fra kassen

Da jeg den anden dag var en tur omkring en af de lokale COOP- butikker, så fik jeg øje på det seneste skud på stammen i Vestfyns Willemoes- serie, nemlig Cold IPA, og da jeg vidste, at jeg havde en anden udgave af samme stilart hjemme i køleskabet, så fik jeg lyst til en lille side by side smagning af to meget forskellige bryggeriers bud på den nyeste variation over ipa, for der må næsten nødvendigvis være forskel på Hazy Bear og Vestfyn, når man tænker på alle de kæmpestore forskelle der er på de to, både i forhold til størrelse, udbredelse og niveau af hype og omtale. Hazy Bear har fået en masse velfortjent ros igennem et stykke tid, mens Willemoes nok får en smule mindre, men dog har jeg set en del på SoMe, der har været glade for deres bud på netop cold ipa. Hvor Hazy Bear er en ny spiller, så er Willemoes efterhånden ret gammel på markedet, og selv om de største nørder nok ikke rigtigt anderkender det, så tror jeg, at Willemoes bl.a. med deres porter, deres belgiske fortolkning og ikke mindst deres årgangsjuleøl har været med til at flytte en del i forhold til øl og måske også har været gateway for en del mennesker i deres ølrejse.

For at lave en reel sammenligning, så liner jeg lige lidt facts op. Jeg har som nævnt købt Willemoes Cold IPA i en COOP, SuperBrugsen i Erritsø, til den nette sum af 22 kroner, mens Frozen Sipper er indkøbt hos Drinkabeer til 59 kroner, så der er naturligvis forskel på prisen, og dermed måske også på målgruppen? Begge er ca. lige stærke, hvor fynboen holder 6,2%, så kommer århusianeren ind på 6% rent, så der ligner de hinanden. De er så vidt jeg kan se det også i omegnen af lige gamle, da jeg går ud fra, at de begge har fået et års holdbarhed af bryggerne. Cold IPA har en bedst før dato 11/5 2024, mens Frozen Zipper har datoen sat til 22/5 2024, så hvis det passer, så er det ikke alder, der kommer til at spille ind i forhold til humle og alder. Der er selvfølgelig forskel på opbevaring i butik, da Drinkabeer har øllene på køl, inden de sendes ud. Til sammenligning står øl, der ikke er fra Carlsberg eller Royal Unibrew, ikke på køl i butikken hos COOP, hvilket jo er en forskel. De havde i øvrigt også flere forskellige batches på hylden, men jeg valgte at tage af de nyeste bagerst. Som man kan se, så har jeg også valgt to ens glas, der jo skulle fremhæve aromaerne i ipa, og de er begge vasket af og skyllet grundigt inden skænkning. Det er egentlig ikke ofte nok, at jeg gør det på den måde, men jeg synes det gav mening her.

Hvis nogen ikke lige helt er med på hvad en cold ipa er, så er det helt kort fortalt en ipa, ofte med enten majs eller ris, der er tilsat for at give fylde, men også en tør slutning. Cold kommer af, at den er gæret noget køligere end en ipa normalt er, og der er derfor udgaver med både lagergær og alegær, eller både og. Jeppe, der er brygger på netop Hazy Bear, var med i episode 96 af Ord om Øl, hvor han fortæller mere om stilarten, og selv om jeg ikke er helt upartisk, så synes jeg helt bestemt, at det er et lyt værd, for der er en god blanding af nørd og tilgængelighed i Jeppes viden og formidling af øl og netop stilarten her.

Jeg havde linet op til en fin fotosession i haven, for at øllene skulle præsentere sig som de sommerøl, som jeg forventede, at de skulle være, men så kom den danske sommer forbi, og jeg rykke på den overdække terrasse, hvor poseringen måtte finde sted. Som man kan se, så er der meget klart et forskelligt udtryk i forhold til farve. Jeg fristes næsten til at skrive, som forskellen mellem pilsner og classic, for Willemoes har helt åbenlyst fået lidt mere farve, og dermed forventer jeg også mere brødskorpe og malt i smagen, men det slår faktisk allerede an i aromaen, der er klart mere maltbåren, en Sipperen er det. De har begge klare indslag fra humlerne, som for Willemoes’ vedkommende er Chinook, Galaxy og Cascade, mens Hazy Bear har benyttet Citra, Cascade og Columbus, så de er jo egentlig ikke milevidt fra hinanden i forhold til at blande nogle klassiske ipa- humler med nogle mere moderne i forhold til frugtnoter. Det tropiske er klart mest markant i aromaen hos Frozen Sipper, hvor jeg fornemmer citrusfrugter, melon, ananas og en lille smule krydderurter. Hos Willemoes får jeg krydderurterne først, hvor de sammen med brødskorpe og korn ligger forrest, men der også noget appelsin eller mandarin over det, men det er klart mere båret af malt, når man laver sammenligningen. Begge to dufter rigtig fint, men jeg er måske nok selv mest til det mere humlede og lette fra Hazy Bear, men er man derimod i humør til mere klassiske ipa- noter, så tro jeg faktisk, at man ville blive ret glad for Willemoes.

I munden er Cold IPA en ret behagelig oplevelse, for der er klart forbindelse mellem aroma og smag. Jeg får en fin maltet fornemmelse med korn og brød, men også en god frugtighed i form af appelsin, lidt strå, harpiks og så bitterhed som hvid appelsinskal og grapefrugt. Frozen Sipper er til sammenligning meget lettere og har nærmest mundfylde som en pilsner, dortmunder eller noget i den stil. Der er slet ikke samme fylde, men den virker på den måde lidt mere frisk og perlende, selvom den ser ud til, at være en lille smule mindre karboneret. Igen har den en mere frisk og tropisk humlekarakter med stikkelsbær, melon og noget ananas, men der er også, som hos den anden, også citrusfrugter med grapefrugt. Der lidt mindre harpiks, men der er klart noget bitterhed til stede, som er rigtig fint.

Der er helt klart slægtsskab mellem de to, men der er også en relativt stor forskel i både aroma, farve, smag og bitterhed, også det skal der nok også være, når man tager prisforskellen med i ligningen, for jeg er mest til den dyre, ikke fordi den er dyr, men den virker mere elegant og har en lidt friskere humleprofil, men jeg er helt sikker på, at andre vil foretrække den anden, men det er helt sikkert en smagssag, for på den måde, så synes jeg måske ikke, at de smager 100% af prisforskellen, hvis det giver mening. Der er nok gået mere humle pr. liter på Frozen Sipper, mens en del af forskellen i pris nok også er et udslag af stordriftsfordele og automatisering? Det vil jeg gætte på, og det sidste trækker måske for nogen craft ud af ligingen, men for andre er det nok også fuldstændig ligegyldigt. Skal jeg være rigtig hård ved Cold IPA fra Willemoes, så bliver bitterheden en lille smule uelegant, når man når ned igennem øllen, og her ville den være fin som deler, for så når den ikke dertil, mens Frozen Sipper ikke bliver skarp på samme måde, men det er måske også en del af forskellen på klassik moderne west coast ipa, og så på moderne west coast, hvor jeg, og her må nørder og bryggere gerne være uenige, lidt ser dem her i samme familie.

Forleden røg jeg i en debat om smager godt til prisen, som jeg synes er et forvrøvlet begreb, for øllet smager præcis af det samme, uanset prisen, men man kan jo godt synes, at noget er for dyrt i forhold til smagsoplevelsen, men så taler vi value for money, og det er bare noget helt andet for mig. Smager de to her så god til prisen? Det gør de klart, for de er begge velsmagende øl, som jeg meget gerne drikker igen, men det gør jeg gerne uanset prisen, men jeg anderkender også, at hvis pris kontra smag er et parameter, så tror jeg faktisk nok, at man måske skal gå efter Willemoes, og så finde en at dele med. Selv tror jeg nok, at hvis jeg bare skulle vælge en af de to, så ville jeg tage Frozen Sipper, og så bare dele den med mig selv.

Det ser stadig sort ud

I anden kapitel af serien om sort øl fra supermarkederne skal vi tre gange til Assens og Bryggeriet Vestfyen, der brygger øl i discountklassen, samt Willemoes til COOP og det er netop de to sorte øl fra COOP, samt en stout fra Aldi vi skal kigge på i dag.

Vi lægger ud med Willemoes Stout, som jeg på et tidspunkt har fået foræret og som siden har puttet sig bagerst ølkøleren og derfor er den også noget over sidste holdbarhedsdato, hvilket naturligvis må indgå i vurderingen.

Willemoes Stout er en rødlig mørk brun øl med et beige skum, der bruser op som sodavand, men dog lidt mere holdbart. Efter knap et minut var det forsvundet.

Aromaen var sødlig og mindede mest om øllebrød eller rugbrød, men havde ikke meget andet at byde på.

Smagen er præget af lidt ristet malt uden stor mundfulde, kakao og en sødlig note, det går over i noget soya, inden den slutter let syrligt.

Alt i alt ikke det store sus og selv til 11 kroner en kedelig øl. Ikke dårlig, bare kedelig.

image

Øllet ser umiddelbart flot ud, men skummet bruser hurtigt væk.

Næste øl på programmet er Willemoes Porter, som er en kraftfuld sag på den gode side af 10% alkohol.

Det er en sort øl, men man kan ane et lille rødligt skær, hvis man holder glasset op mod lys. Skummet er fint lysebrunt og ganske holdbart.

Aromaen bærer præg af de mørke malte med brændte noter og lakrids. Måske en anelse sukker, sirup eller sådan noget.

Mundfulden er relativt kraftig og let olieagtig med smag af de brændte malte, sødme, lidt chokolade og lakrids. Den er ret sød, men har både bitterhed fra de mørke malte og fra humle, som bliver hængende i munden.

Willemoes Porter er et ganske fornuftigt køb, som man ret ofte kan finde til 11 kroner i Fakta og Brugsen.

image

Et rigtig fornuftigt køb til prisen

Den sidste øl i trekløveret er Uglens Stout fra Bryggeriet Vestfyen og som findes i Aldi.

Det er en Mørk rødlig stout med et beige og ret holdbart skum.

Aromaen er let med præg af brun farin, som også indgår i øllet, samt en let duft af kakao.

Smagen er også ret let med karamel, sukker og kakao. Der er ikke rigtig meget bitterhed i øllet, men det kammer dog ikke helt over i sødme.

Bestemt ikke en stor øl, men prisen taget i betragtning, så er det ikke så skidt endda. Den er noget bedre en Willemoes Stout.

image

Klart den af de tre, der klarest signalerer discount, men ikke den ringeste