Sure englændere

For et stykke tid siden bestilte jeg en kasse øl fra Beergium. Der var flere rigtig fine øl i kassen, som måske kunne fortjene et blogindlæg, men for nu bliver det engelske Wild Beer Co, der løber med omtalen.

Jeg havde smidt to øl i kassen, som begge var ret markante, men på meget forskellige måder.

Den første jeg tog hul på var Sour Dough, som er brygget i samarbejde med en lokal bager, der har leveret gæren til brygget. Allerede før bryggeriet åbnede var der samtaler mellem bager og bryggere om at lave noget med bageriets 58 år gamle surdejskultur. Sour dough er en lys og ret alkohollet øl med en lidt skarp syrlighed, der giver mindelser om citron, men der fornemmes også en lille smule salt og lidt frugt i smagen. Ifølge bryggerne er Sour Dough baseret på en en berliner weisse, hvilket bestemt giver mening i forhold til mælkesyrekultur og surdej. Det er ikke en øl, der skiller sig voldsomt ud i forhold til stilarten, men den er virkelig vellavet og forsøget med surdejen falder rigtig heldigt ud. Skulle man støde på den, så er den bestemt anbefalelsesværdig.

image

Sådan ser flydende, og ganske velsmagende, surdej ud

Den anden af de to øl var Somerset Wild, som jeg nød til en omgang sushi, hvor syren og letheden matchede fisk og ris helt perfekt og ligesom ingefæren havde den en god evne til at skære igennem og rense munden mellem de forskellige stykker sushi. Bryggerne foreslår selv, at man nyder øllet med fed fisk eller ceviche, så min idé var nok ikke helt i skoven.

Endnu en gang er det en ret let øl, men med en markant citusfrugt, igen fra citroner, men også en lille note af appelsin. Øllet er gæret på  de mikroorganismer som Somerset har at byde på i luften, altså samme metode som også de belgiske lambic- bryggere benytter.

image

En frodig fint match til sushi


Alt i alt har Wild Beer Co været en rigtig fin oplevelse og jeg vil rigtig gerne prøve flere af deres bryg. Udover at de smager godt, så ser de godt ud med er stilsikker og konsekvent artwork på flaskerne.