Øl og ferie på Bornholm

Jeg har været lidt ramt på både lysten til at skrive, men også på overskuddet til det. Jeg kæmper med depression og en lidt speciel situation omkring min handicappede søn, mit job og hvad det medfører af udfordringer har nok taget lidt af mit overskud. Derfor har der mest været lidt opslag på Facebook og på Instagram, men nu er der kommet lidt ro på og jeg tror, at der kommer lidt overskud igen. Det plejer faktisk, at give lidt bare at skrive.

I år gik familiens sommerferie til Bornholm, hvor vi med udgangspunkt i Sandvig havde en fantastisk uge. Vi boede på Pension Sandbogaard, som jeg gerne vil sende min varmeste anbefaling. Det er virkelig hyggeligt og morgenmaden er fremragende. Værtsparret er der heller intet dårligt at sige om, men det vidste jeg egentlig godt på forhånd, for det e ren tidligere kollega og hendes mand, der for nogle år siden sprang ud i et eventyr i den anden ende af Danmark.

Jeg havde hjemmefra besluttet, at på Bornholm må man kun drikke Bornholmsk øl. Det holdt jeg næsten, men mere om det senere.

På Sandvig Is Kalas nød jeg den her ret fine øl fa Beer Here. Udsigten er mere end almindelig svær ikke at holde af.

Sandvig byder måske ikke umiddelbart på de store øloplevelser, men der gemmer sig nu alligevel lidt godt øl rundt omkring, for bl.a. på pensionatet kunne man købe øl fra Small Batch Brewery i Rønne, ligesom det også var muligt at finde Beer Here. Med fødderne på kanten af Østersøen, så er det svært at være utilfreds og hos Is Kalas kunne sønnen få en fremragende is, men de voksne fik noget andet og ingen havde grund til at klage over noget. Udvalget af øl var ikke stort og priserne var ikke tilsvarende små, men faktisk et ret fint lille sted til en stille øl. Og så er det jo også meget Instagram- venligt, hvis man har den slags tilbøjeligheder.

Jeg fik desværre ikke taget billeder med maden på Ølstauan, men der var både tomme tallerkener og tomme glas.

Allinge er en fin lille gåtur fra Sandvig og i Allinge skal der lyde en meget klar anbefaling til Ølstauan, som ligger i Havnegade. Her har de altid øl på hanerne fra de tre bornholmske bryghuse, Svaneke, Small Batch og Penyllan, her i kraft af Beer Heer. Vi var forbi et par gange for at kombinere min interesse for øl med den generelle interesse for at få noget at spise. Ølstauan er nemlig, udover at være ølstue, også et ganske fint spisested. Det er ikke serveringer i Michelin- klassen, men rigtig godt og solid, men vigtigst af alt, veltillavet og velsmagende mad. Vi var ret glade for kortets tre B’er i form af biks, bajer og bearnaise, der blev serveret til en mere end rimelig pris på 150 kroner. Det er en virkelig god biksemad med lækkert mørt kød, gode kartofler, løg og så ikke mindst et spejlæg. Alt er altså som det skal være, men Ølstauan smider også lige en gang hjemmesyltede rødbeder og en velsmagende og fed bearnaise oveni. Det midterste B, bajeren, er en øl efter eget valg i baren. Jeg må erkende, at jeg begge gange jeg spiste der gik efter Beer Here, den ene gang med en Underphil, som er en let, og letdrikkelig, sparkling ale og den anden gang med en Karma Citra, måske i kaffeudgaven. Det husker jeg faktisk ikke. Vi prøvede også børnefisken og de tre B’ers fætter, den bornholmske sildetallerken, som stod til samme pris og som også kom med en snaps. Igen var alt mere end tilfredsstillende.

Danmarks måske bedste fish & chips serveret på bakke, som vi også kender det fra Warpigs. Jeg nød en fin west coast ipa fra Mikkeller til, som skar gennem fedt og syrlighed ret godt.

En af dagene måtte jeg til frokost gå på kompromis med et meget klart dogme på turen. Jeg havde hjemmefra bestemt, at når jeg er på Bornholm, så drikker jeg bornholmsk øl og det lykkedes næsten at holde, for jeg havde på Facebook set, at Christian Skovdahl fra Penyllan/Beer Here havde udråbt fish & chips på Mikkeller Bar i Årsdale til at være noget af det bedste indenfor kategorien, så det måtte naturligvis testes og lad mig bare sige, at vi ikke blev skuffede. Frisk fisk i en god og sprød dej, Gode fritter, mushy peas og sauce tatarre. Det var uden sammenligning det bedste fish & chips jeg erindrer at have fået i Danmark. Jeg fik engang en udgave med røget kuller i Irland, som minderne i hvert fald gør bedre. Det gør minder jo nogengange men den bornholmske udgave gjorde det virkelig godt. Vi valgte at sidde indenfor, men ellers var det endnu et af de steder, hvor Østersøen var et fremragende tapet til en øl eller lidt fisk. Endnu en gang var vi også i godt og kompetent selskab med den irske bartender. Han havde tid og lyst til en sludder og til at komme med gode bud på øl.

Der var ikke skyggen af regn, men en Rainy Day stout var nu alligevel ret fin i solen.

Vi var naturligvis også en tur omkring Svaneke og var også forbi bryghuset, men der var mange mennesker og der er også lidt mere turistet, end de øvrige ølsteder vi besøgte. Folk kender Svaneke fra supermarkederne og de ligger da også helt i top over danske supermarkedscraft- bryggerier. Vi havde andre planer, end et heldagsbesøg, så det blev bare til en enkelt Rainy Day Stout, som var en rigtig fin stout, som ikke stak voldsomt ud, men som havde masser ristede noter af kaffe og malt, men som også bød på en del chokolade. Det var slet ikke så dumt.

En af smagsprøverne fra rundvisningen på Penyllan. Om jeg husker ret, så har jeg en ipa i glasset. Muligvis Beer Here Hopfix eller Hoppunch.

Turens klart største ølmæssige højdepunkter skulle findes på Tejn Havn, hvor Pennyllan holder til. Der sker vist ikke meget andet i Tejn, men som ølnørd, så er det bestemt et besøg værd. Ikke alene er øllet fremragende, men Jessica og Christian er også begge fantastiske mennesker, at være sammen med. Jeg var forbi to gange, en gang med familie og så en gang uden. Det første besøg var en tirsdag eftermiddag, hvor jeg sneg mig med på den ugentlige rundvisning og ølsmagning. Jeg tror det er første gang jeg har været til en smagning, hvor smageglasset var et 40 cl glas. Smagningen kostede 200 kroner og bød på rundvisning og fire smagsprøver. Christian gjorde dog klart fra start, at det bestemt var muligt med refills, så ingen behøvede gå tørstige fra smagningen. Jeg tror dog ikke, at nogen benyttede sig af det, altså udover mig, der vist fik at par ekstra smagsprøver både før og efter. Fru Ousen var i hvert fald ikke nødvendigvis rigtig imponeret over mit tidsforbrug eller de ekstra smagsprøver. Et godt råd er, at har man familie med, som ikke nørder øl helt enormt, eller bare er børn, så er det en god idé, at have delt sig op, hvis man vil deltage i smagningen. Tejn er, som allerede skrevet, ikke verdens mest spændende by, at slå to- tre timer ihjel i. Christian kom godt ind omkring ingredienser, bryggemetoder og generelle røverhistorier om øl og ølhistorie. Det var alt sammen helt som det skulle være. Selve smagningen bød på en fadlagret pilsner fra Penyllan, som var opkaldt efter Svanekes brygmesters nyligt afdøde mor Paula. En smuk gestus fra kollegaer, som havde lånt Svanekes pilsnergær til brygget. De næste to øl var fra Beer Here, en ipa og så Ammestout, som er en milkstout med nescafé, som ifølge Christian er den eneste “kaffe”, der fungerer i netop den øl. Selve smagningen sluttede med en tur i Penyllans barrel room, hvor vi havde et lille glas Nina med. Nina har jeg tidligere vrøvlet om ovre på Youtube. Selve rummet var mørklagt og kun oplyst med stearinlys. Det gav en fantastisk stemning, som næsten blev andægtig.

Nina i stearinlysets skær i Penyllans barrel room

Penyllan skiller sig klart ud blandt de bornholske bryggerier med fadlagringer og et ganske andet prisniveau, som følger med processen og den tid, som fadlagring kræver. I mine øjne er det noget af det mest spændende, som Danmark har at byde på for tiden. Samtidig brygges der også Beer Here, som på en eller anden måde er moderne old school med bitterhed og klarhed i deres ipa’er og stouts uden kage.

Dideriks i Sandvig er endnu et af de der steder, hvor udsigten bare tager kegler. Øllet var også ret fint.

Vi nåede desværre ikke omkring Rønne, udover da vi ankom til øen og da vi frolod den igen, så derfor kom jeg ikke omkring Small Batch. Det må blive næste gang. Jeg fik dog en ganske fin ipa/pale ale på Dideriks Veranda i Sandvig.

Udover øllet så lavede vi selvfølgelig en masse andet også og jeg vil meget gerne anbefale, at man smider 80 kroner pr. deltager efter rundvisningen Hammershus for børn og barnlige sjæle, særligt hvis man tilhører en af kategorierne. Jeg har tidligere besøgt ruinen, men har syntes at det var lidt kedeligt, men en levende guide, som undervejs gav os opgaver i fortællingen gjorde det meget spændende. Jeg fik f.eks. lov til at være Christian IV. Det er jo ikke så ringe endda.

Årets Danske Ølnyhed: Finalisterne

Hvis der er noget i den danske ølverden der kan skabe debat, så er det Danske Ølentusiasters kåring af årets danske ølnyhed. De sidste år har vindere og finalefelt fået en del kritik for at være uambitiøst og ikke afspejle virkeligheden. Det er nok ikke en helt skæv kritik og jeg har heller ikke selv været udelt begejstret. Det har jeg bl.a. skrevet lidt om her. På bagkant af min kritik af forening og afstemning, så modtog jeg sidste år et opkald fra landsformand Hans Peter Jepsen, der spurgte om jeg ikke ville være med i et udvalg, der skulle gentænke kåringen. Jeg valgte at sige ja til udfordringen og det er jeg glad for i dag. Det har været et spændende arbejde med gode folk, selv om der også har været modstand både udefra og indefra i foreningen og jeg synes faktisk også, at vi er kommet et godt stykke hen ad vejen mod en langt bedre kåring.

Årets finalefelt

Udvalget har, blandt flere andre tiltag, strammet lidt op på hvilke øl der kan komme i betragtning til prisen. Det drejer sig bl.a. om krav til tilgængelighed og mængder, således skulle det være muligt for alle medlemmer at smage øllet til medlemsmøder, og dermed kan der stemmes på baggrund af smagte øl og ikke på hvilke øl, der kunne have været sjove at smage. Det vil i år også være sådan, at medlemmer skal stemme skriftligt til en finalistsmagning for at gøre sin stemme gældende, så man er altså nødt til at møde op og smage på øllet. Det har været bryggerierne selv, samt medlemmer af foreningen, der har kunnet indstille kandidater. Derefter er alle indstillinger blevet kontrolleret for nyhedsværdi, tilgængelighed osv. Desværre lader det til, at nogle, i hvert fald et, bryggerier har følt sig forbigået eller ignoreret. Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke her er sket en fejl, men vil også gerne anføre, at nogle små bryghuse er overordentligt svære at komme i kontakt med. De svarer ikke på hverken mail eller opkald. Indimellem passer de kontaktinformationer de har på hjemme- og Facebooksider simpelt hen ikke.

Som mange måske ved, så er første afstemningsrunde i år erstattet af, hvad der skulle have været, tre smagepaneler, som hver skulle finde tre finalister i de tre kategorier.    Det

20180120_112057.jpg
Et arrangement som en panelsmagning kræver, at nogen gider servicere smagerne og heldigvis blev Henrik hængende gennem hele smagningen og gav en hånd med. Hans kone Pernille sad i øvrigt med i panelet, som et af de lokale medlemmer.

viste sig dog ret vanskeligt at samle et felt blandt øllene fra 0-4%, selv om der faktisk var nok indstillede øl til et panel, så endte det med, at der kun var tre kandidater til sidst og de gik altså direkte i finalen. Derfor blev panelet, der skulle have været afviklet i Region Nordjylland aflyst og øllet sendt til den stærke kategori, som blev smagt i København. Den lette kategori, mener jeg, bør udgå næste gang. Den giver ikke mening. Alle tre paneler skulle gennem blindsmagning udvælge de øl, der skulle videre til finalen.

 

Jeg var selv med til at arrangere panelet for den midterste kategori med øl fra 4,1-7% og vi fik samlet et rigtig fint felt af smagere, der alle skulle være medlemmer af foreningen, men derudover skulle dække tre områder, nemlig “almindelige” medlemmer, medlemmer af Danske Øldommere og så en række af bloggere/skribenter/andre personligheder fra den danske ølverden. Lokalafdelingen i Fredericia havde overtaget opgaven fra Region Sydøstjylland, der åbentbart ikke havde lyst til at deltage med arbejdkraft og derfor hjalp jeg også til med at finde lokaler og øllet blev også leveret til min adresse. En del af navboerne kiggede da også undrende, da fragtmand nummer syv kiggede forbi i fredags. Det er ikke hverdag i villakvarteret, at så mange lastbiler kommer kørende.

Vi endte med at mangle lidt af det forventede øl, men med 19 forskellige, så havde vi da en smagning til deltagerne. De blev delt i tre grupper af tre, der hver især skulle smage et udvalg af øllene, hvorefter hver gruppe sendte tre øl videre til, hvad vi kunne kalde, en slags semifinale. De ni øl blev så efter en pause smagt i den store gruppe, hvorefter panelet debatterede sig frem til tre finalister og to runners up, hvis nu en af vindende øl skulle blive diskvalificeret af en eller anden grund.

20180120_121331

Et udvalg af de smagte øl

I sidste ende blev det til et ret spændende felt fra vores kategori, hvor Amager Bryghus Mandarina Man, Ugly Duck Kinky Cowboy og Svaneke Bryghus Pommiere de Calme Houblonée gik videre til finalistsmagningerne rundt i landet.

Alle kandidaterne kan ses her og ledsages med en kort beskrivelse af øllet. Jeg må sige, at jeg oplever et markant løft af kandidatfeltet, når man gennem blindsmagninger udelukker lokalpatriotismen fra at vælge finalister. Jeg glædes da f.eks. over, at min egen vinder som årets nye øl Raw Power fra Ebeltoft også er finalen. Panelet i København kan ikke have været helt skævt.

20180120_164735

Efter en lang og god dag var vi en flok, der ikke var helt færdige med øl for den dag og på Den Engelske, som ellers er en sportspub, overraskede de med at have CBS til 99 kroner. Det er jo ikke stort dyrere end i butikkerne. 

På øljagt i supermarkedet 4

Jeg har taget endnu en tur ud at handle og kiggede naturligvis efter lidt øl, som jeg troede på ville kunne give en god oplevelse.

image

En ok øl, men ikke så god som hukommelsen sagde

Jeg manglede et par småting, som jeg kunne få i Fakta, som indimellem er leveringsdygtig i et par anstændige tilbud og denne uge var der lidt forskellige fra Svaneke Bryghus, som ikke virkede helt tossede. Der var bl.a. en saison, en blonde, en pilsner, men også en øl, som jeg egentlig havde fine minder om, nemlig deres sorte ipa Grunge. Jeg gik på gymnasiet midt i halvfemserne, så navnet alene burde jo være nok. Jeg huskede Grunge som en øl med ristet malt med aroma og smag af humle, der serveret frisk var intet mindre end et fremragende køb. Enten har Fakta fået gamle flasker på hylderne, eller også har Svaneke ændret opskriften/sparet på humlen, for det eneste humlen bidrager med er en meget pågående bitterhed, som ikke er behagelig i længden. Til tretten kroner er den pengene værd, men et fremragende køb er det ikke længere.

image

Ølsnedkeren har begået en rigtig fin øl, der bestemt er de ca tyve kroner værd

Få meter fra min arbejdsplads ligger der en Løvbjerg, som startede med et rigtig fint øludvalg, da de åbnede for nogle år siden, men som så mange andre supermarkeder, så er udvalget skrumpet lidt. Dog har der på det seneste været lidt fremgang at spore. Bl.a. har de altid to varianter fra Ølsnedkeren og jeg lagde lidt Jyske Dollars i kurven. Den læner sig op ad westcoast ipa’erne, med en spinkel krop som baggrund for en masse humle, der bringer grapefrugt, citrus og harpiks og bitterhed. Det er måske ikke voldsomt elegant, men det virker ganske glimrende. En rigtig god øl til prisen.

Nu tror jeg, at der kun mangler lidt konklusion om øl i supermarkederne, hvilket kommer i en snarlig post.

På øljagt i supermarkedet 3

Jeg har været i to forskellige supermarkeder under Dansk Supermarked, men fik købt øl af samme type.

I Føtex faldt jeg over et tilbud på en klassiker på hylderne i Dansk Supermarked, nemlig Torpedo fra amerikanske Sierra Nevada. Det er er klassisk/old school double ipa med fokus på harpiks og grapefrugt fra humlen, mens malten balancerer det ud. Mit eksemplar var ikke helt frisk og manglede lidt vitalitet i aromaen, men den var heller ikke helt faded. Skulle man faldt over Torpedo eller dens lillebror Pale Ale, så går man ikke helt galt i byen og det er vel noget af det bedste i prisklassen.

image

Måske lidt mindre legendarisk end Pale Ale fra samme bryggeri, men stadig en rigtig solid øl til prisen

I Netto fandt jeg den nye Stone Street ipa i Royal Unibrews Lottrup- serie., der er ligeledes tale om en ipa med en solid base af malt, i dette tilfælde nok lidt for solid, hvilket gav en alt for sød og karamelpræget. Bitterheden er meget enstrenget og kedelig. Der er klart præg af grape i smagen, men den er også tilsat både skal og ekstrakt af netop grape. Til ti kroner er det lige akkurat et godt køb, men den bliver næppe en favorit hos denne blogger.

image

Stone Street har fået meget ros i flere anmeldelser, men jeg er ikke enig. Til ti kroner er den ligge akkurat et fint køb, men ikke mere end det.

Den sidste af påskens bryg blev fundet i en COOP- butik. Påskefrokost fra Svaneke og indtil videre er det klart noget af det bedste, som denne serie har budt på. En lys, frisk, krydret og relativt bitter kombination af ipa og saison, som med gærens bidrag af af peber og krydderier og humlens bitterhed og frugt går rigtig glimrende til netop en god frokost, men også som tørstslukker i varmen. Jeg fandt den til omkring 30 kroner i SuperBrugsen i Erritsø ved Fredericia, men om den stadig kan findes her efter påske er måske tvivlsomt. Hvis den Kaj findes, så er det i hvert fald et rigtig fint køb.

image

Klart en af kandidaterne til bedste supermarkedskøb i denne omgang.