Begreber i øllets verden

Den danske, og for den sags skyld også den internationale, ølverden er oversvømmet med forskellige navne og begreber, der alle på hver sin måde prøver at signalere noget om kvalitet eller måske manglen på samme. Ingen af os forventer sikkert den store øloplevelse, hvis vi hører ordet konsumøl, men det er jo ikke det samme som en dårlig øl eller øloplevelse. Der er ingen tvivl om, at når f.eks. Carlsberg sender en øl på gaden, så er der ikke tale om en dårlig øl, men om den interessant eller en stor øloplevelse er straks noget andet.

Når jeg går en tur igennem mine lokale supermarkeder, så har de store butikker i Salling Group en afdeling for Craft Beer, men hvad dækker deres brug af begrebet egentlig over? Har vi med små lokale bryggerier at gøre? Det er faktisk ikke tilfældet, da øllene kommer fra en relativt smal gruppe af bryggerier, hvoraf mange er en del af et større samarbejde eller koncern. Under begrebet craft beer sælges f.eks. Jacobsen, Kronenbourg, Grimbergen, Schiøtz, Lottrup og Frejdahl, ligesom der er øl fra store internationale spillere som Founder’s, Sierra Nevada og Lagunitas, der er ejet af AB InBev, som også står bag Budweiser. Når jeg hører navne som Carlsberg, Royal Unibrew, Vestfyns og Heineken, så tænker jeg på ingen måde på små håndværksfremstillede øl, men får i langt højere grad tankerne i retning af store fabrikker med filtreret og pasteuriseret øl, der sikrer en ensartet og genkendelig kvalitet, men jeg ser ingen innovation eller kærlighed til håndværk. En del af det bunder formodentlig i, at vi i Danmark aldrig rigtig har defineret, hvad craft beer er eller om vi har et bedre dansk begreb. Håndværksøl synes ikke rigtig at være det rigtige, selv om det måske nok er den korrekte oversættelse. I flere andre lande har man tydelige regler for craft, artisinal beer eller som på italiensk artigianale, hvor reglerne enten er defineret ved lov eller af byggernes foreninger. Der findes ligeledes regler for, hvor store andele af et bryggeri, som må være på andre hænder, regler om råvarer, pasteurisering osv. Det ville, set fra min stol, være en god idé, hvis vi i Danmark fik defineret et regelsæt, så forbrugerne kan skelne rigtigt håndværk fra maskeret fabriksøl.  

Craft beer eller skjult makro?

Vi har tidligere ofte benyttet betegnelserne mikrobryggeri eller specialøl, som en slags kvalitetsstempel for de danske håndværksproducerede øl, men jeg synes faktisk ikke, at det er en garant for kvalitet, eller dækkende for bryggerierne overhovedet. For nogle år siden skrev Anders Busse Rasmussen, dengang Indslev Bryggeri, på Facebook:” At noget er mikro, betyder ikke nødvendigvis at det er godt – i mange tilfælde er det bedste man kan sige om det, at det er ”interessant” og ”vi ved ikke rigtig hvor vellykket det blev denne gang, eller hvor længe det holder, men vi vil rigtig gerne have at du køber denne 50 kroners lodseddel så vi kan få råd til at forsøge os en gang til”. Selv har jeg en lang række små bryghuse, hvis øl jeg aldrig kunne drømme om at smide penge efter igen. Det er der flere grunde til, men dårlige øl og et ikke innovativt udvalg er helt sikkert medvirkende til dette.

Der er også en debat i hvor stort et mikrobryggeri må være? Eller måske et nanobryggeri, som jo må være endnu mindre? Og hvornår er man stor nok til at være makro? Hvor placerer vi f.eks. en virksomhed som Mikkeller, der i mange år ikke har haft eget bryggeri, men som har fået store dele af sortimentet brygget i Belgien hos De Proef, der er et ret stort og relativt moderne bryggeri. Er det så craft? Mikrobryg? Håndværk? Og er det overhovedet vigtigt, hvis kvalitet og oplevelse er i orden?  

Senest har foreningen Det fri Øl set dagens lys. Det er sammenslutning af tyve små danske bryghuse, der bl.a. kæmper for gennemsigtighed og fair konkurrence på markedet. Deres manifest har punkter om ærlig markedsføring, udvikling af ølsproget, lige adgang til barer, festivaler, koncerter osv., men ingen af disse punkter har reelt noget med øllets kvalitet at gøre, og skal jeg være rigtig barsk over for Det fri Øl, så er det nok her, samt på innovationen, at de har et problem. Når jeg ser ned over listen over de deltagene bryggerier, så er det ikke hele listen jeg forbinder med innovation og kvalitet.  Ligeledes er det tankevækkende at se, at ud af ca. 200 danske bryghuse og bryggerier, så kan de altså samle ca. 10%. Det er mildest talt ikke imponerende overhovedet. Jeg bakker dog 100% op om den del af projektet, der skal modarbejde eksklusivaftaler. Den slags er ikke med til at udbrede det spændende øl og ønsker meget, at de mindre bryghuse får mulighed for at konkurrere på barer og restauranter, så vi som forbrugere ikke kun kan finde de store spillere på markedet, men det kræver også, at forbrugerne oplever kvalitet for pengene.  

Vi har også en række bryggerier, som ret ofte deltager i forskellige internationale konkurrencer i øllets verden, og ofte vender de hjem med imponerende meritter i forhold til medaljer og hæder. Ofte er der dog tale om konkurrencer med et betragteligt deltagergebyr og mange medaljer i forhold til antallet af deltagere. Bloggen Stovt.dk har tidligere skrevet en del om uddelingen af medaljer i forbindelse med disse konkurrencer, og det er ofte ret uklart hvad der skal til for at hive en medalje hjem. Ofte er der medaljer til mere end 20% af de deltagende øl, indimellem tilsyneladende over 50%, ligesom at det er en pointscore, der er ligger til grund for medaljerne. Der kan altså sagtens være adskillige guldmedaljer i samme stilart. I mine øjne devaluerer det fuldstændig mange af disse konkurrencer og det kan kun betragtes som et markedsføringsstunt for de bryggerier, der tager medaljer med hjem.

Helt kort kan man måske sige, at alle disse forskellige betegnelser ikke har ret meget med kvalitet at gøre. At noget er lavet i lille skala, er ikke nødvendigvis garant for et kvalitetsprodukt. Jeg har i dette blad tidligere skrevet om antallet af bryghuse i Danmark og om hvor mange vi ville savne, hvis de forsvandt i morgen. Det hele beror på en følelse af, at noget er håndværk og kvalitet, for efterhånden bliver flere af de mindre bryghuse mere og mere automatiserede og bryggeren rører måske ikke så meget som tidligere selv i gryden.

Hvad er specialøl?

Hvad er specialøl? Det har jeg gået og funderet lidt over, da jeg har lidt svært ved at finde et fornuftigt svar.

For nogle år siden var jeg til en ølsmagning med brygmester Christoph Behnke fra Bryggeriet Vestfyn, hvor hen havde brygget en række specielle øl til lejligheden. Det var forskellige gamle tyske og europæiske stilarter. Mange af deltagerne var ikke så imponerede, men jeg mindes smagningen med glæde, da vi faktisk blev præsenteret for noget specielt. Derudover talte Christoph om begrebet specialøl og at det ikke eksisterede i Tyskland, hvor han stammer fra. Der forventer man, at alle øl er en oplevelse. Det giver god mening.

image

Christophs eget bud på en specialøl til grillsæsonen. Ikke meget spræl, men ikke decideret dårlig

Giver det overhovedet mening at tale om specialøl? Og hvilke øl kvalificerer sig til titlen?

Jeg var en tur i et lokalt supermarked og jeg var mildest talt ikke imponeret. De havde havde en vinafdeling på størrelse med et mindre rækkehus, mens øllet måtte affinde sig med, at være gemt væk i en halvmørk krog.

image

Det voldsomme udvalg af specialøl i et lokalt supermarked, der ellers har egen slagter, god grøntafdeling og en stor vinafdeling

Som man kan se på billedet, så er hverken antallet af forskellige øl eller niveauet på de tilstedeværende øl imponerende. Jeg ville højst købe en håndfuld af dem, hvis de vel og mærke var på tilbud. De er hverken specielle eller voldsomt interessante, men der er dog flere af dem, der holder et kvalitetsmæssigt fint niveau, men er det nok til at være speciel? At ens produkt ikke er dårlig kvalitet.

Der er rigtig meget øl på markedet og man behøver ikke altid have en 12% stout, det har hygget sig på fade eller en IPA med en IBU over 100. En gang imellem er en pilsner eller en weissbier det rigtige. To øltyper som kun få mindre bryghuse laver rigtig godt, mens de store sjældent laver ret interessant IPA eller beskæftiger sig med surt øl overhovedet. Måske det er specialøl?

Bliver det bedre, hvis man går i en specialforretning? Ikke nødvendigvis, men der er da en mulighed for at støde på alsidighed i forhold til stilarter, men man kommer ofte til at betale lidt mere, end men gør i supermarkedet. Det koster naturligvis at producere håndværksfremstillet øl, frem for øl produceret på fabrikker, men det betyder ikke at man er garanteret en høj kvalitet. Der er flere mindre og middelstore bryghuse, som jeg sjældent eller aldrig køber øl fra, da niveauet er svingende eller lavt. Til gengæld betaler jeg gerne for øl af en ordentlig kvalitet, der samtidig også giver en større oplevelse.

Jeg tror ikke, at jeg har det rette bud på hvad der er rigtigt, men jeg mener at begrebet specialøl skal dø og forsvinde.
Lad os i stedet tale om kvalitet i øllet.

image

Indlægget blev skrevet, mens jeg indtog en berlinerweiss fra The Bruery. Den er i hvert fald speciel.