Jeg har haft Macarena Sandstorm fra Åben, Gamma Brewing og BRAW i glasset, mens kameraet rullede, så jeg smed det naturligvis også op på Youtube og nu også her.
Video: Åben, Gamma og BRAW
Tag Archives: samarbejdsbryg
Årets Ølnyheder
Tiden for Danske Ølentusiasters kåring af de bedste øl nærmer sig med hastige skridt. Første runde, eller er det anden?, i afstemningen nærmer sig hastigt sin afslutning, da sidste mulighed for at stemme er på tirsdag. Senere følger så endnu en runde, hvor man stemmer blandt de tre bedst placerede nyheder i hver af de tre kategorier, der dækker over øl op til 4%, øl op til 7% og alt derover. Man kan jo altid diskutere om en inddeling udelukkende efter alkoholstyrke er optimalt, men hvis ikke der skal være et utal af kategorier, så er det nok en ok måde.
I år skulle bryggerierne selv indstille øl til kåringen og det viste, at rigtig mange af bryggerier tilsyneladende er ret ligeglade med prisen. De indstillede simpelt hen ikke nogen øl. Blandt de først indstillede øl var det vel kun Indslev/Ugly Duck, der for alvor havde indstillet noget interessant. Medlemmerne af foreningen har så også haft mulighed for at indstille deres favoritter, og det har i den grad oppet konkurrencen. Nu er der faktisk en række rigtig fine øl, som ikke er brygget på Fyn med i afstemningen, men har de en chance overhovedet? Sikkert ikke, da det tilsyneladende kræver et ganske stort lobbyarbejde i foreningen at vinde, så jeg gætter på, at den nyligt overståede generalforsamling i Thisted trækker rigtig mange stemmer og at vi skal se Jack & Beer, samt Madagaskar blandt de sidste tre i deres respektive kategorier. Willemoes Jul 2016 kunne også være et bud på en øl, der ryger videre da den jo er ude i bred distribution, og det har jeg lige læst på Facebook i hvert fald er et kriterium blandt nogle medlemmer. Midtfyns har også et par bud med i afstemningen og der plejer jo gerne at være en fribillet til finalen til Eddie og hans skiftende flok.
Der er, som skrevet, heldigvis også nogle rigtig fine bud på vindere og jeg vil da gerne smide et par anbefalinger jeres vej.
Let, syrlig, salt, frugtig og bare forbandet godt skruet sammen. Min vinder i den lette kategori.
I den lette kategori har jeg vist ikke smagt så mange af øllene, jeg er faktisk i tvivl om den fra Amager, men ellers er det vist kun den med kirsebær fra Mikkeller og To Øls fremragende julegose Santa gose fuck it all jeg har smagt. Jeg stemte på sidstnævnte, som meget gerne måtte blive en fast del af et sortiment tilgængeligt året rundt i nærheden af mig.
I den midterste kategori stemte, ikke overraskende på Wildflower fra Ebeltoft, som jeg selv har kåret som årets nye øl, så det krævede ikke så meget overvejelse. I kan læse hvad jeg synes om den her. Derudover kunne jeg da også anbefale The lady from Confitachequi som Amager bryggede med Fonta Flora, Alefarms Funk Orchard, Jacobsen Porter synes jeg faktisk også er en ret fin øl, som også er prissat ganske fornuftigt.
En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den tog mig med storm og er min klare vinder i den mellemste kategori.
Ugly Ducks White Rabbit eller Indslev White Ale har jeg drukket nogle stykke af i sommer, hvor de var et super køb til fornuftig pris, så de kunne være fine outsidere. Der er sikkert flere gode, men de her stod umiddelbart klarest i min erindring.
I den stærke kategori plejer medlemmerne jo at være til salg for stærk sort øl med besynderlige tilsætninger, som ikke altid, i mine øjne, falder særlig heldigt ud. Jeg er f.eks. ikke ret pjattet med Hornbeers stærke sorte øl med chili, lakrids og hvad Jørgen ellers finder på at hælde i. Lidt en skam, når han nu godt kan brygge glimrende sort øl, hvilket han har bevist med f.eks. Fundamental Blackhorn, men det er jo ikke en udfordring i år. Hvis man lægger ovenstående kriterier med tilsætninger ned over kategorien, så bør det jo blive sejr til en af to fremragende øl. Enten Det lille Bryggeris The Stay Puft, som jeg tidligere har skrevet om her, samt Amagers Green, Green Banshee, som er blevet til i et samarbejde med irske Jameson, som har stillet fade til rådighed.
Green, green Banshee er en ret potent og nærmest lidt voldsom øl, men med lidt alder bliver den lidt mere rund og tilgængelig. Den ern tyk som olie og Jamesons fade har haft en rigtig fin indflydelse. Min vinder i i den stærke kategori.
Den har jeg desværre ikke fået skrevet et selvstændigt indlæg om, men den er en voldsom øl, men også helt fantastisk. Til gengæld har jeg haft den på Instagram, så hvis man ikke følger mig der, så kunne man jo passende hoppe en tur derover, men den er også lige kort beskrevet her. I samme kategori kunne man jo også stemme på, hvis man ikke har smagt de to ovenstående og ikke vil stemme på Amager, som jeg gjorde, stemme på Amagers Gay Gondolier, hvor jeg var til stede på brygdagen, eller måske Red Ale fra Ugly Duck, som er en rigtig fin øl, som jeg ret godt kunne lide. Derudover synes jeg faktisk, at den stærke kategori er ret kedelig i år.
Vigtigst af alt er dog at stemme på noget godt øl og ikke kun ud fra lokale præferencer eller ud fra tilgængelighed. Stem nu på det bedste i stedet.
Årsmøde, smagning og en stor ære
I tirsdags var jeg af sted til årsmøde i Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. Som nogen læsere sikkert ved, så har jeg været aktiv i lokalafdelingen i en del år, både i forbindelse med planlægning og gennemførsel af Øllets Dag og som aktiv i bestyrelsen, hvor jeg, udover et par års civilt medlemskab, også fik lov til at være formand i to år. Sidste år trak jeg mig frivilligt fra bestyrelsesarbejdet og arbejdet med Øllets Dag pga. sygdom, og selv om jeg måske har skåret lidt ned på deltagelsen i arrangementer, når jeg nu ikke selv må være medbestemmende på datoer, så holder jeg stadig meget af at komme til arrangementerne. Jeg har lært en masse fantastiske mennesker at kende, og nyder at være sammen med dem. Der har, som bekendt, været en del debat på de Facebook om foreningens berettigelse og om foreningens initiativer, som, indrømmet, ikke alle er lige gode, men endnu en gang oplevede jeg, at i hvert fald vores lokalafdeling har sin klare berettigelse.
Inden årsmødet var foreningen, som sædvanen byder, vært for en øl. Generalen, som altid har lidt skiftende øl, havde bl.a. altid fremragende Orval. God start på aftenen.
Til sidst blev der uddelt et særligt diplom, som betyder særlig meget her på matriklen. Lokalafdelingen har ved særlige lejligheder uddelt diplomer til lokale æresmedlemmer. I år valgte de igen at uddele et diplom, som jeg var den glade og stolte modtager af. Det betyder faktisk noget, at blive anderkendt for den lokale indsats for det gode øl. Der er ingen tvivl om, at min holdning er, at det er lettere at påvirke folk og deres oplevelser af det gode øl, hvis man er i samme lokale og der flytter man altså ikke noget ved at stå udenfor og skælde ud.
Jeg er oprigtig vanvittig beæret over anerkendelsen. Så har indsatsen ikke været helt uden grund.
Selv om billedet er fra i aftes og ikke fra smagningen, så er det nu stadig en glimrende øl og en moderne dansk klassiker.
Aftenens smageprogram med undertegnede som tvivlsom baggrund.
En rigtig guldøl
Jeg har på bloggen tidligere været kritisk over for øl, der er mere gimmick, end det er en god idé. Hidtil har det mest drejet sig om øl med fjollede navne, der sælger hovedsageligt på grund af det eller meningsløs tilsætning af chili.
Denne gang drejer det sig ikke om hverken navn eller chili, men om en dekadent tilsætning af 24 karat guld. Det leder i hvert fald tankerne hen på gimmick for gimmickens skyld. Dog er bagmændene, som regel, garanter for øl, der er værd at drikke, så måske det ikke er så ringe endda. Prøves skal det i hvert fald.
Spanske Naparbier er på We brew gold gået sammen med Mikkeller om en IPA/IIPA på 9% og har tilsat guld til brygget.
Da kapslen ryger af virker øllet lidt livligt og der er noget skumdannelse i flaskehalsen, men ikke meget voldsomt. Øllet er relativt pænt i starten, men da der tilsyneladende ikke kommer guld med ud, så skænkede jeg anden halvdel lidt frisk, hvilket hev en del hvidt bundfald med ud sammen med guld og efterlod øllet uklart orange med et hvidt skum på toppen.
Hvis der skulle være tvivl om indholdet af guld, så er der lidt beviser på flasken.
Aromaen er præget af malt med en sødlig note af frugt, som leder tankerne hen på grape og lidt harpiks, inden det slutter med en krydret fornemmelse jeg ikke rigtig kan placere.
Som nævnt er øllet uklart og guldet kommer måske ikke helt til sin ret i glasset, hvor det hurtigt bundfældes. Dog kan en frisk gang svingen øllet rundt i glasset bringe guldet i spil, men helt på toppen bliver det aldrig.
Uklart orange IPA med en god portion gyldent bundfald
Uanset hvordan øllet ser ud og hvad der er tilsat, så må det være smagen, der er afgørende. I munden er øllet ret sødt og man fornemmer, at der er brugt en del karamelmalt i brygget. Sødmen bliver hængende længe, men kæmper om pladsen med smag af grapefrugt, harpiks og en smag jeg har vanskeligheder ved at placere. Måske er det smagen af guld? Jeg tror ikke, at jeg tidligere har spist eller drukket guld, så det kunne jo være.
Jeg har købt flasken i Voldby Købmandsgård, da jeg stadig gik med vinterjakke, så den er ikke helt frisk, hvilket fint forklarer, at jeg savner lidt aroma og frisk smag fra humlen. Det skal i hvert fald ikke lastes bryggerne, men mere at jeg ventede på en lejlighed til at åbne en ægte guldøl. Nu blev grunden, at det var mandag og jeg havde lyst. Smagen er dog fint balanceret mellem netop det søde og fyldige og det bitre.
Det var lidt svært at få et ordentligt billede af guldet, men det her giver en fornemmelse
Samlet set er det en ganske god stærk IPA eller måske en IIPA, men til ca 100 kroner for 33 cl, så er den ikke pengene værd, hvis man kun tænker på øllet. Der findes mindst lige så godt øl til en billigere penge, men jeg går ud fra, at guld koster en smule og der er et eller andet over, at drikke rent guld.
I sidste ende er det dog en ret dyr gimmick, som det var sjovt at prøve, men som jeg ikke nødvendigvis har behov for at prøve igen, men som jeg bestemt heller ikke vil afvise.
