Tag Archives: saison

Påskeøl fra supermarkedet

Posted on by Standard Svar

Jeg har indkøbt lidt forskelligt påskeøl i et par supermarkeder, og jeg vil faktisk gerne sende en lille anbefaling efter dem alle sammen, da de på hver sin måde vil kunne gøre det godt i forbindelse med påskens forskellige retter, enten på frokostbordet eller måske til en omgang påskelam.

I en af de lokale Dagli’Brugsen- forretninger fandt jeg til min overraskelse de to påskeøl fra Ebeltoft Gaardbryggeri, nemlig Påskebryg og Påske IPA. IPA’en har jeg vist jeg nok omtalt i rosende vendinger tidligere, men gør det gerne igen. Jeg har også lige genbrugt billedet fra dengang. Jeg tror nok, at jeg har lært lidt om billeder siden dengang. Det håber jeg i hvert fald. Det er en ret ligetil hazy ipa med diskret bitterhed, men med en fin fylde og smag af maltene, der giver lidt lyst brød og en smule sødme, men vigtigst en god blød fylde til øllet, der har en god omgang frugt i aroma og smag. Det bliver ikke en af de allertungeste oplevelser i forhold til tropiske frugter, men sammen med noter af citrus, så er de bestemt til stede. Jeg har før med held drukket den til en sildemad, men den kunne nok også klare nogle æg, måske med rejer.

Den anden fra bryggeriet er Påskebryg, som er en maibock, der jo er en lys bock med en bid af humle, som giver et noget mere bittert bid, end mange andre bock- typer. Jeg har selvfølgelig fået bortskaffet flasken, inden jeg skriver disse linjer, så jeg er ikke sikker på hvilke humler, der er benyttet i øllet, men jeg fornemmer noget moderne i smagen, der giver en klassisk tysk stilart en god kant. Det er på samme tid sødmefuldt og let bittert, hvilket helt sikkert også vil gøre sig godt på et frokostbord.

Tredje øl er fra Svaneke på Bornholm, og det er også en øl, som jeg plejer at købe hvert år, for den rammer bare et eller andet hos mig, som jeg ikke nødvendigvis helt ved hvad er, men det virker for mig. Den er købt i SuperBrugsen, som har den hvert år, men jeg synes også, at have set den i Rema1000. Påskefrokost kombinerer to stilarter, som jeg holder meget af, nemlig ipa og saison. Man får den relativt lette krop med lys malt og med brød og let sødme, og så får man på samme tid bid fra humle med citrus og lidt harpiks, mens saisonen byder ind med nelliker og peber. Begge stilarter kan bære noget bitterhed, så det er selvfølgelig også til stede, inden det hele slutter ret tørt. Det er øl, der kræver noget modspil fra den mad, som den skal sættes sammen med, så jeg kunne godt anbefale den som en outsider til lammet, eller til nogle krydrede lune retter på frokostbordet, hvor den med garanti vil kunne noget.

Sidste øl i denne omgang har jeg også fået tidligere og er fra Ørbæk, hvor Andreas og hans hold har brygget Bock Bock, og netop bock er en stilart, som de plejer at have ret godt styr på. Fornyligt smagte jeg en tørhumlet Humbock fra dem, og det var altså ret lækkert, og selv om den her nok er en tand mindre markant, så kan den bestemt noget på frokostbordet, for den er lige præcis, hvad jeg forventer i en bock fra Ørbæk. Den er brygget helt traditionelt med dekoktionsmæskning, der giver en god karamelliseret maltfylde, der naturligvis gør øllet sødt og fyldigt, men også med en lille smule rugbrød, der går over en i frugtighed, som man kan finde i søde æbler eller måske en blomme? Humlen giver lidt bitterhed og citrus, der vil kunne skære igennem fedme og krydret mad, så her er vi igen i de lune/varme retter med lidt fedt og krydderier, hvor jeg er sikker på, at den vil gøre det rigtig fint. En frikadelle- eller leverpostejsmad vil helt sikkert også kunne lege med her. Jeg snuppede den i kurven ved samme lejlighed som de to fra Ebeltoft, men jeg har set den i flere supermarkeder, så den skulle jo være til at finde derude.

Jeg er ikke på 5 ud af 5 på nogen af de fire øl, men jeg vil med glæde drikke alle fire igen en anden gang, og de vil helt sikkert kunne gøre det godt til en påskefrokost de kommende dage, og da de er tilgængelige i almindelig handel, så skulle de jo også være til at få fat på, selv om man er ude i sidste øjeblik, så hvis man mangler lidt øl, så er det bare af sted efter dem.

Anmeldelse: Ugly Duck La Frontera

Posted on by Standard Svar

[Reklame]
For lidt tid siden rakte @uglyduckbrew ud, og spurgte om jeg havde lyst til at smage på deres nye grisette La Frontera. Det havde jeg naturligvis, hvilket naturligvis medfører et lille skriv.

Grisette er i nær familie med saison, som jo er landarbejdernes øl, mens grisette er minearbejdernes og som regel er den også lidt svagere på alkohol. La Frontera holder 5.5%, hvilket vel egentlig er i den høje ende, når man skal en tur i minen. Det skal de fleste heldigvis ikke, så det går nok så fint alligevel.

Øllet står super flot i glasset og jeg er også ret vild med etiketten

Øllet er en fin gylden orange farve med et nogenlunde holdbart hvidt skum, der bliver liggende længe.

Aromaen er en blanding af klassisk farmhouse med krydrede noter fra gæren, strå, brød og så mere moderne humlearomaer af frugt og bær.

De klassiske ting gør sig også gældende i smagen, hvor sødlig malt får selskab af en let syre, hvid peber og citrus. Jeg over det hele er der en klar frugtig fornemmelse, som må stamme fra brugen af den franske humle Barbe Rouge, der netop skulle give citrus og røde bær og frugter.

La Frontera er et ret solidt bud på en rigtig terasseøl den kommende sommer, hvor jeg sagtens kunne se et glad af dem i min hånd, mens jeg overvåger grillen opmærksomt eller når plænen er slået.

I udenlandsk prøver jeg at tale om halvdansk øl

Posted on by Standard 1

Jeg har igen prøvet at finde en måde at udtrykke en umiddelbar følelse omkring øl på video. Mon det er lykkedes? Det er jo altid spændende, når man sætter møllen i klaskehøjde og måske særligt, når man gør det på udenlandsk.

Mon det der udenlandske virker eller ikke? Jeg giver det i hvert fald lige et skud.

Video: Penyllan Nina

Posted on by Standard Svar

Jeg har brugt en mindre formue på de fire damer fra Penyllan og har haft Nina i glasset. Jeg tror faktisk ikke, at jeg helt fik udtrykt min begejstring nok, men jeg var faktisk ret begejstret. Jeg brugte åbenbart lidt længere tid end sædvanligt.

Årsmøde, smagning og en stor ære

Posted on by Standard 1

I tirsdags var jeg af sted til årsmøde i Danske Ølentusiasters lokalafdeling i Fredericia. Som nogen læsere sikkert ved, så har jeg været aktiv i lokalafdelingen i en del år, både i forbindelse med planlægning og gennemførsel af Øllets Dag og som aktiv i bestyrelsen, hvor jeg, udover et par års civilt medlemskab, også fik lov til at være formand i to år. Sidste år trak jeg mig frivilligt fra bestyrelsesarbejdet og arbejdet med Øllets Dag pga. sygdom, og selv om jeg måske har skåret lidt ned på deltagelsen i arrangementer, når jeg nu ikke selv må være medbestemmende på datoer, så holder jeg stadig meget af at komme til arrangementerne. Jeg har lært en masse fantastiske mennesker at kende, og nyder at være sammen med dem. Der har, som bekendt, været en del debat på de Facebook om foreningens berettigelse og om foreningens initiativer, som, indrømmet, ikke alle er lige gode, men endnu en gang oplevede jeg, at i hvert fald vores lokalafdeling har sin klare berettigelse.

Inden årsmødet var foreningen, som sædvanen byder, vært for en øl. Generalen, som altid har lidt skiftende øl, havde bl.a. altid fremragende Orval. God start på aftenen.

Et årsmøde kan jo hurtigt blive en formel omgang, men heldigvis kan man jo hurtigt få formalia overstået, når der ikke er den store kamp om tillidsposter, så til lykke til Kirsten Samsøe og bestyrelsen med genvalg og nyvalg og mange tak for indsatsen til David og Kuno. I har, i hvert fald i min tid i bestyrelsen, leveret et fremragende stykke arbejde med de opgaver I løste. Til årsmødet uddeles også en række diplomer for forskellige ting, såsom årets værtshus, som igen i år gik til Eriksens Vinhandel og årets øl i Fredericia, en brown ale jeg ikke har smagt og til årets håndbryg, som gik til de gæve gutter fra Depotgården, der havde klonet St. Bernardus abt. 12.

Til sidst blev der uddelt et særligt diplom, som betyder særlig meget her på matriklen. Lokalafdelingen har ved særlige lejligheder uddelt diplomer til lokale æresmedlemmer. I år valgte de igen at uddele et diplom, som jeg var den glade og stolte modtager af. Det betyder faktisk noget, at blive anderkendt for den lokale indsats for det gode øl. Der er ingen tvivl om, at min holdning er, at det er lettere at påvirke folk og deres oplevelser af det gode øl, hvis man er i samme lokale og der flytter man altså ikke noget ved at stå udenfor og skælde ud. 

Jeg er oprigtig vanvittig beæret over anerkendelsen. Så har indsatsen ikke været helt uden grund.

Jeg bliver indimellem beskyldt for at være en ølsnob, og det skal såmænd nok passe, men jeg mener, at der er brug for, at vi skubber til folk, og ikke mindst ølentusiaster, så de får andre oplevelser, end dem de finder i supermarkederne, så de også oplever de sure, det bitre, det skøre og det fantastisk velbryggede og opdager, at en ipa til 50 kroner måske smager fire gange så godt, som en til 12. Jeg har helt sikkert været en helt anden type formand, end min forgænger Karsten Ejby, der solgte foreningen helt anderledes, end jeg har gjort det. Jeg har nok været mere nørdet i min tilgang, der måske har været lidt mindre spektakulær, men åbenbart slet ikke så ringe endda. Endnu en gang skal der lyde et varmt og stort tak til bestyrelsen, der har set et eller andet i min indsats.

Selv om billedet er fra i aftes og ikke fra smagningen, så er det nu stadig en glimrende øl og en moderne dansk klassiker.

Efter årsmødet gik vi over til ølsmagning, som jeg for længe siden var blevet bedt om at stå for. Egentlig burde jeg måske slet ikke have afholdt den og have overladt den til en flok amagerkanere, men jeg valgte nu alligevel at takke ja og holde en Amager Bryghus- smagning. Jeg havde i fællesskab med Beershoppen i Kolding og Henrik Feldthaus fundet ni øl, der på sin måde repræsenterede det som Amager, i mine øjne, er kendt for. Der var meget humle og der var noget sort, og så var der selvfølgelig samarbejder med udenlandske bryghuse og bryggere. Der burde selvfølgelig have været en Imperial Café Latte Brown Ale, men den var desværre ikke tilgængelig i passende mængder. Det som smagerne til gengæld fik var en række øl, som alle er ganske markante i forhold til humle eller stilart. Selv om Papsø måske nok synes, at de lokale er svære at imponere, så er det jo ikke alle, der rater eller untapper, så fik smagningen og ikke mindst øllet masser af ros. Mindst ros fik de to saison’er jeg havde valgt at tage med, mens Green Green Banshee i den anden ende var en rigtig crowdpleaser, selv om den er en ret voldsom omgang. Jeg bedømmer den også selv helt i top, men er ikke sikker på, at jeg ville kunne drikke en hel. Til gengæld er det jo en fremragende deleøl. Alle der følger lidt med her på bloggen ved, at jeg elsker humle og at jeg synes, at der er få i Danmark, der behandler humlen bedre end Amager, om nogen overhovedet, så jeg håber, at Amagerdrengene er ok med, at jeg har udsat ca. tres lokale entusiaster for en ordentlig omgang humle. De var glade for det.

Aftenens smageprogram med undertegnede som tvivlsom baggrund.

Amager med et strejf af Norge

Posted on by Standard Svar

Mens flere af de andre bloggere har kastet sig over Amager Bryghus‘ amerikanske samarbejdsbryg årgang 2016, så har jeg drukket de tre norske samarbejder, men har dog modtaget de amerikanske fra Boxbeers. Min ferie med familien starter i morgen og de fem amerikanske amagerkanere kunne godt risikere, at være med i bagagerummet.

Jeg plejer, som læsere af bloggen ved, at være rigtig begejstret for Amager, så forventningerne var naturligvis i top og da jeg selv var til stede ved brygningen af den ene, så kan det jo ikke gå helt galt, eller kan det?

Jeg springer straks til konklusionen. Jeg er faktisk ikke helt oppe at ringe over de tre øl, men helt skidt er det nu heller ikke.

Som sædvanligt er etiketterne fantastiske, der er ganske fantasifulde historier om de enkelte øl og deres historier og de samarbejdende bryggerier er der heller intet at udsætte på.

wp-image-1095585087jpg.jpg

The gay gondolier er en ret sød øl. Sødmen stammer bl.a. fra laktose, som er en uforgærbar sukkerart.

Jeg var på Amager, da Nøgne Ø var forbi for at brygge The Gay Gondolier, som er en imperial café latte brown ale. Det dækker over en brown ale brygget med laktose og tilsat kaffe. Det lyder jo som noget, der fungerer glimrende. Det gør det også et stykke hen ad vejen. I aromaen er der masser af kaffe og karamel, men også noter af sukker og citrus. Når man får øllet i munden slår sødmen straks igennem. Den er ret massiv fra den relativt store mængde laktose, som gæren ikke kan arbejde med og som derfor bevarer sin sødme. Der er dog også masser af kaffe og karamel, samt lidt ristede noter. Det hele ender meget bittert. Jeg har smagt den af flere omgange og jeg kan egentlig ret godt lide idéen, men jeg synes den mangler et eller andet. Det er som om det både bliver for sødt og for bittert, hvis man skal drikke en hel flaske. Heldigvis kan man jo dele, og så er det en noget bedre oplevelse.

 

Den n

20160618_174017

En alkoholstærk og, igen, ret bitter saison, der egentlig er ganske fin, men som ikke får mig helt op at ringe.

æste jeg kastede mig over var The Unbelievable Norwegian Alligator Dong Flop, som er brygget med Haandbryggeriet og er en saison. Jeg smagte den første gang til Ølfestival 2016 og jeg var ikke ret imponeret. Jeg fandt den alt for bitter og at den havde alt for meget gær i smagen. Jeg var lidt mere imponeret, da jeg sad stille og roligt med den i sofaen og havde tid til at nyde i fred.
Det er en lidt uklar orangegul øl, der som sagt har en ret pæn bitterhed og en markant præg fra gæren, som det naturligvis hører sig til i en saison. Gæren bringer også lidt krydrede noter, som virker lidt krydrede og måske endda træagtige. Den har haft godt af lige at finde sig selv og blende mere sammen. Det er et rigtig fint glas øl, uden jeg dog synes, at det kommer helt op på det niveau, hvor Amager som regel befinder sig.

 

Den sidste er samarbejdet med Lervig, som hedder Brown Boobies Falling, som hedder sådan pga. noget med brune suler og noget med kokosnødder. Det er en kokosporter i en imperialiseret udgave og det er den mest vellykkede af de tre. Lervig og Amager er begge gode til de sorte øl og lagt sammen, så er det blevet en helt fin og ret fyldig porter. Det er et kulsort bryg med et tykt brunt skum, som sidder fint og solidt i toppen. Aromaen afslører, udover kokos, en del kaffe og chokoladenoter. Man fornemmer også lidt lakrids. Smagen læner sig op ad aromaen, men har i første anslag en klar kaffe/espresso- feeling, der suppleres af ristede noter, lakrids, en masse chokolade og så en relativt mild smag af kokos, der klæder øllet rigtig fint. Man sidder aldrig med fornemmelsen af en flydende bounty. Det hele slutter med en mærkbar bitterhed. Klart den bedste af de tre.

20160703_221449

The gay gondolier er en ret sød øl. Sødmen stammer bl.a. fra laktose, som er en uforgærbar sukkerart.

En sommerlig overraskelse

Posted on by Standard 2

Årets familieferie blev afholdt i i maritime omgivelser ved Ebeltoft og der skulle naturligvis kigges på stort skib, Den gamle By blev besøgt og almindelig afslapning blev gennemført. Det blev naturligvis også til lidt øl, både noget lokalt, men også medbragt hjemmefra. Jeg har tidligere ikke haft de bedste oplevelser med Ebeltoft Gaardbryggeri, som har stået bag lidt for mange gushere og generelt bare øl, der har virket overkarbonerede eller måske endda inficerede. Derfor havde jeg medbragt Amagers amerikanske samarbejder, men dem behandler jeg andetsteds.

Når jeg er på ferie, og vi er faktisk altid i Danmark, så prøver jeg altid det lokale bryggeri, hvis der altså findes et. I år var det naturligvis Ebeltoft Gaardbryggeri. Da vi var ude at handle den første dag købte jeg et par stykker i den lokale Kvickly, en Mayflower IPA og en Damn Dark Stout IV. IPA’en var lidt fadet og lidt tynd i

20160716_225706

Damn Dark Stout er i sin fem version ikke alene en helt fin stout, den er også glimrende til at fastholde indfangede Pokemon’er.

mundfylde, men egentlig en ganske fin sommerøl, men vi vender tilbage til den om lidt. Damn dark stout har jeg fået tidligere og huskede den som en lidt mindre fyldig og kraftig stout. Den er, som navnet antyder, sort, ristet og med noter af kaffe, men det er som om, at den lige har fået lidt mere af det hele og det er jo slet ikke så ringe endda. En helt fin stout.

Senere på ugen fik jeg bevilget bestemmelse over en udflugt, og som ølblogger, så er et bryggeribesøg jo helt naturligt, så gps’en blev indstillet på Ebeltoft Gaardbryggeri og Fru Ousen indvilgede i at køre bilen efter besøget, som dog, i mine øjne blev alt for kort. Bryggeriet ligger i skønne omgivelser med en fantastisk havudsigt, som den dag vi var der blev understreget af smukt solskin og masser af sejlende. På bryggeriet er der indrettet en café, som udover eget øl også serverer udvalgte øl fra andre bryggerier. Da vi var der, var det et belgisk udvalg. Derudover kan man købe ølpølser, lidt snack og grillpølser og brød, som man derefter selv griller.

Fru Ousen og sønnen valgte bryggeriets egne sodavand, så vidt jeg husker var det hindbær, og de vakte begejstring. De fås i en lang række varianter, som smager ganske glimrende. Selv valgte jeg en Wildflower IPA, som er en lys og relativt let IPA, der ikke brager igennem på bitterhed, men som til gengæld var smækfyldt med humle i aroma og smag. Der var brugt, om jeg husker ret, Mosaic i tørhumlingen, som giver frugt, uden at vi var ude i en gang frugtpunch, da der også var en dank fornemmelse fra humlen. Den er i øvrigt den samme/en videreudvikling af Mayflower, som de rigtig godt kunne lide og som de ønskede som en fast øl i sortimentet. Jeg var rigtig positivt overrasket over kvaliteten og humleintensiteten på øllet. Omgivelserne spiller muligvis ind, men helt frisk ipa på fad drukket på bryggeriet er ikke det værste, der kan ske.

20160718_112251

Frisk, hazy, frugtig, bitter og umanerlig velbrygget. Wildflower er en af sommeren mest overrakende oplevelser

I den modsatte ende af laden/hallen, hvor caféen står træfade til lagring, en lang række lagrings og gæringstanke, men også bryggeriets tappelinje og der var arbejdet i gang. Jeg spottede en ung langhåret fyr, der lignede én, der godt kunne være brygger Ben Howe, så jeg traskede i hans retning, hilste pænt og roste hans ipa. Han takkede med en smagsprøve af nyeste udgave af øllet, som han tappede fra tanken. Her var Mosaic erstattet af Citra, hvilket bestemt ikke gjorde øllet ringere. Vi fik en kort sludder, men jeg håber, at jeg kan få held til at bringe en lidt længere på et senere tidspunkt. Ben står i øvrigt bag bryggeriet s fremragende saison Le Sacre, som sidder lige i skabet. Den er en farmhouse saison, som bl.a. er gæret med brettanomyces. Den er noget af det bedste danskbryggede i kategorien jeg har prøvet. Frisk, sprød, syrlig og let bitter. En toplækker sommerøl.

20160719_201721

Le Sacre er en af de bedste danskbryggede farmhouse jeg har fået. Crisp, let, krydrede noter og en rigtig god bitterhed.

Sidste øl på dagens besøg var S.O.B, som står for Straight Outta Boston. Det er en klassisk moderne ipa (findes det?) med masser af humle. Den er lidt mørkere end Wildflower og har lidt mere fylde og karamel, uden det bliver en sødlig eller fyldig øl. Den er markant mere bitter og langt mere dank, men har også ret meget frugt i form af citrus og lidt harpiks. Jeg var ikke helt så overbevist om dens kvaliteter, da jeg fik den på fad, men jeg købte naturligvis lidt blandet øl med hjem og på flaske lader det til, at den lige har fundet sig selv. Det funger faktisk rigtig fint.

20160718_115100

Fyldigere og mere bitter en d Wildflower. S.O.B er mere moderne klassisk med højere bitterhed, mere fylder og masser af grape og harpiks.

Skulle man være i nærheden af Djursland og Ebeltoft, så synes jeg helt bestemt, at man skal slå et smut omkring caféen, hvis den har åben. Det er et rigtig fint sted at drikke lidt godt øl. Havde jeg ikke haft familien med, så kunne jeg sagtens være blevet hængende længe, men havde så nok haft lidt problemer med at komme derfra.

På øljagt i supermarkedet 3

Posted on by Standard Svar

Jeg har været i to forskellige supermarkeder under Dansk Supermarked, men fik købt øl af samme type.

I Føtex faldt jeg over et tilbud på en klassiker på hylderne i Dansk Supermarked, nemlig Torpedo fra amerikanske Sierra Nevada. Det er er klassisk/old school double ipa med fokus på harpiks og grapefrugt fra humlen, mens malten balancerer det ud. Mit eksemplar var ikke helt frisk og manglede lidt vitalitet i aromaen, men den var heller ikke helt faded. Skulle man faldt over Torpedo eller dens lillebror Pale Ale, så går man ikke helt galt i byen og det er vel noget af det bedste i prisklassen.

image

Måske lidt mindre legendarisk end Pale Ale fra samme bryggeri, men stadig en rigtig solid øl til prisen

I Netto fandt jeg den nye Stone Street ipa i Royal Unibrews Lottrup- serie., der er ligeledes tale om en ipa med en solid base af malt, i dette tilfælde nok lidt for solid, hvilket gav en alt for sød og karamelpræget. Bitterheden er meget enstrenget og kedelig. Der er klart præg af grape i smagen, men den er også tilsat både skal og ekstrakt af netop grape. Til ti kroner er det lige akkurat et godt køb, men den bliver næppe en favorit hos denne blogger.

image

Stone Street har fået meget ros i flere anmeldelser, men jeg er ikke enig. Til ti kroner er den ligge akkurat et fint køb, men ikke mere end det.

Den sidste af påskens bryg blev fundet i en COOP- butik. Påskefrokost fra Svaneke og indtil videre er det klart noget af det bedste, som denne serie har budt på. En lys, frisk, krydret og relativt bitter kombination af ipa og saison, som med gærens bidrag af af peber og krydderier og humlens bitterhed og frugt går rigtig glimrende til netop en god frokost, men også som tørstslukker i varmen. Jeg fandt den til omkring 30 kroner i SuperBrugsen i Erritsø ved Fredericia, men om den stadig kan findes her efter påske er måske tvivlsomt. Hvis den Kaj findes, så er det i hvert fald et rigtig fint køb.

image

Klart en af kandidaterne til bedste supermarkedskøb i denne omgang.