DIPA fra supermarkedet

Supermarkedsøl har ikke altid det bedste navn, og måske særligt ikke de hazy ipa’er, som ikke mange rigtigt er lykkedes med, når det har drejet som aroma og smag. Jeg forestiller mig, at det er en udfordring, at holde prisen et sted, hvor den almindelige ølkunde i supermarkedet vil betale prisen, og samtidig have brugt råvarer nok. Derudover kan leveriden også være en udfordring, for en NEIPA, DIPA, New England IPA har ikke den samme levetid, som man oftest ser i supermarkdernes ølafdeling. Alligvel følte jeg, at jeg godt turde tage chancen, for jeg havde faktisk hørt pæne ting om den ene af de to øl, som jeg tog med hjem, mens den anden var fra et bryggeri, som burde kunne løse opgaven.

Første øl var fra fynske Schiøtz, der som de fleste nok ved, er ejet af Royal Unibrew og bliver brygget på et lille bryganlæg, der ligger på Albani. Schiøtz har ikke just fået mange rosende ord med på vejen fra den mere nørdede del af den danske ølscene, hvilket der nok er flere grunde til, men de to mest åbenlyse er nok, at deres øl for det første ikke har været vanvittig interessante, og i hvert fald i starten, ikke var konsistente i kvalitet og smag. For det andet, så er der afgjort også nogen der stejler, når man drikker øl fra en af de store spillere på markedet, der suger på successen fra de små. Jeg fik kort efter etableringen en rundvisning på bryggeriet i en anden forbindelse end bloggen, og der kan ikke være diskussion om det er craft, som Schiøtz brygger, for det er det, men det har bare ikke nødvendigvis været rigtig godt craft. Om Royal Unibrews position er blevet forbedret på det seneste ved jeg ikke, men de har i hvert fald gennem deres webshop og deres online smagninger givet mindre spillere på markedet en god mulighed for at komme bredere ud. Ros for det.

På det seneste har jeg læst pæne ord om en øl fra Schiøtz, så da jeg så den i SuperBrugsen i Erritsø ved Fredericia, så røg den i kurven sammen tre andre øl, hvor den ene er den næste i dette indlæg.

Hazy Double IPA er faktisk et ret hæderligt bud på en prisvenlig hazy, som den almindelige forbruger måske vil betale for

Juicy Galaxy, findes også på Untappd som Hazy Double IPA, byder på det man kan forvente i typen i forhold til en fyldig og blød maltbaggrund med tydelig hvede. Den er på 7.3% alkohold, som vel er meget passende for en DIPA. Aromaen havde masser af søde citrusfrugter, men var ellers ikke super overvældende. Til gengæld var der masser af frugt i smagen, som bød på flere citrusnoter, men også en del mango og passionsfrugt. Afslutningen var lidt bitter med en snert af det havde fra appelsinskal. Hvis ikke det lyder som en nyskabelse, så var det det heller ikke, men det var faktisk ret godt. Jeg er ikke helt sikker på, hvor frisk den var, men den har stået lyst og lunt i butikken, så den kunne godt være lidt faded. Den kan selvfølgelig også bare være lidt svagere fra start, men det er bare et bud. Jeg plejer gerne, at være advokat for synspunktet, at en øl bliver hverken værre eller bedre af, at den har været billig, men at value for money er en anden ting, og til en flad tyver, så får man godt nok fin værdig for pengene. Det er ikke en topklasse hazy ipa, men jeg synes bestemt ikke, at bryggerne på Schiøtz har noget at skamme sig over. Jeg drikker den i hvert fald gerne igen.

Double Hazy fra Brewdog er måske en lille snas bedre end den fra Schiøtz, men de er ret tæt på hinanden.

Den anden øl i denne lille smagning af haze fra Brugsen, er fra skotske Brewdog, som har en øl ude, som holder ca. samme alkoholstyrke, nemlig 7.2%, og som også ligger meget tæt på i farven. Den findes på markedet under flere navne, men i Brugsen var det altså Double Hazy, der stod på dåsen, men den findes også under navnet O-G Hazy. Den minder på mange måder om den foregående. Farven er tæt på, ligesom mundfylde og cremethed heller ikke er langt fra. Den har måske en lille smule mere blødhed, men de er tætte her. Til gengæld virker både aroma og smag en lille my friskere her. Der igen citrusfrugter en masse, men der er også en lille smule urtet og grønt, inden vi igen møder pasionsfrugt og mango. I smagen bliver det igen til et møde med de tropiske frugter og lidt strå og citrus, der faktisk er ret godt balanceret i forhold til sødme og en lille smule dank bitterhed.

Brewdog har måske et lille overtag her, men de er rigtig tæt på hinanden, og begge to kan man sagtens servere, uden at skamme sig over noget. Brewdog er lige en tier dyere, men om den så smager af ti kroner mere, synes jeg ikke man kan afgøre. Hvor Schiøtz er mere ren frugt, så har Brewdog lidt andre noter også. Det er en smagssag. Måske friskhed og emballage også har noget at gøre her.

Køb den ene eller den anden, eller måske dem begge, og se om ikke det kunne være noget for dig. Jeg tror faktisk, at NEIPA kan være ok i supermarkedet efter det her.

Video: Equilibrium MC2

Jeg har haft en NEIPA fra Equilibrium i glasset. Jeg havde sat lys op og tændt kameraet, så jeg kunne jo lige så godt dele det med jer.

Jeg vrøvlede på engelsk om øllet, men jeg håber, at I alligevel gider se på det og lytte til mine mange ord.

Jeg vrøvler om NEIPA efter det nye logo

Årets Nye Øl

Så er det blevet tid til at kåre Årets Nye Øl. Jeg havde nogle meget klare kandidater til titlen, men i sidste ende, så var der kun en mulig vinder af prisen. Når jeg kigger på Untappd, så har jeg kun tildelt en ny dansk øl fem kapsler i år, hvilket jeg tilmed har gjort flere gange, og dermed må det være vinderen af prisen.

kinky

Der er dog også et par mere end værdige boblere til prisen. Mine, næsten, lokale favoritter fra Indslev har under Ugly Duck- brandet sendt flere rigtig gode øl på gaden i år. Der har været rigtig fine syrlige, som f.eks. Lemon Half Moon, men også Undertoad og ikke mindst Kinky Cowboy, som løber med en meget klar placering i min top 3. De har fanget en meget fin balance mellem tropisk frugt og aroma fra NEIPA og smeltet det sammen i Texas med noget west coast bitterhed. Den forsvinder desværre nok fra markedet, hvilket er en skam, for den bliver jeg aldrig træt af at drikke.

20170531_212757Ret langt oppe på min liste finder vi også Amager Bryghus, som også har leveret fine øl i år. Jeg var måske en lille smule skuffet over Sigtebroad, som faktisk er en rigtig fin øl, men mine forventninger var måske urealistisk høje. Jeg har i år også smidt fem stjerner efter Batch 1000, men den er jo ikke ny og kan ikke vinde for anden gang. Til gengæld var jeg rigtig begejstret for Dario the dark don, som med al sin chokolade, lakrids, karamel, ristede noter, alkohol og store fedme bare er et fremragende glas øl. Jeg har fået den fadlagrede i huset, men har desværre ikke fået smagt endnu, men jeg forestiller mig, at det kun kan være mere end godt.

Vinderen af prisen er dog uden nogen som helst tvivl i mit sind:

Ebeltoft Gaardbryggeri Raw Power

aviary-image-1490989502929

Ebeltoft løber igen i år med prisen. De har virkelig fået det maksimale ud af, at de en periode havde Ben Howe som brygger. Han har virkelig løftet dem op på et helt andet niveau, end der hvor de befandt sig før han kom til. Allerede sidste år markerede sig allerede som mestre af NEIPA- stilen, som jeg har fået en stor forkærlighed for og løb med Wildflower med titlen som årets ølnyhed 2016 og sørme om ikke de har gjort det igen. I mine øjne er Raw Power endnu bedre end sidste års vinder. Den er passende uklar og har en fed mundfylde fra havre. Aromaen byder på appelsin, citrusfrugter og tropiske frugter som mango og passionsfrugt. Samgen er i starten sødlig og fyldig med indslag af mango, ananas og citrusfrugter, særligt grapefrugt, der forhindrer at sødmen kammer over og bliver for meget. Til sidst sætter en rigtig fin bitterhed ind og balancerer det hele ud. Det her bliver jeg aldrig træt af.