Øllets Dag 2019

Inden der kunne drikkes øl, så skulle der lige køres lidt panser først. Rækkefølgen er vigtig og jeg ville ikke undvære nogen af delene.

I lørdags var det den første lørdag i måneden og dermed fejrede DØE Øllets Dag rundt omkring i landet. Jeg valgte, som jeg plejer, mit lokale arrangement i Fredericia, men havde i år ikke nogen abejdsopgaver, da jeg tog hjemmefra. Faktisk mødte jeg lidt senere ind i år, da jeg lige skulle dyrke en anden hobby først, så jeg kom først på pladsen over middag.

The Beaning og Life er en session styrke pastry stout. Overaskende meget fylde og smag for sine beskedne 4.9%

Fredag aften havde jeg været til opvarmningssmagning med Beershoppen og Frerderik Hoppe fra Hoppe Beer, der havde en fælles stand og jeg var vist kommet til at love min hjælp, hvis de havde brug for det, så der gik naturligvis ikke mange sekunder før jeg stod og skænkede øl. Der var naturligvis øl fra Hoppe Beer, mens Beershoppen havde Autumn Haze fra Åben og en række rigtig fine polske øl med. Jeg brugte langt hovedparten af dagen bag hanerne, men nåede også forbi flere af de andre boder og få lidt øl. Der flere rigtig fine øl, men nogle af højdepunktene var The Beaning of Life fra To Øl og Moksa.

Et andet højdepunkt var standen fra EUC, hvor der er indrettet et lille bryggeri, som benyttes i undervisningen på skolen. Som jeg delte på Facebook for nyligt, så har jeg deltaget i en brygdag derude, og derfor var det et højdepunkt, at se øllet blive taget vel imod på pladsen. Stefan havde også en super fin og sprød pilsner med Mosaic med. Den var fremragende i solen og ramte et dry spot.

Rum’n’Dark fra Bøgedal var en rigtig fin og ret fyldig øl, som havde et lille hint af rom. Det måtte gerne have trådt mere ferm i smagsbilledet.

Tour de Biere havde også en stand, hvor de præsenterede øl fra nogle af de bryggerier, som de havde besøgt på deres tur rundt landet og højdepunktet var klart fra Bøgedal, men der var også et par andre, der ikke gjorde nogen særlig skade på tungen.

Herfra kunne man jo egentlig bare læse mine blogposts fra de tidligere år, for alt var i det store hele som det plejede i Fredericia. Dagen blev afviklet på Ryes Plads, hvor der var stillet boder op hele vejen rundt. Gæsterne købte poletter i lokalafdelingens stand, som så kunne bruges rundt ved de forskellige udstillere, hvad enten det var bryggere, butikker eller om det var en stand bemandet af foreningens frivillige.

Rene fra Malt og Humle rammer i sin beskrivelse flere ting jeg er enig i. Dagen er nok i virkeligheden slet ikke for mig, men mere for den almindelige øldrikker, som måske en gang imellem tager en “spændende” øl med hjem fra Brugsen eller Bilka ( Brugsen fra Erritsø serverede faktisk Willemoes Helles, som jeg synes er en ret hæderlig helles) , men måske noget mindre for mig, som gerne kører længere efter en god øl eller køber den på nettet. Jeg hørte, som Rene også anfører i Kolding, at man måske ikke fik den helt vilde vejledning alle steder og det er jo et problem, hvis formålet med dagen er, at Hr og Fru Danmark skal lære lidt om det gode øl.

Den her fremragende gueuze fra Cantillon var ikke en del af dagens officielle program, men Rene fra Beershoppen var så umanerlig rar, at han lige delte en årgang 2013.

Helt generelt så synes jeg, at dagen var rigtig fin og rigtig hyggelig, men for mit vedkommende kunne jeg godt trænge til fornyelse hele vejen rundt om arrangementet. Jeg tror, at man skal kigge på placeringen, som på mange måder er rigtig god, men som også er udfordret i forhold til toiletforhold og plads. Det er indimellem meget trangt, når der er så mange mennesker på samme tid. Området ved Urbania og Tøjhuset kunne værre et oplagt bud. Det ville også give langt bedre mulighed for at kombinere øl og mad, da man ikke ville være begrænset til en bod fra en lokal slagter. Jeg synes også, at niveauet på de deltagende bryghuse og bryggerier er alt for svingende. Der er meget langt fra de bedste til de mindst gode på pladsen, og jeg savner i den grad lidt mere af det nye og spændende øl fra Danmark. I mine øjne kunne man sagtens reducere antallet af deltagende bryghus og udstillere, uden at de ville være savnet. De har sjældent nye øl med og mange af dem ligner hinanden. Manglen af mange af de spændende bryggeirer kunne også hænge sammen med, at Fredericia endnu ikke har en rigtig god bottle shop. Der mangler udvalg og det holder i hvert fald nogen tilbage fra at deltage, når man ikke kan henvise til en lokal forhandler, ligesom jeg hørte fra nogle af udstillerne af poletafregningen ikke var helt tilfredsstillende for dem. De stod reelt set og forærede alt deres øl væk og tabte penge samtidig. Det skal man se på, hvis ikke man skal miste udstillere. Kritikken kan også høres, når det handler om Ølfestival i Lokomotivværkstedet.

Så selv om jeg faktisk havde en rigtig fremragende dag og med al sandsynlighed kommer igen næste år, så skal opfordringen lyde på, at man gentænker, i hvert fald dele af, konceptet og kigger på sted, udstillere og evt. også om poletsystemet og prisen til udstillerne er den rigtige.

Øllets Dag 2015

I lørdags var det som bekendt Øllets Dag, som er en mærkedag arrangeret af Danske Ølentusiaster. Som lokalformand i Fredericia var jeg naturligvis involveret i markeringen, som foregår på Humletorvet i centrum af Fredericia. Vanen tro foregik arrangementet som en minifestival, hvor gæsterne mod udlevering af en polet kunne vælge mellem ca. 150 forskellige øl fra et bredt udvalg af danske og udenlandske bryghuse og bryggerier.

image

Dagens første øl var denne lille skønhed


Erling Juhl, der tidligere stod ølafdelingen hos Havnens Vin & Tobak, har de sidste par år stået i spidsen for kontakten til bryggerierne og hans forbindelser er guld værd. Stor ros til ham, men bestemt også til de deltagende bryghuse, der med stor velvilje og engagement deltager.
image

Erling løste en vigtig opgave på dagen. Vindstød tog lidt voldsomt fat i teltet, hvor Harpin' Wolf spillede, så Erling agerede levende ballast

I år var der, som nævnt et meget bredt udvalg fra såvel lokale, danske og udenlandske bryggerier. I år lykkedes det mig, stort set, kun at smage på øl, som jeg ikke tidligere har smagt. Det er egentlig meget godt, når man tager i betragtning, at det er et bredt arrangement, der skal ramme den almindelige øldrikker, der gerne vil prøve lidt nyt.

image

Carlsberg havde udover eget øl også forskellige eksklusive øl fra Brooklyn med. Denne fadlagrede Hand & Seal var fremragende

Udover de almindelige gæster, så havde arrangørgruppen inviteret alle byens restauranter og butikker, der kunne tænkes at være interesseret i at sælge eller servere bedre øl. En del af dem mødte op og jeg håber da helt bestemt, at de har smagt noget de kunne lide, så udvalget rundt i byen kan forbedres. Det ville være en gevinst, da udvalget på, særligt byens restauranter, med få undtagelser, er lidt tamt.

Endnu en gang var der også live blues på pladsen og det lod til, at gæsterne satte stor pris på husorkesteret Harpin’ Wolf and the Black Sheep, der satte en fin stemning i det svingende vejr.

Der var også et par andre nye tiltag i form af en skotsk stand, hvor mænd i kjoler serverede prøver på bl.a. Brewdog og Belhaven. Såvel smukt, som velsmagende.

image

Mænd i kjoler og store piber


Ikke mindst var der også en stand, hvor YNWA Beershop, sammen to af foreningens medlemmer præsenterede lidt mere eksklusivt øl og det gav mulighed for, at der kunne smages på bl.a. Westvleteren 12, Amager Bryghus og Cantillon. Det må meget gerne gentages.
image

Den eksklusive stand var rigtig populær og Lervigs Barley Wine gik rigtig godt.


Alt i alt var det en rigtig hyggelig og fin dag, som bestemt kan anbefales. Jeg glæder mig i hvert fald til næste år.