Tag Archives: Frejdahl

Gimmick eller ej?

Posted on by Standard Svar

Jim Lyngvild står, i hvert fald navnemæssigt, bag Bryggeriet Frejdahl, som er et label, der brygges i Assens hos Bryggeriet Vestfyen, der også spor bag Willemoes- øllene. Lyngvild er glad for vikinger og symbolikken omkring dem. Der er en hel del gimmick over det, noget som jeg plejer at have det ret svært med. Der er lavet alt for meget øl på Fyn, hvis eneste berettigelse er en tv- kok eller én, hvis eneste clame to fame er, at han kan spise vældig stærke chilier, og skal vi i den forbindelse ikke lige blive enige om, at chillers styrke måles i Scoville? Så kan vi lade meteorologer om at måle vindstyrke. 

Indpakningen er egentlig ret flot og den lille æske med Highland Park kigger lige så fint frem i toppen.

Jeg smagte første gang Frejdahl til Ølfestival i Lokonotivværkstedet sidste år og var egentlig positiv over for de tre øl med korkprop, der alle var fine øl, mens de tre på 50 cl flasker ikke er biddet at skrive hjem. Derudover findes der også et par juleøl, hvoraf jeg har haft en 75 cl flaske stående siden sidste jul, men som ikke lige er blevet åbnet. I går var jeg med familien en tur i Bilka, som enhver ordentlig provinsiel middelklassefamilie bør indimellem, og her stødte jeg på Skolder Viking Voyage Limited Edition i 75 cl med korkprop, som kommer i en fin papæske designet af Lyngvild, hvor der også følger en lille flaske Highland Park 12 års whisky med. Det hele bunder, ifølge æsken  i noget med vikinger, der er sejlet til Skotland og derfor har man brygget en øl, der skal nydes sammen med whiskyen. Det skulle selvfølgelig have chancen, selvom jeg egentlig synes, at det er et lidt spøjst sæt, så jeg smed de 95 kroner og skænkede begge i velegnede glas. 

Smukt ravfarvet whisky med fine noter af røg og frugt

Det kommer næppe som en overraskelse, at Highland Park er en smuk ravfarvet peated whisky, som dog har en del sødme sammen med røgen. Røgen er ikke voldsomt pågående og spiller fint sammen med noter af honning og frugt. I sig selv en ganske ok dram, der måske ikke er verdens største whisky, men bestemt langt mere end godkendt. 

Ganske fin mørkebrun ale, der har noter af røg i næsen

Her skulle whiskyen spille sammen med en meget mørk brun øl, der faktisk ikke slipper lys igennem. Aromaen er sød med malt, sukker, chokolade og ikke mindst røg. Det er, som i whiskyen, ikke voldsomt pågående, men er bestemt til stede. Smagen ligger i fin forlængelse af aromaen, hvor en lidt tynd mundfylde er baggrund for karamel, chokolade, lidt mørk frugt og en diskret, men tydelig, røg. I sig selv en hent fin øl, der faktisk smager ganske godt, uden helt at få mig op at ringe. Jeg har lidt følelsen af at drikke en brown ale, som vel er en af de kedeligste øltyper, men til gengæld en ret fin udgave af stilen.
Her skulle de to så spille sammen og det går faktisk ganske godt. Øllet bliver måske lidt overvældet af whiskyen, som til gengæld får lidt ekstra bid, mens det søde i øllet ryger i baggrunden og efterlader et lidt mere bittert indtryk. Røgen i begge komplimenter og underbygger hinanden. 

Jeg kunne sagtens undvære vikingeromantikken og realitypersonligheder, for brygmester Christoph Behnke fra Vestfyen brygger fine øl og behøver egentlig ikke en gimmick, selv om det virker her. Så ja, det er en gimmick, men det virker faktisk i dette tilfælde.

Et ret fint makkerpar

Årets Ølnyhed

Posted on by Standard 1

Så er det igen blevet den tid på året, hvor medlemmerne af Danske Ølentusiaster skal kåre årets nyheder på den danske ølscene og det plejer gerne at medføre noget debat, hvor bloggere, ratebeerians m.fl. som regel er ude med riven i forhold til de ti kandidater, der ender i finalen. Der har ikke været nogen særlig debat i år, men mon ikke der kommer noget, når vi kender finalisterne? 

Afstemningen kører i første omgang måneden ud, hvorefter man finder fem finalister i hver af de to kategorier. En øl under 6% og en over. Jeg ved faktisk ikke helt, hvorfor man har valgt at dele på den måde, men det er nok heller ikke så relevant. Jeg synes, igen i år, at der er uoverskueligt mange kandidater og jeg har af gode grunde på ingen måde smagt dem alle, men jeg har naturligvis afgivet mine stemmer.

Ikke overraskende, hvis man følger bloggen, så faldt valget i den stærkeste kategori på Amager Bryghus Batch 1000, som vel er den bedste danskproducerede IPA til dato. Jeg har skrevet om den flere gange og kårede den også som vinder i årskavalkaden i december. Hvis ikke den når til finalen, så er der noget galt med afstemningen eller medlemmerne af DØE.

image

Jeg var aldrig i tvivl om mit valg i den stærke kategori

I den lette kategori faldt mit valg på Alefarm Brewing Favorite Pastime, som er en glimrende og rigtig letdrikkelig hvede pale ale, der er i rigtig flot balance. En rigtig sommerøl, der måske ikke vinder innovationspriser, men som bare er fantastisk god. Den tror jeg til gengæld ikke på kommer i finalen. Den har næppe været bredt nok ude og har måske heller ikke fået nok omtale. Det er synd, men jeg har store forventninger til Andreas og Alefarm i 2016. Jeg tror det bliver stort.

image

Det var desværre det bedre bedste billede Jeg kunne finde, men øllen er fremragende

Sidste år bar der noget debat om forudsigeligheden i finalisterne på DØE Århus’ side på Facebook og imellem lokalformand i Ålborg Gert Svanborg og undertegnede, så gættede vi alle finalisterne. Jeg er ikke sikker på, at det er helt så let i år, men jeg giver den gerne et skud. 

Jeg forventer, at se en del fynsk øl, som vi plejer med Willemoes Jul i spidsen. Den plejer at være sikker. Derudover har Vestfyn flere skud i bøssen, som jeg forventer at se i finalen, da man har indledt et samarbejde med mediegøgleren Jim Lyngvild, der fik lov til at holde tale til Ølfestival 2015, samt har haft en forside på bladet. De tre, fra det faste sortiment, med korkprop er slet ikke så ringe og mindst en af dem ender i finalen.

Midtfyns er som regel også fast inventar i finalen og i år har de jo fine muligheder i kategorien for mediepersonligheder og gimmickøl. Der er kommet en ny Chilli Klaus- øl og intet mindre end to øl, der bærer Claus Holms silhuet.
Jørgen Fogh Rasmussen plejer også at have mindst en kandidat og i år kunne det godt blive Charlies Cool Porter. Den kom ud lige omkring Øllets Dag og var med på flere af stederne rundt i landet. Han har dog også lavet en Chili Lakrids Stout og den slags plejer at klare sig godt.

Et frisk bud kunne også være, at Royal Unibrews nye serier Lottrup og Schiøtz byder ind med en finalist, da de er ude i hele landet, er relativt billige og den ene serie er tilsat frugt og krydderier. Det kunne mange sikkert godt falde for.

Ugly Duck plejer også at være godt med, men i år har jeg lidt sværtede at pege på, hvilken af deres øl, der evt skulle i finalen. Bedst chance har måske Golden Eye eller Double Retro, der begge er rigtig fine øl, men det burde være Nothing but trouble- serien, der kommer med. Det er simpelt hen fremragende øl. 

image

Nothing but trouble er testet og godkendt til Xbox.

I samme åndedrag kunne man nævne Ghost Brewing Beast BA- serien, der ligeledes er fremragende stout i forskellige fadlagrede udgaver. De fleste, hvis jeg husker ret, på fade fra Stauning, der også lagde træ til Limfjordsporter i en fadlagret udgave, der bestemt også var en oplevelse, men som næppe kommer i finalen. Der kunne lakridsudgaven til gengæld godt være kandidat, da den var ude i Netto og til en pris, der nok ikke skræmmer mange væk.

Der er sikkert mange, der forventer andre kandidater og der kunne sikkert sagtens findes kandidater fra Munkebo, Humleland, Kongebryg, Ølsnedkeren og mange andre, mens jeg anser det for usansynligt, at vi kommer til at se To Øl, Mikkeller, Evil Twin, Dry and Bitter og mange fra der segment. De udgiver for mange øl, de er relativt dyre og skal findes i specialforretninger.

Giv endelig jeres bud på finalisterne. Det kunne være sjovt.

Ølfestival

Posted on by Standard Svar

Det er vist længe siden jeg har begavet omverdenen med et lille skriv, så det må der naturligvis laves om på. Siden sidst har jeg bl.a. været en tur i København og til Danske Ølentusiasters festival om lørdagen, der i år var flyttet fra Tap1 til Lokomotivværkstedet, hvilket viste sig at være en fantastisk idé. Der var meget bedre plads og desuden var der et rigtig fint udendørs areal, hvor man kunne få lidt frisk luft i grønne omgivelser. Det brugte jeg nu ikke meget tid på. Det spændende øl bar indendørs, så der opholdt jeg mig mest. Der har været noget kritik af toiletfaciliteterne, men jeg oplevede på intet tidspunkt en kø, der tog længere tid end et par minutter. Måske de ekstra vogne var kommet senere til?

Jeg tog allerede fredag til København, da jeg var for nærig til DSB’s priser og der var en fin mulighed med Gomore. Jeg blev hentet på arbejde, men havnede så på Islands Brygge, som ganske vist ikke var lige der jeg gerne ville lande, men så kunne jeg gå til Hovedbanen med et par stop undervejs.image

Andet stop på turen var på Mikkeller i Viktoriagade, hvor norske Lindheim havde overtaget en stor del af hanerne. Bryggeren sad også i baren, men jeg fik desværre ikke vekslet mange ord med ham, da han var på vej ud til lidt aftensmad og jeg skulle videre til min søster, inden han var tilbage, men han virkede som en hyggelig fyr. Jeg havde aldrig hørt om Lindheim, men jeg fik prøvet tre forskellige. To syrlige med frugt, som virkelig havde markant aroma og smag af frugt, samt en gose, der var rigtig speciel. Nok ikke en man drikker meget af, men meget spændende.image

Efter en hyggelig aften og overnatning i Valby var det af sted til Lokomotivværkstedet og festivalen. Jeg ankom i god tid, hvilket var heldigt, da køen voksede med stor hast bag mig. I køen fik jeg lige hilst på Svein fra No BS Brewing, som jeg også løb på senere. Efter lidt ventetid åbnede dørene og de frivillige var rigtig effektive, så der var hurtigt poletter i lommen og glas i hånden. De første stop var hos Amager Bryghus, Det Lille Bryggeri og Ugly Duck til to lyse bitre og en sort fadlagret vanilje og kaffeøl. Dejlig start.

Derefter mødtes jeg med Bo Rino Christiansen fra Kunstbryggeriet Far & Søn, samt hans far og et par venner. Bo havde været på festivalen soden torsdag og havde lavet et godt og grundigt forarbejde, så han var placeret i guiderollen. En rolle han udfyldte så glimrende. Jeg fik i hvert fald smagt på øl, som jeg nok på forhånd ikke ville have gået efter. F.eks. ville jeg gerne ikke have kunnet lide Jim Lyngvilds nye ølserie Fejdahl, men de to jeg smagte var rigtig fine og kan bestemt anbefales til prisen, hvis man nu alligevel skulle opholde sig i et supermarked. Jeg har ikke fået taget grundige noter eller voldsomt mange billeder fra dagen, da hygge, samvær og øl blev prioriteret, men Røgsplat fra Svaneke var spændende, ligeså med No 7 fra Abelgren & Ramvad, som var en rigtig fin porter ned rug. Bo havde selv været involveret i Æble og Pære fra Herodes, som er en af øllene brygget med vandregæren og indtil videre klart den bedste. 

Et af festivalen absolutte højdepunkter var dog Limfjordsporter, som Thisted Bryghus havde valgt at lagre på et fad fra Stauning Whisky. Det havde bestemt gjort noget godt og spændende for en i forvejen fremragende øl. Røgen var lidt mindre markant, men dog til stede og der var kommet noter af vanilje, ligesom den var lidt sødere. Intet mindre end glimrende. image

Jeg sprang til gengæld helt over øllene fra konkurrencen om det bedste kvindeøl, men fik lov til at finde den bedste kvindeøl på hjemmatriklen. Mere om det i næste blogpost.

Beerticker har leveret en masse glimrende billeder fra festivalen. De kan ses her.

Næste weekend holder Danske Ølentusiaster i Fredericia Lille Øllets Dag, som er vores fejring af lokalt håndbryg. Det plejer at være en glimrende dag med godt øl, god mad og god blues. Jeg har selv to øl med. En brett pale ale med Citra, der hedder Play that funky music, samt 5 minutes alone, som er en pale ale/ipa med en række spændende humler. Mere om det i næste uge.image