For et stykke tid siden spurgte Niels Kristian, der står bag den Silkeborg basserede webshop http://www.drinkabeer.dk mig, om jeg ikke havde lyst til at vælge en stak øl fra shoppen, og så lave en online smagning med dem. Det behøvede jeg ikke tænke længe over, og naturligvis sagde jeg ja. Det er der flere grunde til, men det var godt nok længe siden jeg havde holdt en smagning, og så kender jeg Niels Kristian som en morderlig flink fyr, som jeg flere gange har delt øl med, så jeg var ret overbevist om, at det skulle vi nok kunne få noget rigtig hyggeligt og velsmagende ud af. Niels Kristian står i øvrigt også bag bloggen A word on Beers og er ligesom jeg selv en del af Beerbloggers.dk. Så er alle relationer vist deklareret.
Jeg fik næsten frit valg på alle hylder, selv om vi lavede et par justeringer, så vi kunne få nok kasser ud, for selv om planen var, at det skulle være en lille hyggelig smagning, så var et par af mine valg en udfordring i forhold til antallet af øl der var tilgængelige på lageret. Heldigvis var det småting, som f.eks. fra en NEIPA til en tilsvarende og en tung og stærk imperial stout til en anden fra samme bryggeri.
I lørdags havde vi så sat deltagerne i stævne på Google Meet, og næsten alle mødte frem, selv om vi havde et enkelt frafald og nogen, der lige missede starten. Niels Kristian stod for, at vi havde en tråd i det hele, mens jeg naturligvis bød med bryggerisnak og præsentation af øllene. Vi gav igennem hele forløbet mulighed for, at deltagerne kunne byde ind med spørgsmål og med generel ølsnak. Det gav en fantastisk god og hyggelig smagning, der egentlig på mange måder mindede om en flok mennesker, der var forsamlet omkring et bord på et værtshus. Jeg oplevede, at det gav en helt anden dynamik, end man oplever ved de store smagninger, hvor det meste forgår envejs, og hvor man lige kan smide en kendt brygger, forfatter eller popmusiker på, når det hele skal holdes gående. Den mulighed havde vi ikke, så derfor var det godt, at mange havde lyst til at spørge eller komme med deres mening om den øl, der måtte være i glasset. Heldigvis fik alle øllene ros og det glæder jo en gammel sur blogger.
Vi havde arrangeret øllene i to halvlege, så hver halvleg bød på en ipa, en sur og en stout, hvilket faktisk var alt rigeligt, men alligevel var der forslag fra et par af deltagerne om, at vi hver især fandt lidt ekstra øl og blev hængende til lidt mere snak og hygge, så det gjorde jeg også.
Alt i alt en super hyggelig lørdag, så vi allerede har aftalt (også med flere deltagere), at vi laver en gentagelse af konceptet.
Første øl var et collab mellem Northern Monk og North Brewing. Ganske glimrende ipa, der skulle sætte fokus på humlen Bulion
Anden øl var fra Sverige og Duckpond. En moderne gose med rigelige mængder hindbær og solbær. Det var bl.a. Fru Ousens favorit.
Tredje øl var igen fra Northern Monk, som havde ramt den fadlagrede imperial stout lige hvor den skulle rammes.
Fjerde øl var (igen) fra Northern Monk og var igen en ipa i stilen Far Out IPA, som var gæret på en almindelig gær og så på en funky gær. Der blev gættet på en kveik- stamme
Femte servering var fra skotske Vault City og smagte præcis af det som navnet lovede. Heftig og syrlig æblekage med en godt skud nøddecrumble.
Sidste øl var fra et af mine favoritbryggerier, når det kommer til sort øl med tilsætninger, nemlig Moersleutel, som i denne udgave af Willy Tonka har brugt peanuts og naturligvis tonkabønne. Tung, sød, fed og rigtig fin.
Den anden dag var jeg i en af mine lokale brugsforeninger, hvor jeg fik en overraskelse på ølfronten. De havde indkøbt en ordentlig omgang Symbiostout fra Ørbæk, som de solgte til en tilsyneladende ret lav pris, hvilket jeg ikke kunne stå for, så jeg købte lidt sort øl med hjem.
Nu har en af dem været i glasset, mens jeg har filmet det.
Jeg har haft fornøjelsen af, at smage på den bourbonfadlagrede udgave af DBM fra Amager Bryghus. Det vrøvlede jeg lidt på engelsk omkring. Lyden kunne godt have været skarpere, men jeg håber det går.
Da jeg satte mig ved tastaturet, så var jeg egentlig ikke rigtig i tvivl om, hvilken øl jeg skulle kåre til årets ølnyhed, for selv om jeg har smagt en ordentlig bunke fremragende øl, så var der på en eller anden måde ret få, der rigtig har sat sig i hukommelsen. Der er rigtig mange, der brygger fremragende øl og som har sendt dem på gaden i det forgangne år. Nogle af bryggerierne rammer rigtigt en gang imellem, mens andre rammer et konstant højt niveau. Det gælder naturligvis alle min favoritbryggerier med Åben og Amager i spidsen. Dem synes jeg aldrig, at jeg går galt i byen med, og derfor hjælper jeg dem også gerne, når de spørger om jeg vil. Det er lettere at springe til, hvis man ved at øllet er i orden og at folkene bag også er det. Jeg kunne let have valgt en øl fra de to og ingen ville have haft noget at brokke sig over.
Min vinder af årets ølnyhed skal findes på Bornholm, som jeg besøgte i sommer, men hvor jeg faktisk ikke smagte årets ølnyhed. Den smagte jeg første gang til MBCC, hvor Jessica og Christian var til stede med Penyllan. Den vindende øl har jeg både gode minder om, men det er også den øl jeg har rated højst af alle danske øl i 2019, når jeg kigger efter på Untappd. Det gav jo også lige en anledning til at gensmagning, hvilket på ingen måde er noget jeg hadede.
Vinderen af årets ølnyhed 2019 er:
Roxy Cognac Bordeaux
Jeg glæder mig til at se hvad der kommer ud fra det lille bryggeri i Tejn i det kommende år, for kan de holde niveauet, så kan det kun blive en fremragende år for Penyllan.
Jeg satte lige stativet op og vrøvlede lidt, mens jeg smagte på Roxy. Den er ikke så lang, som jeg plejer at lave dem, så kig lige på den.
Jeg har været lidt ramt på både lysten til at skrive, men også på overskuddet til det. Jeg kæmper med depression og en lidt speciel situation omkring min handicappede søn, mit job og hvad det medfører af udfordringer har nok taget lidt af mit overskud. Derfor har der mest været lidt opslag på Facebook og på Instagram, men nu er der kommet lidt ro på og jeg tror, at der kommer lidt overskud igen. Det plejer faktisk, at give lidt bare at skrive.
I år gik familiens sommerferie til Bornholm, hvor vi med udgangspunkt i Sandvig havde en fantastisk uge. Vi boede på Pension Sandbogaard, som jeg gerne vil sende min varmeste anbefaling. Det er virkelig hyggeligt og morgenmaden er fremragende. Værtsparret er der heller intet dårligt at sige om, men det vidste jeg egentlig godt på forhånd, for det e ren tidligere kollega og hendes mand, der for nogle år siden sprang ud i et eventyr i den anden ende af Danmark.
Jeg havde hjemmefra besluttet, at på Bornholm må man kun drikke Bornholmsk øl. Det holdt jeg næsten, men mere om det senere.
På Sandvig Is Kalas nød jeg den her ret fine øl fa Beer Here. Udsigten er mere end almindelig svær ikke at holde af.
Sandvig byder måske ikke umiddelbart på de store øloplevelser, men der gemmer sig nu alligevel lidt godt øl rundt omkring, for bl.a. på pensionatet kunne man købe øl fra Small Batch Brewery i Rønne, ligesom det også var muligt at finde Beer Here. Med fødderne på kanten af Østersøen, så er det svært at være utilfreds og hos Is Kalas kunne sønnen få en fremragende is, men de voksne fik noget andet og ingen havde grund til at klage over noget. Udvalget af øl var ikke stort og priserne var ikke tilsvarende små, men faktisk et ret fint lille sted til en stille øl. Og så er det jo også meget Instagram- venligt, hvis man har den slags tilbøjeligheder.
Jeg fik desværre ikke taget billeder med maden på Ølstauan, men der var både tomme tallerkener og tomme glas.
Allinge er en fin lille gåtur fra Sandvig og i Allinge skal der lyde en meget klar anbefaling til Ølstauan, som ligger i Havnegade. Her har de altid øl på hanerne fra de tre bornholmske bryghuse, Svaneke, Small Batch og Penyllan, her i kraft af Beer Heer. Vi var forbi et par gange for at kombinere min interesse for øl med den generelle interesse for at få noget at spise. Ølstauan er nemlig, udover at være ølstue, også et ganske fint spisested. Det er ikke serveringer i Michelin- klassen, men rigtig godt og solid, men vigtigst af alt, veltillavet og velsmagende mad. Vi var ret glade for kortets tre B’er i form af biks, bajer og bearnaise, der blev serveret til en mere end rimelig pris på 150 kroner. Det er en virkelig god biksemad med lækkert mørt kød, gode kartofler, løg og så ikke mindst et spejlæg. Alt er altså som det skal være, men Ølstauan smider også lige en gang hjemmesyltede rødbeder og en velsmagende og fed bearnaise oveni. Det midterste B, bajeren, er en øl efter eget valg i baren. Jeg må erkende, at jeg begge gange jeg spiste der gik efter Beer Here, den ene gang med en Underphil, som er en let, og letdrikkelig, sparkling ale og den anden gang med en Karma Citra, måske i kaffeudgaven. Det husker jeg faktisk ikke. Vi prøvede også børnefisken og de tre B’ers fætter, den bornholmske sildetallerken, som stod til samme pris og som også kom med en snaps. Igen var alt mere end tilfredsstillende.
Danmarks måske bedste fish & chips serveret på bakke, som vi også kender det fra Warpigs. Jeg nød en fin west coast ipa fra Mikkeller til, som skar gennem fedt og syrlighed ret godt.
En af dagene måtte jeg til frokost gå på kompromis med et meget klart dogme på turen. Jeg havde hjemmefra bestemt, at når jeg er på Bornholm, så drikker jeg bornholmsk øl og det lykkedes næsten at holde, for jeg havde på Facebook set, at Christian Skovdahl fra Penyllan/Beer Here havde udråbt fish & chips på Mikkeller Bar i Årsdale til at være noget af det bedste indenfor kategorien, så det måtte naturligvis testes og lad mig bare sige, at vi ikke blev skuffede. Frisk fisk i en god og sprød dej, Gode fritter, mushy peas og sauce tatarre. Det var uden sammenligning det bedste fish & chips jeg erindrer at have fået i Danmark. Jeg fik engang en udgave med røget kuller i Irland, som minderne i hvert fald gør bedre. Det gør minder jo nogengange men den bornholmske udgave gjorde det virkelig godt. Vi valgte at sidde indenfor, men ellers var det endnu et af de steder, hvor Østersøen var et fremragende tapet til en øl eller lidt fisk. Endnu en gang var vi også i godt og kompetent selskab med den irske bartender. Han havde tid og lyst til en sludder og til at komme med gode bud på øl.
Der var ikke skyggen af regn, men en Rainy Day stout var nu alligevel ret fin i solen.
Vi var naturligvis også en tur omkring Svaneke og var også forbi bryghuset, men der var mange mennesker og der er også lidt mere turistet, end de øvrige ølsteder vi besøgte. Folk kender Svaneke fra supermarkederne og de ligger da også helt i top over danske supermarkedscraft- bryggerier. Vi havde andre planer, end et heldagsbesøg, så det blev bare til en enkelt Rainy Day Stout, som var en rigtig fin stout, som ikke stak voldsomt ud, men som havde masser ristede noter af kaffe og malt, men som også bød på en del chokolade. Det var slet ikke så dumt.
En af smagsprøverne fra rundvisningen på Penyllan. Om jeg husker ret, så har jeg en ipa i glasset. Muligvis Beer Here Hopfix eller Hoppunch.
Turens klart største ølmæssige højdepunkter skulle findes på Tejn Havn, hvor Pennyllan holder til. Der sker vist ikke meget andet i Tejn, men som ølnørd, så er det bestemt et besøg værd. Ikke alene er øllet fremragende, men Jessica og Christian er også begge fantastiske mennesker, at være sammen med. Jeg var forbi to gange, en gang med familie og så en gang uden. Det første besøg var en tirsdag eftermiddag, hvor jeg sneg mig med på den ugentlige rundvisning og ølsmagning. Jeg tror det er første gang jeg har været til en smagning, hvor smageglasset var et 40 cl glas. Smagningen kostede 200 kroner og bød på rundvisning og fire smagsprøver. Christian gjorde dog klart fra start, at det bestemt var muligt med refills, så ingen behøvede gå tørstige fra smagningen. Jeg tror dog ikke, at nogen benyttede sig af det, altså udover mig, der vist fik at par ekstra smagsprøver både før og efter. Fru Ousen var i hvert fald ikke nødvendigvis rigtig imponeret over mit tidsforbrug eller de ekstra smagsprøver. Et godt råd er, at har man familie med, som ikke nørder øl helt enormt, eller bare er børn, så er det en god idé, at have delt sig op, hvis man vil deltage i smagningen. Tejn er, som allerede skrevet, ikke verdens mest spændende by, at slå to- tre timer ihjel i. Christian kom godt ind omkring ingredienser, bryggemetoder og generelle røverhistorier om øl og ølhistorie. Det var alt sammen helt som det skulle være. Selve smagningen bød på en fadlagret pilsner fra Penyllan, som var opkaldt efter Svanekes brygmesters nyligt afdøde mor Paula. En smuk gestus fra kollegaer, som havde lånt Svanekes pilsnergær til brygget. De næste to øl var fra Beer Here, en ipa og så Ammestout, som er en milkstout med nescafé, som ifølge Christian er den eneste “kaffe”, der fungerer i netop den øl. Selve smagningen sluttede med en tur i Penyllans barrel room, hvor vi havde et lille glas Nina med. Nina har jeg tidligere vrøvlet om ovre på Youtube. Selve rummet var mørklagt og kun oplyst med stearinlys. Det gav en fantastisk stemning, som næsten blev andægtig.
Nina i stearinlysets skær i Penyllans barrel room
Penyllan skiller sig klart ud blandt de bornholske bryggerier med fadlagringer og et ganske andet prisniveau, som følger med processen og den tid, som fadlagring kræver. I mine øjne er det noget af det mest spændende, som Danmark har at byde på for tiden. Samtidig brygges der også Beer Here, som på en eller anden måde er moderne old school med bitterhed og klarhed i deres ipa’er og stouts uden kage.
Dideriks i Sandvig er endnu et af de der steder, hvor udsigten bare tager kegler. Øllet var også ret fint.
Vi nåede desværre ikke omkring Rønne, udover da vi ankom til øen og da vi frolod den igen, så derfor kom jeg ikke omkring Small Batch. Det må blive næste gang. Jeg fik dog en ganske fin ipa/pale ale på Dideriks Veranda i Sandvig.
Udover øllet så lavede vi selvfølgelig en masse andet også og jeg vil meget gerne anbefale, at man smider 80 kroner pr. deltager efter rundvisningen Hammershus for børn og barnlige sjæle, særligt hvis man tilhører en af kategorierne. Jeg har tidligere besøgt ruinen, men har syntes at det var lidt kedeligt, men en levende guide, som undervejs gav os opgaver i fortællingen gjorde det meget spændende. Jeg fik f.eks. lov til at være Christian IV. Det er jo ikke så ringe endda.
Da jeg var på Odense Beerfestival fik jeg en kasse øl af de gode folk fra Indslev. Den jeg havde allerhøjest forventninger til var vel nok Tiergarten. Det blev en af de videoer, hvor jeg måske ikke virker helt begejstret nok, når jeg nu ser den igennem.
Jeg har været så heldig, at Amager Bryghus har sørget for, at Boxbeers har sendt mig deres nye serie af fadlagrede øl. Fælles for dem er, at de har været en tur på skotske whiskyfade. På nedenstående video har jeg fat i en wee heavy, der har været på fade fra Auchentoshan.
Så har jeg endelig stiftet bekendtskab med den sidste af de fire kvinder fra Tejn. Det var et rigtig fremragende møde, som jeg havde taget kameraet med til.
I lidt omvendt rækkefølge får I her den anden af de fire øl fra Penyllan. Nytårsaften fik I jo den tredje, så det må vel egentlig være på tide med nummer to.
Ousen om øl 