Jim Lyngvild står, i hvert fald navnemæssigt, bag Bryggeriet Frejdahl, som er et label, der brygges i Assens hos Bryggeriet Vestfyen, der også spor bag Willemoes- øllene. Lyngvild er glad for vikinger og symbolikken omkring dem. Der er en hel del gimmick over det, noget som jeg plejer at have det ret svært med. Der er lavet alt for meget øl på Fyn, hvis eneste berettigelse er en tv- kok eller én, hvis eneste clame to fame er, at han kan spise vældig stærke chilier, og skal vi i den forbindelse ikke lige blive enige om, at chillers styrke måles i Scoville? Så kan vi lade meteorologer om at måle vindstyrke. 

Jeg smagte første gang Frejdahl til Ølfestival i Lokonotivværkstedet sidste år og var egentlig positiv over for de tre øl med korkprop, der alle var fine øl, mens de tre på 50 cl flasker ikke er biddet at skrive hjem. Derudover findes der også et par juleøl, hvoraf jeg har haft en 75 cl flaske stående siden sidste jul, men som ikke lige er blevet åbnet. I går var jeg med familien en tur i Bilka, som enhver ordentlig provinsiel middelklassefamilie bør indimellem, og her stødte jeg på Skolder Viking Voyage Limited Edition i 75 cl med korkprop, som kommer i en fin papæske designet af Lyngvild, hvor der også følger en lille flaske Highland Park 12 års whisky med. Det hele bunder, ifølge æsken  i noget med vikinger, der er sejlet til Skotland og derfor har man brygget en øl, der skal nydes sammen med whiskyen. Det skulle selvfølgelig have chancen, selvom jeg egentlig synes, at det er et lidt spøjst sæt, så jeg smed de 95 kroner og skænkede begge i velegnede glas. 

Det kommer næppe som en overraskelse, at Highland Park er en smuk ravfarvet peated whisky, som dog har en del sødme sammen med røgen. Røgen er ikke voldsomt pågående og spiller fint sammen med noter af honning og frugt. I sig selv en ganske ok dram, der måske ikke er verdens største whisky, men bestemt langt mere end godkendt. 

Her skulle whiskyen spille sammen med en meget mørk brun øl, der faktisk ikke slipper lys igennem. Aromaen er sød med malt, sukker, chokolade og ikke mindst røg. Det er, som i whiskyen, ikke voldsomt pågående, men er bestemt til stede. Smagen ligger i fin forlængelse af aromaen, hvor en lidt tynd mundfylde er baggrund for karamel, chokolade, lidt mørk frugt og en diskret, men tydelig, røg. I sig selv en hent fin øl, der faktisk smager ganske godt, uden helt at få mig op at ringe. Jeg har lidt følelsen af at drikke en brown ale, som vel er en af de kedeligste øltyper, men til gengæld en ret fin udgave af stilen.
Her skulle de to så spille sammen og det går faktisk ganske godt. Øllet bliver måske lidt overvældet af whiskyen, som til gengæld får lidt ekstra bid, mens det søde i øllet ryger i baggrunden og efterlader et lidt mere bittert indtryk. Røgen i begge komplimenter og underbygger hinanden. 

Jeg kunne sagtens undvære vikingeromantikken og realitypersonligheder, for brygmester Christoph Behnke fra Vestfyen brygger fine øl og behøver egentlig ikke en gimmick, selv om det virker her. Så ja, det er en gimmick, men det virker faktisk i dette tilfælde.

Et ret fint makkerpar