Boganmeldelse: Patrick Dawson Vintage Beer

Mange ølentusiaster har gennem tiden formodentlig fået spørgsmålet:” Er den øl ikke for gammel?” og mange har nok indimellem svaret noget i retning af, at øl sandelig ikke bliver for gammelt. Det er, i bedste fald, en sandhed med modifikationer, da en del øl og øltyper ikke er voldsomt velegnede til lagring. De netop overståede finalesmagninger er, i mine øjne, et meget fint billede på dette. Raw Power fra Ebeltoft Gaardbryggeri var uden tvivl den bedste nye danske øl, som jeg smagte i 2017, men til den finalesmagning jeg deltog i, fremstod den kedelig og med meget svag aroma og smag. Den havde i hvert fald ikke gavn af lagring og var derfor ikke på dagen en oplagt vinderkandidat.

20180313_101509Mange af os har nok en idé om hvilke øl, der vil have gavn af lagring, men det er ikke altid, at man rammer plet. Heldigvis har Patrick Dawson skrevet en fin lille bog, Vintage Beer – a taster’s guide to Brews That Improve over Time, der kan hjælpe os på vej i forhold til hvilke øl, der har et godt lagringspotentiale og hvordan man skal gribe det an. Ligeledes giver den også et godt bud på, hvordan man starter og vedligeholder en ølkælder, så ens gemmeøl/vintage øl får de bedste vilkår i forhold til at kunne nydes efter nogle år.

Bogen er på engelsk, så inden man kaster sig ud i den, så skal man være forberedt på dette. Heldigvis er den skrevet på et letforståeligt sprog, selv om der selvfølgelig er et fagudtryk hist og her, men hvis man har et nogenlunde engelsk, så burde man kunne komme igennem uden de store besværligheder. Det er heller ikke en voldsomt tyk bog, da den er på 150 sider fra cover til cover, så skulle man have lyst til at læse den fra ende til anden, så er det en overskuelig proces.

Bogens første kapitel tager os igennem forfatterens fjorten regler for at gemme øl med succes. Man kunne måske argumentere for, at de syv sider måske er de sider, som man oftest vil gribe til, da man her får et hurtigt overblik over de vigtigste ting, som f.eks. regel nummer 1, der lyder noget i retning af, at med mindre en øl er røget eller sur, så bør alkoholprocenten være højere end 8% og regel nummer 14, der siger noget om flaskens størrelse. Alle reglerne følges op af et kort argument, der fint redegør for fornuften bag reglen.

I det næste kapitel gennemgås forskellige ingredienser og smagselementer i øllet. Det er et fint kapitel, der giver et fint overblik over f.eks. maltsammensætningens betydning, ligesom man kan blive klogere på estere, phenoler, noter fra fad, røg og meget andet. Vi får også en gennemgang af øltyper, der generelt er velegnede til lagring. I den gennemgang lister forfatteren en række eksempler på stilarterne, som vil være gode til lagring. Her kan man godt se, at det er en amerikansk bog, da der er et vist fokus på amerikanske øl, men der bliver også plads til en del europæiske, særligt med fokus på belgisk quadrupel og syrlige øl. Mange af øllene er dog til at finde i velassorterede butikker eller på en af de mange gode netbutikker. Min påstand er dog, at en nogenlunde velbevandret entusiast sagtens vil kunne oversætte bogens forslag til noget andet og måske lettere tilgængeligt.

20180313_110316I forlængelse af disse kapitler gennemgår Dawson en række lagrede øl, som smages både i et frisk eksemplar og i et lagret. Begge dele gennemgås nøje og det giver et ret billede af, hvad der sker, når man lagrer en øl.

Bogen slutter af med to kapitler, der giver forslag til hvordan man opbygger en ølkælder og ikke mindst hvordan man styrer den. Det handler meget om lys, temperatur, luftfugtighed, journalføring mm. Vi får også en række anbefalinger til gode værtshuse med lagret øl og igen er der mange amerikanske, men der er også blevet plads til Kulminator i Antwerpen og Akurat i Stockholm.

Jeg skal være helt ærlig. Jeg har ikke læst bogen fra cover til cover, men jeg har haft den nede fra hylden flere gange og har læst lidt om de forskellige emner i bogen og føler klart, at jeg har lært noget af det. Jeg vil klart anbefale bogen, hvis man ønsker at kvalificere sine valg omkring gemmeøl.

Bogen kan findes på flere hjemmesider og koster ca. 150 kroner.

Posten kom forbi

Der findes et utal af brugbare kilder til viden om øl på diverse hjemmesider, blogs, Youtube- kanaler osv, men engang imellem er det nu meget rart, at sidde med en fysisk bog på godt gammeldags trykt papir i hånden, så derfor var glæden stor, da posten kiggede forbi den anden dag. Ikke fordi overraskelsen var stor, da jeg på en eller anden måde selv havde sørget for hans besøg.

Jeg kom til at surfe lidt rundt på den engelske Amazon og fik puttet tre bøger i kurven, der alle tre gerne skulle kunne udvide min viden om øl på forskellige områder.

Den første kendte jeg ikke på forhånd, men da prisen for et let brugt eksemplar var ganske fornuftigt, så slog jeg til. Det kunne jo være, at mine beskrivelser af øl bliver lidt mere kvalificerede. Titlen er Evaluating Beer og er skrevet af en bred vifte af folk med relevant baggrund i øllets verden.

Den gennemgår alle aspekter af ølsmagning fra aroma og udseende, over smag og detektering af fejlkilder. Såvidt jeg har læst, så er den også en del af pensum ved Danske Øldommere. Jeg glæder mig i hvert fald til, at få læst lidt i den.

image

Måske en lidt kedelig bog, men jeg håber den bliver lærerig


Den anden er en bog om håndbryg og er skrevet af Drew Beechum og Denny Conn, som mange håndbryggere sikkert vil kende. Den hedder Experimental Homebrewing og lover, at ,an kan lære at brygge øl med spændende ingredienser som kantareller, bacon og peanut butter. Den er utrolig lækkert sat op med flotte billeder, gode gennemgange, overskuelige opskrifter og en fin vekselvirkning mellem nørd og tilgængeligt. Jeg bruger selv lidt alternative ingredienser indimellem, så bogen er mest købt som inspirationsmateriale, da jeg aldrig har prøvet at kopiere en opskrift. Det virker sådan lidt kedeligt, men det er altid spændende at se hvordan andre gør. Bogen har afsnit om alt fra opskriftdesign, eller som Martin ville kalde det øldesign, valg af traditionelle og utraditionelle ingredienser, samt et afsnit med praktiske eksperimenter, hvis man har en lille videnskabsmand i maven.
image

Utrolig flot bog, som jeg glæder myg til at blive inspireret af


Den sidste af de tre nyindkøb er bogen Cheese & Beer af Jane Fletcher. Indholdet af bogen giver jo lidt sig selv og forener to gode ting. Forfatteren er en produktiv dame, som har skrevet 25 bøger om ost, vin, øl og mad.  Igen er der tale om en utrolig flot bog med mange flot styrede billedet. Den er ret simpelt bygget op. De første 2/3 gennemgår en lang række ales of foreslår ost til de forskellige typer, mens den sidste 1/3 laver samme øvelse ned lagers.
image

Parring af mad og øl er altid sjovt at nørde med

En amerikansk bog har naturligvis stor fokus på amerikansk øl og ost, men det lader til, at det er ret let at oversætte til Danmark og Europa. Der er naturligvis også klassiske europæiske øl og oste i bogen. Det ville også være mærkeligt andet. Sidst i bogen er der et lille opslagsværk, som går den anden vej. Du har en ost, men er i tvivl om øllet til. Let og overskueligt, som man også kender det fra min yndlingsbog om mad og øl. The Brewmaster’s table af Brooklyn Brewery’s brygmesteren Garret Oliver. En fantastisk bog om parringen af mad og øl.

image

Min absolutte favoritølbog, hvis vi ikke tager vælger om håndbryg med. Intet mindre end fantastisk

Jeg har gennem tiden haft stor glæde af et udvalg af bøger om brygning og øl. Mine to første danske bøger om håndbryg, som jeg lånte ud til nogen og ikke har set siden, så hvis denne nogen, som jeg ikke husker hvem er, så vil jeg egentlig gerne have dem tilbage. Den amerikanske Brewing Classic styles af Jamil Zeinasheff, IPA af Mitch Steele og Farmhouse Ales af Phil Markowitz. Alle har de på en elleranden måde påvirket mig dom håndbrygger, mens andre bøger bare har været sjove, underholdende og lærerige. Lige fra en lille bog om mad og øl, som Netto har lavet til Kyster og Berthelsens Godt bryg, god mad, der har flere rigtig gode og lettilgængelige opskrifter. Deres pulled beef er slet ikke dum.

image

Rigtig fin bog om øl og mad


Jeg har bevidst ikke taget vælger i stil med 50 øl du skal smage, Ølguide osv med, da nettet her et langt stærkere end et statisk værk.

Jeg håber, at der bliver tid til lidtsommerferielæsning og lidt godt sommerøl, hvad det så end måtte være.