En fuldstændig overdådig oplevelse

Onsdag d. 8/11 2023 var en helt særlig dag for mig, for det var første gang, at jeg havde fornøjelsen af, at spise på en restaurant, der er tildelt en af de eftertragtede stjerner fra Michelin, og der var ingen tvivl om, at den gamle guide har helt ret, for Ti trin Ned er helt bestemt værd at køre en stor omvej efter. Det var nu egentlig slet ikke nødvendigt, for de ligger jo lige i mit lokalområde med placeringen på Skibbroen i det nye byområde Kanalbyen i Fredericia.

Min bedre halvdel og jeg har i længere tid gerne villet besøge Ti trin Ned, men det er bare aldrig rigtig blevet til noget, men da Daniel True fra Stepping Stone havde fået overtalt restaurantens sommelier til at teste en ølmenu til at matche den store oplevelse, som hos Ti Trin Ned kaldes Vores Verden, og tilmed til en på dagen særlig pris, så besluttede jeg, at jeg gerne ville invitere Lene-Christina ud, og da min gode ven og podcastmakker Niels Kristian og hans bedre halvdel Christina gerne ville tage turen fra Silkeborg til Fredericia, så blev det til en udflugt for podcastværter og hustruer, og det var slet ikke så ringe endda. Faktisk meget langt fra.

Det første der slog mig var, at alt på restauranten bare spiller max, helt fra velkomsten, hvor Mette Gassner, der er restaurantchef og ejer tager imod med smil og imødekommenhed til mit sidste stop, toilettet, hvor der også bare var fuld fokus på alt. Det lyder måske lidt underligt, men det var altså udover det sædvanlige. Da vi kom ind i selve restauranten, som desværre er alt for ringe besøgt på en almindelig onsdag, når man tager dagens pris i betragtning, men de havde haft nogle aflysninger, så fik vi hilst på alle aftenenes øvrige gæster. Det tænker jeg ikke er normal praksis, men det gav god mening, da det var førnævnte Daniel fra Stepping Stone, Peter fra Bad Seed Brewing og Simon fra Observartoriet, som også var repræsentanter for de tre bryggerier, der skulle udgøre ølindslaget i dagens ølmenu. Derudover var gæsterne Kasper Mundt, der er redaktør på Ølentusiasten og madbloggeren Johan Johansen, der er en del af Gastromand, så alle var på en eller anden måde en del af det samme fællesskab, selv om vi sad ved to borde.

Når man læser resten, og ser på billederne, så vil man opdage, at jeg faktisk ikke rigtig har fået taget billeder af øllet, men kun af maden, og at de billeder nok kunne være bedre. Det er der flere grunde til, men den vigtigste er faktisk, at det var nydelsen og selskabet, der var i højsædet, og så var lyser ikke super venligt i forhold til billeder, og det er egentlig ret fint. Bliv ved med det.

Da vi var fulgt til bords, så blev der serveret aftenens første øl, der også skulle være ledsager til de tre snacks, som blev serveret inden middagen, selv om de lige så kunne kaldes retter i menuen. Neu Pilsner fra Bad Seed var sat sammen med de tre snacks, og det virkede, i mine øjne, ret godt, selv om der måske er lidt meget bitterhed til stede. Her kunne dagens anden øl, som er den fuldstændig fremragende Tableau fra Observatoriet også sagtens have været en seriøs bejler. Faktisk tror jeg, at skulle man kun have en øl til alle retterne, så var det nok mit valg, men det var heldigvis ikke aktuelt, for vi fik så rigeligt med godt øl.

Alle de tre snacks var, som resten af maden i øvrigt, rigtig fremragende, og bestod af sprød blomst af jordskokker og kaviar, salat af kammusling med sylt og hummertærte med hindbær og hybenrose. Det lyder måske simpelt, men som man nok kan se, så var det ikke sådan.

Derefter fik vi præsenteret og serveret aftenens brød, som var surdejsbrød, grydebrød med urter og et maltbrød med valnødder. De tre brød, samt det utroligt lækre saltede smør fra Holstebro Mejeri, blev rigeligt suppleret under hele måltidet. Det var super lækkert og skulle man skære ind til benet, så behøvede man faktisk ikke andet, selv om jeg er lykkelig for, at vi fik alle de andre serveringer.

Først ret blev, som blev serveret med Tableau fra Observatoriet var rejer med græskar og æblevinagrette, og selv om øllet er ret simpelt, så passede det helt perfekt til den ret sarte ret med fine rå rejer, Hokkaido, græskarkerne og syrlighed fra bl.a. eddike.

Næste ret var anden gang vi stødte på den lokale sorthummer fra Trelde Næs, som i først emøde hace bær og hybenrose fra samme sted, så havde den i anden ombæring fået selskab af bl.a. forårsløg i en sfogliatella af kartofler og en sauce valle fra Havgus fra Arla Unika og løvstikke, og så lige en fin lille skefuld god kaviar på toppen. Dertil havde Lasse valgt Lobotomy fra Bad Seed, som have fin balance med lidt koriander og lime til de fine smage. Det var, som resten af aftenen ret godt arbejde fra en mand, der klart var mest på hjemmebane med vin, men som delte sine overvejelser og valg med os, men som også spurgte interesseret ind og bad om kritik. Det fungerede fint, for vi følte os tage seriøst og det gjorde det både lærerigt, men også hyggeligt og uformelt.

Jeg tror, at alle var ret glade for både mad og øl indtil videre, og næste servering var et stykke bagt pighvar med en fars med krydderurter, der blev serveret i en sauce på pighvar og essens af Karl Johan, der var ret intent til den lyse fik og der sprøde element på toppen. Retten serveres sædvanligvis med rødvin, da saucen er så intens, at den sagtens kan trække det, men i dagens anledning havde man valgt en double ipa’en Autumn Drops fra Stepping Stone, hvilket gav god mening, når man tænker over valget af vin, men ellers havde jeg nok ikke selv fundet på det, men den intense umami fra svampene gjorde, at det frugtige i øllet blev fremhævet, samtidig med, at bitterheden ikke tog overhånd, selv om den var til stede.

Som man nok har bemærket, så er der ikke voldsomt meget kød på menuen hos Ti trin Ned, og Mette er da også, så vidt jeg ved, vegetar, så mon ikke, at det også kunne smitte af på køkkenet, som hendes mand Rainer leder med kyndig hånd, men nu skulle vi alligevel til at stykke rosa canette, som blev srveres med en kompot af bagt blomme og et tilbehør af rødbede med trøffelcrouton, og her kom aftenens måske bedste og mest overaskende ølvalg i spil, for Lasse havde sat retten sammen med Svart fra Observatoriet, som Simon egentlig selv var lidt ked af var blevet valg. Det havde han dog slet ingen grund til, for de dybe og lidt jordede smage fra retten passede perfekt sammen med øllet, og de to ting spillede bare hinanden bedre. Øllet var både syrligt og fyldig på en gang, og har et slægtsskab med f.eks. Duchesse de Bourgogne eller Rodenbach Grand Gru, men var alligevel sin egen, men and og tilbehør var en glimrende ret med både fylde og dybde.

Efter den fine “hovedret”, så kom der en lille ganerenser i form af en skum på saltet citron og en granité på citronverbena. Super frisk og rigtig dejlig. Den kunne nærmest have udgjort det for en dessert i sig selv, men der kom faktisk endnu mere på bordet.

Efter ganerenseren, så var det blevet tid til, hvad der vel egentlig var, aftenens dessert, som var en flødecreme med honning, havesyresorbet og solbær. Dertil lidt skovmærke og sprød honningkiks. Det var ret frækt matchet med Friendly fra Stepping Stone, som er en syrlig øl med ret store mængder hindbær. Det viste sig, at det skulle være et ret fint match til en ret, som legede lidt med hjernes opfattelse af retten, for jeg var, ikke som den eneste, klar til at lægge lidt flere kræfter i skeen, end der reelt var brug for, da retten så så skarp ud, men i virkeligheden var den blød og lækker, mens øllet bød ind med syre og kant til retten. Det virkede altså rigtig godt.

Dernæst var det tid til kaffe, kage, chokolade og så lige en lille Adambier fra Bad Seed og så Respite fra Stepping Stone, der er en imperial stout, der er lige i skabet. Ingen mærkelige tilsætninger, men bare masser af velsmag. Begge gav noget fint til den lille kage med bær fra Himmerigsskov, der er ejernes gård, og som derfor er en naturlig leverandør af flere af aftenens råvarer, og den meget smukke fyldte chokolade fra samme sted.

Det var en helt gennemført og meget mindeværdig oplevelse, som jeg meget gerne anbefaler, for planen er, at man lige om lidt kan bestille en ølmenu på lige vilkår, som en af husets vinmenuer eller saftmenuen, og selv om det her er en ølblog, så vil jeg meget gerne vende tilbage engang og prøve en af vinmenuerne, for jeg er slet ikke i tvivl om, at det også er rigtig kompeptent.

Ølfestival 2019

Dagens første øl blev smagt hos de lokale helte fra Åben, som helt forventeligt holdt tårnhøjt niveau.

På den private front har det været en mildest talt spændende periode med sygdom og dødsfald, så det hele kører ikke 100% på bloggen, men jeg prøver hvad jeg kan, at følge op på de events jeg har deltaget i, selv om mine skriverier kommer lidt på bagkant. Derfor kommer indlægget om Danske Ølentusiasters årlige festival i Lokomotivværkstedet lidt senere end planlagt. Derudover er jeg kommer hjem uden ret mange brugbare billeder eller noter, hvilket udelukkende skyldes, at jeg havde en rigtig femragende dag i godt selskab. Jeg oplevede niveauet på øllet som det højeste jeg husker. Heldigvis var flere af de hypede bryggerier med for første gang eller var tilbage. Det var rigtig godt at Amager har valgt festivalen til igen og at nye hypede som Gamma også havde lagt vejen forbi. Derudover var der plads til en samling af mindre nye bryggerier, hvilket var et rigtig godt tiltag. Jeg har dog af omveje hørt lidt kritik af netop det område fra en udstiller, der ikke var så imponeret over arrangørerne, men det mærkede jeg som gæst ikke noget til.

Jeg havde endnu engang slået følge med Niels Kristian, samt Kristina, fra A Word on Beers, som stødte til et lille lukket selskab, der havde fulgtes fra Ferdericia. Selskabet bestod af undertegnede og René fra Malt og Humle. De to har allerede nævnt deres højdepunkter, som jeg er ret enige i, så jeg vil ikke bruge en masse spalteplads på dem. Kig over og se deres billeder og deres ord. Det var som forventet rigtig fint selskab, at opleve festivalen i det selskab.

Det gode selskab er altid vigtigt til en ølfestival, da jeg synes det sociale element er rigtig vigtigt. Jeg havde igen i år en masse rigtig gode samtaler med alle mulige mennesker, selv om jeg sikkert blev meget hyggelig i løbet af dagen. Det var rigtig godt at hilse på Michael Rahbek fra Nørrebro Bryghus, som tidligere har slået sine folder i min DØE lokalafdeling, men som ikke har set i nogle år. Han gav et par smagsprøver på kendt øl, der er blevet justeret til det bedre, men også et bud på en “afløser” for Gl. Carlsberg Lager, som var ret fin i sin kategori.

Rahbek og Nørrebro har begået en ret fin lagerøl, som var drikkevenlig og velsmagende.

Jeg fik også, sikkert til de andres fortrydelse, en længere snak med Jesper Larsen fra Schiøtz og Andreas Falkenberg, der er rykket fra Royal Unibrew til Ørbæk. Andreas bød på et par sjove øl fra Ørbæk, nemlig en bock med dild, som faktisk kunne et eller andet, uden at det nok bliver min favorit, mens Fynsk Forår var blevet væsentligt bedre af en tur omkring et fad, som havde tilført en smule fadpræg og en omgang brett. Det var faktisk slet ikke så dumt. Jeg plejer at betragte Ørbæk som et fint, men også kedeligt, bryggeri, så det kunne da være sjovt, hvis de begyndte at lege lidt mere, Senere fik jeg også lidt smagsprøver far Schiøtz. Og ja, jeg ved godt de er store og onde og alt det der, men jeg er heller ikke en større ølsnob, end at jeg gerne tager en samtale og en smagsprøve, hvilket jeg egentlig er ret glad for. Jeg smagte lidt forskelligt fra dem og var ret positivt overrasket over en ganske fin NEIPA, som var, så vidt jeg husker, brygget til Heartland. Jeg smagte også på en ny øl fra Kissmeyer, Lilleø Pære Saison, som han selv var ret glad for, hvilket jeg så fint forstår.

Premium Beers Sweden havde også en række fine øl fra spanske Laugar. Her en ret fin NEIPA

Det var naturligvis ikke big beer det hele, for vi kom naturligvis også forbi en bred vifte af importører og distributører, som kunne byde på rigtig fine øl af mange slags. Skulle det virkelig være The Year Lager, så havde Det belgiske Hus og Bad Seed Brewing et rigtig godt bud med Neu Pilsner, som er noget af det fineste mikropils jeg har fået længe. Vi fik også rigtig fremragende øl hos One Pint, men et de absolutte højdepunkter var helt afgjort besøget hos Prima Beers Sweden, som jeg ikke kendte og som ikke var i programmet. De havde øl med fra bryghuse jeg heller ikke kendte, hvor f.eks. franske La Débauche virkelig gjorde et meget stærkt indtryk. De havde leget med ting, der ikke burde fungere, men som var fremragende. Tabasco sammen med mango lyder som noget Refsvindinge ville lave og ødelægge, men det kan gøres rigtig balanceret og godt, mens stout med thai krydderier og ingredienser også virkede rigtig godt.

Øllet var fint, men mine billeder stinker

Af andre højdepunkter skal nævnes Fanø Bryghus og deres Red Wedding, som desværre var udsolgt i 2018- udgaven, men den nye årgang var også rigtig fremragende. Jeg har vist ikke et rigtig godt billede af den, men jeg har masser af billeder af ukendte stouts, så det er helt sikkert en af dem. Den er lagret på rødvinsfade og er en fremragende stout. Der var også fine oplevelse hos Agile Brewing, som sammen med Brew42 og Browar Rockmill havde lavet en ipa med bison græs, polsk humle og Kveik- gær. Den var ret speciel, men også ganske fin. Bisongræs giver en vaniljeagtig note, som faktisk fungerede fint. Vi fik også en ret omfattende smagning hos Dry & Bitter, hvor vi fik derudover fik en god snak med The Lord og Malts/Jakob Schytz, som sørgede godt for os. Herodes Brygklub skal bestemt også have et shout out, for niveauet er altså tårnhøjt og samtalen på standen skal bestemt heller ikke undervurderes. En af sidste års hypede øl It takes three to tonka havde fået et twist og var bestemt ikke blevet ringere. Naturligvis var jeg også en tur forbi Amager Bryghus, der bl.a. havde “rester” fra MBCC med. Det betød bl.a. en fremragende quadruppel.

Jeg husker ikke præcis hvad der er i glassene, men der er i hvert fald tre forskellige glas fra det store smageglas over det gamle logo og til det nye.

Jeg kunne blive ved med at liste ting jeg smage, samtaler jeg havde, bryggerier der gjorde det godt osv., men det vil blive endnu mere omfattende, end det allerede er. Kort og godt, så er det fedt at se, at udviklingen med færre bryggerier er vendt, ligesom jeg synes at niveauet på det meste øl er rigtig fint. Til sådan en festival skal der være noget for alle og det synes jeg faktisk, at DØE har ramt ret godt med det brede deltagerfelt. Jeg er i hvert fald klar på endnu en tur i 2020.

PS. Tak til Carina Larsen for at få mig på det rigtige tog. Det var jeg sgu glad for.

Danish Beer Blog Awards 2018: Årets Danske Bryggeri

Hvis jeg har haft lidt udfordringer med vinderne af nogle af de andre kategorier, så er jeg egentlig ikke i tvivl med denne kåring, for et bryggeri har stået meget klart for mig. Jeg har, som beskrevet i tidligere indlæg, været ude og repræsentere dem til en række events i det jyske, og kan se, at jeg ikke kun selv er begejstret for bryggeriets øl. Inden vi når til afsløringen, så vil jeg gerne lige lave en lille liste over bryggerier, som jeg er spændt på at se mere til næste år, hvor de kan blive store, hvis de vil og hvis heldet er med dem.

  • Åben fra Kolding har virkelig fået gang i et spændende projekt og Phillip og Johannes spytter virkelig fint øl ud. Mens disse linjer skrives, så færdiggøres installationen af fire nye tanke, som øger kapaciteten væsentligt
  • Bad Seed Brewing er for nyligt rykket ind i deres egen lokation i Nordjylland og det jeg har smagt derfra tegner virkelig lovende. Der er både fantastiske fadlagringer og glimrende ipa. Det har potentiale til noget virkelig godt.
  • Two Face, som er et brand under Søgaard fra Ålborg, støder jeg kun på til festivaler, men jeg har stadig til gode at blive skuffet, for det er altså virkelig godt. Der er en fin blanding af stilarter, og jeg tror ikke, at jeg bliver træt af Treasure Island, som er flydende Bounty. Smid det nu på flaske og send det til mig.   

Der kan dog i mine øjne kun være en vinder i år

Amager Bryghus

Amager har gennem ti år holdt fanen højt og brygger øl af meget høj kvalitet. De har et bundniveau, som meget få i Danmark, men har især, i mine øjne, deres helt store styrker i deres Imperial Stouts og deres west coast ipa. Særligt på sidstnævnte der de en klasse for sig i landet. Jeg savner i øvrigt stadig Batch 1000, som var fuldstændig fremragende, men Todd er en ok erstatning. Hr. Frederiksen går man heller aldrig fejl af og den kan da også fra tid til anden findes på matriklen. I 2018 har Amager igen i år lavet en serie af glimrende samarbejder på gaden, bl.a. vinderen fra i går. De sendte også en række fødselsdagsøl på gaden, som også kom i fadlagrede udgaver. Alle var ret gode og fortjener mere omtale, end jeg giver dem her.

Desværre nåede jeg ikke omkring bryghuset i det forgangne år, men det skal ændres i det kommende, håber jeg da, for deres events på bryghuset plejer altid at være rigtig hyggelige. Så jeg glæder mig til endnu et år med Amager og til at se holdet derovre fra, om ikke før, så i forbindelse med Copenhagen Beer Week.