Farvel til Årets Ølnyhed

Efter mere end ti års kåringer, så har Danske Ølentusiaster valgt at sløjfe kåringen af årets danske ølnyhed fra og med i år. Nogen vil helt sikkert komme til at savne kåringen, mens andre måske umiddelbart vil juble.

Jeg har jo de sidste to år siddet med i det udvalg, der har arrangeret kåringen, som den ser ud nu. Særligt med den sidste kåring synes jeg, at vi fandt en rigtig god model med kun en vinder, som var udvalgt af medlemmerne i en finale, hvor finalisterne var fundet ved blindsmagning i to paneler af DØE- medlemmer, fordelt mellem skribenter, øldommere og “almindelige” medlemmer. Det synes jeg gav en retfærdig udvælgelse mellem de indleverede kandidater.

Den første vinder af kåringen tilbage i 1999

Netop kandidaterne, og særligt deres antal, er måske den virkelige akilleshæl ved kåringen. Med 1825 ølnyheder i 2018 og kun 40 kandidater til blindsmagningerne, så kan man med rette debattere om man virkelig finder årets ølnyhed. Det er altså kun godt 2% af årets nyheder, der rent faktisk var med i finalefeltet.

Kåringen blev også i sin tid indført, så de danske bryggerier blev ansporet til at udvikle nye øl og man må sige, at hvad angår antallet af nyheder, så er kåringen overflødig. Hvis det vi skal skubbe endnu flere ølnyheder frem på markedet hver år, så er markedet vist så rigeligt dækket, ligesom gode og velsmagende øl forsvinder igen, da de ikke sælger grundet manglende nyhedsværdi.

Jeg tror, at det er fint, at afstemningen forsvinder og måske kan man finde på en ny kåring. Det kunne være sjovt med en årlig stilartskonkurrence, hvor man fandt den bedste af en given stilart med udskiftning af stilart for hvert år.

Allerede i marts måned skrev jeg følgende i en korrespondance med Ole Madsen (Redaktør på Ølentusiasten), da han bad om en kommentar. Den blev senere bragt i bladet.

Den sidste vinder af Årets Ølnyhed blev Amager Bryghus og Modern Times’ Black Nordic Skies. Der er, trods alt, sket en del på de år, hvor kåringen har fundet sted.

“Umiddelbart så tænker jeg, at det er glædeligt med valgmuligheder og diversitet, for hvem vil ikke gerne have meget at vælge imellem. Der er da også rigtig mange rigtig fine øl imellem de mange nyheder, men når man så dykker lidt ned i det, så er der måske også grund til bekymring, for hvad fører det med sig, når bryggerierne spytter så mange nye øl ud hvert år? Går det ud over kvaliteten? Og er der reelt set tale om egentlige nyheder? Man kunne have den mistanke, at nogle af de bryggerier, der sender mange nye øl på markedet har nogle helt faste opskrifter, som de tweaker ganske lidt på f.eks. humle eller gær, inden en “ny” øl rammer markedet. Hvis foreningen skal kigge indad så kunne man mene, at kåringen af Årets Ølnyhed har gjort sit job og er blevet en overflødig ligegyldighed. Det er lykkedes at få en masse nye øl ud til forbrugeren og dermed er vi måske i mål. Derudover er det tankevækkende, at kun omkring 2% af sidste års ølnyheder deltog i konkurrencen. Kårer vi så reelt årets nye øl?”

Danish Beer Blog Awards 2018: Årets Nye Øl

De sidste par år har jeg haft en klar favorit, da jeg satte mig ved tasterne, mens jeg i år faktisk ikke helt har besluttet mig, mens jeg skriver dette første afsnit, men mon ikke der kommer en vinder, når jeg lige får tænkt mig om og kommer i gang. Vi har blandt bloggerne vist heller aldrig haft debatten om øllet skulle være dansk eller ej. Jeg plejer, at gå med en dansk nyhed og det kommer jeg også til i år.

Jeg har ikke engang et billede af Monster Tones, så jeg har stjålet et fra René Christoffersen, som er min faste MBCC- makker

Skulle jeg kåre en nyhed på tværs af grænserne, så er der vist egentlig ingen tvivl om vinderen, for jeg har, på trods af indtaget af andre øl, en meget klar erindring om en af de klareste 5’ere jeg har uddelt på Untappd, nemlig Modern Times Monster Tones, som er et blend af Monster’s Park og Modern Tones. Jeg var i i hvert fald tilbage efter mere, for det er en af de få øl, som jeg har tjekket ind mere end en gang. Den var en oplevelse i fantastisk mundfylde, vanilje, ahornsirup, bourbon, chokolade, lidt lakrids og bare helt igennem fantastisk.

Hvis vi holder os inden for landet grænser bliver det straks lidt sværere, for jeg har godt nok fået mange fine øl i det forgangne år. Til åbningen af Mikkellers nye bar i Odense fik jeg bl.a. Spontanpantadrupelraspberry, som var ganske fremragende.Jeg har også fået ret fremragende øl fra Alefarm, både de syrlige og ipa’erne. Jeg har været ret glad for Åben, som udover Bryg 61 og har sendt en række fremragende NEIPA’er ud. Dem skal der holdes øje med i 2019. IPA’erne fra Ebeltoft har igen i år været rigtig fine, men jeg er måske ikke helt så meget oppe at ringe, som tidligere år. Det er måske bare mig.

Hvis jeg kigger på min profil hos Untappd, så er der et felt af meget lige kandidater, som bl.a. indeholder Two Face Brewings Treasure Island, som jeg har fået nogle gange til forskellige festivaler, ligesom deres City of Gold også er på den liste. Der er også Pale Ryeder fra Ugly Duck, Heavy Mental fra Amager, Nina fra Penyllan og flere andre.

Vinderen skal dog findes på Amager og hos Amager Bryghus, der sammen med Modern Times har brygget

Black Nordic Skies

Fedme, aromatisk, kaffe, sødme og meget andet godt

Black Nordic Skies er en ganske fremragende, og tilgængelig, imperial stout med kaffe. Den har masser af kaffe, chokolade, karamel, ristede noter, fedme og rarhed. Den viser også, at man ikke nødvendigvis behøver at smide sin stærke stout på et boubonfad, men jeg kunne nu i øvrigt godt tænke mig, at smage den version, hvis den skulle være i støbeskeen, for det bliver den nok ikke ringere af. Den har flere gange, end nogen anden fra toplisten været i glasset hos denne blogger. Kigger man på min Powerranking i toppen af siden, så har jeg den også som favorit til Årets Ølnyhed hos Danske Ølentusiaster.

Årets Danske Ølnyhed: Finalisterne

Hvis der er noget i den danske ølverden der kan skabe debat, så er det Danske Ølentusiasters kåring af årets danske ølnyhed. De sidste år har vindere og finalefelt fået en del kritik for at være uambitiøst og ikke afspejle virkeligheden. Det er nok ikke en helt skæv kritik og jeg har heller ikke selv været udelt begejstret. Det har jeg bl.a. skrevet lidt om her. På bagkant af min kritik af forening og afstemning, så modtog jeg sidste år et opkald fra landsformand Hans Peter Jepsen, der spurgte om jeg ikke ville være med i et udvalg, der skulle gentænke kåringen. Jeg valgte at sige ja til udfordringen og det er jeg glad for i dag. Det har været et spændende arbejde med gode folk, selv om der også har været modstand både udefra og indefra i foreningen og jeg synes faktisk også, at vi er kommet et godt stykke hen ad vejen mod en langt bedre kåring.

Årets finalefelt

Udvalget har, blandt flere andre tiltag, strammet lidt op på hvilke øl der kan komme i betragtning til prisen. Det drejer sig bl.a. om krav til tilgængelighed og mængder, således skulle det være muligt for alle medlemmer at smage øllet til medlemsmøder, og dermed kan der stemmes på baggrund af smagte øl og ikke på hvilke øl, der kunne have været sjove at smage. Det vil i år også være sådan, at medlemmer skal stemme skriftligt til en finalistsmagning for at gøre sin stemme gældende, så man er altså nødt til at møde op og smage på øllet. Det har været bryggerierne selv, samt medlemmer af foreningen, der har kunnet indstille kandidater. Derefter er alle indstillinger blevet kontrolleret for nyhedsværdi, tilgængelighed osv. Desværre lader det til, at nogle, i hvert fald et, bryggerier har følt sig forbigået eller ignoreret. Jeg kan ikke forestille mig, at der ikke her er sket en fejl, men vil også gerne anføre, at nogle små bryghuse er overordentligt svære at komme i kontakt med. De svarer ikke på hverken mail eller opkald. Indimellem passer de kontaktinformationer de har på hjemme- og Facebooksider simpelt hen ikke.

Som mange måske ved, så er første afstemningsrunde i år erstattet af, hvad der skulle have været, tre smagepaneler, som hver skulle finde tre finalister i de tre kategorier.    Det

20180120_112057.jpg
Et arrangement som en panelsmagning kræver, at nogen gider servicere smagerne og heldigvis blev Henrik hængende gennem hele smagningen og gav en hånd med. Hans kone Pernille sad i øvrigt med i panelet, som et af de lokale medlemmer.

viste sig dog ret vanskeligt at samle et felt blandt øllene fra 0-4%, selv om der faktisk var nok indstillede øl til et panel, så endte det med, at der kun var tre kandidater til sidst og de gik altså direkte i finalen. Derfor blev panelet, der skulle have været afviklet i Region Nordjylland aflyst og øllet sendt til den stærke kategori, som blev smagt i København. Den lette kategori, mener jeg, bør udgå næste gang. Den giver ikke mening. Alle tre paneler skulle gennem blindsmagning udvælge de øl, der skulle videre til finalen.

 

Jeg var selv med til at arrangere panelet for den midterste kategori med øl fra 4,1-7% og vi fik samlet et rigtig fint felt af smagere, der alle skulle være medlemmer af foreningen, men derudover skulle dække tre områder, nemlig “almindelige” medlemmer, medlemmer af Danske Øldommere og så en række af bloggere/skribenter/andre personligheder fra den danske ølverden. Lokalafdelingen i Fredericia havde overtaget opgaven fra Region Sydøstjylland, der åbentbart ikke havde lyst til at deltage med arbejdkraft og derfor hjalp jeg også til med at finde lokaler og øllet blev også leveret til min adresse. En del af navboerne kiggede da også undrende, da fragtmand nummer syv kiggede forbi i fredags. Det er ikke hverdag i villakvarteret, at så mange lastbiler kommer kørende.

Vi endte med at mangle lidt af det forventede øl, men med 19 forskellige, så havde vi da en smagning til deltagerne. De blev delt i tre grupper af tre, der hver især skulle smage et udvalg af øllene, hvorefter hver gruppe sendte tre øl videre til, hvad vi kunne kalde, en slags semifinale. De ni øl blev så efter en pause smagt i den store gruppe, hvorefter panelet debatterede sig frem til tre finalister og to runners up, hvis nu en af vindende øl skulle blive diskvalificeret af en eller anden grund.

20180120_121331

Et udvalg af de smagte øl

I sidste ende blev det til et ret spændende felt fra vores kategori, hvor Amager Bryghus Mandarina Man, Ugly Duck Kinky Cowboy og Svaneke Bryghus Pommiere de Calme Houblonée gik videre til finalistsmagningerne rundt i landet.

Alle kandidaterne kan ses her og ledsages med en kort beskrivelse af øllet. Jeg må sige, at jeg oplever et markant løft af kandidatfeltet, når man gennem blindsmagninger udelukker lokalpatriotismen fra at vælge finalister. Jeg glædes da f.eks. over, at min egen vinder som årets nye øl Raw Power fra Ebeltoft også er finalen. Panelet i København kan ikke have været helt skævt.

20180120_164735

Efter en lang og god dag var vi en flok, der ikke var helt færdige med øl for den dag og på Den Engelske, som ellers er en sportspub, overraskede de med at have CBS til 99 kroner. Det er jo ikke stort dyrere end i butikkerne. 

Årets Ølnyhed(er) eller stilstand?

I lørdags blev der afholdt generalforsamling i Danske Ølentusiaster og det betød valget af en ny bestyrelse og landsformand. Bestyrelsen ønskede ikke, at Anne Lise Knørr genopstillede og i stedet blev næstformand Hans Peter Jepsen forfremmet til formand uden modkandidater. Hvad det evt. kommer til at betyde for foreningen er jo spændende, for jeg håber i den grad, at det får en positiv indflydelse på landsforeningen. Jeg har i lang tid været rigtig glad for min lokale afdeling, som jeg jo sad i bestyrelsen for i fire år, heraf to som formand. Der afholdes en række rigtig spændende arrangementer, der stikker i vidt forskellige retninger.

20170307_213707.jpg

Sidst jeg var til smagning i lokaldelingen havde vi besøg af Lukas Marmer Hohwü fra Mikkeller Bar i Århus. Der drikkes altså andet end Thisted, Fur og Hornbeer i DØE

En af grundene til mit håb om udvikling er, at jeg simpelt hen ikke længere kan se hvorfor jeg skulle være medlem af foreningen. Jeg får et, ganske vist flot, blad med halv- og helgamle nyheder, ølberetninger fra Berlin og så er der som regel en eller to interessante artikler og så er det vel egentlig det. Hvad får jeg derudover? Hvis nu alle lokale medlemmer af foreningen meldte sig ud og i stedet startede vores egen forening med samme kontingent, så havde vi selv lige omkring 100000 kroner at lave arrangementer for. Som medlem af DØE, så går de penge til landsforeningen, hvor man så kan søge om at få noget tilbage. En del af pengene går naturligvis til at arrangere Ølfestival i København, som er en rigtig fin festival i fine rammer. Som tingene står, så betaler jeg for at komme til de lokale arrangementer og en del af dem vil jeg egentlig nødig undvære.

En anden (vigtig) aktivitet er medlemmernes valg af årets ølnyhed, eller ølnyheder som det vel retteligt hedder. I år kåredes intet mindre end fire nyheder. Tre af dem efter alkoholstyrke og derudover en samlet vinder. Til forskel fra tidligere år, så skulle bryggerierne selv nominere deres øl, hvilket langt de fleste var ret ligeglade med og derfor så feltet i starten ganske pinligt ud. Derefter kunne medlemmerne indstille øl og det hjalp da en del på udvalget. Desværre ser det ud til, at det ikke kun er bryggerierne, der er ligeglade med afstemningen, medlemmerne er det tilsyneladende også, for der er godt nok ikke ret mange der har afgivet en stemme. Man kan nok også finde nogen, der ville sige, at jeg ikke har ret til at klage over resultatet, for i år er første gang i de år jeg har været  medlem, at jeg ikke har stemt i finalerunden. Der var simpelt hen ikke en øl, der var god nok til titlen. Den eneste jeg ville overveje at stemme på var Jacobsen Porter, som jeg faktisk synes er en rigtig fin porter, men som lige mangler det sidste for at skille sig ud. Storesøsteren, og vel nok forbilledet, Mermaid Porter var langt mere kompleks og inderessant, ikke mindst den fadlagrede udgave.

Det har tidligere ikke nødvendigvis krævet ret mange stemmer at gå i finalen, men i år kræver det tilsyneladende nærmest heller ingen stemmer at vinde. Årets ølnyhed på tværs af kategorierne, og den som må betegnes som den egentlige vinder, Jack & Beer fik 73 stemmer, men fik ikke nok stemmer til at vinde sin kategori, ligesom vinderen i den alkoholsvage kategori tilsyneladende endte sidst i den ene afstemning, men vandt kategorien. Det giver jo ingen mening overhovedet. Jeg ved dårligt nok hvad jeg skal mene, men man har i hvert fald ikke fundet formlen for kåringen. Enten det, eller også er det medlemmerne den er gal med.

Kandidaterne og stemmetallet kan ses her.

Jeg håber, at DØE ikke går ud og prøver at markere sig på dette års kåring. Det vil simpelt hen være pinligt, hvis man prøver at sælge det her som noget stort. Lad det i stedet være startskuddet til en rigtig udvikling af foreningen. Måske man skal overveje om man vil være gode venner med alle bryggerierne, så man kan gå lidt kritisk til dem. Skal man være forbrugerpolitisk forening? Skal man være hyggeklub for ældre mænd? Hvor vil man hen? Jeg har sendt spørgsmålene til den nye landsformand og håber på, at han vil give mig svar på tiltale.

Årets Ølnyheder

Tiden for Danske Ølentusiasters kåring af de bedste øl nærmer sig med hastige skridt. Første runde, eller er det anden?, i afstemningen nærmer sig hastigt sin afslutning, da sidste mulighed for at stemme er på tirsdag. Senere følger så endnu en runde, hvor man stemmer blandt de tre bedst placerede nyheder i hver af de tre kategorier, der dækker over øl op til 4%, øl op til 7% og alt derover. Man kan jo altid diskutere om en inddeling udelukkende efter alkoholstyrke er optimalt, men hvis ikke der skal være et utal af kategorier, så er det nok en ok måde.

I år skulle bryggerierne selv indstille øl til kåringen og det viste, at rigtig mange af bryggerier tilsyneladende er ret ligeglade med prisen. De indstillede simpelt hen ikke nogen øl. Blandt de først indstillede øl var det vel kun Indslev/Ugly Duck, der for alvor havde indstillet noget interessant. Medlemmerne af foreningen har så også haft mulighed for at indstille deres favoritter, og det har i den grad oppet konkurrencen. Nu er der faktisk en række rigtig fine øl, som ikke er brygget på Fyn med i afstemningen, men har de en chance overhovedet? Sikkert ikke, da det tilsyneladende kræver et ganske stort lobbyarbejde i foreningen at vinde, så jeg gætter på, at den nyligt overståede generalforsamling i Thisted trækker rigtig mange stemmer og at vi skal se Jack & Beer, samt Madagaskar blandt de sidste tre i deres respektive kategorier. Willemoes Jul 2016 kunne også være et bud på en øl, der ryger videre da den jo er ude i bred distribution, og det har jeg lige læst på Facebook i hvert fald er et kriterium blandt nogle medlemmer. Midtfyns har også et par bud med i afstemningen og der plejer jo gerne at være en fribillet til finalen til Eddie og hans skiftende flok.

Der er, som skrevet, heldigvis også nogle rigtig fine bud på vindere og jeg vil da gerne smide et par anbefalinger jeres vej.

20170120_170558

Let, syrlig, salt, frugtig og bare forbandet godt skruet sammen. Min vinder i den lette kategori.

I den lette kategori har jeg vist ikke smagt så mange af øllene, jeg er faktisk i tvivl om den fra Amager, men ellers er det vist kun den med kirsebær fra Mikkeller og To Øls fremragende julegose Santa gose fuck it all jeg har smagt. Jeg stemte på sidstnævnte, som meget gerne måtte blive en fast del af et sortiment tilgængeligt året rundt  i nærheden af mig.

I den midterste kategori stemte, ikke overraskende på Wildflower fra Ebeltoft, som jeg selv har kåret som årets nye øl, så det krævede ikke så meget overvejelse. I kan læse hvad jeg synes om den her. Derudover kunne jeg da også anbefale The lady from Confitachequi som Amager bryggede med Fonta Flora, Alefarms Funk Orchard, Jacobsen Porter synes jeg faktisk også er en ret fin øl, som også er prissat ganske fornuftigt.

13551554_157431434661014_2037789291_n

En fuldstændig fremragende ipa brygget af Ben Howe. Den tog mig med storm og er min klare vinder i den mellemste kategori.

Ugly Ducks White Rabbit eller Indslev White Ale har jeg drukket nogle stykke af i sommer, hvor de var et super køb til fornuftig pris, så de kunne være fine outsidere. Der er sikkert flere gode, men de her stod umiddelbart klarest i min erindring.

I den stærke kategori plejer medlemmerne jo at være til salg for stærk sort øl med besynderlige tilsætninger, som ikke altid, i mine øjne, falder særlig heldigt ud. Jeg er f.eks. ikke ret pjattet med Hornbeers stærke sorte øl med chili, lakrids og hvad Jørgen ellers finder på at hælde i. Lidt en skam, når han nu godt kan brygge glimrende sort øl, hvilket han har bevist med f.eks. Fundamental Blackhorn, men det er jo ikke en udfordring i år. Hvis man lægger ovenstående kriterier med tilsætninger ned over kategorien, så bør det jo blive sejr til en af to fremragende øl. Enten Det lille Bryggeris The Stay Puft, som jeg tidligere har skrevet om her, samt Amagers Green, Green Banshee, som er blevet til i et samarbejde med irske Jameson, som har stillet fade til rådighed.

20161229_215328

Green, green Banshee er en ret potent og nærmest lidt voldsom øl, men med lidt alder bliver den lidt mere rund og tilgængelig. Den ern tyk som olie og Jamesons fade har haft en rigtig fin indflydelse. Min vinder i i den stærke kategori.

Den har jeg desværre ikke fået skrevet et selvstændigt indlæg om, men den er en voldsom øl, men også helt fantastisk. Til gengæld har jeg haft den på Instagram, så hvis man ikke følger mig der, så kunne man jo passende hoppe en tur derover, men den er også lige kort beskrevet her. I samme kategori kunne man jo også stemme på, hvis man ikke har smagt de to ovenstående og ikke vil stemme på Amager, som jeg gjorde, stemme på Amagers Gay Gondolier, hvor jeg var til stede på brygdagen, eller måske Red Ale fra Ugly Duck, som er en rigtig fin øl, som jeg ret godt kunne lide. Derudover synes jeg faktisk, at den stærke kategori er ret kedelig i år.

Vigtigst af alt er dog at stemme på noget godt øl og ikke kun ud fra lokale præferencer eller ud fra tilgængelighed. Stem nu på det bedste i stedet.

Bør DØE begrave kåringen af årets nye danske øl?

Traditionen tro, når året nærmer sig sin slutning, så er det tid for kåringer af årets dit og dat. I øllets verden kåres Årets nye danske ølnyhed af medlemmerne af Danske Ølentusiaster (DØE), ligesom en række danske ølbloggere også i år vil give deres bud på en række priser. Sidste år kårede jeg f.eks. Amager Bryghus’ Batch 1000 som årets nye øl, mens den ikke vandt i DØE’s kåring. Vil du se hvad jeg i øvrigt valgte at hylde sidste år, så kig en gang her.

DØE har gennem længere tid været udsat for en del kritik og det samme gør sig gældende for Årets nye danske øl, hvor en del af kritikken har lydt på, at der var alt for mange kandidater, hvilket gjorde valget uoverskueligt for de fleste, da de færreste har prøvet over 1000 nye øl på et år. I en del år var vinderen som regel en sort og ganske stærk øl, så man prøvede med to kategorier. En for øl op til 5,9% og en fra 6% og op, hvilket i mine øjne gjorde kåringen lidt mere nuanceret. Uanset hvad man har gjort, så har der været kritik af afstemningen. Det har som regel været “venner” af foreningen der har været finalister, forstået på den måde, at det har været bryggerier, der har holdt rigtig mange smagninger for lokalafdelingerne og som har været synlige på Ølfestival og Øllets Dag. Det er der, i mine øjne, intet galt med, men det drejer måske fokus over på øl, som har et relativt bredt sigte, mens det smalle, nogle ville sige snobbede eller elitære,  øl bliver overset, selv om det dog er set, at lokalafdelinger kan stemme en meget smal øl i finalen, hvor de kan klare sig ret godt. I 2013 var mit lokale og tilsyneladende hedengangne fantombryggeri Frederiksodde Haandbryggerlaug ti stemmer fra en sejr med deres ganske glimrende Frederik III imperial stout. Den havde på ingen måde været bredt ude, men det understreger måske et andet problem med afstemningen, hvor relativt få mennesker stemmer og dermed skal der ikke mange stemmer til en finaleplads eller en sejr. For er det rimeligt, at det er omkring 200 mennesker, der tegner en forening med adskillige tusinde medlemmer? Og hvordan kan man aktivere flere medlemmer, hvis mancreelt ønsker en national afstemning?

Willemoes jul har ofte været kandidat og er det igen i år med en sort dobbeltbock. Det er en ok øl, men årets nyhed er det ikke.

I min tid som lokalformand blev lokalafdelingerne taget med på råd i forhold til idéer og forslag til en fornyelse og et af mine/lokalafdelingens forslag var, at antallet af kandidater på en eller anden måde skulle begrænses. Hvis det er et succeskriterie, så er det i den grad lykkedes i år. I år er der indført tre kategorier, en kategori op til 4%, én op til 7% og én til de stærke fra 7,1% og op, men kadidatfeltet er i den grad indskrænket.

Kandidaterne kan ses her.

Som man kan se, så har bryggerierne selv skulle indstille øl til årets kåring og der har tilsyneladende ikke været den helt store interesse. Det ligner lidt de sædvanlige kandidater, krydret med nogle helt usandsynlige vindere. Jeg ved ikke rigtig hvad det gør ved begrebet årets nye øl, når øl er i flertal, men jeg finder det måske en smule udvandet, når man bliver ved med at finde på nye kategorier. Næste år kan vi så kåre årets hvedeøl, årets alkoholfri øl, årets letløbende pilsner osv. I forhold til de nye øl jeg har drukket det seneste år, så tror jeg ikke, at jeg finder en af mine helt store favoritter i feltet. Der er bestemt nogle rigtig fine kandidater mellem de indstillede øl, som jeg ikke ville ryste på hovedet af, men samtidig er det måske ikke min største danske øloplevelse. Det kommer næppe som en overraskelse for nogen, at jeg er ret glad for Ugly Duck og Indslev og jeg har været rigtig glad for White Rabbit, samt deres Nothing but trouble- serie, som jeg mener ville være helt i top at have med (var de fra 2015?), selv om jeg faktisk har været ret tilfreds med White IPA, som var en dejlig sommerøl og Red Ale, som også fik en rigtig fin omtale her

Af de indstillede kandidater ville den her være en fin kandidat


Hverken White Rabbit eller den problemfyldte er dog med på listen, men man kan jo evt., som medlem, indstille dem, da der åbent for indstilling af medlemmernes kandidater resten af året. Det kunne jo også skabe plads til nogen af de meget oplagte kandidater fra Alefarm Brewing, Amager Bryghus, Mikkeller og To Øl, og jeg har sikkert glemt flere. Der er i hvert fald fine kandidater nok fra de ovenstående. Ja, man kunne da også nævne Ebeltofts fremragende Wildflower IPA eller La Sacre Saison.
Jeg indrømmer, at jeg ikke har smagt alle finalisterne, men jeg tør ud fra kendskab til de deltagende bryggerier love, at vi skal finde vinderne, blandt de indtil videre kendte kandidater, blandt Indslev, Det lille Bryggeri, Hornbeer eller Midtfyn, men det er naturligvis svært at sige, når man ikke har været alle kandidater igennem og dermed kun har sine fordomme eller gisninger.

Jeg vil dog tillade mig at konkludere, at hvis ikke der sker et eller andet, så der indløber en lang række nye kandidater, så bør dette være den sidste kåring i regi af DØE. Der har i mange år været meget få der stemmer og nu er der tilsyneladende også meget få bryggerier, der egentlig er interesseret i kåringen, så måske er der ikke den store grund til at fortsætte den. Hvis både medlemmer og flertallet af bryggerierne ikke deltager, så bliver det jo udelukkende et mediestunt, hvor DØE får lidt presseomtale og formanden eller en af de tidligere formænd får lov til at komme i Go Morgen, Go aften, Aftenshowet osv. 

Lad os se hvad der sker henover december måned, men mine forventninger er ret små og jeg forestiller mig ikke, at årets patient kan reddes for alvor.
 

 

Årets Ølnyhed

Så er det igen blevet den tid på året, hvor medlemmerne af Danske Ølentusiaster skal kåre årets nyheder på den danske ølscene og det plejer gerne at medføre noget debat, hvor bloggere, ratebeerians m.fl. som regel er ude med riven i forhold til de ti kandidater, der ender i finalen. Der har ikke været nogen særlig debat i år, men mon ikke der kommer noget, når vi kender finalisterne? 

Afstemningen kører i første omgang måneden ud, hvorefter man finder fem finalister i hver af de to kategorier. En øl under 6% og en over. Jeg ved faktisk ikke helt, hvorfor man har valgt at dele på den måde, men det er nok heller ikke så relevant. Jeg synes, igen i år, at der er uoverskueligt mange kandidater og jeg har af gode grunde på ingen måde smagt dem alle, men jeg har naturligvis afgivet mine stemmer.

Ikke overraskende, hvis man følger bloggen, så faldt valget i den stærkeste kategori på Amager Bryghus Batch 1000, som vel er den bedste danskproducerede IPA til dato. Jeg har skrevet om den flere gange og kårede den også som vinder i årskavalkaden i december. Hvis ikke den når til finalen, så er der noget galt med afstemningen eller medlemmerne af DØE.

image

Jeg var aldrig i tvivl om mit valg i den stærke kategori

I den lette kategori faldt mit valg på Alefarm Brewing Favorite Pastime, som er en glimrende og rigtig letdrikkelig hvede pale ale, der er i rigtig flot balance. En rigtig sommerøl, der måske ikke vinder innovationspriser, men som bare er fantastisk god. Den tror jeg til gengæld ikke på kommer i finalen. Den har næppe været bredt nok ude og har måske heller ikke fået nok omtale. Det er synd, men jeg har store forventninger til Andreas og Alefarm i 2016. Jeg tror det bliver stort.

image

Det var desværre det bedre bedste billede Jeg kunne finde, men øllen er fremragende

Sidste år bar der noget debat om forudsigeligheden i finalisterne på DØE Århus’ side på Facebook og imellem lokalformand i Ålborg Gert Svanborg og undertegnede, så gættede vi alle finalisterne. Jeg er ikke sikker på, at det er helt så let i år, men jeg giver den gerne et skud. 

Jeg forventer, at se en del fynsk øl, som vi plejer med Willemoes Jul i spidsen. Den plejer at være sikker. Derudover har Vestfyn flere skud i bøssen, som jeg forventer at se i finalen, da man har indledt et samarbejde med mediegøgleren Jim Lyngvild, der fik lov til at holde tale til Ølfestival 2015, samt har haft en forside på bladet. De tre, fra det faste sortiment, med korkprop er slet ikke så ringe og mindst en af dem ender i finalen.

Midtfyns er som regel også fast inventar i finalen og i år har de jo fine muligheder i kategorien for mediepersonligheder og gimmickøl. Der er kommet en ny Chilli Klaus- øl og intet mindre end to øl, der bærer Claus Holms silhuet.
Jørgen Fogh Rasmussen plejer også at have mindst en kandidat og i år kunne det godt blive Charlies Cool Porter. Den kom ud lige omkring Øllets Dag og var med på flere af stederne rundt i landet. Han har dog også lavet en Chili Lakrids Stout og den slags plejer at klare sig godt.

Et frisk bud kunne også være, at Royal Unibrews nye serier Lottrup og Schiøtz byder ind med en finalist, da de er ude i hele landet, er relativt billige og den ene serie er tilsat frugt og krydderier. Det kunne mange sikkert godt falde for.

Ugly Duck plejer også at være godt med, men i år har jeg lidt sværtede at pege på, hvilken af deres øl, der evt skulle i finalen. Bedst chance har måske Golden Eye eller Double Retro, der begge er rigtig fine øl, men det burde være Nothing but trouble- serien, der kommer med. Det er simpelt hen fremragende øl. 

image

Nothing but trouble er testet og godkendt til Xbox.

I samme åndedrag kunne man nævne Ghost Brewing Beast BA- serien, der ligeledes er fremragende stout i forskellige fadlagrede udgaver. De fleste, hvis jeg husker ret, på fade fra Stauning, der også lagde træ til Limfjordsporter i en fadlagret udgave, der bestemt også var en oplevelse, men som næppe kommer i finalen. Der kunne lakridsudgaven til gengæld godt være kandidat, da den var ude i Netto og til en pris, der nok ikke skræmmer mange væk.

Der er sikkert mange, der forventer andre kandidater og der kunne sikkert sagtens findes kandidater fra Munkebo, Humleland, Kongebryg, Ølsnedkeren og mange andre, mens jeg anser det for usansynligt, at vi kommer til at se To Øl, Mikkeller, Evil Twin, Dry and Bitter og mange fra der segment. De udgiver for mange øl, de er relativt dyre og skal findes i specialforretninger.

Giv endelig jeres bud på finalisterne. Det kunne være sjovt.

Landskamp

I anledning af landskampen mellem Danmark og USA fandt jeg en dansk og en amerikansk øl frem og delte halvlegene mellem de to lande.

Første halvleg blev dansk og Danmark stillede med årets ølnyhed i den alkoholsvage kategori.

Medlemmerne af Danske Ølentusiaster har stemt på årets ølnyheder og efter mere end tusind øl, så står to øl tilbage som vindere. Endnu en gang tog Indslev sejren med en øl fra deres Ugly Duck- brand, nemlig Foxy Brown.

Vi bevæger os i en kategori jeg normalt ikke bruger meget tid på. Brown Ale. Jeg synes oftest, at det er en kedelig stilart, sådan lidt traktoragtig. Solid, fyldig og ganske fin, men uden de store spektakulære udsving.

Foxy Brown fik da heller ikke min stemme i finalefeltet, men kom ind på min andenplads.

Det er naturligvis en mørk brun øl, som er toppet af et solidt skum. Den har aroma af karamel og humle. Den er fyldig og sød med karamel og chokolade, men modsat mange brown ales, så er den også ret bitter. Humlen er ret markant og flytter tankerne hen i retning af en IPA.

Jeg har fået Foxy Brown en del gange efterhånden og jeg står ved min første reaktion, hvor jeg kaldte den fire Danmarks bedste brown ale.

image

Årets Ølnyhed 2014 og Danmarks bedste brown ale

Anden halvleg bringer os en tur omkring Jack’s Abby og deres black lager/schwarzbier, der ifølge bryggeriet selv ligger mellem de nævnte typer og en røget porter.

I glasset er det en meget Mørk rødlig brun øl med et kraftigt beige skum, som dog hurtigt knitrer væk og efterlader en tynd film.

Aromaen er let røget og derudover præget af chokolademalt.

Smag og mundfylden er i begyndelsen ret let og præget af chokolade, lidt kaffe og ikke mindst røgmalt. Røgen er ikke voldsom, men bygger stille og roligt op og bliver i munden med et bittert strejf.

En rigtig fin øl, som er godt balanceret. Den er en smule til den bitre side, når man tager den lette mundfylde i betragtning, men den slipper rigtig godt fra det og er ret let drikkelig.

image

Stort pilsner med røg


Hvem vinder så landskampen på ølfronten? Det er tæt, men med et afrettet skud, så vinder USA på dagen. Spiller de igen en anden dag, så kan Danmark sagtens tage en uafgjort eller sågar sejren, men lige i dag virkede USA lige en tand skarpere.

Deprimerende læsning

Jeg havde vist lovet ikke at gå helt i stå og måske fik jeg på Facebook lovet en update i weekenden. Det skete som bekendt ikke. Jeg beklager den lange pause, som jeg lover ikke er frivillig. Jeg er desværre ramt af en depression og det er sgu en drøj omgang. Dagene tager hinanden, uden jeg føler jeg får det store ud af dem.

Derfor vil jeg heller ikke love, at jeg får skrevet på bloggen i en regelmæssig rytme. Det går fremad og jeg er under kyndig behandling, men bloggen har ikke førsteprioritet lige nu.

image

Julekalenderen bød den 24. på en klassiker.

Jeg skylder vist en update på den sidste tredjedel af julekalenderen, men jeg må som sædvanligt henvise til Untappd. I bliver dog ikke snydt for et billede eller to

image

Tsjeeses fra De Struise i en fadlagret udgave. Glimrende bryg.

Juleaftens dag har vi en tradition, hvor en flok entusiaster mødes en time, hverken mere eller mindre, og nyder lidt øl vi hver især medbringer. I år smagte jeg Rodenbach Caractère Rouge, som må være den bedste syrlige frugtøl jeg nogensinde har smagt. Fuldstændig perfekt balance mellem sødme, fylde og syrlighed fra kirsebær, hindbær og tranebær og lagret på eg.

image

Perfektion

Jul og nytår bød generelt på mange fine øl, men også på en række deciderede skuffelser. Måske mere om de sidste i et kommende indlæg.

Jeg har, i lighed med andre ølbloggere, også modtaget en øl, som Martin fra Stovt har brygget med Kunstbryggeriet Far & Søn, men den var desværre voldsomt oxyderet og udrikkelig.

image

Stout med kraftig smag og aroma af vådt pap.

Jeg forventer dog, at afhente et nyt testeksemplar næste weekend, hvor jeg er inviteret til Odense for at brygge en øl med de glimrende bloggere fra Stovt og Rock on Beer. Det glæder jeg mig rigtig meget til og har besluttet, at det er noget jeg skal, depression eller ej, og så må jeg betale regningen bagefter. Så må vi se, hvordan hjerne og krop reagerer på min stålsathed.

Så har jeg i øvrigt fået nye glas. Jeg var i tvivl om det var ren gimmick, men særligt IPA- glasset synes jeg gør en forskel.

image

Lemmy og nyt glas

Ikke mere vrøvl fra min side i denne omgang, udover en lille reminder til medlemmer af Danske Ølentusiaster om at huske at stemme på årets ølnyheder her. Jeg håber, at jeg får blogget lidt om nyhederne og om hvad jeg læser i krystalkuglen i løbet af ugen.

image

Klassiker i nyt glas