Besøg på Amager Bryghus

Posted on by Standard 3

Kort før påske havde Henrik Papsø fra Amager Bryghus inviteret undertegnede, samt nogle fynske bloggere, til at besøge bryghuset, mens der var besøg fra norske Nøgne Ø. Det takkede jeg naturligvis ja tak til. Når de bedste i Danmark og Norge slår sig sammen, så vil det da være ok at kigge dem lidt over skuldrene og måske få et par tips til egne bryg.

Lad mig straks sige, at det blev en afsindig hyggelig dag på Amager og i København, men dybgående interviews og lange fotoreportager blev det ikke til, men mindre kan nok også gøre det.

Papsø havde opfordret til at møde tidligt op, så jeg tog af sted med bussen dagen i forvejen, så jeg kunne være med fra dagens start. Det nåede jeg dog ikke helt, da René Hulgreen, der er brygger på Amager, havde været i gang i mindst et par timer, da jeg dukkede op kort efter klokken 8, så “spændende” processer som afvejning af malt og valsning var længe overstået og der kunne startes stille og roligt med en kop kaffe og lidt hyggesnak.

image

Dagens hårdtarbejdende hold og ølblogger Christian Scheffels arm

I løbet af morgenen kom alle involverede efterhånden frem til bryghuset og bryggere, pr- folk, direktører og bloggere gik i bryghuset, hvor der blev mæsket ind til dagens samarbejdsbryg mellem de to bryggerier. Når der samarbejdsbrygges, så skal det som regel være noget særligt og denne dag skulle der brygges Imperial Café Latte Brown Ale, eller i hvert fald noget, der ligger tæt på. Kort sagt en stærk Brown ale med amerikansk humle og laktose.

image

René, Alf og Rune på arbejde ved anlægget

Selve brygprocessen er der jo egentlig ikke de store revolutioner i og bortset fra størrelsen på anlægget og lidt automatiserede processer, så er der jo ikke himmelvid forskel på det professionelle anlæg og mit lille anlæg. Der mæskes ind og temperaturen holdes indtil udæskningen og så koges der med humle og sukker. Amager er dag ved at vokse ud af deres rammer, da alle tanke konstant er i brug og alle bryg er udsolgt, stort set inden der brygget, så de mangler plads og overvejede en flytning i større rammer, men på en måde der økonomisk giver mening. Nøgne Ø havde det helt anderledes, da de jo er blevet opkøbt af et de store norske bryggerier, så giver muligheder for at brygge i større rammer på core- øllene. Mon opkøb af de små bliver noget vi kommer til at se i Danmark? Jeg tror det.

Undervejs i processen var der masser af plads til at tale øl generelt, men bestemt også til at få et par tips om brygningen. Jeg havde bl.a. en rigtig fin lille snak om IPA med Amagers norske bryggerassistent Andreas, hvis tilgang til IPA minder en del om min egen, så det er nok ikke helt dumt, det jeg selv går og roder med.

image

Andreas i gang med en lidt større tilsætning af sukker, end jeg er vant til


Lige så vigtigt som øllet var det sociale i sådan en dag, hvor mange er samlet, så mens Andreas, Rune og Alf passede kedlerne, så kunne vi andre gå lidt til og fra brygget, mens der var god tid til snak om musik, rulleskøjter, arbejde og meget mere. Frokosten var også ganske glimrende. John fra Johns hotdog Deli dukkede op og grillede nogle fremragende ben, som blev serveret med bagte kartofler. Der var vist også noget salat.
image

Papsø fandt lidt spændende, hovedsageligt, lidt ældre øl


Efter brygdagen gik turen mod Ørsted Ølbar, hvor der var tap takeover med de to bryggerier. Det var masser af glimrende øl på, men jeg blev faktisk ikke hængende så længe, for i baren hang Bo fra Far & Søn sammen med Kasper Wendelboe, der står bag bloggen Humulus, men som også et barchef på Banksia, der holder til i de lokaler, hvor Den tatoverede Enke lå tidligere. Kasper behøvede ikke overtale længe, før jeg tog imod invitationen om en rundvisning. Banksia er et superhyggeligt og afslappet sted med godt øl, cocktails og mad. Maden fik jeg ikke smagt i denne omgang, men jeg kommer gerne igen med det formål.
image

En ganske kunstfærdig cocktail fra Banksia. Den smagte ganske glimrende


Alt i alt en fuldstændig fremragende dag, din både blev rigtig lærerig, men også rigtig hyggelig. Jeg var lidt træt, da jeg stod op næste morgen og bevægede mig på arbejde. Det havde været en ganske lang torsdag, som først sluttede et stykke inde i fredag. Jeg gør det dog meget gerne en anden gang.

Påskelam i sort øl

Posted on by Standard Svar

Meget originalt indtages der hvert år til påske en tilberedning af lam i den Ousenske residens.

I år er valget faldet på en lammekølle, som Fru Ousen har hjembragt fra en ganske almindelig køledisk. Hvis du vil tilberede noget lignende, så køber du naturligvis det bedste kød du har råd til. Mit var fra New Zealand og Det plejer såmænd at være helt ok.

Jeg valgte ikke at udbene køllen, ud fra en forestilling om, at benet er godt for smagen, men om det har gjort en forskel kræver jo et kontrolforsøg og der springer jeg over denne gang.

Jeg trimmede kødet for lidt fedt og en kraftig hinde, inden jeg krydrede og brunede det af ved kraftig varme.

image

Kødet blev trimmet og dernæst brunet af

Dernæst gav jeg gulerødder, rødløg, hvidløg og bladselleri i grove stykker en tur på panden med rosmarin og timian, så de kunne blive karamelliseret for smagens skyld.

image

Lidt blandede rodfrugter

Da jeg var tilfreds med grøntsagerne smed jeg dem over i bradepanden med køllen, hvor det udover øl blev mødt af en relativt syrlig æblemost, lidt akaciehonning og engelsk sauce.

image

Basis for saucen

Den primære væske må naturligvis være øl og da jeg ikke havde fået handlet specifikt ind til madlavningen, så måtte jeg en tur på det eksterne lager, som heldigvis havde flere oplagte kandidater. Jeg endte med at vælge Putin fra Ugly Duck, der tilfører farve, en masse smag med lidt røgede noter, der står fint til lammet og til synligheden fra æblemosten.

image

Efter godt fem timer ved 100° dækket med staniol, så fik lammet kort tid ved høj varme for at lave stegeskorpe


Tilbehøret var også ret traditionelt. En omgang flødekartofler med en smule løg og ost. Og så lige et par gulerødder for syns skyld.

Saucen blev naturligvis udgjort af braisseringslagen, der blev blendet med urterne og passeret gennem en spidssigte. Og så naturligvis lige monteret med smør.

image

Kartofler, fløde, emmentaler, muskatnød, salt, peber

image

Gulerødderne blev skrællet, skåret i mindre stykker og dampet og glaseret i æblemost

På øljagt i supermarkedet 2

Posted on by Standard Svar

Anden del af min indkøbstur bragte mig en tur i Bilka, hvor jeg bl.a. så et tilbud fra Thisted Bryghus, der involverede de tre øl med amerikanske bynavne og så de tre, der bærer navn på humler. Jeg købte en af hver og vil her skrive lidt om Pilgrim, som er en oatmeal stout.

Før jeg overhovedet nåede til at skænke øllet, så var det allerede lidt bagude på point, da det er lykkedes for Thisted at trykke på vås-knappen. Den får lige et par linjer om, at kvinder ikke tror de kan lide mørkt øl, før de smager en oatmeal stout. Jeg køber ikke det sludder om, at der skulle findes særlige øl til kvinder. Der findes kort og godt øl, noget er godt og noget er skidt, men ikke alle øl rammer alle mennesker.

Serien fra Thisted skal tilsyneladende sætte fokus på de enkelte humler, men er alligevel forskellige øltyper, hvilket ikke er et logisk valg, hvis man vil lave en reel sammenligning eller bare vise forskellighederne. Pilgrim er en engelsk humle med lidt citrusfrugt og en krydret aroma. Her flyttet den sammen med en blød og sødlig stout, der dog har en lille syrlig note. Der er tydeligt præg af havren, som giver en blød (smooth) mundfylde og følelse, der ikke rummer meget bitterhed eller ristede toner. Aromaen er relativt svag og har ikke meget humle over sig. Det virker lidt underligt, når man har navngivet øllen efter en humle.

image

Pilgrim ser ud og dufter som den skal. Desværre er det en ret uinteressant øl


Pilgrim er ikke en dårlig øl, men den er bare ikke ret interessant. Slet ikke når man tænker på, hvor godt sort øl de faktisk kan brygge i Thisted.

Senere på dagen var jeg en tur ude st køre med familien og da vi tilsyneladende var løbet tør for salt, så røg jeg lige en tur i DagliBrugsen i Egeskov uden for Fredericia og der fik jeg øje på den nye Påske Pale Ale fra Jacobsen, som jeg lige sneg med i kurven. Jeg kender Michael Rahbek fra bryggeriet og derfor skal jeg selvfølgelig prøve en ny øl derfra.

Hvis vi skal bruge finalisterne fra Danske Ølentusiaster som målestok, så har vi med en finalist i næste afstemning at gøre. Det er en lys ravfarvet øl med et holdbart hvidt skum. Aromaen er ikke voldsomt stor, men har tydeligt præg citrushumle og lidt karamel. Den har en meget behagelig, og lidt fed, mundfylde, som balanceres af bitterheden, der ikke er kraftig eller snerpende, men som afrunder øllet rigtig fint. Noget der i øvrigt vagte begejstring hos Fru Ousen, så det må jo være en form for kvindeøl.

image

En godt balanceret pale ale, der vil gøre sig rigtig fint til en påskefrokost


Hvis man sammenligner Påske Pale Ale med en klassisk amerikansk udgave, så kunne man måske ønske lidt mere smæk på aromaen med noget frugt og citrus, men det er måske til en anden målgruppe, end den Jacobsen sigter på. Til gengæld er det en rigtig velbrygget øl, der er rigtig vel balanceret.

Indtil videre er det den klart bedste af de fire supermarkedsøl. Om den holder den status må vi se, når jeg har været ude at handle igen.

På øljagt i supermarkedet 1

Posted on by Standard Svar

Når jeg er ude at handle, så kan jeg ikke lade være med at kigge efter gode tilbud på anstændigt øl og jeg får da også købt lidt indimellem. Jeg kørte for et stykke tid siden en lille serie med sort øl fra supermarkederne og nu outrigger jeg en gang mere, men uden det sorte dogme. Denne gang må jeg købe præcis den type og farve, som jeg får lyst til, men jeg må kun besøge det enkelte supermarked en gang, dog kan jeg godt købe mere end en øl.

Det første supermarked bliver Rema 1000, der ligger lige om hjørnet. De har generelt ikke det store udvalg, men der er dog altid Limfjordsporter og Wiibroe Porter i sortimentet.

Da jeg var der den anden dag havde de dog to øl fra Kona Brewing fra Hawaii, som røg ned i kurven.

Den første var Big Wave, som er en let golden ale, der har en spinkel krop og en let bitter slutning. Den er ikke dårlig, men gør heller ikke noget særligt væsen af sig. Den ville sikkert have gjort det fint en varm sommerdag, men i den danske vinter var den ikke det store sus.

image

Lys, let, let bitter og lidt kedelig

Anden servering var Castaway som er en ipa i klassisk amerikansk stil med en relativt tør profil, der bakkes op af citrus, harpiks og bitterhed. Den havde ikke den store aroma eller ret kraftig humlesmag, så Jeg mistænker, at den ikke var helt frisk. Det var synd, for den får generelt fine bedømmelser på Ratebeer og Untappd. Jeg fandt den ret kedelig, da den manglede nogle vigtige elementer for en ipa.

image

En ipa som i en friskere udgave kunne være en rigtig fin øl.

Ingen af dagene to øl overbeviste mig om, at Kona er et super valg, hvis man går efter en god øl i supermarkedet, selv om den ene helt sikkert har potentiale til mere.

Bedre valg i Rema vil klart være de tidligere nævnte sorte øl eller måske en London Pride fra Fuller’s.

Sure englændere

Posted on by Standard Svar

For et stykke tid siden bestilte jeg en kasse øl fra Beergium. Der var flere rigtig fine øl i kassen, som måske kunne fortjene et blogindlæg, men for nu bliver det engelske Wild Beer Co, der løber med omtalen.

Jeg havde smidt to øl i kassen, som begge var ret markante, men på meget forskellige måder.

Den første jeg tog hul på var Sour Dough, som er brygget i samarbejde med en lokal bager, der har leveret gæren til brygget. Allerede før bryggeriet åbnede var der samtaler mellem bager og bryggere om at lave noget med bageriets 58 år gamle surdejskultur. Sour dough er en lys og ret alkohollet øl med en lidt skarp syrlighed, der giver mindelser om citron, men der fornemmes også en lille smule salt og lidt frugt i smagen. Ifølge bryggerne er Sour Dough baseret på en en berliner weisse, hvilket bestemt giver mening i forhold til mælkesyrekultur og surdej. Det er ikke en øl, der skiller sig voldsomt ud i forhold til stilarten, men den er virkelig vellavet og forsøget med surdejen falder rigtig heldigt ud. Skulle man støde på den, så er den bestemt anbefalelsesværdig.

image

Sådan ser flydende, og ganske velsmagende, surdej ud

Den anden af de to øl var Somerset Wild, som jeg nød til en omgang sushi, hvor syren og letheden matchede fisk og ris helt perfekt og ligesom ingefæren havde den en god evne til at skære igennem og rense munden mellem de forskellige stykker sushi. Bryggerne foreslår selv, at man nyder øllet med fed fisk eller ceviche, så min idé var nok ikke helt i skoven.

Endnu en gang er det en ret let øl, men med en markant citusfrugt, igen fra citroner, men også en lille note af appelsin. Øllet er gæret på  de mikroorganismer som Somerset har at byde på i luften, altså samme metode som også de belgiske lambic- bryggere benytter.

image

En frodig fint match til sushi


Alt i alt har Wild Beer Co været en rigtig fin oplevelse og jeg vil rigtig gerne prøve flere af deres bryg. Udover at de smager godt, så ser de godt ud med er stilsikker og konsekvent artwork på flaskerne.

Flydende kage

Posted on by Standard Svar

Jeg bestilte for et stykke tid siden lidt øl fra Beergium, der havde udsalg og derfor var priserne fornuftige, selv efter forsendelsen var betalt. Beergium leverede hurtigt og effektivt, men desværre var der en flaske, der ikke overlevede turen til Danmark.

image

En Idjit nåede ikke helt frem. Øv.


Heldigvis overlevede dagens øl, en Noa Pecan Mud Pie fra Omnipollo, ganske glimrende, hvilket jeg er glad for, selv om det er en stout, den egentlig er for meget på alle parametre. Den er stærk, voldsomt sød, bitter og meget aromatisk.
image

Flydende chokoladekage


Aromaen er stor med masser af sødme, kakao, nødder og vanilje og det går igen i smagen, som er en oplevelse, der sikkert vil dele vandene. Jeg har aldrig fået en Mississippi mud pie, men jeg forestiller mig, at smagen ikke kan være milevidt fra denne flydende udgave, som jeg faktisk rigtig godt kan lide, selv om den er for meget.
image

En rigtig nyder. Det er ikke en stout man drikker i store mængder ad gangen

Nye danskere

Posted on by Standard Svar

I fredags gik turen til Odense og en hyggelig i aften i selskab med Bo Rino fra Far & Søn i Svendborg, samt en bunke øl fra nyere danske bryggerier og lad mig straks slå fast. Det var en super hyggelig aften.

  
Det glimrende værtshus Christian Firtal lagde lokaler til en tap takeover, der kunne byde på, op til, fyrre forskellige øl fra relativt nye bryghuse, så udgangspunktet var i orden. Jeg ankom sidst på eftermiddagen til Vintapperstræde og trådte indenfor og fandt et ikke helt fyldt lokale, hvilket var ganske fint, da det jo betød ingen kø og ledige siddepladser. Jeg fik indkøbt en stak poletter og lagde ud med en Time of the saison fra Bad Seed, som er en moderne og ret bitter saison, der fik tydelige noter af honning, da temperaturen steg lidt. Det viste sig at gå igen i flere af de øl, der havde lidt saison/Farmhouse. En ny trend?

Næste servering stod Thilde der, i kyndig og serviceminded stil, styrer C4 for, selv om Bo dog havde et input til serveringen, der kom til at bestå af den fremragende ipa Prisoner of hops, igen fra Bad Seed, en half’n’half og berlinerweissen Cherry Moon fra Rocket Brewing. Tak til Thilde for hendes to input. De var toplækre. Den første med masser af aroma, smag og en rigtig fin bitterhed, mens den sidste havde en fantastisk farve og klarhed, aroma som en kriek, men en fremragende syrlighed. Uden sammenligning den bedste øl jeg har fået fra Rocket Brewing, som jeg indtil nu ikke har været kæmpefan af, men her ramte de plet.

image

Bos fremragende blandingsprodukt

Den sidste i trioen bestod af en god blanding af Humlelands Kakaobønnen og Gamma Brewings Schwarzwald, der tilsammen fik dæmpet den lidt voldsomme kakao fra førstnævnte og tilførte noget bitterhed fra sidstnævnte. Det var tilsammen helt fantastisk og blev gentaget et par gange i løbet af aftenen.

Jeg gik ikke så højt op i noter i forhold til de enkelte øl, da jeg gik efter en hyggelig eftermiddag og aften i godt selskab og det fik jeg bestemt. Derfor smagte jeg flere end de nævnte og de fleste var gode, mens et par stykker ramte forbi skiven. Det er bestemt ikke sidste gang, at jeg tager turen til Odense og C4, der i løbet af foråret har flere events jeg gerne deltager i. I 2015 kårede jeg mit besøg på Pale Ale Festival som min bedste øloplevelse og jeg forventer helt sikkert at vende tilbage i år, ligesom jeg så en tap takeover fra Dry & Bitter, der også kunne fortjene et lille besøg.

image

Dagens første udskænkning

Da himmel og jord stod i røg

Posted on by Standard Svar

I fredags gik min vej omkring Middelfart og den glimrende ostebutik Ostergaard, der skulle levere min aftensmad i form af tapas med vægt på gode oste. Det blev i den grad leveret og blev nydt med en Chimay Rood.

image

Ost, pølse og Chimay Rood er en glimrende combo

Mens Kasper gjorde aftensmaden klar, så blev de øvrige indkøb klaret hos naboen Kvickly, hvor Jørgen Pølsemager huserer i pølsemageriet og så står han for en forrygende ølafdeling, der byder på mere end 400 forskellige. Mens jeg gik og sugede næringen ud af flaskerne med øjnene, og måske røg der en smule i vognen, så kom Jørgen trillende med lidt varer til hylderne. Vi faldt naturligvis i snak om øl og om nye øl på hylderne. Blandt de nye varer var hollandske De Molen og Jørgen var så venlig at give mig en Hemel & Aarde med hjem. Jeg takker mange gange for den gestus, for det er en voldsomt rar øl. Hvis man altså er til røg.

Der er en klassisk De Molen, kulsort og kraftig med en høj alkoholprocent. Skummet er tæt, vedholdende og flot lysebrunt, mens astmaen et meget markant. Solid aroma med store mængder tørverøg fra Bruichladdich- malten, der skulle være den mest røgede i verden. Bag røgen fornemmes lidt chokolade, men ikke meget trænger igennem.

image

Hemel & Aarde er glimrende, men man skal nok være klar på kraftig røg

Det er en fyldig og kraftig imperial stout, hvor tørverøgen går igen i smagen og ligger sig i forgrunden flytte chokolade, kaffe og sødme, inden det hele slutter med bitterhed.

Det er måske ikke verdens mest elegante øl, men den smager forbandet godt og jeg triller gerne af sted efter en mere.

Besøg på Indslev 

Posted on by Standard Svar

Forrige fredag drog godt halvtreds medlemmer af Danske Ølentusiaster i Fredericia, samt en koldingensisk ølpusher, en lille tur ned bus til Fyn, hvor Indslev havde lovet en smagning og rundvisning. Lad mig sige fra start. Det var en ganske forrygende aften, hvor stemningen steg til store højder.

Vi blev delt i tre hold, hvor der var to hold i bryggeriet til rundvisning, mens det sidste begyndte med en smagning, som Mike fra bryggeriet stod for. Mike har en underholdende stil, som gjorde smagningen ganske sjov og øllet fejlede bestemt heller ikke noget. Der var en fin blanding af produkter fra Indslev, samt fra Ugly Duck og fra Ghost Brewery. Sidstnævnte har jeg ikke smagt tidligere, men et lille Golden Shower var noget bedre, end det måske umiddelbart lyder. Dens fætter Golden Eye har jeg tidligere skrevet om og den er slet ikke så ringe endda. Vi nåede også omkring de to fadlagrede med korkprop, Saison du Chardonnay får sit eget indlæg snart, mens serien Nothing but trouble måtte indkøbes i gårdbutikken. Det var næsten slut med serien, men flere valgte, at smide lidt penge efter dem. Umiddelbart en forrygende idé. 

image

For mig var Ghost Brewery en nyhed og Golden Shower er slet ikke så tosset endda


Det er måske en af de hurtigste smagninger jeg har deltaget i, men de øvrige to hold skulle jo også nå en smagning, så vi måtte en tur ud i bryggeriets kulde, hvor brygger Stefan Peter Adler viste rundt mellem tappelinje, lagertanke og træfademed spændende indhold.
image

Stefan fortalte spændende om brygningen og de lokale håndbryggere fik lidt tips og råd med hjem i posen


Stefan er en spændende og meget vidende fortæller, så selv om det var lidt fodkoldt, så var humøret stadig i top. Måske fadene med Rye Porter fra 2013 også spillede ind. Det vil jeg næsten tro. 
image

Ikke nyskabende, men forbandet velbrygget


I noget opløftet stemning, og efter en forrygende aften, gik turen igen mod Jylland, hvor en del fortsatte aftenen med noget godt øl på Perhaps.
image

Min aften sluttede på Perhaps med denne lidt skuffende øl

Årets Ølnyhed

Posted on by Standard 1

Så er det igen blevet den tid på året, hvor medlemmerne af Danske Ølentusiaster skal kåre årets nyheder på den danske ølscene og det plejer gerne at medføre noget debat, hvor bloggere, ratebeerians m.fl. som regel er ude med riven i forhold til de ti kandidater, der ender i finalen. Der har ikke været nogen særlig debat i år, men mon ikke der kommer noget, når vi kender finalisterne? 

Afstemningen kører i første omgang måneden ud, hvorefter man finder fem finalister i hver af de to kategorier. En øl under 6% og en over. Jeg ved faktisk ikke helt, hvorfor man har valgt at dele på den måde, men det er nok heller ikke så relevant. Jeg synes, igen i år, at der er uoverskueligt mange kandidater og jeg har af gode grunde på ingen måde smagt dem alle, men jeg har naturligvis afgivet mine stemmer.

Ikke overraskende, hvis man følger bloggen, så faldt valget i den stærkeste kategori på Amager Bryghus Batch 1000, som vel er den bedste danskproducerede IPA til dato. Jeg har skrevet om den flere gange og kårede den også som vinder i årskavalkaden i december. Hvis ikke den når til finalen, så er der noget galt med afstemningen eller medlemmerne af DØE.

image

Jeg var aldrig i tvivl om mit valg i den stærke kategori

I den lette kategori faldt mit valg på Alefarm Brewing Favorite Pastime, som er en glimrende og rigtig letdrikkelig hvede pale ale, der er i rigtig flot balance. En rigtig sommerøl, der måske ikke vinder innovationspriser, men som bare er fantastisk god. Den tror jeg til gengæld ikke på kommer i finalen. Den har næppe været bredt nok ude og har måske heller ikke fået nok omtale. Det er synd, men jeg har store forventninger til Andreas og Alefarm i 2016. Jeg tror det bliver stort.

image

Det var desværre det bedre bedste billede Jeg kunne finde, men øllen er fremragende

Sidste år bar der noget debat om forudsigeligheden i finalisterne på DØE Århus’ side på Facebook og imellem lokalformand i Ålborg Gert Svanborg og undertegnede, så gættede vi alle finalisterne. Jeg er ikke sikker på, at det er helt så let i år, men jeg giver den gerne et skud. 

Jeg forventer, at se en del fynsk øl, som vi plejer med Willemoes Jul i spidsen. Den plejer at være sikker. Derudover har Vestfyn flere skud i bøssen, som jeg forventer at se i finalen, da man har indledt et samarbejde med mediegøgleren Jim Lyngvild, der fik lov til at holde tale til Ølfestival 2015, samt har haft en forside på bladet. De tre, fra det faste sortiment, med korkprop er slet ikke så ringe og mindst en af dem ender i finalen.

Midtfyns er som regel også fast inventar i finalen og i år har de jo fine muligheder i kategorien for mediepersonligheder og gimmickøl. Der er kommet en ny Chilli Klaus- øl og intet mindre end to øl, der bærer Claus Holms silhuet.
Jørgen Fogh Rasmussen plejer også at have mindst en kandidat og i år kunne det godt blive Charlies Cool Porter. Den kom ud lige omkring Øllets Dag og var med på flere af stederne rundt i landet. Han har dog også lavet en Chili Lakrids Stout og den slags plejer at klare sig godt.

Et frisk bud kunne også være, at Royal Unibrews nye serier Lottrup og Schiøtz byder ind med en finalist, da de er ude i hele landet, er relativt billige og den ene serie er tilsat frugt og krydderier. Det kunne mange sikkert godt falde for.

Ugly Duck plejer også at være godt med, men i år har jeg lidt sværtede at pege på, hvilken af deres øl, der evt skulle i finalen. Bedst chance har måske Golden Eye eller Double Retro, der begge er rigtig fine øl, men det burde være Nothing but trouble- serien, der kommer med. Det er simpelt hen fremragende øl. 

image

Nothing but trouble er testet og godkendt til Xbox.

I samme åndedrag kunne man nævne Ghost Brewing Beast BA- serien, der ligeledes er fremragende stout i forskellige fadlagrede udgaver. De fleste, hvis jeg husker ret, på fade fra Stauning, der også lagde træ til Limfjordsporter i en fadlagret udgave, der bestemt også var en oplevelse, men som næppe kommer i finalen. Der kunne lakridsudgaven til gengæld godt være kandidat, da den var ude i Netto og til en pris, der nok ikke skræmmer mange væk.

Der er sikkert mange, der forventer andre kandidater og der kunne sikkert sagtens findes kandidater fra Munkebo, Humleland, Kongebryg, Ølsnedkeren og mange andre, mens jeg anser det for usansynligt, at vi kommer til at se To Øl, Mikkeller, Evil Twin, Dry and Bitter og mange fra der segment. De udgiver for mange øl, de er relativt dyre og skal findes i specialforretninger.

Giv endelig jeres bud på finalisterne. Det kunne være sjovt.