Category Archives: Restaurant

En fuldstændig overdådig oplevelse

Posted on by Standard Svar

Onsdag d. 8/11 2023 var en helt særlig dag for mig, for det var første gang, at jeg havde fornøjelsen af, at spise på en restaurant, der er tildelt en af de eftertragtede stjerner fra Michelin, og der var ingen tvivl om, at den gamle guide har helt ret, for Ti trin Ned er helt bestemt værd at køre en stor omvej efter. Det var nu egentlig slet ikke nødvendigt, for de ligger jo lige i mit lokalområde med placeringen på Skibbroen i det nye byområde Kanalbyen i Fredericia.

Min bedre halvdel og jeg har i længere tid gerne villet besøge Ti trin Ned, men det er bare aldrig rigtig blevet til noget, men da Daniel True fra Stepping Stone havde fået overtalt restaurantens sommelier til at teste en ølmenu til at matche den store oplevelse, som hos Ti Trin Ned kaldes Vores Verden, og tilmed til en på dagen særlig pris, så besluttede jeg, at jeg gerne ville invitere Lene-Christina ud, og da min gode ven og podcastmakker Niels Kristian og hans bedre halvdel Christina gerne ville tage turen fra Silkeborg til Fredericia, så blev det til en udflugt for podcastværter og hustruer, og det var slet ikke så ringe endda. Faktisk meget langt fra.

Det første der slog mig var, at alt på restauranten bare spiller max, helt fra velkomsten, hvor Mette Gassner, der er restaurantchef og ejer tager imod med smil og imødekommenhed til mit sidste stop, toilettet, hvor der også bare var fuld fokus på alt. Det lyder måske lidt underligt, men det var altså udover det sædvanlige. Da vi kom ind i selve restauranten, som desværre er alt for ringe besøgt på en almindelig onsdag, når man tager dagens pris i betragtning, men de havde haft nogle aflysninger, så fik vi hilst på alle aftenenes øvrige gæster. Det tænker jeg ikke er normal praksis, men det gav god mening, da det var førnævnte Daniel fra Stepping Stone, Peter fra Bad Seed Brewing og Simon fra Observartoriet, som også var repræsentanter for de tre bryggerier, der skulle udgøre ølindslaget i dagens ølmenu. Derudover var gæsterne Kasper Mundt, der er redaktør på Ølentusiasten og madbloggeren Johan Johansen, der er en del af Gastromand, så alle var på en eller anden måde en del af det samme fællesskab, selv om vi sad ved to borde.

Når man læser resten, og ser på billederne, så vil man opdage, at jeg faktisk ikke rigtig har fået taget billeder af øllet, men kun af maden, og at de billeder nok kunne være bedre. Det er der flere grunde til, men den vigtigste er faktisk, at det var nydelsen og selskabet, der var i højsædet, og så var lyser ikke super venligt i forhold til billeder, og det er egentlig ret fint. Bliv ved med det.

Da vi var fulgt til bords, så blev der serveret aftenens første øl, der også skulle være ledsager til de tre snacks, som blev serveret inden middagen, selv om de lige så kunne kaldes retter i menuen. Neu Pilsner fra Bad Seed var sat sammen med de tre snacks, og det virkede, i mine øjne, ret godt, selv om der måske er lidt meget bitterhed til stede. Her kunne dagens anden øl, som er den fuldstændig fremragende Tableau fra Observatoriet også sagtens have været en seriøs bejler. Faktisk tror jeg, at skulle man kun have en øl til alle retterne, så var det nok mit valg, men det var heldigvis ikke aktuelt, for vi fik så rigeligt med godt øl.

Alle de tre snacks var, som resten af maden i øvrigt, rigtig fremragende, og bestod af sprød blomst af jordskokker og kaviar, salat af kammusling med sylt og hummertærte med hindbær og hybenrose. Det lyder måske simpelt, men som man nok kan se, så var det ikke sådan.

Derefter fik vi præsenteret og serveret aftenens brød, som var surdejsbrød, grydebrød med urter og et maltbrød med valnødder. De tre brød, samt det utroligt lækre saltede smør fra Holstebro Mejeri, blev rigeligt suppleret under hele måltidet. Det var super lækkert og skulle man skære ind til benet, så behøvede man faktisk ikke andet, selv om jeg er lykkelig for, at vi fik alle de andre serveringer.

Først ret blev, som blev serveret med Tableau fra Observatoriet var rejer med græskar og æblevinagrette, og selv om øllet er ret simpelt, så passede det helt perfekt til den ret sarte ret med fine rå rejer, Hokkaido, græskarkerne og syrlighed fra bl.a. eddike.

Næste ret var anden gang vi stødte på den lokale sorthummer fra Trelde Næs, som i først emøde hace bær og hybenrose fra samme sted, så havde den i anden ombæring fået selskab af bl.a. forårsløg i en sfogliatella af kartofler og en sauce valle fra Havgus fra Arla Unika og løvstikke, og så lige en fin lille skefuld god kaviar på toppen. Dertil havde Lasse valgt Lobotomy fra Bad Seed, som have fin balance med lidt koriander og lime til de fine smage. Det var, som resten af aftenen ret godt arbejde fra en mand, der klart var mest på hjemmebane med vin, men som delte sine overvejelser og valg med os, men som også spurgte interesseret ind og bad om kritik. Det fungerede fint, for vi følte os tage seriøst og det gjorde det både lærerigt, men også hyggeligt og uformelt.

Jeg tror, at alle var ret glade for både mad og øl indtil videre, og næste servering var et stykke bagt pighvar med en fars med krydderurter, der blev serveret i en sauce på pighvar og essens af Karl Johan, der var ret intent til den lyse fik og der sprøde element på toppen. Retten serveres sædvanligvis med rødvin, da saucen er så intens, at den sagtens kan trække det, men i dagens anledning havde man valgt en double ipa’en Autumn Drops fra Stepping Stone, hvilket gav god mening, når man tænker over valget af vin, men ellers havde jeg nok ikke selv fundet på det, men den intense umami fra svampene gjorde, at det frugtige i øllet blev fremhævet, samtidig med, at bitterheden ikke tog overhånd, selv om den var til stede.

Som man nok har bemærket, så er der ikke voldsomt meget kød på menuen hos Ti trin Ned, og Mette er da også, så vidt jeg ved, vegetar, så mon ikke, at det også kunne smitte af på køkkenet, som hendes mand Rainer leder med kyndig hånd, men nu skulle vi alligevel til at stykke rosa canette, som blev srveres med en kompot af bagt blomme og et tilbehør af rødbede med trøffelcrouton, og her kom aftenens måske bedste og mest overaskende ølvalg i spil, for Lasse havde sat retten sammen med Svart fra Observatoriet, som Simon egentlig selv var lidt ked af var blevet valg. Det havde han dog slet ingen grund til, for de dybe og lidt jordede smage fra retten passede perfekt sammen med øllet, og de to ting spillede bare hinanden bedre. Øllet var både syrligt og fyldig på en gang, og har et slægtsskab med f.eks. Duchesse de Bourgogne eller Rodenbach Grand Gru, men var alligevel sin egen, men and og tilbehør var en glimrende ret med både fylde og dybde.

Efter den fine “hovedret”, så kom der en lille ganerenser i form af en skum på saltet citron og en granité på citronverbena. Super frisk og rigtig dejlig. Den kunne nærmest have udgjort det for en dessert i sig selv, men der kom faktisk endnu mere på bordet.

Efter ganerenseren, så var det blevet tid til, hvad der vel egentlig var, aftenens dessert, som var en flødecreme med honning, havesyresorbet og solbær. Dertil lidt skovmærke og sprød honningkiks. Det var ret frækt matchet med Friendly fra Stepping Stone, som er en syrlig øl med ret store mængder hindbær. Det viste sig, at det skulle være et ret fint match til en ret, som legede lidt med hjernes opfattelse af retten, for jeg var, ikke som den eneste, klar til at lægge lidt flere kræfter i skeen, end der reelt var brug for, da retten så så skarp ud, men i virkeligheden var den blød og lækker, mens øllet bød ind med syre og kant til retten. Det virkede altså rigtig godt.

Dernæst var det tid til kaffe, kage, chokolade og så lige en lille Adambier fra Bad Seed og så Respite fra Stepping Stone, der er en imperial stout, der er lige i skabet. Ingen mærkelige tilsætninger, men bare masser af velsmag. Begge gav noget fint til den lille kage med bær fra Himmerigsskov, der er ejernes gård, og som derfor er en naturlig leverandør af flere af aftenens råvarer, og den meget smukke fyldte chokolade fra samme sted.

Det var en helt gennemført og meget mindeværdig oplevelse, som jeg meget gerne anbefaler, for planen er, at man lige om lidt kan bestille en ølmenu på lige vilkår, som en af husets vinmenuer eller saftmenuen, og selv om det her er en ølblog, så vil jeg meget gerne vende tilbage engang og prøve en af vinmenuerne, for jeg er slet ikke i tvivl om, at det også er rigtig kompeptent.

Øl og ferie på Bornholm

Posted on by Standard 1

Jeg har været lidt ramt på både lysten til at skrive, men også på overskuddet til det. Jeg kæmper med depression og en lidt speciel situation omkring min handicappede søn, mit job og hvad det medfører af udfordringer har nok taget lidt af mit overskud. Derfor har der mest været lidt opslag på Facebook og på Instagram, men nu er der kommet lidt ro på og jeg tror, at der kommer lidt overskud igen. Det plejer faktisk, at give lidt bare at skrive.

I år gik familiens sommerferie til Bornholm, hvor vi med udgangspunkt i Sandvig havde en fantastisk uge. Vi boede på Pension Sandbogaard, som jeg gerne vil sende min varmeste anbefaling. Det er virkelig hyggeligt og morgenmaden er fremragende. Værtsparret er der heller intet dårligt at sige om, men det vidste jeg egentlig godt på forhånd, for det e ren tidligere kollega og hendes mand, der for nogle år siden sprang ud i et eventyr i den anden ende af Danmark.

Jeg havde hjemmefra besluttet, at på Bornholm må man kun drikke Bornholmsk øl. Det holdt jeg næsten, men mere om det senere.

På Sandvig Is Kalas nød jeg den her ret fine øl fa Beer Here. Udsigten er mere end almindelig svær ikke at holde af.

Sandvig byder måske ikke umiddelbart på de store øloplevelser, men der gemmer sig nu alligevel lidt godt øl rundt omkring, for bl.a. på pensionatet kunne man købe øl fra Small Batch Brewery i Rønne, ligesom det også var muligt at finde Beer Here. Med fødderne på kanten af Østersøen, så er det svært at være utilfreds og hos Is Kalas kunne sønnen få en fremragende is, men de voksne fik noget andet og ingen havde grund til at klage over noget. Udvalget af øl var ikke stort og priserne var ikke tilsvarende små, men faktisk et ret fint lille sted til en stille øl. Og så er det jo også meget Instagram- venligt, hvis man har den slags tilbøjeligheder.

Jeg fik desværre ikke taget billeder med maden på Ølstauan, men der var både tomme tallerkener og tomme glas.

Allinge er en fin lille gåtur fra Sandvig og i Allinge skal der lyde en meget klar anbefaling til Ølstauan, som ligger i Havnegade. Her har de altid øl på hanerne fra de tre bornholmske bryghuse, Svaneke, Small Batch og Penyllan, her i kraft af Beer Heer. Vi var forbi et par gange for at kombinere min interesse for øl med den generelle interesse for at få noget at spise. Ølstauan er nemlig, udover at være ølstue, også et ganske fint spisested. Det er ikke serveringer i Michelin- klassen, men rigtig godt og solid, men vigtigst af alt, veltillavet og velsmagende mad. Vi var ret glade for kortets tre B’er i form af biks, bajer og bearnaise, der blev serveret til en mere end rimelig pris på 150 kroner. Det er en virkelig god biksemad med lækkert mørt kød, gode kartofler, løg og så ikke mindst et spejlæg. Alt er altså som det skal være, men Ølstauan smider også lige en gang hjemmesyltede rødbeder og en velsmagende og fed bearnaise oveni. Det midterste B, bajeren, er en øl efter eget valg i baren. Jeg må erkende, at jeg begge gange jeg spiste der gik efter Beer Here, den ene gang med en Underphil, som er en let, og letdrikkelig, sparkling ale og den anden gang med en Karma Citra, måske i kaffeudgaven. Det husker jeg faktisk ikke. Vi prøvede også børnefisken og de tre B’ers fætter, den bornholmske sildetallerken, som stod til samme pris og som også kom med en snaps. Igen var alt mere end tilfredsstillende.

Danmarks måske bedste fish & chips serveret på bakke, som vi også kender det fra Warpigs. Jeg nød en fin west coast ipa fra Mikkeller til, som skar gennem fedt og syrlighed ret godt.

En af dagene måtte jeg til frokost gå på kompromis med et meget klart dogme på turen. Jeg havde hjemmefra bestemt, at når jeg er på Bornholm, så drikker jeg bornholmsk øl og det lykkedes næsten at holde, for jeg havde på Facebook set, at Christian Skovdahl fra Penyllan/Beer Here havde udråbt fish & chips på Mikkeller Bar i Årsdale til at være noget af det bedste indenfor kategorien, så det måtte naturligvis testes og lad mig bare sige, at vi ikke blev skuffede. Frisk fisk i en god og sprød dej, Gode fritter, mushy peas og sauce tatarre. Det var uden sammenligning det bedste fish & chips jeg erindrer at have fået i Danmark. Jeg fik engang en udgave med røget kuller i Irland, som minderne i hvert fald gør bedre. Det gør minder jo nogengange men den bornholmske udgave gjorde det virkelig godt. Vi valgte at sidde indenfor, men ellers var det endnu et af de steder, hvor Østersøen var et fremragende tapet til en øl eller lidt fisk. Endnu en gang var vi også i godt og kompetent selskab med den irske bartender. Han havde tid og lyst til en sludder og til at komme med gode bud på øl.

Der var ikke skyggen af regn, men en Rainy Day stout var nu alligevel ret fin i solen.

Vi var naturligvis også en tur omkring Svaneke og var også forbi bryghuset, men der var mange mennesker og der er også lidt mere turistet, end de øvrige ølsteder vi besøgte. Folk kender Svaneke fra supermarkederne og de ligger da også helt i top over danske supermarkedscraft- bryggerier. Vi havde andre planer, end et heldagsbesøg, så det blev bare til en enkelt Rainy Day Stout, som var en rigtig fin stout, som ikke stak voldsomt ud, men som havde masser ristede noter af kaffe og malt, men som også bød på en del chokolade. Det var slet ikke så dumt.

En af smagsprøverne fra rundvisningen på Penyllan. Om jeg husker ret, så har jeg en ipa i glasset. Muligvis Beer Here Hopfix eller Hoppunch.

Turens klart største ølmæssige højdepunkter skulle findes på Tejn Havn, hvor Pennyllan holder til. Der sker vist ikke meget andet i Tejn, men som ølnørd, så er det bestemt et besøg værd. Ikke alene er øllet fremragende, men Jessica og Christian er også begge fantastiske mennesker, at være sammen med. Jeg var forbi to gange, en gang med familie og så en gang uden. Det første besøg var en tirsdag eftermiddag, hvor jeg sneg mig med på den ugentlige rundvisning og ølsmagning. Jeg tror det er første gang jeg har været til en smagning, hvor smageglasset var et 40 cl glas. Smagningen kostede 200 kroner og bød på rundvisning og fire smagsprøver. Christian gjorde dog klart fra start, at det bestemt var muligt med refills, så ingen behøvede gå tørstige fra smagningen. Jeg tror dog ikke, at nogen benyttede sig af det, altså udover mig, der vist fik at par ekstra smagsprøver både før og efter. Fru Ousen var i hvert fald ikke nødvendigvis rigtig imponeret over mit tidsforbrug eller de ekstra smagsprøver. Et godt råd er, at har man familie med, som ikke nørder øl helt enormt, eller bare er børn, så er det en god idé, at have delt sig op, hvis man vil deltage i smagningen. Tejn er, som allerede skrevet, ikke verdens mest spændende by, at slå to- tre timer ihjel i. Christian kom godt ind omkring ingredienser, bryggemetoder og generelle røverhistorier om øl og ølhistorie. Det var alt sammen helt som det skulle være. Selve smagningen bød på en fadlagret pilsner fra Penyllan, som var opkaldt efter Svanekes brygmesters nyligt afdøde mor Paula. En smuk gestus fra kollegaer, som havde lånt Svanekes pilsnergær til brygget. De næste to øl var fra Beer Here, en ipa og så Ammestout, som er en milkstout med nescafé, som ifølge Christian er den eneste “kaffe”, der fungerer i netop den øl. Selve smagningen sluttede med en tur i Penyllans barrel room, hvor vi havde et lille glas Nina med. Nina har jeg tidligere vrøvlet om ovre på Youtube. Selve rummet var mørklagt og kun oplyst med stearinlys. Det gav en fantastisk stemning, som næsten blev andægtig.

Nina i stearinlysets skær i Penyllans barrel room

Penyllan skiller sig klart ud blandt de bornholske bryggerier med fadlagringer og et ganske andet prisniveau, som følger med processen og den tid, som fadlagring kræver. I mine øjne er det noget af det mest spændende, som Danmark har at byde på for tiden. Samtidig brygges der også Beer Here, som på en eller anden måde er moderne old school med bitterhed og klarhed i deres ipa’er og stouts uden kage.

Dideriks i Sandvig er endnu et af de der steder, hvor udsigten bare tager kegler. Øllet var også ret fint.

Vi nåede desværre ikke omkring Rønne, udover da vi ankom til øen og da vi frolod den igen, så derfor kom jeg ikke omkring Small Batch. Det må blive næste gang. Jeg fik dog en ganske fin ipa/pale ale på Dideriks Veranda i Sandvig.

Udover øllet så lavede vi selvfølgelig en masse andet også og jeg vil meget gerne anbefale, at man smider 80 kroner pr. deltager efter rundvisningen Hammershus for børn og barnlige sjæle, særligt hvis man tilhører en af kategorierne. Jeg har tidligere besøgt ruinen, men har syntes at det var lidt kedeligt, men en levende guide, som undervejs gav os opgaver i fortællingen gjorde det meget spændende. Jeg fik f.eks. lov til at være Christian IV. Det er jo ikke så ringe endda.

Bryllupsdagsmiddag

Posted on by Standard Svar

I fredags kunne Fru Ousen og undertegnede fejre vores elleve års bryllupsdag og da ældstesønnen var i aflastning og yngstesønnen kunne afleveres ved sin mormor, så var muligheden for en tur væk fra de hjemlige kødgryder til stede. Vi behøvede heller ikke tage hensyn til børnemenuer eller andres skrigende unger.

Der blev på forhånd kigget på online menukort på de lokale restauranter, hvor vi enten ikke har været længe, eller ikke har været før. Vi kiggede muligvis ikke med de helt samme briller, men valget stod til sidst mellem tapas i Fredericia eller Holms i Middelfart. Sidstnævnte vandt og som ølmand, så er det bestemt ikke et dårligt valg.

Holms ligger i Middelfarts gågade i et flot bindingsværkshus og har udover en indendørs restaurant og skænkestue også en hyggelig gårdhave, hvor de bl.a. har livemusik i form af jazz om sommeren. Vi havde bestilt bord i gårdhaven og fik et fint bord i det ene hjørne, hvor vi sad godt i læ og alligevel fik lidt aftensol.

image

Holms tager sig charmerende ud

Vi har spist på Holms for et par år siden og var rigtig positive, så det var spændende om menukort og ikke mindst ølkortet kunne leve op til minderne. Ølkortet byder på de belgiske trappister, minus Westvleteren, og et udvalg af fynskbrygget øl. Holms har deres egen taffelpilsner, som jeg ikke fik spurgt på, men husker jeg rigtigt fra sidste besøg, så er den brygget hos Indslev, der som lokalt bryggeri, naturligvis er på kortet med både Indslev og Ugly Duck. Derudover findes der fynsk øl fra Midtfyns, Refsvindinge og Vestfyen. Der findes også lidt, for undertegnede, lokalt øl fra Carlsberg og Jacobsen. Fru Ousen havde indvilget i at være chauffør, så hun valgte Clausthaler Alkoholfri, som hun umiddelbart godkendte, som en ok alkoholfri øl. Mere om mine valg straks.

Selv om menuen var undersøgt hjemmefra, så blev jeg alligevel lidt i tvivl, da vi sad der og derfor ramte jeg måske et par retter, som nogen måske vil sige, var lidt tunge sammen, men det gik nu helt fint. Fru Ousen valgte den røgede makrel til forret og det fik rosende ord med på vejen. Selv gik jeg i en anden retning og kastede mig over, hvad der på det fysiske menukort i restauranten var beskrevet som foie gras- creme med toast melba. Jeg var noget i tvivl i forhold til øl og overvejede en IPA/IIPA, Indslev Spelt Bock, men endte med en belgier i form af Orval, som har både sødme og bitterhed og lidt funk.

I en, for lille, dyb tallerken, eller var det en skål, fik jeg serveret to solide skefulde rigtig lækker creme med fedme og behagelig smag af gåselever og en fin sprød toast. For at spille op mod fedmen, havde kokken valgt at servere på salat og garnere med tre slags bær, hvoraf de to gav fortrinlig mening, mens det sidste ikke spillede 100%. Ribsene var syrlige og skar godt igennem fedmen, mens blåbær gav en rar sødme. Jordbærrene forstod jeg ikke helt, men de gled da ned uanset. Orval’en var på arbejde i forhold til rettens fedme, men den klarede det lige og var rigtig god i forhold til at rense munden og klargøre til næste mundfuld. Og så smager den jo bare fremragende.

image

Rigtig lækker foie gras, men måske et bær eller to for meget

Med forretten vel overstået var det tid for hovedretten og mens Fru Ousen valgte den fyldte unghane, så gik jeg all in på tyngde og bestilte steak. Den var velvoksen, mør, veltillavet og som ejeren kunne oplyse mig, så vidste han ikke hvor stor den var, men han vurderede den var stor nok. Eneste lille anke var, at tjenereleven, der tog imod bestillingen glemte at spørge til stegningen, som jeg selv nok ville have stoppet lige et øjeblik før kokken, men kødet var af en kvalitet, der kunne bære det og var saftig og god. Da der blev serveret kom en lille skål kartofler på bordet. Fruen mente, at de måtte være til deling, men jeg takkede pænt nej og retten behøvede dem heller ikke, da de fire forskellige tilberedninger af løg klarede det helt fint. Sød og let karameliseret puré, sursøde syltede rødløg, friturestegte sprøde løgringe og friske let tilberedte forårsløg var glimrende i forhold til smag og tekstur. Alle fire var rigtig gode hver for sig, men også sammen. Saucen med kørvel og lidt ærter i bælg, eller var det måske en bønne, gav det sidste til retten. 
Naturligvis skulle der øl til. Valget faldt på Rochefort 10, som med alkohol og sødme spillede fint med både kød og løg. Det gør heller ikke noget, at det er en af mine absolutte favoritter, når det drejer sig om de mørke og stærke belgiere. 

image

Øl og mad gik op i en højere enhed. Dejlig ret

Efter to solide retter var der ikke plads til dessert, men det lever jeg fint med, når de to retter det blev til var så fine, som de var.

I forhold til vores forrige besøg var elegancen i maden dalet en smule og serveringens viden om øl kunne være større, men i forhold til prisen, som endte lige i underkanten af 800 kroner, så var det bestemt pengene værd og jeg kommer gerne igen.