Klumme: Er der for mange bryggerier i Danmark?

Nogen gange kan man uforvarende komme til at stikke sin hånd i en hvepserede og andre gange gør man det med helt åbne øjne. For et par uger siden gjorde jeg det sidste.

Udklip1

Oles svar satte mig i et dilemma, for skulle jeg lave en lang liste over overflødige bryghuse eller måske, som én foreslog, lave den korte med dem der ikke var overflødige. Jeg besluttede mig for, at det ikke skulle være nogen af delene, da det ikke ville vise mine holdninger på den rigtige måde.

Jeg ved, at jeg på ingen måde er alene med mine synspunkter, da de, udenfor referat, kan findes rundt i ølmiljøet. Jeg har bl.a set fremtrædende medlemmer fra DØE give udtryk for, at der er en del bryghuse derude, som ikke er særligt interessante. Samme opfattelse kan man også finde hos bryggere og ansatte på bryggerier og bryghuse, når man har dem på tomandshånd. Ingen tør for alvor adressere elefanten i rummet, men holdningen er der.

Nogen vil måske synes, at jeg vælger krysterens vej ud, når jeg ikke laver listerne, for det tog ikke mange minutter, før der var klare reaktioner på min kommentar om overflødighed. De fleste af reaktionerne kom fra bryggere fra små lokale bryghuse, som på en eller anden måde må have følt sig ramt og har haft behov for en kommentar. Flere pointerer også, at jeg er meget subjektiv og må definere hvad jeg mener med overflødig, så det vil jeg prøve i det følgende.

Naturligvis er mit udsagn subjektivt. Det vil det nødvendigvis være, når det er båret af min holdning til antallet af danske bryghuse og deres relevans. Jeg kunne måske prøve en objektiv tilgang, hvis vi lader som det findes, og kigge på udbud og efterspørgsel, som parameter for nødvendighed. Hvis et bryghus kan klare sig økonomisk og løbe rundt, så er der jo en forretning og dermed kunne man argumentere for, at bryghuset er relevant på markedet.

Hvad mener jeg så med, at der er for mange, der er overflødige på markedet? For mig har det naturligvis noget med øllet at gøre, og om jeg ville savne det, hvis det forsvandt fra markedet. Svaret er, at jeg ser rigtig mange små bryghuse, som brygger stort set de samme øltyper. Det er ofte variationer over en linje med en brown ale, en form for pale ale, en hvede, måske noget belgisk og så nogle forskellige sæsonbryg. En af de bryggere, der deltog i debatten pointerede, at alle øl ikke behøver at være ekstreme og at der er brug for klassikerne fra Tørerøvelse Bryghus (hans udtryk). Det kan fint være, at de har succes med det lokalt og at det sælger til de lokale, men kunne man ikke lige så godt finde de oplevelser hos f.eks. de store supermarkedsspillere fra Ørbæk og Thisted eller fra naboen i næste lille flække i Tørerøvelse- størrelse?

Når jeg f.eks. kigger på de deltagende bryggerier i det relativt nye initiativ Det Fri Øl, så er der ikke mange jeg for alvor ville savne. Nogle af dem har jeg aldrig smagt øl fra og man kan ikke savne noget man aldrig har kendt, men der er også bryghuse på listen, som ikke rigtig tilfører noget, som jeg ikke kan få andetsteds og som, i mine øjne, ganske simpelt hen ikke lever op til samarbejdets eget manifest. Jeg bakker 100% op om tankerne bag, særligt når det kommer til tankerne om fri og lige adgang til markedet, men jeg har samtidig et problem med f.eks. dette punkt “Som brygger arbejder du for mangfoldighed og innovation indenfor branchen“, når en del af de deltagende bryghuse på ingen måde har meget med mangfoldighed at gøre eller er specielt innovative. Det uanset om de kommer fra Tørerøvelse eller fra et større bryghus. Når jeg kigger ned over listen, så er det, der egentlig mest springer i øjnene, hvilke bryghuse, som kunne være på listen, men som åbenbart har valgt, at det ikke er noget de ønsker. Indimellem kunne man godt få tanken, at der naturligvis eksisterer andre afhængighedsforhold, som tager sit udgangspunkt omkring Mikkeller, men det måske bare løs snak.

Uden i øvrigt at have nogen mellemværender med manden, så kunne man måske argumentere for, at vi ikke behøver en hel række af små jyske bryghuse, hvor Martin Schau er brygmester. Vi kunne måske næsten nøjes med et? Når jeg kigger på listen over de bryghuse, hvor han står ved gryderne, så har jeg smagt øl fra flere af dem, men kan faktisk ikke huske dem fra hinanden. De har måske en vigtig lokal forankring, der kan være nok så vigtig. Det gør sig i hvert fald gældende for et af mine lokale bryggerier, Fri Bryg fra Børkop. Jens har fundet en model, hvor han satser helt lokalt med staldørssalg af growlere fredag og lørdag, hvilket har vist sig at være en fin succes. Selv om jeg selv ikke kommer der så ofte, så er mit indtryk, at det går rigtig fint, og så er han jo relevant for sit område. Et vigtigt kriterie for den succes er selvfølgelig, at Jens kan brygge øl og kan sin klassikere uden fejl. Et af de største flop på den danske ølscene var vel også et, for mig, lokalt projekt, nemlig Fredericia Bryghus, som blev stiftet af pengefolk uden passion og med en brygmester, der før sin ansættelse aldrig havde brygget øl. De anede ikke hvad de lavede og gik fortjent nedenom og hjem. Man har, i mine øjne, også et ansvar over for lokalbefolkningen, hvis man er et lille lokalt bryghus. Det er fint nok, at markedet tilsyneladende kun er til brown ale, hvedeøl, en form for classic osv, men hvis ikke man kan brygge dem ordentligt, så er det at snyde folk til at tro, at man er noget særligt, hvis vi forudsætter, at de ikke er de store eventyrlystne ølforbrugere. Min oplevelse gennem en række smagninger er desuden, at de fleste mennesker faktisk ikke er så låste og gerne vil have nye oplevelser i øllets verden.

På Fyn har de en distributør, der hedder Eventyrligt øl fra Fyn, som, naturligvis, består af en række fynske bryghuse, selv om to bryggerier er på listen flere gange med mere end et brand. Reelt set, så er der kun et bryggeri på listen, der arbejder målrettet med udvikling af øltyper og stilarter, mens resten ikke rigtig tilfører noget nyt, hvilket gør at jeg næppe ville savne dem, hvis de skulle forsvinde fra markedet.

Der er altså en del ting, der kan gøre et bryghus relevant. Har man styr på sit håndværk, kender man sit produkt og sine råvarer og bringer man noget nyt og/eller særligt til et allerede stort marked. Et godt eksempel kunne være Ebeltoft Gaardbryggeri, der i en del år havde været et fint bryghus, men de bragte ikke rigtig noget til markedet, som jeg ikke kunne undvære. Dermed falder de måske ind under prædikatet overflødig, men efter de fik Ben Howe forbi og, så vidt jeg ved, blev de første danskere med en New England ipa på markedet, så røg de pludselig helt til tops på listen over relevante danske bryggerier. At der tilmed kom nogle forrygende saison/farmhouse- øl på gaden også, gjorde dem bestemt ikke mindre relevante.

20180421_143957

Da jeg for nylig var til Holstebro Ølfestival fik jeg dette skrækeksempel på overflødighed fra Struer Håndbryg. Det skulle tilsyneladende være en stout, men var en rødbrun sag, der på alle parametre fejlede. Så kan det sagtens være, at man har en fin lokal forankring, men hvis man på den måde får bildt de lokale ind, at sådan skal den type altså være, så vildleder man forbrugeren og er til skade for markedet.

Det er altså ikke nødvendigvis en statisk ting, hvis jeg finder et bryggeri overflødigt eller det modsatte. Der er da mange bryggerier, som jeg tidligere gladeligt har købt øl fra, som jeg ikke længere rigtig smider penge efter, da de enten har været svingende, skuffende eller måske simpelt hen ikke har fornyet sig.

Det er lidt et tveægget svær, for jeg kunne da rigtig godt tænke mig, at Amager Bryghus, som bestemt ikke er overflødige, havde Batch 1000 i fast sortiment, men den sælger tilsyneladende ikke nok til at godtgøre det. Til gengæld ville de for evigt være relevante, hvis de bare bliver ved med at brygge Todd the Axeman og Double Black Mash. Jeg har tidligere været en lidt hård kritiker af Thisted og var det ikke for Limfjords Porter (SIC), så ville jeg faktisk ikke savne dem, men måske er netop den øl nok til at de er relevante. Listen kunne sagtens blive meget længere, men hvis man hopper over på min Untappd eller kigger på mine omtaler af øl her på bloggen eller ovre på Facebook, så tænker jeg, at man har et nogenlunde billede af min præferencer indenfor øl.

5 thoughts on “Klumme: Er der for mange bryggerier i Danmark?

  1. Tak for et godt indspark. Jeg er langt hen ad vejen meget enig i dine betragtninger. Jeg synes dog fint, der kan være plads til bryggerier, der ikke nødvendigvis er voldsomt innovative.
    Som du selv skriver er der et meget stort marked for de mere klassiske øltyper (pilsner, “classic”, pale, brown og hvede). Hvis kvaliteten er god, så synes jeg det er helt fint hvis et bryggeri ønsker at holde sig til dem. Ikke alle er helt så eksperimenterende som du og jeg (med hang efter, NEIPA, lambic, saison og fadlagret stout), og derfor skal der brygges en stor mængde af klassikerne for at tilfredsstille efterspørgslen. Nogen gange kommer der noget rigtig godt ud af at fokusere på nogle få ting, men så til gengæld være rigtig god til dem (bare tag et kig på mange af de belgiske bryggerier. Orval og Rochefort er gode eksempler på fantastiske bryggerier, der ikke ligefrem er kendt for innovation og eksperimenter).
    I mine øjne er det største problem, at de dårlige bryggerier ødelægger det for de gode. Os der brænder for kvalitetsøl (NB. jeg er ikke så vild med ordet “specialøl”, der ikke siger noget som helst om kvalitet) vil gerne overbevise resten af befolkningen om, at det er en god idé at betale 35,- fremfor 10- for en flaske øl. Vi vil gerne have “Grøn Tuborg-drikkeren” til at åbne øjnene for det gode øl. Problemet opstår, når han/hun endelig giver det et forsøg, og så to gange brænder nallerne på et af de “unævnte” bryggerier, der sælger dyrt øl af ringe kvalitet. Så konkluderer han/hun hurtigt, at den slags øl er spild af penge. De lader altså batch 1000 stå på hylden, næste gang den måtte være der…
    Fsva. “Det Frie Øl” har jeg stor sympati for størstedelen af manifestet (fri markedsadgang, vidensdeling mv.). Til gengæld synes jeg lidt det er noget vrøvl, når det fastslås, at man som brygger skal være “uafhængig af andre bryggerier”. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke kan samarbejde med andre bryggerier om at lave sit øl. For igen at bruge Belgien som eksempel, så får et af verdens bedste bryggerier, 3 Fonteinen, eksempelvis en stor del af deres urt leveret fra kollegaerne hos Boon, Girardin og Lindemans. Dette setup reddede bryggeriet fra døden i den årrække, hvor det selv stod helt uden brygværk. Jeg formoder også, at manifestet generelt udelukker kontraktbrygning, som jeg aldrig helt selv har set det helt store problem i (men det er vist en længere diskussion værdig)

    Like

    • Tak til Ousen for et godt indlæg.
      Til Peter H.: Det Fri Øls manifest opfordrer til samarbejde, innovation og vidensdeling. Med uafhængighed tænkes på ejerforhold. Og det udelukker ikke kontraktbrygning.
      Mvh
      Jonas Jacobsen, næstformand i Det Fri Øl og indehaver af det uafhængige kontraktbryggeri Syndikatet.

      Like

      • Hej Jonas
        Mange tak for uddybningen. Kan du sætte lidt flere ord på, hvad I da mener med uafhængig? Må en succesfuld bryggeriejer med hjertet på det rette sted f.eks. gerne investere i et lille kvalitetsbryggeri, der har brug for kapital for at kunne overleve eller udvikle sig?

        Like

    • Hej Jonas. Det synes jeg er rigtig positivt. Jeg vil foreslå, at man kigger lidt på formuleringen af manifestet, og beskriver hvad man forstår ved “uafhængighed”.

      Som sagt synes jeg der er mange gode ting ved jeres initiativ, herunder særligt kampen mod eksklusivitetsaftaler og lign., der gør det svært for de små bryggerier at sælge deres varer på restauranter og caféer.

      Like

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.